Engang var det at gengifte folk noget som var nærmest ikke-eksisterende i bibeltro kirker. Det samme er også tilfældet i dag. Forskellen er blot den at de kirker som engang var bibeltro, men i dag gengifter, ikke er bibeltro mere. På trods af at de kalder sig bibeltro. At man siger man er bibeltro, men med sine gerninger viser at man er imod hvad bibelen siger, hænger ganske enkelt ikke sammen.

Men lad os kigge på hvad bibelen siger, og lad os forsøge at lade være med at fortolke det udfra vores egen tids forståelse. Jesus svarede nogen farisæere i Mattæus 19 at det kun er tilladt at skille sig af følgende årsag:

”Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.”

For at forstå dette korrekt skal vi se på bibelen som helhed, og her må vi kigge på de vers som, også kommer ind på dette. Det finder vi i Markus 10.11-12:

”og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”

Vi skal lige vide at dengang var det ganske normalt at skille sig, af både den ene og den anden grund. Var man utilfreds med den mad som ens hustru lavede, så blev det anset som skilsmissegrund. Kom ens hustru til at tale med en fremmed mand, så var det skilsmissegrund. Eller hvis hun talte med disrespekt til sin mand, så kunne det også være skilsmissegrund. Ja, der var tilmed rabbier der mente at hvis man fandt at en anden kvinde var mere dejlig end sin hustru, så kunne det være skilsmissegrund. Oveni det var der også mere firkantede holdninger såsom at det kun var ved utroskab at skilsmisse kunne accepteres. Alt i alt var det altså et område som skilte vandene selv dengang. Der er altså ikke så meget nyt under solen hvad det angår.

Farisæerne ville med deres spørgsmål til Jesus om hvornår man kan skille sig fra sin hustru, finde noget som de kunne anklage Ham for. Ville Jesus tale imod Moses eller ej? Men Jesus viser at årsagen til at Gud igennem Moses gav dem lov at blive skilt ved hjælp af et skilsmissebrev var at de havde hårde hjerter (se link her Hårde hjerter)
Jesus fortæller dem hvad Guds oprindelige mening med ægteskabet var, og viste samtidig at det stadig er Guds mening. Hvad Gud har sammenføjet må mennesker ikke adskille. Man kan læse dette i Markus 10.1-12 hvor Jesus forklarer sammenhængen, som jeg forventer at de fleste af bloggens læsere er bekendt med. Men tilbage til spørgsmålet om man så kan blive gift hvis man er blevet skilt?

Et gran salt
Lad mig starte med at erklære, at det jeg her skriver ikke er en lære som er velkendt for tiden. Det er kun meget få steder jeg har set den, og det bør betyde at det jeg her skriver skal tages med et gran salt! Måske tager jeg fejl, når det kun er noget man hører om så sjældent også i bibeltro menigheder. Ikke desto mindre ved jeg det er noget der er blevet praktiseret før også i bibeltro menigheder som har taget ægteskabet seriøst, og mennesker seriøst. Men tag lige et kig på fodnoten til dette indlæg nederst, for en sekulær vinkel på dette.
Lad os lige se hvad der stod endnu engang: Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.
En god ting ved dette skriftsted er at den ikke gør forskel på mænd og kvinder. Her kan man tydeligt se at hver af parterne kan begå ægteskabsbrud. Men hvem er det synden henvises til? Det er den skyldige part. ”DEN der skiller sig fra sin hustru” står der. Der stod ikke at den som bliver forladt, eller den som utroskabet bliver begået imod begår ægteskabsbrud. Nej det er ganske tydeligt at det er den skyldige som der peges på her, og ikke den forurettede.
Desværre har man tit gjort det til at begge parter nu ikke længere kunne finde sig en ny partner. Men det stod der ikke noget om. Jeg kan i hvert fald ikke læse at det skulle være tilfældet. Jeg ved at nogen kirker der mener det er tilfældet, og jeg har respekt for at de tager ægteskabet så alvorligt, i modsætning til visse andre som bare lader alt sejle. Men det er som om det er at lægge lige lovlig meget ned i skriften at sige at en forurettet part ikke kan gifte sig igen uden at begå ægteskabsbrud.
Nogen gange skal det så lige siges, kan det være vanskeligt at finde ud af om begge parter var skyld i det eller ej, men der findes også tilfælde hvor det er ganske nemt at finde ud af hvem der var skyld i et ægteskabsbrud. Men det bliver for omstændigt at komme ind på her. Men det var så den del som man kan tage med et gran salt, da det ikke er så brugt en tilgang (men se lige fodnoten). Men lad os nu gå videre med den del hvor der ikke burde være nogen som helst form for tvivl.

