I den senere tids debat på denne side har jeg tænkt over, at årsagen til de uenigheder der er i debatten ikke er at man har en forskellig livsstil. Nej, årsagen er nærmere at man har misforstået hvad en kristen er. Det er som om enhver kan få lov til at være en kristen i dag, ligegyldigt hvad man gør, siger og mener. Selv Lars von Trier som har lavet den ene ugudelige film efter den anden, påstår jo at være en kristen. Ja, han har tilmed sagt at det er Gud der leder ham.
At der er nogen medier der godtager at man er kristen, bare fordi man siger det, er hvad man kan forvente. Men når man selv i kirken har glemt hvad en kristen er, så har vi et problem. Jeg kan huske engang jeg skulle undervise en gruppe unge mennesker, hvor jeg fortalte om dette. Der tog jeg om en som levede i åbenlys synd, og som samtidig sagde at han var en kristen. Fortalte udfra bibelen hvordan det ikke kunne hænge sammen, og sagde så at manden jeg talte om, jo ikke kunne være kristen når han levede i synd. Det handlede om vold, alkohol, promiskuøsitet m.v. Det blev de unge så vrede over at jeg tillod mig at dømme mandens tro. Hvad bildte jeg mig dog ind? Jeg syntes ikke jeg bildte mig noget som helst ind, jeg viste blot hvad der stod i Guds ord. Det brød man sig ikke om, selvom en stor del af gruppen kendte de ord jeg henviste til, for mange af dem var vokset op i kristne familier. Det endte dog med at en af de unge følte sig så ramt, at han rejste sig op og gik, mens han smækkede godt og grundigt med døren. Han sagde at jeg havde sagt at han ikke var en kristen. Hvilket jeg overhovedet ikke havde sagt, han var såmænd bare blevet ramt af Guds ord. Og han var åbenbart blevet ramt ret kraftigt.
De unge jeg talte med her, havde deres egen forståelse af ordet kristen. Det var blevet et plastisk ord, som de kunne forme som de selv havde lyst til. De kunne lægge det ned i ordet som de ønskede. De kunne tage det ud af ordet som de ønskede. Desværre for dem (og flere af dem der har deltaget i den senere diskussion) er ordet kristen, ikke et ord man kan forme selv. For en kristen er en der tilhører Gud, og det er sket ved at man har omvendt sig til Jesus. Dvs at man ikke længere tilhører sig selv, og heller ikke længere lever sit eget liv. Det er ikke noget der er sandt fordi jeg siger det, for jeg er ikke nogen autoritet. Men fordi det står i bibelen, og den er en autoritet.
Personlig tror jeg at mange er udemærket klar over hvad det indebærer at være en kristen. Men man bryder sig ikke om at det reelt set indebærer, at man ikke kan leve sit liv som man selv ønsker. Det er for stor en omkostning. Der er for mange synder som man elsker så meget, at man hellere vil holde fast i dem, end man vil omvende sig og blive barn af Gud. Det betyder dog også at man selv må stå til ansvar for sine synder på dommens dag, og selv må betale for dem. Hvor må det være ærgerligt og forfærdeligt den dag at stå og erkende at hele ens liv var spildt, fordi man elskede sine synder. De synder som man ikke var parat til at give afkald på, fordi man værdsatte dem mere end den Gud der havde skabt en.
Se debatten jeg henviste til på disse links:
Linda Andrews, homoseksuelle og Frikirkenet
Frikirkelig velsignelse af homoseksuelle par
Share on Facebook
October 25th, 2009 at 7:19 am
Eller sagt med andre ord, når du siger noget, som krænker og sårer en anden kristen, ja så har du jo blot ramt ham eller hende med Guds ord. DU har intet ansvar for at have såret et andet menneske, for det er jo Gud, som handler gennem dig. Ja, hvor mere såret vedkommende bliver af dine ord, desto mere sikker synes du at være på at du er Guds redskab. Deres smerte bliver dit bevis på din retfærdighed.
Ja, så langt kan man komme ud når man forveksler sine egne tolkninger af Bibelen med Guds vilje.
