Jeg er en glad far. Jeg er blevet velsignet med tre børn. De er pt alle under ti år, så teenageårene er jeg endnu ikke kommet til. Men når de kommer, så lad os antage følgende som jeg ikke tror kommer til at ske, og beder til ikke vil ske.

Mine børn viser sig måske at være ret oprørske som teenagere. De går meget i byen. De kommer meget sent hjem. Nogle gange først om morgenen. Det er tydeligt at de har drukket alkohol i mængder der ikke er tilrådelige. De har taget stoffer som ikke er lovlige. De har ladet sig misbruge, og selv misbrugt andre. Jeg vil godt undskylde sammenligningen, men jeg er nødt til at bruge mine ejne børn som allegoritme. Du ville jo ikke bryde dig om, at jeg brugte dine til det, vel?

Hvis jeg nu var en far som ingenting sagde til dem. Men bare lod stå til. Jeg ville spise sammen med dem, tale med dem, køre dem i skole, og hvad man ellers gør som forældre til teenagebørn. Men jeg ville ikke gøre noget ved deres syndige adfærd. Den ville jeg bare se igennem fingre med. Prøv at spørg dig selv, hvad du tror mine naboer ville sige om mig, for ikke at tale om mange andre i byen, som godt kan se hvad det er, der finder sted i min familie.

Ville folk ikke tale om mig, som en dårlig far? Ville jeg ikke blive omtalt som ham der ikke har styr på sine børn. Når man så mine børn nede i byen ville man omtale dem som; Åh det er også ham dersens Renés børn, at han ikke skammer sig over at have sådan nogen børn. Hvor til andre ville svare; Jamen, hvad kan man forvente af børnene med en far som ikke irettesætter sine børn?

Nu er det ikke sådan at jeg er meget bekymret over hvad folk mener om mig. Hvis jeg var, havde jeg aldrig startet www.omvendelse.dk. Men jeg ønsker ikke at folk skal snakke dårligt om mig for noget som virkelig er dårligt. Og slet ikke pga mine børn. Men hvorfor tror nogle folk så at Gud er ligeglad med hvordan Hans børn opfører sig?

I mange kirker accepterer man i dag at menighedens medlemmer lever i synd. Der er ikke nogen der påtaler det, man synes ikke at man har ret til at blande sig i andres liv, selvom bibelen taler om kirkedisciplin. Man undskylder sig med at de jo er kristne, for de har jo “bedt Jesus om at komme ind i sit hjerte”, hvilket nok er den dummeste undskyldning for at kunne acceptere synd. Specielt fordi bibelen ikke siger noget om at man bliver frelst ved at bede Jesus om at komme ind i sit hjerte. Man siger måske; de er jo i en proces. Men hvor er omvendelsen spørger jeg. For uden omvendelse kan vi slet ikke se Guds rige.

Hvorfor ønsker nogle kristne at gøre Gud til en dårlig far, som bare accepterer synd hos sine børn. Det er ikke bibelsk kristendom. Der var en kommentar for nylig fra en der skrev, at vi prædiker nåden som om at vi har fået nåde til at synde. Hvad jeg måtte give hende ret i at vi gør. Men det har bare aldrig været Guds vilje at vi fik nåde til at synde. Det er istedet Guds vilje at gøre os fri fra synden. For en god far ønsker at hans børn skal leve ordentligt, og han vil også sige noget til dem hvis de er kommet på vildspor. Det gør Gud også overfor Hans børn.

“for Herren irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder af.” Ordspr. 3.12

Så lad os prædike Gud som en god Far, ikke en dårlig. Dels fordi vi ikke skal give de ikke-troende anledning til at tale dårligt om os. Men endnu mere fordi vi ønsker at ære Gud med vores liv, og vise Ham tak for Hans frelse til os, der er Hans børn.

Share on Facebook

6 Responses to “Er Gud en dårlig Far?”

  1. M Says:

    Men hvis dine børn syndede ved at tage stoffer, og hvad du nu ellers brugte som eksempel – hvordan ville du så straffe dem? Med Helvede?

