Det er en prædiken som teenagepræsten for Kirken i Kulturcentret (København) Marc Corydon Lund som holdt den her på pinsevækkelsens sommercamp 2011. Ikke nok med at han holdt den, så har man også vist den i fjernsynet som om det var en god prædiken. Den skulle angiveligvis også være udsendt på DVD.

Jeg har ikke noget personligt imod Marc. Jeg kender ham faktisk ikke, og har selvfølgelig gjort ham opmærksom på min analyse af hans prædiken, ved at sende ham en venlig besked, som jeg håber han forstod som venlig for det var meningen med den.
Jeg tror faktisk at han holdt den, fordi han tror det var sådan man skulle holde en god prædiken. For det er der mange unge forkyndere (og ældre) der tror. Og jeg er ikke sikker på det altid er deres skyld. Nej, det skyldes at man fra forskellige kirkers ledelses side ikke har været opmærksom på hvor vigtigt det er at prædike Kristus, istedet for at prædike oplevelser. Oplevelser er godt, men det er ikke det forkyndelsen skal handle om. Den skal handle om og pege på Kristus. Det gør denne ikke, tværtimod fokuserer den på Marc Corydon Lund. Dermed begår han akkurat samme fejl som eksempelvis Christian Hedegaard og lignende “overkarismatiske” prædikanter har gjort. De prædiker sig selv, istedet for at vise at skriften peger på Jesus!

Paulus skrev jo i andet korinterbrev 4.5 at:

“For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. “

Det er noget mange har glemt, men som er af stor betydning. For der er ikke frelse i hverken mit navn eller nogen andre syndige menneskers navne. Men der er frelse i Jesu navn.
Hvis du ikke er vant til at høre den her slags analyse af en prædiken, så er der en vis risiko for at du synes jeg er for hård, og måske endda grov. Det kan jeg godt forstå, og det er også muligt at jeg er det nogen steder. I så fald, så vil jeg gerne tage imod kritik. Jeg vil dog holde fast i, at den her prædiken er af sådan en karakter at den ikke skulle offentliggøres, da fokus er helt forkert i den.

De steder i prædiken som er gode nok, kommenterer jeg dog også på, for der er enkelte steder. Men hør selv efter og vurder om det er prædikantens liv det her handler om, eller om det er Jesus Kristus. Tryk på play eller download til senere.

Jeg har før snakket med Phil Johnson over skype, og skal også snart over og møde ham i Californien. Det er en fornøjelse at snakke med en mand, som man kan stille svære teologiske og nogle gange kontroversielle spørgsmål, som faktisk kan og tør svare på dem, og gør det med udgangspunkt i hvad bibelen siger. Det kan han gøre af den her årsag: Han kender bibelen, og stoler på bibelen. Det kan du godt regne med ikke er tilfældet for de præster som prøver at tale udenom, når man stiller dem teologiske spørgsmål de ikke ønsker at svare på. Så er det i store træk fordi de ikke kender bibelen tilstrækkeligt, eller ikke stoler på bibelen (nej jeg siger ikke vi skal kunne svare på alting, men der er altså nogen emner som enhver der kalder sig pastor burde være istand til at svare på, eller forsøge at finde det bibelske svar på). Der bliver også rigelig mulighed for at spørge Phil Johnson på lejren til sommer, da vi plejer at afholde Q&A møder i de lidt sene aftentimer. De plejer at være ret godt besøgte selvom det er sent.
Vi har tilmed fået lovning på et møde med John MacArthur over videoSkype, hvor der også er mulighed for Q&A bagefter. Men hvilken dag det bliver er vi ikke helt sikre på endnu.

Phil Johnson vil særlig kommer ind på de tre Johannsebreve, og emnerne herunder vil være følgende:
• Hvem er Gud?
• Er det virkelig nødvendig at tro på Kristus?
• Jesu Kristi stedfortrædende død på korset.
• Sande og falske evangelier
• Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst?
• Sand og falsk omvendelse
• Synd: Hvad er syndens natur, og hvad er løsningen på synd?
• Det kristne fællesskab: Hvordan holdes fællesskabet rent og fri for vranglære?

