`

I Francis Schaeffers hovedværk “How should we then live”, kommer han i sit femte afsnit ind på hvordan retfærdighed må være baseret på en sandhed der er givet udefra, og ikke bygget på mennesker. Det handler ikke om at man er nødt til at være kristen for at kunne være en del af samfundet. Men at der må være et udgangspunkt for lovgivning som ikke er baseret på mennesket, men på en sandhed som står over alt andet.

Reformationen skabte en samfundsændring som blev bygget på, at Guds ord måtte være et udgangspunkt for hvad der måtte være sandt. Det skete fordi reformationen var baseret på et opgør med en kirke der havde sat sig over Guds ord. Man søgte tilbage til ordet og fandt at det havde den sandhed som var nødvendigt at bygge et holdbart samfund på.
Men den franske revolution, som medførte menneskerettighedserklæringen, var ikke baseret på at der fandtes en entydig sandhed given ovenfra. Den var baseret på mennesker, og var dermed også bygget på et meget løst grundlag. Det viste sig også at den franske revolution ikke skabte noget bedre. Den blev bygget på blod, og endte i blod. Man fik afskaffet en elendig konge, og fik en magtsyg diktator istedet. Nemlig Napoleon. Den franske revolution var bygget på et humanistisk fundament, som ikke var et fundament, men en sandbanke, som hurtigt mistede sin styrke.

Den franske revolution blev til en dyrkelse af mennesket. Men en dyrkelse som skabte skuffelser. Skuffelser så store at dem der startede revolutionen få år efter, selv blev ofre for guilloutinen. Det viser sig ifølge Schaeffer at den franske revolution, har mere til fælles med den russisk kommunistiske revolution. Der er ihvertfald flere paraleller som ikke er særlig rare at tænke på. Det ser ifølge verdenshistorien ud til at større ændringer i samfundet, som ikke har sit udgangspunkt i at der må være en skaber af verden, ikke skaber frihed, men restriktioner for borgerne istedet. Så når vi søger frihed uden at basere friheden på de rammer og regler som Gud har givet os, så får vi det modsatte af frihed. Se blot hvor meget frihed der er og har været i ateistiske lande.

Men i de lande hvor man havde valgt at bygge samfundet på basis af en ovenfra given sandhed, valgte man flere steder at ignorere visse sandheder. Det gjorde man for at kunne skabe rigdom på bekostning af andre. Dette er en sort plet for de reformerte lande. Slaveri (og misbrug af anden arbejdskraft) blev anset for at være i orden, da man mente at visse mennesker var af en lavere standard end andre. Derfor syntes man at slaveri kunne accepteres. Det var dog ikke alle kristne der var enige i dette. Prædikanten John Wesley, og en tidligere slavehandler ved navn John Newton gik op imod den i samfundet accepterede slavehandel. Man kunne se at kristne ikke kunne støtte dette, og man måtte også sige fra. Det var ikke populært, og der var stor modstand mod ophævelsen af slaveriet. Og mange i kirken mente også at det var et område man skulle holde sig fra. Lidt ligesom mange i kirken i dag, ikke mener at man skal tale imod abort, o.l.

John Newton som var med til at kæmpe for ophævelsen af slavehandel, var forresten også ham der skrev en af de allermest kendte kristne salmer; Amazing grace. Som du kan høre her:

Share on Facebook

Leave a Reply