Nu hvor slutningen på denne fantastiske tur synes at nå ved vejs ende, starter der noget som jeg tror, vil ændre mit liv på mange områder. Jeg håber og beder til at jeg må kunne komme hjem til Danmark med en masse nye oplevelser og et fornyet mod til at dele evangeliet med mennesker der ikke kender Jesus.
Vi har tjekket ind på vores værelse på Sheraton hotel, hvor vi under dejlige omgivelser skal tilbringe de næste dage.
Efter at have spist aftensmad i fællesskab med andre brødre og søstre fik vi præsenteret hvad der skulle ske de næste par dage. Jeg ved at vi kan forvente mange udfordrende ting og mange vil prøve at træde ud af deres komfort zone. Der var hurtigt skabt en enhed blandt os alle om, at målet med disse dage er at ære vore Konge og Herre Jesus Kristus, men også at vi som kristne som engang selv var borte fra Gud, har mulighed for at dele evangeliet med folk på gader og stræder.
Foran os ligger nogle dage som på mange områder vil forme os hver i sær i forhold til hvor vi står med Gud og der vil både blive prædiket på åben gade bl.a. på Hollywood Bl. Ved Huntington Beach og mange andre stæder.

Bed for os om at Jesus Kristus må få des større ære og pris ved det som kommer ud af vores mund og ved vores handlinger overfor fremmede mennesker. At hans navn må blive herliggjort blandt folkeslagene.

Share on Facebook

Leave a Reply