Alt for mange mennesker i dag, har en forkert opfattelse af hvad en far er. Det kan dels skyldes vore egne oplevelser med vores far, eller måske bare det at vi har manglet en far. Enten pga skilsmisse, eller pga han arbejdede for meget, eller overså en, eller måske døde tidligt. Det kan være rigtig hårdt at mangle en far i sin opvækst, hvad enten han manglede på den ene eller den anden måde. Men så er der også dem som har haft en far som de har kendt, men som bare ikke har fungeret som en ordentlig far. Også det kan være hårdt. For vi mennesker har brug for en far, og har brug for at have et sundt faderbillede.

Jeg er selv far for tre børn. Jeg bruger tid med dem, jeg snakker med den, leger med dem, tager på ture med dem, laver mad med dem, beder med dem, og læser i Guds ord for dem etc. Men jeg fejler også som far. Hvis jeg eksempelvis har travlt med andre ting der skal gøres, og føler mig presset, så kan det godt få den følge at jeg ikke viser den respekt, eller giver den tid til børnene som jeg burde give. Så med andre ord, jeg fejler også i rollen som far. Jeg forsøger at være en god far, men ved jeg fejler, og derfor skal jeg selvfølgelig være parat til at give børnene en undskyldning hvis jeg skylder dem det.
Så jeg lever ikke fuldt ud op til det at være en god far, selvom jeg virkelig ønsker og forsøger at være det. Så hvad nu? Hvad gør vi så når der er så mange der ikke har en far, eller har en far der forsømmer dem, eller når der er nogen der har en far der forsøger at være en god far, men fejler i det alligevel? Betyder det at vi bare skal være ligeglade med det at have et ret faderbillede? Overhovedet ikke.

Fader vor
Jesus indleder verdens mest kendte bøn med ordene. ”Vor Fader” eller ”Fader vor” som der stod i den gamle oversættelse og deraf navnet på denne bøn. Fader vor er en bøn til Gud, hvor Jesus viser at hvis vi tilhører Ham, og er Hans børn, så er Gud i Himmelen vores Fader. Og her er der tale om en Fader som ikke fejler, som ikke svigter, som ikke er for hurtig til vrede, eller har for travlt til at høre på mig, eller tage sig af mig. Den kristnes faderforhold er unikt, og er det faderforhold som enhver far burde forsøge at leve op til, men som vi samtidig også må erkende at vi aldrig når til i vor menneskelige kraft.

Skuffelser
Desværre har mange kristne på grund af deres oplevelser med deres egen far, ofte svært ved at få deres faderforhold til Gud til at fungere. Mange kristne har faktisk svært ved at kalde Gud for deres far, netop fordi de har et forkert billede af hvordan forholdet mellem et barn og sin far skal være. Jeg ved at for nogen kan det faktisk være en hel kamp at overvinde sig selv til at kalde Gud for Far. Men bare det at overvinde det, og sige Far til Gud, er noget helt specielt. Tænk på at vi som før var det som Jesus kalder djævelens børn, har fået nåde til at blive Guds børn, og at vi tilmed må kalde Ham FAR. Det er stort.
Den bedste måde at finde ud af hvordan Gud er som Far er nemt: Læs i din bibel og bed Gud og om at vise dig hvilken Far Han er for dig. Hvis vi beder den bøn til Ham, så vil Han også vise os det når vi søger Ham i Hans ord. Det er nemlig en bøn Gud ikke vil afvise, for Han ønsker at være Far for os. Særlig når vi søger Ham i bøn, og søger at finde ud af hvad Han allerede har sagt til os i sit ord.

Share on Facebook

Leave a Reply