Det kommer til at ske på Skrødstrup Efterskole fra tirsdag d. 10 juli til fredag d.13 juli.Du kan se flere informationer om tilmelding og priser på dette link: http://tilbagetilbibelen.dk/Flyer%20Phil%20Johnson.pdf 

Løbende oplysninger om lejren vil blive opdateret på www.tilbagetilbibelen.dk

 “Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?” Mattæus 15.12

Det var ikke noget disciplene brød sig om skete. Muligvis fordi de stadig var påvirket af deres kultur, som antog at farisæerne var de mest hellige mennesker hos jøderne. Så dem skulle man ikke vække anstød hos. Men måske var det bare fordi disciplene ligesom de fleste af os andre, ikke brød sig om blive upopulære hos andre. De ville muligvis hellere have at Jesus talte så folk blev glade og ingen blev provokeret. Men sådan var Jesus ikke. Han talte sandheden, og var ikke bange for at sige den klart og tydeligt. Heller ikke selvom det flere gange betød at Hans popularitet mindskedes.

Aaarh ikke sandheden, ikke sandheden
Men farisæerne brød sig ikke om at høre sandheden, selvom de hårdnakket påstod at de efterlevede den. Dermed ser vi endnu engang at hykleri var en markant del af farisæernes væsen. Hykleriet bestod for en stor del i, at de godt kendte sandheden, men havde afvist den i deres hjerte, samtidig med at de forsøgte at vise at de fulgte den i deres ydre. Et sted hvor det bliver beskrevet er i Lukas 7.30 hvor der står:

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham (Johannes Døberen. red.).”

De forkastede Guds plan skriver Lukas, og det skal forstås helt bogstaveligt. Når man forkaster Guds plan så ved man også hvad det er man forkaster. Der står ikke at det var Gud der forkastede farisæerne, nej det var farisæerne der sagde nej til den plan Gud havde vist dem. Og når der står at det var Guds plan de forkastede, så er det fordi de godt vidste at det ikke var Johannes Døberens personlige plan de sagde nej til. Nej, de vidste godt at det var Gud der kaldte på dem, og dermed også at det var Guds plan de sagde nej til.

Her viste farisæerne at de ikke er så forskellige fra andre mennesker som de ellers forsøgte at være. Når Gud kaldte på dem, så sagde de nej. Hvilket desværre er noget rigtig mange mennesker gør. Og sandheden er at vi mennesker godt ved når det er Gud der kalder. Det kan godt være at vi forsøger at bilde os selv ind at det bare er tanker, eller et eller andet vi ikke forstår. Jeg husker jeg kendte en ateist som Gud meget tydeligt kaldte på. Jeg kunne tydeligt høre og mærke på personen at her var der et menneske som Gud meget klart kaldte på, men som valgte at overhøre kaldet. Fuldstændig ligesom de farisæere Jesus omtalte. Men når Gud har kaldt på en hvadenten man er ateist eller farisæer, så ved man også at det var det der skete.

Ingen undskyldning
Det er en af årsagerne til at mange mennesker ingen undskyldning har overfor Gud, når de skal stå foran Ham på dommens dag. Den dag vil de ikke kunne sige, “jamen jeg vidste jo ikke du fandtes” for de har jo oplevet at Han har kaldt på dem. De vil heller ikke kunne sige at “Men jeg levede jo et religiøst liv”, for det var ikke det liv Gud kaldte dem til. Gud kaldte dem til et liv hvor de tilhørte Ham og ikke dem selv. Han kaldte dem til at liv i Hans nærhed, og ikke et liv hvor Gud fik lov at leve i deres nærhed, hvor det var dem der selv styrede deres liv.
Farisæerne sagde nej til Guds plan, og det vil de moderne farisæere også gøre i dag. De kan påstå at de kender Guds ord, og at de følger det. Men de vil ikke omvende sig fra deres egne liv og leve det liv som Gud har forberedt til dem. Et liv hvor det ikke handler om at blive set af mennesker i en religiøs tjeneste, men om at tjene Gud med det Han sætter en til, til Guds ære, og ikke en selv!

“Når en mand træffer en jomfru, der ikke er forlovet, og han griber fat i hende og har samleje med hende, og de bliver grebet, skal den mand, der havde samleje med pigen, betale hendes far halvtreds sekel sølv, og hun skal være hans kone, fordi han voldtog hende. Han må ikke sende hende bort, så længe han lever.”

Det er forståeligt at man ved at læse femte mosebog og se på den lidt isoleret, kan få en forståelse af at det var godt nok en ond Gud, der kunne indføre sådanne regler. Men så er der er noget vi glemmer, og det er årsagen til at disse regler blev indført. Heldigvis fortæller Jesus hvad årsagen er. Det gør han da nogle farisæere stiller ham et spørgsmål.