Men hvad så når utroskab ikke er årsagen?
Det sker desværre meget ofte i dag, at folk der kalder sig kristne bliver skilt uden anden årsag end den man ser i det sekulære. Folk vokser fra hinanden, eller synes de er gået i stå, de er ikke lykkelige mere, eller hvad de nu har af argumenter. Ingen af disse argumenter er brugbare. Har man brugt et sådan argument for at blive skilt, har man ganske enkelt ikke ret til at blive gift igen. Medmindre den anden part går hen og dør, eller i fald den anden part vælger at blive gift til anden side (hvilket er utroskab). Der er selvfølgelig også muligheden at man kunne finde sammen igen, hvilket jo er sket for nogen.
Jesus er helt klar på dette område, i fald man bliver gift igen, uden at årsagen er at ens forhenværende ægtefælle var utro, så begår man hor. Og ikke bare det, man indgår et institutionelt fælleskab som bygger på synd, og dermed vil man binde sig selv og hinanden på et liv i synd. Det er virkelig alvorligt.

Men en ting er at folk vælger at leve sådan. Det kan ikke hindres og vi lever i et frit samfund hvad det angår. Men det betyder ikke at man som kirke skal støtte det. Men lige præcis her er der sket et enormt skred. Kirker som før var meget klare på dette område vælger i dag at gengifte folk der er blevet skilt uden nogen som helst form for bibelsk argumentation. Når man vælger som præst og kirke at vie folk som dermed ifølge Jesu lære indgår et forhold der bygger på hor, så vælger den præst og den kirke at velsigne noget som i Guds øjne er en vederstyggelighed. Ofte vil man kunne iagttage at de samme præster og kirker kan gå hårdt frem imod tilladelsen af at homoseksuelle kan blive viet. Men det at de tager den del alvorligt, men ikke det om gengiftning viser en ubehagelig homofobisk holdning, som gør forskel på mennesker. For hvis Jesus taler skarpt og klart imod gengiftning af folk der er blevet skilt uden det skyldtes utroskab, og man ikke tager det alvorligt, men i stedet tager dele af Paulus breve (foruden visse dele af det gamle testamente) alvorligt viser at man kun vil tage imod den del som man godt kan lide alvorligt, men ikke det som man ikke lige bryder sig om. Man er blevet en selektiv kirke, som kun tager det af Guds ord, som man har det godt med, og ikke de dele som er mindst ligeså vægtige, men bare ikke så populære. Hvad man så burde gøre ved disse præster og hvem nogen af dem er, vil jeg komme ind på næste gang.

Men alt i alt tror jeg godt det kan lade sig gøre at både have en bibelsk tilgang til ægteskab og skilsmisse og have en menneskelig side ind over uden at det er problematisk. Men man kan ikke bare nøjes med at se tillade alt og ikke tage gengiftning meget alvorligt. Så min holdning er at hvis en part ikke kan klandres for at være medskyldig i at den anden ægtefælle er utro, og der opstår en skilsmisse, så kan jeg ikke se bibelen viser noget skulle hindre den person i at blive gift igen. Men hvis det ikke er utroskab som er årsagen, så vil jeg være EKSTREM tilbageholdende med at give folk lov til at blive gift igen, det vil sige jeg er reelt set imod. Og til det har jeg både bibelske og personlige iagttagelser at gøre brug af, som jeg måske vil komme ind på en anden gang.

