Jeg tror bestemt på at kristne kan have stærke oplevelser med Gud. Vi kan godt have åndelige oplevelser som Gud giver os, men, og her et et stort men. Det er ikke i orden udelukkende at bygge troen på oplevelserne. Der er nemlig en farlig tendens i flere kristne kredse i dag, til at bygge deres tro mere på oplevelser end på Guds ord. På den måde er megen vranglære kommet ind i mange kirker. Oplevelseskristendom er for mange en farlig vej at begive sig ud på. Jeg tror på vi kan have oplevelser, for jeg oplever dem selv. Men jeg tror ikke på at oplevelserne skal være i modstrid med bibelen. Og jeg mener bestemt ikke at vi skal bygge ny teologi på vores oplevelser. Teologien må vi bygge på Guds ord!

Tillad mig at være lidt fræk nu. Hvis jeg fortalte nogen af de kritikere denne hjemmeside har, om de oplevelser jeg havde med Gud før jeg startede omvendelse.dk, så ville mange af dem ændre mening om denne hjemmeside. Det er bestemt ikke alle kritikerne der ville være så nemme at påvirke, og tak og lov for det for jeg vil hellere have et de bruger Guds ord til at vurdere det. Men dem som ville ændre mening pga nogle oplevelser jeg fortalte om, hvad ville de egentlig have lært, hvis de begyndte at tro på mig, bare pga mine oplevelser? Ingenting. De ville ikke have lært noget, for hvad så næste gang der kom en og fortalte om deres oplevelser med Gud. Så ville de også tro på den person, selvom vedkommende måske ikke var fra Gud.

Så mine oplevelser skal ikke være afgørende for om denne side er i orden eller ej. Som en ung pige spurgte mig om for nylig; Men hvad nu hvis paven havde fået at vide af Gud, at det var i orden at bande, ville det så ikke være i orden? Mit svar var et klart nej, for bibelen siger stadig at vi skal tale ordentligt, og at der ikke skal udgå noget råddenskab fra vores mund. Så om paven, Christian Hedegaard eller Joel Osteen oplever noget nyt som de siger er fra Gud, så kan jeg ikke bruge det til noget hvis det ikke er i overenstemmelse med Guds ord. I salme 119.105 står der:

“Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.”

Der står ikke “Mine oplevelser med dig er en lygte for min fod, et lys på min sti”. Nej, det er Hans ord dette gælder for. Alt for mange kristne, specielt i de karismatiske kredse som jeg godt vil indrømme at jeg tilhører bygger deres tro på de oplevelser de har haft. Nogle af dem er gode nok, men jeg har efterhånden stået model til mange ubibelske konklusioner som kristne har taget på baggrund af en oplevelse. Og hvis man viste dem hvad bibelen sagde om det samme, blev de bare sure og sagde “Jamen sådan har Gud vist mig det!”. Så har oplevelsen fået større betydning end skriften. Det er ikke i orden. Vi er nødt til at vurdere disse ting på Guds ord!

Hvis du har oplevelser med Gud, så glem ikke at læse Hans ord. For oplevelser alene fører vild, og jeg har set mange gå vild. Men jeg har også mødt folk som har gået i en åndelig ørken i flere år uden oplevelser, men som har holdt fast i troen og i Hans ord. Disse folk er dem som jeg kan se, har en stor tro på Gud. For de har holdt fast i ordet og bygget på det. Hvis de selvsamme personer havde bygget på oplevelser, så var de faldet fra i dag. Har du opleveler med Gud, så glæd dig over dem, men vær ikke afhængig af dem. Hold fast i Hans ord, fryd dig over Hans frelse, og gå på Hans vej i fuld tillid til Ham. Husk på Job som i den tid hvor han lå og skrabede sine sår med potteskår og havde mistet alt hvad han havde. Husk på hvordan han holdt fast i troen, på trods af at oplevelserne viste det modsatte.

“Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere,
men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat.

Han er som et træ, der er plantet ved bækken;
det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke.
Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

Sådan går det ikke de ugudelige; de er som avner, der blæses bort af vinden.  
Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, syndere ikke i retfærdiges forsamling.  