“De spurgte ham: »Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?« Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.«” Mattæus 19.7-9

Dengang var det sådan at bare du var utilfreds med sovsen som din kone lavede, så var det grund nok til at blive skilt fra hende. For at gøre dette skulle der laves et skilsmissebrev, dette var med til at kvinden kunne beholde lidt af sin ære i behold, plus andre ting. Det var med tanke på jeres hårdhjertethed at det blev indført, siger Jesus. De ti bud burde have været nok, Jesus selv siger at de ti bud kunne defineres i to bud som bliver “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” og “Du skal elske din næste som dig selv”. Men fordi Gud vidste at de havde hårde hjerter, indførte han regler, som kunne minimere tendensen til kaos og anarki, d.v.s. lovløshed. Han indførte regler som kunne holde orden på samfundet selvom der var lovovertrædelse. Det var ikke fordi han ønskede det skulle være sådan, men det skete for at beskytte de svage i samfundet. Hvis disse regler ikke havde været der, ville der ikke været nogen konsekvens af lovovertrædelse blandt mange, og så ville man ikke have et sundt samfund.

Vi ser også, at dem Gud udvalgte havde den forståelse. Tag eksempelvis Josef som skulle giftes med Maria. I Mattæus 1.18-19 står der:

“Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.”

Hvis Josef havde holdt sig til hans rettigheder ifølge moseloven, så skulle hun stenes fordi hun var blevet gravid udenfor ægteskabet. Men den mand som Gud udvalgte til at være stedfar for sin søn, skulle ikke have et hårdt hjerte. Han valgte en der havde forståelse for nåden som Gud har vist i sit ord, og som ikke var drevet af hvad han havde ret til, fordi han tilsyneladende var blevet snydt. Vi kender resten af historien, han finder ud af at han ikke er snydt, og vælger at gå ind i Guds plan.

Jeg kunne selvfølgelig finde andre eksempler på paradokser i bibelen, som ligner modsætninger. For der er sandt nok mange af dem. Men jeg synes dette eksempel fint viser at skriften er klar, og forklarer sig selv, hvis vi forsøger at finde ud af hvad der står, og ser på det i den store sammenhæng. Og hvis vi ikke forstår paradokserne, så skal vi gå til skriften for at finde ud af hvordan de hænger sammen. Så vil Gud også vise os det hvis vi søger Ham igennem ordet, og i bønnen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Men Matt Chandler var også på. Chandler kender evangeliet, prædiker evangeliet, men bliver tit inviteret til steder hvor han ikke passer ind. Årsagen er, at han er pastor i en kirke som vokser, og som tilmed har mange unge. Det har givet ham adgang til mange steder hvor evangeliet ellers ikke bliver prædiket. Og lige præcis på det punkt er Chandler et forbillede. For Matt Chandler tænker ikke at han hellere må prædike på en måde så han bliver inviteret igen. Det er ikke drivkraften for ham. Han har en brand efter at prædike Jesus og det var præcis hvad han gjorde på den ellers fuldstændig åndsforladte og vildfarne Code Orange Revival.

Hvad skete der så?
Dagen efter Chandler havde været på om aftenen, var det meningen at man skulle kunne se genudsendelser af prædikenen dagen efter på nettet. Det var sket med alle de andre prædikanter. Men ikke Chandlers. Den var blevet redigeret ud af programmet. Der kom en del klager over dette, for folk ville høre den igen, eller havde hørt om den og ville se den. Derefter kom den så på igen dagen efter. Det var ellers blevet muligt at se den på youtube. Men her skete der det at den blev fjernet igen og igen og igen pga pres fra Steven Furticks kirke.
Mange undrede sig over hvad der var sket, og en tekniker fra Elevation church skrev hvorfor.

Geoff Schultz er teknikeren, og hans svar skaber mange spørgsmål. For det første det når man siger man ville have noget mere Jesus fokuseret, hvorfor satte man så noget på som efter sigende ikke var Jesus fokuseret. For det andet var Chandlers prædiken den første der virkelig var Jesus centreret. For det tredje så kunne jeg godt tænke mig at vide hvilken ånd der ”ledte” dem til at fjerne videoen, og hvilken ånd der ”ledte” dem til at sætte videoen på igen. Det kan da ikke være den samme ånd, for Helligånden modsiger ikke sig selv. Så for det fjerde er de overhovedet ledt af ånden, er det ikke istedet Steven Furtick de er ledt af?