Fodnote:
At skilsmisse kun er tilladt i fald at en af ægtefællerne har været utro, har engang været det eneste argument for at få lov til at foretage en skilsmisse i flere samfund, og er det måske stadigvæk nogen steder. Det betød at hvis man kunne finde ud af at ens ægtefælle havde været utro, så havde man ret til at blive skilt fra den person. Men også blive gift igen. Det betød desværre at der gik hen og blev en lille industri blandt velhavende personer, som gik ud på at hvis man ville skilles, kunne man arrangere kunstige affærer. Man tog hen et feriested, og ansatte en person som man skulle blive set sammen med, så ens ferie kunne se ud som om man havde en affære med en anden person. Man skulle sørge for at få nogen til at dokumentere dette, og så kunne man sørge for at ens ægtefælle fik nys om sagen, og på den måde ville det medføre at man blev skilt. Alt dette er ganske humoristisk fortalt i den kendte Fred Astaire og Ginger Rogers film ”The gay divorce”, og nej det betyder ikke den bøssede skilsmisse, men den sjove skilsmisse. Det er en komedie. Men i trediverne havde gay ikke den betydning det har i dag. Filmen handler (som så mange andre Astaire og Rogers film) om at Fred Astaire vil giftes med Ginger Rogers, men denne gang er hun gift med en anden mand. Men hun er træt af ham og vil skille sig fra ham. Måden hun vil gøre det på er ved ovenstående metode. Så engang i England og også USA (så vidt vides) var skilsmisse kun i orden hvis utroskab var inde over. Ellers var det noget man så ned på. Men hvis det var verden der så sådan på det dengang, hvordan står det ikke til i dag, når ikke engang kirken kan finde ud af at tage ægteskabet seriøst?
Her er et lille klip fra filmen med den velkendte sang “Night and Day”.

Share on Facebook

22 Responses to “Er gengiftning tilladt eller forbudt?”

  1. Sara Says:

    Hmm, her er en af grundende til, at mine børn aldrig skal sætte deres fod i en kirke. Magen til fordømmede vrøvl skal man lede længe efter. At sætte folk i bås, at postulere at de ikke skulle have lov til at gifte sig igen, medmindre der har været utroskab til grund….

    Hvad med de mænd og kvinder der lever i et psykisk voldeligt forhold, fysisk vold, dem hvis mænd slår ihjel ( se bare Jan Beblein, skorstensfejeren der slog den 10 årige Sonja ihjel) hans kone begik selvmord, fordi ingen ville være i hendes selskab.

    Hvad med de forhold, hvor den ene part ender i et misbrug, og ikke vil have hjælp??

    Hvis du og vorherre ikke kan tilgive eller formå at forstå, at der er masser af grunde udover utroskab, til at blive skilt, så håber jeg, at jeg ikke skal i den himmel.
    For det må være et grimt sted at være, når man kan være så fordømmende, så fordomsfuld og så ubehagelig.

    Hvis Gud kan tilgive sådanne udtalelser, så må han dælme være forstående

  2. sara Says:

    Underligt, som kristne til tider kan være fordømmende.

    Har du overhovedet læst romerbrevet. Der står meget godt.

    Måske det er på tide du læser Romerbrevet kap 14 v. 4 og v. 10.

    Så hvem er du, at fordømme, når vi alle en dag (I hvert fald, i følge din tro) en dag skal stå foran gud, hvor han skal dømme levende og døde?

    Du kunne med fordel også læse Matthæus kap 1-5.

    Og hvor du muligvis falder lidt igennem, der står Vorherre da heldigvis endnu. (Hvis man ellers er troede)

    “Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op.”

    Det er fra Korintherne. 1 brev kap. 13. Og fortæller lidt om Guds kærlighed til mennesket.
    Lad mig lige pensle det lidt ud.
    Kærligheden bærer ikke nag. Hmm, og den hører aldrig op.

    Og her kan jeg læse, hvordan jeg er en synder, fordi jeg er gengift, hvordan jeg fordømmes af en dødelig. Af en synder som mig selv.

