Jeg er igang med at forberede min næste prædiken til den 5 december. Den kommer til at handle om valget mellem Jesus eller Barabbas. Det der har slået mig i min forberedelse er hvor tydeligt det er i skriften, at Jesus var fuldstændig uskyldig, og fuldstændig retfærdig. Præsterne havde kun falske anklager mod Jesus som ikke holdt stik. Pilatus som var en langt mere presset mand end man lige går og regner med, forsøger faktisk at gå ret langt for at få Jesus frikendt, selvom det ikke lykkes. Han kan heller ikke se at denne mand har gjort noget forkert, og der skal jo være noget at kunne anklage en mand for, hvis han skal dømmes til døden på et kors. Og hvad finder man? Intet. Absolut intet. Der er kun dårlige argumenter som “Vi mener”, “Vi synes” og “vi kan ikke lide Jesus”. Argumenter som normalt ikke ville holde i en retssal.

Alligevel blev Jesus korsfæstet som en forbryder, og trådte i mit sted. På trods af at Han var fuldstændig uskyldig og retfærdig og at der ikke var noget som helst at udsætte ham på. Der er to ting her som er værd at lægge mærke til. Dette skete på den ene side, fordi Gud havde valgt det således. Han havde valgt at tage vores straf på sig, for at vi kunne gå fri, hvis vi ville blive Hans børn. Dette var forudsagt i det gamle testamente, og Jesus forudsagde det selv om sin død. Men den anden side viser hvem vi mennesker er. For hvem var det der overgav Jesus til korset? Det var mennesker. Præster ja, men også jøder der fulgte præsterne råbte på at få frigivet Barabbas, istedet for Jesus. Man valgte at få den skyldige løsladt istedetfor den uskyldige. Vi ville hellere have lov at leve vores eget liv, end at få Jesus til konge fordi Hans krav var for høje. Han krævede nemlig at vi skulle spise Hans kød, og drikke Hans blod.

Da Jesus i Johanes sjette kapitel har talt om dette, sker der jo det at en stor skare forlader Ham. Ikke fordi de misforstår hvad Han mener. Men fordi de faktisk fatter præcis hvad Han mener. Derfor siger de også:

“Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?«” Johannes 6.60

Jesus krævede nemlig at dem der villa have Ham til konge skulle efterfølge Ham fuldstændig. De skulle tilhøre Ham, de skulle ikke tilhøre sig selv. De skulle have Ham som Herre, og det var for meget at forlange. En sådan konge ville man ikke have. Ham var det bedre at korsfæste, og dermed komme af med. Så hellere kejseren, for selvom han var en tyran, så gav han da folk lov at leve nogenlunde som de selv ville. Der var plads til at leve i synd, uden at blive stillet til ansvar for det. Så da vi mennesker fik muligheden for at vælge mellem Jesus eller Barabbas, valgte vi Barabbas. Og ja jeg skriver vi. For jeg mener ikke at vi kan påstå at det var fordi de var jøder at de valgte Barabbas. Vi ville have gjort det samme. Jeg ville have gjort det samme. For jeg er også et menneske og ved hvad der bor i mig. Hvis ikke Gud virker ved sin ånd, og drager på os, er det umuligt for os at komme til Kristus. Den dag hvor Jesus blev overgivet til Pilatus for at blive korsfæstet, var der ikke nogen der blev draget til Kristus af Gud. Denne dag blev vi mennerskers sande natur afsløret. Vi valgte Barabbas fremfor Kristus. Vi korsfæstede en uskyldig fremfor en skyldig.

Alligevel har vi grund til at glæde os. For kun ved at en uskyldig kunne overtage en skyldigs plads, kunne en skyldig blive frikendt. Og da denne mand er Gud, og dermed mere værd end alle andre mennesker tilsammen, var det muligt for denne mand at sone synderne for alle dem, der ville omvende sig og blive Guds børn. Hvad kan jeg sige andet end, hvilken kærlighed er det ikke at Gud viser ved at gøre det klart at Han elskede os, mens vi var fjender af Ham. Det er den største kærlighed vi kan finde. Den finder vi kun hos bibelens Gud, og ikke nogen andre steder.

Share on Facebook

Leave a Reply