På kommentarlisten for det forrige indlæg og under trosbekendelsen har der været en del debat omkring dåb. Der er uenighed om hvor vigtig det er at have en ret forståelse af dåben, og udførelsen heraf. Jeg har selv meldt klart ud at jeg ikke ønsker at debattere hvilken dåb der er rigtig. Hvorfor jeg ikke mener det, ser jeg mig nødsaget til at forklare her. Det kommer dog til at betyde at jeg vil skrive om det dåbssyn som jeg er tilhænger af. Til jer der ikke har det dåbssyn, vil jeg gerne indlede med at jeg ikke er ude på at skabe en debat eller krig om de to dåbssyn, men blot vise hvorfor, og hvordan jeg ser på disse forskelle som mindre væsentlige. Jeg anser ikke dåben for at være uvæsentlig, men udførelsen af dåben som mindre væsentlig. Folk der har juridisk kendskab, burde kunne forstå hvad jeg mener med den sprogbrug.

Da jeg blev frelst i 1989, begyndte jeg at komme i en karismatisk frikirke som praktiserede troendes dåb. Jeg kunne se at den undervisning som man havde om dette kunne findes i bibelen. Nogle af dem som jeg havde fællesskab med i det kirkesamfund, havde dog en tendens til at se ned på kirkeretninger som praktiserede barnedåben. Den holdninger har ikke rigtigt tiltalt mig, og det var der flere årsager til.

  1. Før jeg blev en kristen gik jeg på en Luthersk Missionsk efterskole. Jeg levede mit eget liv dengang, og prøvede at være lidt smart, så det med Gud var kun noget overfladisk for mig. Jeg kunne dog se at nogle af de unge som var på skolen var klart anderledes end jeg. De levede ikke deres eget liv. Det var tydeligt for mig at de havde betalt en pris, de havde givet deres liv til Jesus. De var klart anderledes, de tilhørte en anden. Jeg var ikke i tvivl om at de var kristne.
  2. I min tid som kristen har jeg ofte arbejdet med tværkirkelige arrangementer. Der har jeg nogle gange mødt folk som praktiserede barnedåb. En stor del af dem viste sig at være kristne som tydeligt levede tæt på Gud. Jeg var ikke i tvivl om at de var kristne. For når jeg var sammen med dem, var det som at være sammen med en kær broder eller søster. Vi var i familie sammen.
  3. Da jeg studerede økonomi på universitetet kom jeg i KFS en overgang. En stor del af dem der kom der, var jeg heller ikke i tvivl om var brødre og søstre i Herren. Vi havde ikke behov for at diskutere vores forskellige dåbssyn. Vi diskuterede hvem Gud er, hvor stor Han er, og hvor fantastisk Jesu værk på korset er. Vi diskuterede også andre åndelige emner, men vi så ikke ned på, eller skævt til hinanden fordi vi havde forskellige dåbssyn.
  4. Til en af KFS-møderne kom der en folkekirkepræst og talte om dåben. For første gang nogensinde hørte jeg en folkekirkepræst komme med en brugbar forklaring om barnedåben. Jeg var ikke enig med ham, men jeg forstod hans vinkel, og vidste også at den præst ikke mente at man blev frelst i dåben. Han ønskede faktisk kun at døbe børn som tilhørte kristne familier. Han anbefalede faktisk ikke-kristne at undlade at få deres barn døbt, fordi han kunne se det var ubibelsk (han kunne dog ikke tvinge folk til at undlade at få deres barn døbt). Hans forklaring på barnedåben var på det tidspunkt også den bedste jeg havde fået, og var også medvirkende til at udforme den vinkel jeg har på dette emne i dag.

Jeg har mødt kristne i mange forskellige lejre, som havde forskellige meninger om udførelsen af kirkelige ritualer. Det synes jeg der skal være plads til. Det jeg har fundet ud af er, at jeg ikke vil tillade mig at kalde folk som bare fordi de praktiserer dåben på en anden måde end jeg, for mindre vidende end jeg. Jeg vil heller ikke se ned på dem, fordi de praktiserer dåben anderledes. Jeg vil slet ikke påstå at folk der holder fast i barnedåben ikke er frelst, som jeg ved nogen i de ekstremistiske lejre kan finde på at sige. For jeg har mødt folk i andre kristne lejre som jeg ved er brødre og søstre i Herren, som blot har et andet syn på udførelsen af dåben.

Når det så er sagt, så vil jeg også mene at dette også bør gælde den anden vej. Jeg kan ikke tage nogen alvorligt som kalder mig en vranglærer fordi jeg er tilhænger af troendes dåb.  Jeg tror på at dåben er vigtig, at den er indstiftet af Gud, og den skal være en fast del af kirkens ritualer. Det burde være det mest væsentlige. Men at gøre dåben frelsende, og kalde folk der ikke døber deres børn for vranglærere, der må jeg bare sige helt fra. For dem der ønsker at kriges om dette, kan jeg nogen gange (og læs jeg skrev kun nogle gange) være i tvivl om de i virkeligheden er en broder eller søster i Herren. Heldigvis ved jeg at der er mange i de forskellige kirkelige lejre som også synes at der er langt vigtigere ting at strides om end netop dette.