    Shame on you. En dag skal du for retten og dømmes af en, der heldigvis frelser af nåde. For ellers ville du være lige så fortabt som mig.

    Men i dag 2012, så er jeg lykkelig, jeg elsker mine medmennesker, også synderne. Jeg har ingen intentioner om at belære dem, har ingen planer om at springe på samme piedestal som du står på, og har heller ingen intentioner om at finde vej i kirken, hvis den er fyldt med folk, der er så fordømmende.

  3. René Vester Says:

    Sara kan du ikke fortælle mig hvorfor det er i orden at du dømmer mig, men ikke i orden at jeg viser hvordan bibelen dømmer ægteskabsbrud? Hvilken autoritet har du som giver dig lov at dømme, men således at andre ikke må dømme. Det er en modstrid som underminerer alt hvad du skriver. Brug argumenter der hænger sammen istedetfor. Har du et problem med bibelen så vis mig istedet hvorfor du har det. Det vil jeg gerne høre hvorfor.

  4. sara Says:

    Rene, når du nu starter med at fordømme samtlige der gengifter sig, hvorfor har jeg så ikke ret til at stille kritiske spørgsmål til din fordømmelse?

    Og hvorfor er der ingen argumenter der duer, andet end dem du hiver frem? Hvad gør dig så meget bedre? At du er kristen? At du dermed er bedre end jeg?

    Hvad med, at bruge biblens ord om tilgivelse? Om næstekærlighed, fremfor at udstille din Gud som en, der ikke har plads til syndere.

    Markus 3. 28 skriver at alt kan tilgives. Men du vil ikke tilgive, blot gøre dig til dommer. Hvad giver dig ret til det.

    Og hvad med de utallige kvinder, der hver dag får tæsk? Hvad med de børn, der vokser op med en voldelig far? Skal deres mor og dem selv, aldrig opleve lykken ved at være en familie, med en faderfigur, der er kærlig?

    Du burde finde en anden retorik, for at skyde med skarpt i vendinger som: ” Det er en modstrid der underminerer alt, hvad du skriver” Det er et dårligt argument, det er dårlig retorik, og det du indtil videre er kommet med er en synd. En synd mod dine medmennesker?

    Jeg er nu sikker på, at Gud tilgiver dig, for som søndagsskole sangen siger: Han har kastet alle mine synder langt fra sig, han ser dem aldrig mer´han ser dem aldrig mer´. Thi som østen er fra vesten er de langt fra mig, han ser dem aldrig mer´

  5. sara Says:

    I øvrigt er mit problem med kristendommen, at den er en tvungen religion.

    Det står folk frit for, at de vil tro på Gud eller ej, men hvis de ikke gør, så ender de i ildsøen, et sted, hvor de skal pines og plages, i evighedernes evigheder og længere endnu.

    Det har intet at gøre med kærlighed, det er magt. Og det er magt misbrug.
    For vi kan kun få et evigt liv, hvis vi gør som der bliver sagt.

    Det minder mig i den grad om de kvinder, der lever i voldelige forhold.
    Hvor manden siger: Du kan bare lade være med at gøre mig gal, så tæsker jeg dig ikke. Det er jo bare din egen skyld.

    Det er mit problem med kristendommen.

    Det andet problem, det er at der findes folk, der er fordømmende, bedrevidende, ignorante overfor folk som jeg. At de konsekvent skal fortælle mig, hvilken synder jeg er, fordi jeg fik barn udenfor ægteskabet, at jeg blev skilt, at jeg faktisk også kan finde på at drikke rødvin.

    Istedet prædiker de selv Guds store kærlighed og ægteskab, og er du klar over, hvor mange unge kristne der gifter sig tidligt, alene fordi de ønsker at have sex! Det er skræmmende mange. Skræmmende, der er så nysgerrige omkring deres egen seksualitet, men er så skræmte over Guds straf, at de vælger at gifte sig med den første og den bedste!

    Mit 3 problem er forkyndelserne, den stigende interesse for “Hell Houses” som man ser i USA. Anders Ova, der var ude med en dag for jordens undergang. Det er i mine øjne intet andet end en skræmmekampagne.