  2. René Vester Says:

    Hej M
    Jeg vil for engangs skyld lade en anonym uden email få lov at kommentere her på bloggen. Det har jeg ikke gjort før, så det skyldes kun at dit spørgsmål her er vigtigt at få besvaret.
    Hvis mine børn syndede ved at tage stoffer, ville jeg ikke straffe dem med Helvede, da det er ikke min opgave. Men jeg havde en vigtig opgave i at få dem ud af et stofmisbrug, ved at lade dem forstå at deres liv ville medføre evig fortabelse i Helvede. Hvordan jeg ville forklare dem det, kan desværre godt gøres på en både dårlig måde og en god måde. Det ville være rart hvis man kun, kunne gøre det på en god måde. Men så enkelt er det ikke. Men ikke desto mindre vil det være vigtigt at advare dem.
    At jeg personligt ikke ville sende dem til Helvede, har ikke nogen betydning. Det der har betydning er at de engang ligesom du og jeg skal stå foran en Hellig og retfærdig Gud. Hvis vi har levet et syndigt liv som vi aldrig har omvendt os fra, så er der kun dommen. Men har vi omvendt os fra vore synder fordi vi kan se at de fører til dom, og givet vore liv til Jesus, så tilhører vi Ham og skal ikke dømmes.

  3. amaja Says:

    jeg har som personlig kristen oplevet hvordan andre har fået mine drømme opfyldt ved at der er blive bedt for dem enten nyfrelste eller nogen der ikke var frelste enddnu og selv om jeg bad i 10 år fik jeg ikke mine drømme opfyldt ,havde det været her på jorden ville Gud være dømt for omsorgssvigt
    så Gud er ikke retfærdig men har er Gud og så er den ikke længere

  4. René Vester Says:

    Men Amaja, bibelen siger at Gud er retfærdig, og da den Gud kristne tror på er bibelens Gud, så må den Gud også være retfærdig. Ellers sætter du jo tvivl om bibelen, eller også må du revurdere din forståelse af Gud. Og gøre det med bibelen som udgangspunkt.

  5. Thomas Says:

    Hej Rene,
    Først ros til de skrevne ord her på siden. Der er mange “guldkorn”. Jeg er nok kristen et sted, men har tanken om det at være kristen eller atteist er irrellevant. I min verden er det vigtigste at være bevidst om, at lytte til “selvets” tanker og skælne mellem de positive og negative.

    Her til aften er jeg kommet i bund med at søge svar på nogen ting jeg nok ubevidst og bevidst tænker over. Jeg har googlet og fundet din tekst og kommer frem til følgende spørgsmål:

    At sige “Jeg er Gud” er blasfemi, er det det samme som at være fanatisk? Dvs. at personen ikke er åben for sine tanker der er både positive/negative eller hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige.

    Hvis Gud er ordet, er Gud så de positive ord og Satan de negative ord ? Og hvor kommer Jesus ind i billedet ? Hvor er forskellen på at dyrke Gud og Gud’s ord? Bliver jeg “ringere” stillet hvis jeg kun dyrker ordene?

    Det ultimative for “Gud” må være at “Gud” lærer sine børn at være vågne over for negative/positive ord. Hvordan lærer Gud sine børn dette ? At gøre sig fri af synden.

  6. René Vester Says:

    Hej Thomas
    Jeg må indrømme at jeg ikke er helt sikker på hvad det er du spørger om. Du (undskyld mig) roder nogle begreber sammen, så det er lidt svært at svare på. Jeg har dog på fornemmelsen at de muligvis skyldes at du aldrig har hørt evangeliet klart og tydeligt før. For det handler om mere end blasfemi, og at gøre gode gerninger. Det handler om spørgsmålet ” er jeg frelst og hvad betyder det at være frelst?”.
    Jeg har holdt en prædiken som forklarer det ret klart, som du kan høre på dette link: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm?trashed=1&ids=67
    Jeg håber du tager dig tid til at høre den, måske kan den hjælpe dig lidt med dine spørgsmål, ellers må du godt vende tilbage, hvis du har spørgsmål efter den.
    MVH
    René

Leave a Reply