Shakespeares Julius Cæsar
Hvad har det her så at gøre med Julius Cæsar? De af læserne som kender Shakespeares teaterstykke Julius Cæsar kender også Mark Antonys tale efter mordet på Julius Cæsar. Den tale mistænker jeg kraftigt Matt Chandler for at være ret inspireret af. For han bruger præcis de samme virkemidler. Lad mig forklare.
Efter at Julius Cæsar er blevet knivstukket til døde af flere mordere (herilblandt Brutus) får Julius Cæsars højre hånd Mark Antony lov til at tale til folket. Cæsars mordere er bange for Mark Antony siger noget negativt om morderne, men Mark Antony lover at han kun vil omtale dem positivt. Han får så lov til at tale lige efter Brutus har talt til folket om hvorfor de myrdede Cæsar. Denne tale er berømt, for den ene gang efter den anden omtaler Mark Antony morderne som ”Disse ærefulde mænd”. Og i starten lyder det som om han mener det, og han kan med det han siger heller ikke anklages for at omtale dem negativt. Men det får en anden effekt. Folk fatter godt hans hentydninger og det ender med et opgør med Julius Cæsars mordere i stedet. Det så ellers ud til at morderne i starten havde folkets yndest.
Matt Chandler gør akkurat det samme i hans prædiken. Han omtaler Steven Furtick i meget positive vendinger, men hans budskab er det diamentrale modstykke til Furticks og de andres budskaber. Chandler viser at evangeliet ikke handler om os, men om hvad Jesus har gjort for os. Og det gør han så klart og tydeligt, at der ikke er nogen tvivl om at enten er det Chandler siger sandt, og i så fald er det Furtick og de andre siger løgn. Eller også er det Furtick siger sandt, og i så fald er det Chandler siger løgn. Hvis du er i tvivl, så tag din bibel frem og find ud af om Chandler prædiker evangeliet, og find også ud af hvorfor Steven Furtick har haft meget svært ved at finde ud af hvordan han skal håndtere det her. For nu er evangeliet blevet forkyndt i hans kirke, og folk har hørt det sande evangelium. Hvordan kan han nu fortsætte med sit vrøvl om ham selv, uden at blive konfronteret med Chandlers Jesus-rettede budskab? Se videoen her mens den er der stadig (ellers uploader jeg den til sidens server hvis den bliver ved med at blive fjernet (de må da give op på et tidspunkt).
Samtidig er det heller ikke muligt for Steven Furtick at sige noget som helst negativt om Chandler. Han kan ikke sige at Chandler kritiserede ham, for Chandler omtalte ham meget positivt, han kan ikke sige han prædikede et forkert budskab, for det var så tydeligt rigtigt hvad Chandler prædikede at kun en total idiot ville påstå noget sådan.

Her er forresten den berømte tale af Mark Antony. Det er lige efter mordet og morderne har orienteret folket om hvorfor de dræbte Cæsar. Et halvt minut efter start kommer Mark Antony på, og han kan omtale folk som ærefulde og give det en helt modsat betydning.

Jeg har forresten kort omtalt Steven Furtick før. Man kan se indlægget her: http://sand.omvendelse.dk/stephen-furtick-hader-men-ser-lidt-smart-ud-samtidig-3601.htm

På samme måde er det vigtigt at forkyndere der laver fejl, også tør erkende det. Forkyndere som ikke vil vedgå sig deres fejl, eller forsvarer deres fejl, er en fare for sig selv og for deres menighed. For forkynderen er formidleren af Guds ord til menigheden, og fordi han er forkynder, er han også et forbillede for menigheden. Så hvis han laver fejl, og ikke erkender dem, eller bortforklarer, eller forsvarer dem, så gør han det legalt for menigheden at gøre det samme. Det er ikke ensbetydende med at det er i orden for menigheden at begå fejl, men der er en årsag til at de nu begår fejl i større omfang end før. For når den som skulle gå foran dem, ikke vil ændre sin fejl, så er der vel heller ikke nogen grund til at menigheden skulle.