    Mit 4 problem er ikke med kristendommen, men med samfundet og udnyttelsen af svage.
    Mange nyfrelste finder en tro, fordi de har været udsat for noget traumatisk, et point of no return, hvorefter de desperat har brug for et fast holdepunkt. Det holdepunkt, burde samfundet have, men det bliver istedet udnyttet af trossamfund, hvad enten det er kristent, muslimsk, jødisk eller hinduistisk. Så udnytter man svage mennesker, og fastholder dem i en tro, der kun banker dem i hovedet med deres svage og syndige sider.

    Og sidst men ikke mindst, så er mit problem folk som dig. Som kun ser deres egne bibelvers som gyldige. Som hævder at biblen er sand og skal følges fra ende til anden, men som alligevel plukker enkelte passager ud og lader som om de ikke er vigtige.

    Jeg går ud fra, du som alle andre spiser frikadeller, medister, hamburgryg til trods for at at der er forbud mod det i 1. mosebog?
    Eller muslinger, østers, hummere, krabber og rejer er også et “no-go” i følge Moses.

    Og i øvrigt, så er der en ganske fin passage i mosebogen kap 21 v. 10. Om hvordan man som krigsherre kan myrde et sæt forældre, derefter tage “jomfruen” ind, voldtage hende og derefter sende hende væk, hvis man ikke vil have hende.

    Hvor skal hun tage hen? Hun kan ligesom ikke blive gift igen, ifølge din udlægning, og hun har ikke længere nogen familie. For dem har herrens folk udryddet.
    Måske det er det koncept de bruger lige nu i Dafur. Din Guds ord for, at deres drab og voldtægter på unge piger er i orden.

    Sikke dog en fantastisk tro, og sikke fantastisk det er, at der til stadighed er folk der tror på den.

    Men som man siger, jo flere gange man fortæller en løgn, og jo større den er, jo mere er folk villige til at tro på den!

  6. Thomas Says:

    Sara. Kristendommen er nu ikke løgn, men der er rigtig mange, som ikke aner, hvad den går ud på. Så de fleste tegner et forkert billede af den.

  7. sara Says:

    Thomas, kan vi mon blive enige om, at man kun bliver frelst, hvis man gør som der bliver sagt? Og gør man ikke, så kommer man i Helvede?

    Og hvis vi kan blive enige om det, så kan vi vel også blive enige om, at den er så tilpas skræmmende, at man næsten er nødt til at sige ja, hvis man ikke vil lide i evigheder.

    Og hvis det er sandt, så er kristendommen vel ikke videre kærlig? Og dermed også opbygget på en løgn om en kærlig Gud. (Eller så længe man makker ret, så er han kærlig)

  8. Thomas Says:

    Sara

    I den kristne tro er vi alle født som syndere. Vi kan sammenlignes med børn af en narkoman, der allerede har taget skade inden fødslen. Og derfor er vi på forhånd dømt til at gøre alle mulige ting, som for Gud er vederstyggelige. Og selvom Gud er kærlig, så er vores tilstand så ringe, at Han på ingen måde kan forsvare at lukke os ind i sit rige. Det ville gøre Hans rige til et helvede.

    Og vores problem er, at vi har svært ved at indse det. Tværtimod vil vores syndige natur hele tiden prøve at finde undskyldninger. I sted for at sammenligne os selv med Guds standarder sammenligner vi os med hinanden og synes, at selvom vi nok har fejl, så er vi vel ikke værre end så mange andre. Og vi synes da selv, at vi gøre tingene så godt vi kan osv. osv. Så på den den måde er vi lidt ligesom alkoholikeren, der da selv mener, at han godt kan styre det, og bestemt ikke har noget problem.

    Og så er der også nogle mennesker, som skjuler sig på en lidt speciel måde. Det er de religiøse, som sætter alle mulige menneskeskabte bud, som de så kan overholde, og derved føle, at de selv er gode mennesker.