October 25th, 2009 at 9:11 pm
Med det du siger der, har du jo dømt Jesus selv til at være udenfor. For han krænkede da i allerhøjeste grad farisæerne og de skriftkloge. At du prøver at sætte kraft på dine udmelding med:
“Deres smerte bliver dit bevis på din retfærdighed.”
Er fuldstændig tåbeligt at læse. Hvad med at du begyndte at bruge Guds ord til at argumentere, istedet for din sædvanlige humanistiske tilgang. Vis mig istedet at du kender Guds ord og forstår det. Måske kan du ovenikøbet vise mig at “din overbevisning” er bedre og mere rigtig end min. Men det kræver at du viser at du kan bruge Guds ord, og bruge det i den sammenhæng det står i, og ikke i en postmodernistisk tilgang. Jeg er med på at tage en diskussion på det niveau, men jeg ved ikke om du også er.
October 26th, 2009 at 9:38 pm
Og Gud velsigne dig igen og igen og igen René Vester!!!!!!
October 26th, 2009 at 11:45 pm
René, nu synes jeg simpelthen at filmen knækker for dig. Det er jo fuldstændig langt ude at du kan finde på at udstille nogen mennesker med deres “synd”. For fanden, hvis du kendte dit Bibel så godt, så ville du vide at du ikke skulle kaste med sten! Bare fordi du har “omvendt” dig, betyder det ikke at du er et mere “helligt” menneske. Hovmod står for fald og du beviser endnu engang min påstand om at kristne fra frikirkeregiet er fyldt med stolthed og hovmod.
Lige nu sidder jeg og bider mig selv i tungen for ikke at udgyde diverse eder, men det er mig simpelthen ubegribeligt at du i din religiøse overbevisning, tror at det er kristeligt at udstille nogen om deres syndige liv. Frikirkerne, med deres medlemmer oser langt væk af hvad Jesus netop gjorde op med at man ikke skulle være. Men dobbeltmoralen længe leve! Og jeg ved hvad jeg taler om, jeg har været i det hele mit liv og der er næsten ingen der har været min respekt værdig.
Jeg ved udemærket at du sidder og tænker hvor fortabt jeg er og jeg kunne ikke være mere ligeglad.
Biblen taler så meget om næstekærlighed og det er det sidste du udviser i dit indlæg!
November 27th, 2009 at 11:08 am
“Der tog jeg om en som levede i åbenlys synd,”
Det er ret vigtigt for diskussionen om der skulle have stået “der TALTE jeg om en” eller “der tog jeg en” (slet om).
Som jeg ser det kan man forstå din historie på 3 måder:
1. Du talte om en konkret persons liv, en person der ikke var kendt af den forsamling du talte til.
2. Du talte om et hypotetisk tilfælde, ikke en virkelig person men en person der minder om mange i DK.
3. Du udstillede en person fra det fællesskab du talte til, fordi du havde “taget ham i synd”.
Det er nemt at komme til at lave utydeligheder på skrift, men desværre kan det have store konsekvenser for forståelsen.
Jeg vil antage at den rigtige forståelse af historien er nr. 2, det er i hvert fald hvad du burde have gjort.
I så tilfælde er det i orden at du har talt om at et menneske der lever på denne måde ikke kan (blive ved med at) være en kristen.
Der er dog massere af detaljer du udelader, som jeg synes er meget vigtige i forhold til at vurdere om du har gjort det rigtige.
Hvis man holder en hardcore “en kristen bør ikke leve i synd”-prædiken, er der en del pointer man skal sørge for at få med.
* Gud elsker dig, på trods af din synd, og grunden til at Han ønsker du skal vende dig fra den er ikke, at du ikke er god nok som du er, men at Han ønsker at have fællesskab med dig, og at du skal have det bedst mulige liv, begge dele bliver hindret af synd.
* Somme tider kan “store syndere” (kriminelle, promiskuøse, stofmisbrugere, hadfulde og griske mennesker) vende sig fra deres synd fra den ene dag til den anden, men for det meste er det en process der tager tid, ofte et år eller mere, og kræver støtte fra andre kristne.
* Du er også en synder, og forskellen mellem dig og de folk der lever umoralsk er ikke primært størrelsen af jeres synd, men derimod om I tillader Gud at påpege de ting der er forkerte i jeres liv, og arbejder sammen med Ham om at fjerne dem.
* Gud har en anden måde at betragte synd på end vi har.
Som mennesker og danske kristne har vi en tendens til at fokusere på de meget synlige synder, dvs. kriminalitet, overdreven indtagelse af alkohol, stofmisbrug og sex uden for ægteskabet.
Men ting der er lige så alvorlige, og nemt kan blive kilden til de mere synlige problemer, er grådighed, hissighed, egoisme, bagtalelse/sladder og i det hele taget ukærlig adfærd.
Hvis man mister det perspektiv, får man hurtigt den tåbelige ide ind i hovedet at kristendommen handler om at regulere sin adfærd, når det i virkeligheden handler om at blive forandret som person.
June 1st, 2010 at 11:24 pm
Det virker som om, at René stoppede på s.852 i sin Bibel og derefter udelod den sidste del kaldet “Det Nye Testamente”. Dette indlæg viser, hvordan han undervurderer Jesus på det kraftigste! Én synd er i teorien nok til helvedets ild, men her kommer hele pointen med Biblens glædelige budskab: Jesus har FJERNET (læs det igen, René) synden, hvadenten der er få eller mange af slagsen. Jeg ville ønske, at denne stakkels dreng, som René fremstillede, ville gå i flæsket på René selv og fremhæve at René ligesåvel er på skideren, hvis synd er det samme som Guds totale opgivelse. Synd er småting! Jesus har fjernet den – hvis vi vil tage imod den gave. Din (Renés) helvedsteologi minder mig mest om min egen teologi, da jeg i 12-års alderen følte mig åh så god og frelst. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg selv og andre bliver ved med, at læse indslag på denne hjemmeside – måske fordi vi i et kort øjeblik føler os klogere og gladere end visse andre!
June 2nd, 2010 at 9:05 pm
Kære Tobak
Hvis du mener det, så tilhører du gruppen som vælger at ignorere den person i bibelen som havde allermest helvedesforkyndelse. Nemlig Jesus. Jesus var den der allermest advarede imod Helvede og talte om at vi er nødt til at omvende os fra vore synder. Så med andre ord er det dig der har valgt at ignorere den person som det nye testamente handler om.
Det kan godt være at jeg ikke formår at overbevise dig herom. Men prøv selv (måske endnu engang) at læse evangelierne igennem. Og bed Gud om at tale til dig igennem sit ord. Hvis du gør det tror jeg du vil komme til en ganske anden konklusion end den du viser her, hvis du tager Guds ord for det det er.
June 2nd, 2010 at 10:56 pm
Kan ikke lade være med at smile her, i kaster selv med sten på René i dømmer ham selv ved at sige han dømmer, dømmer i jo selv !!!
Kære René jeg havde brug for dig dengang jeg var ligesom ham men der kom en anden for forklarer mig at jeg faktisk levede i synd. Med vold druk hor osv. og alligevel var jeg stærk kristen hvergang nogle sagde noget og jeg tog jo også i kirke nogle gange til Jul osv.
Så kristen det måtte jeg jo være, indtil jeg fandt ud af hvad der stod i biblen! Jeg vil sige det sammen som Paul Washer siger her, Person 1 “Yeah jeg har fået et nyt guds forhold jeg er kristen” P2 siger “Har du fået et nyt forhold til synd” Her er det vigtigt ellers kan man jo bare forsætte leve i synd og be om tilgivelse når det virkelig brænder på som jeg gjorder! Eller katolikker gør og har gjort hele vejen igemmen med afladbreve osv.
Det er virkeligt VIGTIGT at man forstå synden og gud hader den ! For det er det han giver klart udtryk for, udover det skal man være næstekærlig mod synder og forklarer hvorfor og hvordan biblen hænger sammen osv.
Herren være med dig René Amen