Jeg vil langt hellere kæmpe for at få en sund bibelsk forkyndelse af Jesu værk på korset tilbage i i kirkerne. For det er det der er mangel på i dag. Hvis du hellere vil kæmpe for et specifikt dåbssyn, så skal man ikke regne med mig. Hvis fok vil kalde mig en vranglærer på det grundlag, så værsgo, jeg ved jeg skal stå til anvar foran Gud en dag, og jeg ved Han vil dømme mig retfærdigt. Så hvis jeg tager fejl i min prioritering af hvad der er vigtigt her, så vil jeg tage min dom fra Gud.

Share on Facebook

6 Responses to “Er synet på dåb afgørende?”

  1. Jesper Lindgren Hejlesen Says:

    Jeg kunne bruge lang tid på at udfordrer og gendrive dine udsagn, samt fører først det ene og det andet vidne for min sag, men tror ikke det vil gøre nogen forskel, derfor kan jeg kun føle sorg over at vi ikke kan stå fælles i dette for mig essentielt afgørende spørgsmål, og det smerter mig dobbelt fordi dit vidnesbyrd flere steder på denne blog vidner om et nært liv med Kristus og Hans ord.

    Uanset kan jeg ikke lade være med følgende lille spidsfindighed… Folkekirken praktiserer altså troendes dåb, således spørges der “Vil du døbes på denne tro?”. Og der rammes nok kernen, kan et spædbarn tro og hvad er tro reelt set, menneskets valg ellers Guds suveræne indgriben.

  2. Magnus Sørensen Says:

    Hej Rene

    Som du burde vide, handler diskussionen ikke blot om udførelse af dåben. Den handler om arvesynden og om, hvorvidt dåben er et nådemiddel, hvorigennem Gud frelser, eller blot et symbol. Det handler altså om, hvad vi skal frelses fra og hvordan vi frelses, eller sagt på en anden måde: lov og evangelium. Det er altså en ret fundamental uenighed.

    Vi diskuterer heller ikke den folkekirkelige dåbspraksis, hvor børn døbes, uanset om forældrene vil opdrage dem i den kristne tro. Sådan en dåbsspraksis er i strid med både Biblen og Folkekirkens egne bekendelse. (Så jeg kan heller ikke forstå, hvordan den nævnte folkekirkepræst kunne forblive i folkekirken, hvis han virtterligt mente at dens dåbspraksis var forkert. Det lyder for mig som hykleri).

  3. René Vester Says:

    Ligefra jeg startede denne hjemmeside op har jeg tydeligt vist at jeg ikke mener at man bliver frelst ved at blive døbt. Det har ikke været noget jeg har skjult. Jeg anser det for ligeså forkert som når nogen påstår at man bliver frelst ved at gentage en bøn, eller ved at være et godt menneske. Hvis I ikke har set min introduktionsvideo, så se den på forsiden http://www.omvendelse.dk hvor jeg viser dette.
    Jeg mener det er af kollosal stor vigtighed at vi har en ordentlig forståelse af hvordan man bliver frelst. Derfor har jeg tænkt mig igen at lave en serie herom. I er selvfølgelig velkomne til at kommentere på det, selvom vi er uenige. Jeg kan godt tåle at få det testet som jeg skriver.

    Til Jesper
    Det smerter også mig af de samme årsager (bare rettet mod dig istedet). Jeg er dog ikke overrasket over din holdning. Der findes lignende holdninger i de frikirkelige bare på andre punkter end dåben. Dette vil jeg også komme ind på i serien. Jeg håber vi måske kan finde ud af noget alligevel.

  4. Jesper Says:

    @Rene – det vil være min bøn, men jeg tror det desværre ikke, så længe du kategorisk fastholder at dåben ikke frelser, og jeg ligeledes kategorisk må fastholde at det netop er gennem dåben vi frelses.

  5. Linealis Says:

    Jeg hæftede mig ved punkt 4 og glædede mig, for det sker desværre alt for ofte at frikirkefolk bruger Folkekirkens dominerende dåbsprakis som argument mod barnedåben. Det er nogenlunde lige så seriøst som at bruge Faderhuset som eksempel på alle frikirker.

    [vi lutheraner kunne selvfølgelig ikke finde på sådan noget, næh nej]

  6. Jesper Lindgren Hejlesen Says:

    @Linealis – nej, det kunne vi da aldrig drømme om… undskyld mig, skal lige ud og finde Brassoen og pudse glorien 😉

Leave a Reply