    Men der er dog én udvej, og den handler ikke om at gøre, hvad der bliver sagt. Den handler blot om at indse sin syndighed og at give Gud ret. Resten tager Han sig af.

  9. sara Says:

    Men Thomas. Hvad skal så definere, hvad der er syndigt? Hvis man skal indse sin synd, må man læse biblen/koranen/Baghavagita og deraf se, hvad der er rigtigt eller forkert.

    Når man så har læst den, så vil man indse, at hvis man fortsætter sin livsstil, så er man en synder og dermed dømt til døden. Og bliver man bange nok, så bliver det en tro baseret på frygt.

    Men vil du forsvare, at kvinder der får tæsk derhjemme skal blive i hendes forhold, fordi det ikke er en gyldig grund til skilsmisse??

  10. sara Says:

    Og Rene.

    På et tidspunkt i din debat, bliver der nævnt at Jesus definerede utroskab, når man bare kiggede på en kvinde.

    Du svarer tilbage, at sådan skal det ikke tolkes.

    Er der ikke et forbud i din bog om at tolke den?

  11. sara Says:

    Nå, må hellere få slettet jeres hjemmeside inden weekenden, hvor børnene bruger computeren.

    Hvis der er noget de ikke må, så er det at lade sig inspirere af ting så grusomme, som denne side.

    Retorikken minder mig i høj grad om Anders Breivik. Man gør, hvad man er nødt til, folk vil ikke indse de er syndere, man kan gøre, hvad man lyster, så længe man har mandat, enten i sig selv eller i en Gud. Der er ingen undskyldninger, der er kun konsekvens.

    Yderst skræmmende, at det overhovedet er legalt, for det minder i den grad om terror, og kunne lige så vel være skrevet af Al- Queda, Anders Breivik eller et andet diktatur.

    Havde jeg nu været troende, så havde jeg bedt for jer, for ens sind må være sygt, hvis man fastholder noget så grusomt er den eneste endegyldige sandhed

  12. Thomas Says:

    Sara

    Hvis du spørger mig, så mener jeg ikke, at kvinder som får tæsk derhjemme behøver at blive i forholdet. Men der er givetvis mange, som vil være uenig med mig i det.

    Mig bekendt nævner bibelen ikke noget om vold i ægteskabet, men den nævner faktisk forskellige situation, hvor skilsmisse er tilladet. Utugt er den ene, men der er også andre, og det som det siger mig er, at selvom ægteskabet er vigtigt, så er der også andre ting, som er vigtige, og nogle gange er skilsmisse derfor det mindste af to onder.

    Bibelen indeholder langt fra svar på alt, men hvis man læser den ordentligt giver den faktisk god grundlæggende forståelse af, hvordan forskellige ting hænger sammen. Og det skulle gerne føre til, at man bliver bedre til at vurdere forskellige situationer og til at træffe kloge valg.

    Men i sidste ende slipper vi ikke for selv at træffe et valg. Vi kan aldrig dække vore handlinger bag bibelen.

