Hvad der skete på Golgatas kors er så vigtig en del af den evangeliske forkyndelse, og må siges at være uundværlig. For uden korset, ville der ikke være nogen kristendom, og heller ikke nogen frelse. Korsets forkyndelse hænger nøje sammen med de andre fire punkter for evangelisk forkyndelse. Guds Hellighed, Menneskets syndige natur, Nødvendigheden af retfærdighed og Omvendelse og tro på Jesus Kristus. Hvis vi tager korset væk har vi kun de tre første, og så ville det tredie punkt “nødvendigheden af retfærdighed” betyde at vi alle gik fortabt i Helvede. Så lad os kigge lidt på korset.

Det var virkeligt
Det der skete på korset måtte ske, for at vi kunne undgå den straf som Gud var nødt til at udføre. En straf Han er nødt til at udføre fordi Gud er retfærdig. Hvis ikke at Gud straffede ondskab, forbrydelse og oprør, så ville Gud jo være uretfærdig, og det er ikke Guds natur, og heller ikke en Gud vi ønsker (se eksempelvis her). Gud måtte straffe de forbrydelser som skete og sker i vores verden. Derfor sendte Han sin egen søn, og lod Ham tage straffen. Og tro mig det var ikke en symbolsk straf der skete der. Det var virkeligt. Jesus blev reelt straffet for dine og mine overtrædelser. Det var forresten også det Han frygtede i Getsemanes have. Han frygtede ikke korsfæstelsen, eller piskningen eller forhånelsen som skulle ske. For hvis det var det Jesus frygtede så var Han ikke et forbillede for de tusindvis af martyrer der er gået i døden med glæde for troen på Ham. Det Jesus frygtede var Guds straf. Han frygtede Guds vrede. Han sagde det jo også selv i Mattæus 10.28:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Hvem er det der har magt til dette? Ikke djævelen som nogen fejlagtig tror, det er kun Gud der har ret til at kaste folk i Helvede, og Han vil også gøre det for dem der vil leve deres egne liv. Dem som ikke vil give deres liv til Ham som tog den straf på sig, som de ellers fortjener. Dem som hellere vil nyde deres synder, end de vil give sig hen til Ham der har skabt dem og båret deres straf, hvis de vil kaste sig ind under Ham, og tilhøre Ham. Værket på korset var den hårdeste straf nogen nogensinde har fået. Og det er en nødvendig del af den evangeliske forkyndelse. Det er det fordi at det er her vi får at vide at Gud ikke ønsker at straffe os, men at Han var villig til at tage straffen på sig selv, for at vi måtte undgå den. Når vi ved det, er der i sandhed grund til at være taknemmelig, og for at forstå evangeliet. Uden korset, eller med et symbolsk kor istedet så er der ikke grund til at forstå evangeliet, og dermed heller ikke frelsen.

Se de første i denne serie her:
Guds hellighed
og her

Menneskets syndige natur
og her
Nødvendigheden af retfærdighed

Share on Facebook

2 Responses to “Evangelisk forkyndelse: Kristi værk på korset”

  1. Esben Nielsen Says:

    Ud af ren interesse: Er dette indlæg at læse som “backup” materiale for det forudgående indlæg?

  2. René Vester Says:

    Det er backup til de afsnit om evangelisk forkyndelse som jeg linker til for neden i indlægget.

Leave a Reply