Torben er blevet irriteret, for nu hvor han navn endelig er blevet til en artikel på Wikipedia, viser det sig at det ikke var en positiv artikel der kom. Det står jo også i skærende kontrast til det man kan se sker på hans facebookprofil. For der står der kun positive ting om ham, og om hvor mere og mere fantastisk og vildt det er hvad han oplever. Men Torben er jo ikke en person der kan tåle den store kritik, så derfor har han på selvsamme facebookprofil, bedt hans efterfølgere om at hjælpe ham ved at redigere i den artikel så den bliver mere positiv og viser de ”gode” ting Torben mener han står for.

Samtidig er der kommet en kritisk artikel i Nyt Livs blad som er forfattet af bibellæreren Mikkel Vigelius. Det er også en artikel som ikke ligger fingre imellem, og er ret skarp. Hvis man læser begge artikler så ville man som udenforstående godt kunne komme til at konkludere at de begge er meget farvede og måske ligefrem maler Torben værre end han er. For det fremstår slet ikke så positivt som det Torben selv skriver. Men der er en ting som jeg har lagt mærke til ved begge artikler som jeg synes er værd at tænke over: Der står intet faktuelt forkert om Torben, og det er baseret på hvad Torben Søndergaard selv har sagt, skrevet og gjort. Det er godt dokumenteret, med links og henvisninger til hvor man kan finde kilderne fra Torbens egen hånd. Jeg kan derfor anbefale begge (så længe Torbens efterfølgere ikke har manipuleret Wikipedias artikel til det der passer ind i i deres eget billede).

Noget som jeg ved Torben nok ikke bryder sig om ved Wikipedia artiklen er dens gennemgang af hans historie, hvor man kan se at han bl.a. har været i forbindelse med Todd Bentley og Christian Hedegaard, og har været en person som det hedengangne Dialogcentret har haft fokus på. Torben siger ganske rigtigt ofte at han har lavet fejl før, men han er kommet videre og har lært af fejlene. Men hvis man kigger på den historie som Torben har, og sammenligner med det der sker i dag, så er min konklusion at Torben ikke har lært noget, og det er tydeligt at se i Wikipedia artiklen. Det er de samme dårlige ting der sker, det er stadigvæk Torbens åbenbaringer og ideer som er styrende. Der er stadig en ekstrem fokus på Torben og en manglende fokus på Kristus. Torbens historik er med andre ord at prædike ham selv, i stedet for at prædike Kristus. Samt langt mere fokus på helbredelse og mirakler end på evangeliet om Jesus Kristus. Så ja, Wikipedia rammer plet, og det gør Mikkel Vigelius også. Torben er ikke en mand som det kan anbefales at følge, og han skader stadig folks tro med hans lære.

Nogle vil påstå at Torben siger en masse rigtige ting som kirken har brug for, og lige netop dette kommer Mikkel Vigilius også ind på. For djævelen er nemlig god til at både komme med sandheder og deri putte subtile løgne ind som kan påvirke en. Hvad der er en af grundene til at alt for mange kristne falder for Torbens snak. Men det kan man læse mere om på linket her:

Mikkel Vigilius om Torben Søndergaard

Wikipedia om Torben Søndergaard

 

Share on Facebook

One Response to “Er Mikkel Vigelius og Wikipedia for hård ved Torben Søndergaard?”

  1. Anders Hinge Erichsen Says:

    Til dem der finder at Wiki sides er pist borte med blæsten er her et image fra tidligere tider 🙂

    https://web.archive.org/web/20161022091153/https://en.wikipedia.org/wiki/Torben_Søndergaard

    Det gør det jo mere interesandt når indholdet pludselig forsvinder.

Leave a Reply