Herren kender de retfærdiges vej, men de ugudeliges vej går til grunde.” Salme 1

NB: Politiken har i dag en artikel om Faderhusets Ruth Evensen. Jeg mener at faderhuset med hende i spidsen er blevet ledt af en der sagde hun havde nogle oplevelser, som menigheden skulle bygge på. Men som har vist sig at være ubibelske. Men her ser man også de konsekvenser der kan komme ud af at følge den slags “åbenbaringer”. Artiklen kan ses her: Politiken.

 

Share on Facebook

3 Responses to “Er det i orden at have oplevelser med Gud?”

  1. Michael Says:

    Hej Rene
    Jeg har fulgt din blog i længere tid, og synes at bloggen er meget inspirerende. Jeg vil dog kommentere lidt på 5. afsnit i dette indlæg. Du skriver flg.: “Men jeg har også mødt folk som har gået i en åndelig ørken i flere år uden oplevelser, men som har holdt fast i troen og i Hans ord. Disse folk er dem som jeg kan se, har en stor tro på Gud.” Jeg vil her gerne spørge dig til to ting. For det første, hvad er forskellen på en lille tro og en stor tro? For det andet, hvad mener du med udtrykket “åndelig ørken”?

    Med broderlig hilsen
    Michael

    Ps.
    Matt. 17, 20
    Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.

  2. René Vester Says:

    Hej Michael
    Og tak for de venlige ord. Det glæder mig at du får noget ud af at besøge siden her. Dine spørgsmål sætter fokus på noget meget vigtigt som jeg nok burde bruge flere indlæg på at svare på.
    Men jeg vil dog alligevel forsøge her.
    Hvad er en stor tro? En stor tro handler om at stå fast på Guds ord uafhængig af de omstændigheder man er i. Det handler ikke om hvor stor en kirke man har, eller hvor dyr ens bil er, og om man bor på strandvejen osv. Det handler heller ikke om hvor lang tid man har været frelst. Jeg har mødt nyfrelste der havde større tro, end en der havde været frelst i fyrre år. Tro handler om en fast tillid til Gud og Hans ord på trods af hvad man ser.

    ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.”Hebræerne 11.1

    Det er jo nemt nok at tro når det går godt for en. Men har man den samme tro når man har modstand? Hvis man har, kan man godt definere det som en stor tro. Men en der har svingende tro, fordi troen afhænger af omstændighederne, har en svag tro.
    Her kommer vi også ind på hvad en ørkenvandring er i åndelig forstand. Det er ikke altid vi oplever Guds nærhed. Når en person lige er blevet frelst, kan man godt se at her er en der oplever Guds nærhed. Hvis du prøver at tænke tilbage på den tid da du blev frelst, tror jeg at du vil se at jeg har ret. Men det er ikke en oplevelse vi vil fortsætte med altid at have. For Gud ønsker at gøre os stærke i troen. Derfor kan Han trække den oplevelse af nærhed tilbage fra os, for at se om vi stoler på Hans ord, eller på en følelse. (Hans nærhed har vi på trods af at vi ikke nødvendigvis oplever den.)Der står i Johannes 14.23-24:

    ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.”

    Vores frelse bygger ikke på følelsen af at være frelst. Ikke fordi der er noget galt i den følelse/oplevelse man havde da man blev frelst. Den er god. Men hvis vi skal vokse i troen vil vi opleve ørkenvandringer hvor vi lærer at holde fast i Guds ord , i stedet for at søge oplevelsen.

    Jeg synes ikke jeg har svaret præcist nok på dit spørgsmål her, men det var så langt jeg tror jeg kan svare nu. Jeg vil gerne gøre det lidt mere klart i nogle kommende indlæg. Så tak for spørgsmålet som fik mine tanker tilbage på noget som jeg egentlig ikke tænker så meget over for tiden. Men har brug for at grunde over igen.

  3. Martin W Hansen Says:

    Matt 17,20 er jo helt fantastisk, tænk at en tro på Jesus Kristus på størrelse med et sennepsfrø gør det der var umuligt muligt, for intet er umuligt for Gud 🙂 (Matt 19,26).

    Måske historien om Officeren i Kapernaum kan kaste lidt lys på det at have en stor tro,

    “Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. v2 Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. v3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. v4 De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, v5 for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« v6 Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. v7 Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! v8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« v10 Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.” (Luk 7,1-10)

    Og om den kana’anæiske kvinde,

    “Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. v22 Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« v23 Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« v24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« v25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« v26 Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« v27 Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« v28 Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.” (Matt 15,21-28)

    I Jesus,
    Martin

Leave a Reply