  13. M. Says:

    Sara, jeg vil kommentere på emnet utroskab og retten til at blive skilt. Jeg er en personlig kristen mand og skiltes for at komme ud af et ægteskab med psykisk og emotionelt misbrug. Jeg bad meget om det, og konkluderede, at Gud ikke har designet ægteskabet at være som vores var. Mand og kvinde skal være kærlige og ikke nedbrydende overfor hinanden.
    Min konklusion er også, at det har konsekvenser at blive skilt. En af Israels konger sendte en mand i døden, for at få hans kone. Han blev derfor morder. Gud tilgav ham, men det fik konsekvenser for kongens virke. Hvis Gud kan tilgive det, kan Gud også tilgive, at man går ud af et ægteskab, der er nedbrydende for den ene part. Det er så nemt for mine kristne søstre og brødre at være fordømmende, når de ikke har prøvet en sådan situation og ikke har oplevet Guds kærlighed igennem en skilsmisse.
    Gud ser hjertet, og tilgiver mord, utugt, ægteskabsbrud OG GENGIFTE, fordømmelse af andre, talen ned til, brudte løfter, falske motiver, og alt andet, hvis man af hjerte beder om tilgivelse.
    Jesus sagde til kvinden med den femte mand: gå og synd ikke mere.
    Han sagde ikke, at hun skulle være single resten af sit liv, eller at hun skulle gå tilbage til den første mand eller holde fast i sin femte mand. ALT VAR tilgivet fra det sekund af.
    Dét holder jeg fast i. Guds kærlighed er også til de fraskilte, og Gud tilgiver også os.
    En kirke bør opholde principperne om mord, troskab, og sandhed fra Bibelen meget højt, men levne plads til den Israelske konge, der fejlede og angrede, den prostituerede, der fik ændret sit liv, samt løgneren Peter, som fik løgnen tilgivet, da han angrede.
    Vi står hver især til ansvar for vores liv. Jeg mærker smerten og skuffelsen i din argumentation. Lad nu ikke nogle af os kristne påvirke dig til at være sur på Gud. Dem, der ikke har forstået Guds tilgivelse og ufortjente nåde, har ikke forstået ret meget om Gud. Den har vi alle brug for, mig, dig, Rene og alle de andre, og uden den er vi fordømt, da vi er fødte syndere som Thomas beskrev så godt tidligere.
    “For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, ER allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.” Johannes evangeliet 3:17-21. Læs gerne Johannes evangeliet 3:16 også. (jeg har lavet fremhævelsen af ER).
    Alle kristne bør opretholde Guds principper, men loven i Gamle Testamente kom for at synliggøre synden. Jesus kom for at Gud ikke skal se os som syndere på Dommens dag, men at alle som tager imod gaven, at Jesus tog straffen i vores sted, vil blive betragtede som retfærdige. Det er de gode nyheder. Tilgivelse og ufortjent nåde til alle der vil tage imod, mens der er liv i os og gør det før dommen indtræder.
    Gud velsigne dig Sara!

  14. sara Says:

    Thomas, det var et af de bedre svar. Og et ærligt svar. Det kan jeg godt lide:-)

    Og hvis man ser sådan på det, så er det også med et langt mere menneskeligt aspekt.

    Nok kan biblen klare meget, og nok går jeg ind for størstedelen af de kristne værdier. Ikke fordi de er kristne, for der er også mange gode værdier at finde i Koranen.

    Og valg, dem står vi altid overfor, men her hvor jeg bor, der må de til tider tages også uden at skulle spekulere i, hvad det skulle have af konsekvenser efter døden. Jeg har kun det ene liv, og her er jeg og mine nødt til at være lykkelige.

  15. Birteh Jensen Says:

    Jeg synes det er et meget vigtigt emne at tage op, ikke mindst i vores tid, hvor vi jo ser at kærligheden er kold hos mange. Det hele drejer sig om ens egen tilfredshed osv.

    Jeg er enig med Rene´s forståelse af Biblens budskab. Dog vil jeg tilføje, at de hårdhjertede dog fik lov til skilsmisse, men gav det dem ret til at gifte sig igen?

    Mht. til vold psykisk som fysisk.(en person som til stadighed øger vold mod sin partner, lever ikke som et omvendt menneske i mine øjne og ønsker det med stor sandsynlighed heller ikke – et magtproblem) Jeg tror ikke, at Gud ønsker vi skal leve i ufred, men at vi er kaldet til fred. For at bruge Pauli ord. Han siger endda, at så er Guds barn fri.

  16. M. Says:

    Det kan også være at den hårdhjertede manipulerende psykopat synes, at alt kører som det skal, og “offeret” bliver nødt til at forlade ægteskabet for ikke at leve i ufred til døden dem skiller eller dø en tidlig død.

  17. Birteh Jensen Says:

    Det er jeg enig i, man hverken kan eller skal leve under sådanne forhold. Vi må afvise en sådan adfærd på det kraftigste.

  18. Linealis Says:

    René, i manges øjne vil du nok være lidt liberal i kanten 😉

    Jeg tænker her på, at jeg umiddelbart læser Bibelen sådan, at fraskilte er kaldede til at leve som singler, uanset årsagen til skilsmissen.