En mand som jeg har stor respekt for, men samtidig heller ikke er enig med i alt er pastor John MacArthur. Det er vel at mærke sekundære områder jeg er uenig med ham, så det kan jeg nemt klare. Jeg hørte en prædiken af ham hvor han fortalte at når han som forkynder og underviser lavede fejl, så var han nødt til at melde ud om det, og fjerne fejlene. Eksempelvis havde han engang prædiket til en søndagsgudstjeneste at antikrist ville være en jøde. Efter gudstjenesten var der nogen det talte med ham om det, og viste ham at han tog fejl. Så næste søndag holdt han en prædiken hvor han sagde at antikrist ville være en hedning (en hedning er en der ikke er jøde). Efter at have tænkt sig lidt om, og undersøgt sagerne lidt mere (han prøver ellers at undersøge sagerne rimelig grundigt i forvejen) kunne han se, at det var et emne som han ikke kunne sige så meget om. Han var gået ud over sine beføjelser. De to prædikener er fjernet i dag. De var forkerte og kunne ikke bruges til noget, og der var ikke nogen grund til at distribuere dem. Jeg har fået at vide at det samme er sket med noget af det John MacArthur har skrevet. Fordi han fandt ud af han ikke kunne stå inde for det han havde skrevet i forhold til bibelen.

Vi vil alle fejle. Og det vil forkyndere også gøre, hvad enten man er professor i systematisk teologi, eller har skrevet en bog om “Guds hemmelighed”. Men det er vigtigt at vi også kan stå ved vore fejl, og erkende at det er fejl, og ikke begynder at forsvare dem. Jeg bliver så ked af, og nogen gange vred når ledere i kirkerne ikke kan eller vil indrømme deres fejl. Når de hellere vil forsøge at se ud som om ingenting er sket. For de forsvarer ting som ikke skal forsvares. Hvis Kong David kunne erkende at han havde begået en (stor) fejl ved at ligge med Urias hustru og sidenhen få Urias slået ihjel, og derefter gifte sig med enken. Så burde vi andre også erkende vores fejl, som forhåbentlig er på et noget lavere alvorsniveau? David burde have det langt sværere med at indrømme hans fejl, end vi har med vores. Men måske er det derfor han blev kaldt en mand efter Guds hjerte. Hvilket vel også siger noget om det hjerte der tilhører en forkynder der ikke vil erkende sin fejl, men blot forsvarer dem.

Religion eller synd?
Fordi det ikke er evangeliet. Her er hvad der bliver sagt i videoen. Jesus kom for at frelse os fra religion, og kristendom er ikke religiøst. Det er sandt at kristendom ikke er en masse religiøse handlinger. Men at minimere evangeliet til at det skulle handle om at Jesus ville frelse os fra religion er forkert. Jesus kom for at frelse os fra Guds vrede på grund af vore overtrædelser af Guds hellige lov. Det er evangeliet at Gud blev menneske og tog den straf på sig som vi fortjente, så at vi kunne gå fri af straffen, hvis vi ville give vore liv til Ham. Men det er ikke det denne video siger. Den omtaler kun en frynsegode af evangeliet, og det er ikke nok.

For det er sandt, at hvis vi er omvendte genfødte kristne, så er vi også frelst fra religion. Men det var bestemt ikke den primære grund til at Jesus kom. Hvis du ser denne video hos andre, eller bliver spurgt om den, så brug den til at prædike evangeliet istedetfor. Spørg hvorfor den ikke siger at Jesus kom for at frelse os fra syndens løn? For det er jo det allervigtigste at finde ud af hvordan man kan slippe for den løn.

Om manden bag videon har gjort dette med vilje eller ej, vides ikke. Jeg ved blot at efter at han åbenbart har fået flere kritiske kommentarer på youtube, så er de blevet slettet og det er ikke længere muligt at kommentere på videoen. Her er den så du selv kan vurdere om det er synd eller religion han påstår Jesus ville frelse os fra.

Vil du læse hvorfor det er en dårlig idé at “sælge” kristendom på baggrund af frynsegoderne, har jeg skrevet en allegori her: http://sand.omvendelse.dk/ville-du-tage-det-her-job-462.htm

Det har John MacArthur holdt en meget skarp og klar prædiken om sidste år, som enhver i den karismatiske bevægelse ville kunne få noget ud af at høre på. Jeg vil endda sige at man godt kan høre den og være karismatiker bagefter. Så længe det man mener at kunne få fra Gud, er i 100 % overenstemmelse med ordet, og ikke lægger noget nyt til. For det er lige præcis her at usund karismatik opstår, når man begynder at lægge noget til skriften. Og tro mig, der er mange der har lagt meget til skriften. Noget som også sker ofte i Danmark, det er altså ikke bare et amerikansk fænomen. De ting MacArthur taler om i denne prædiken er også ting vi er nødt til at advare om i Danmark. Vi har mange der er blevet misledt p.g.a. folks falske profetier, og åbenbaringer. Men hør selv og vurder om der ikke er noget om det MacArthur siger i denne forkyndelse: