Når vi begynder at markedsføre Jesus, så er resutatet at vi gør Ham til et produkt (se første afsnit). Men hvad er det så for et produkt vi har omdannet Ham til? I de kirker der markedsfører deres tro ved hjælp af underholdning, kan man godt få en indikation på dette svar.

Personlig har jeg ikke noget imod at der forekommer underholdende ting i kirken. Men faren ved underholdning er at det meget nemt kan tage over. Hvis man har fået en præst som er sjov (og det kan da bestemt være fint nok), så er det vigtigt for både præsten og menigheden at slå fast, at det ikke er underholdningen der skal være drivkraften. For det er den nemme faldgrube for os her.

Man kan som menighedsmedlem når man omtaler sin kirke, komme til at fokusere mere på at det er sjovt at komme i kirken, fordi præsten får en til at grine. Ligesom man kan omtale sin kirke som den med den fede musik, eller sjove dramastykker o.l. Hvis det er disse ting som vi bruger i vores omtale af vores kirke, så er vi gået fejl. For så har vi glemt hvem det er vi skal fortælle om. Vi skal ikke pege på hvor gode, dygtige og moderne vore kirker er. Vi skal pege på Jesus, og hvis vi istedet bare peger på de ting der sker det sted hvor vi burde prædike Jesus, så er det enten fordi vi selv har glemt Ham, eller fordi kirken har glemt at prædike Ham, og istedet fokuserer på andre ting.

Se fortsættelsen i morgen hvor jeg kommer ind på hvilken betydning dette mange steder får for de unge i vore kirker.

Share on Facebook

Leave a Reply