    Hvis man ønsker lidt undervisning om de forskellige synspunkter, kan jeg anbefale disse podcasts:

    Ægteskab – skilsmisse – gengifte: Hvad siger Guds Ord? V. Torben Kjær og Niels Ove Vigilius:
    http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/DBI/0706DBI64.mp3
    http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/DBI/0707DBI64.mp3
    Hvad gør vi i praksis?
    http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/DBI/0708DBI64.mp3
    http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/DBI/0709DBI64.mp3

    Lidt ældre undervisning af Aksel Valen-Senstad:
    http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/DBI/1146DBI64.mp3
    http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/DBI/1147DBI64.mp3

  19. Jan Áki Andreasen Says:

    Case:
    En kvinde er sin mand utro. De bliver skilt på baggrund af utroskaben. Manden står nu frit til at gen-gifte sig, da han er den forurettede.
    Men, hvad med kvinden, foruretteren? Har hun lov til at gen-giftes? Hvis ja, på hvilket skriftmæssigt grundlag?

  20. Thomas Says:

    Jan, efter min opfattelse, er der ikke noget enkeltstående skriftsted, der i sig selv tillader foruretteren at gifte sig igen. Men jeg mener heller ikke, at der er nogen steder, der forbyder det.

    Vers som Mark. 10:11-12 er efter min bedste overbevisning sagt til jøder, der havde udviklet et systemt til at retfærdiggøre deres utugtige lyster – nemlig at når man fandt en ny og mere lækker sild, så skulle man bare lige huske først at give den gamle hustru et skilsmissebrev og derefter gifte sig med den nye. Og på den måde blev det så slet ikke anset for hor, selvom de giftede og skilte sig hele tiden. Og det underkender Jesus ved at sige, at det nye forhold slet og ret er hor, selvom alle formaliteterne er på plads.

    Men når tingene er sket, og den forurettede har giftet sig igen, så er der ikke noget ægteskab mere. Og derfor giver det for mig at se ikke nogen mening, hvis foruretteren eksempelvis skal leve ugift til den forurettede (som jo allerede er fri af det gamle ægteskab) dør.

    Men jeg har ikke noget skriftsted på det, andet end de almindelige bibelske principper om tilgivelse og genoprettelse. Og så ved jeg, at vi i ægteskabet er kaldede til at afspejle forholdet mellem Jesus og hans brud. Og jeg kan ikke se, at det kald skulle ændre sig, fordi man “misser” det første gang.

    Men hvis man virker som præst tror jeg da, at det altid er en god idé at sikre sig, at dem man gifter ved, hvad den kristne forståelse af ægteskabet går ud på.

  21. Ulla Boltz Says:

    Hej.
    Jeg er selv gengift. Jeg har troet på Gud hele mit liv, selv om jeg ikke har levet i troen. For 4 år siden tog jeg imod Jesus Kristus som herre og frelser i mit liv.
    Jeg har haft mange kvaler omkring lige netop dette. Om min tro tillader mig at blive gift igen. Jeg har talt med et modent ægtepar i min kirke om det. Hun er en vis kvinde salvet med Guds nåde. Hun omtaler omvendelsen og bønnen om tilgivelse. Og også om fortællingen om densamaritanske kvinde,hvor Jesus siger: “Gå og synd fra nu af ikke mere.” Deri finder jeg Guds vidunderlige nåde og kærlighed. Jeg omvendte mig. Jeg forelskede mig, og vi ventede med sex, til vi var blevet gift. Det er en velsignelse for os. Det gav os mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anden måde inden sex kom ind i billedet. Det er vi taknemmelige for.
    Jesper Veiby har skrevet en lille bog om netop dette emne. Bogen hedder Ægteskab Skilsmisse – og et nyt ægteskab? (Forlaget Himmelgrøn). Måske nogen kan hente hjælp her.
    Gud velsigne jer alle og Hans fred være med jer.
    Ulla

  22. Thomas Says:

    http://www.gty.org/products/audio-series/92

Leave a Reply