Måske historien om Officeren i Kapernaum kan kaste lidt lys på det at have en stor tro,

“Da Jesus havde afsluttet hele sin tale til folket, gik han ind i Kapernaum. v2 Dér var der en officer, som havde en højt værdsat tjener, der var syg og lå for døden. v3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste hen til ham for at bede ham om at komme og frelse tjenerens liv. v4 De kom så til Jesus og bad ham indtrængende: »Han fortjener, at du gør dette for ham, v5 for han elsker vort folk, og han har selv ladet synagogen bygge til os.« v6 Jesus gik så med dem. Men da han var næsten fremme ved huset, sendte officeren nogle venner ud for at sige til ham: »Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. v7 Derfor regnede jeg mig heller ikke for værdig til at komme selv. Men sig blot et ord og helbred min tjener! v8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v9 Da Jesus hørte det, undrede han sig over ham og vendte sig om og sagde til den skare, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« v10 Og da de, som var sendt ud, vendte tilbage til huset, fandt de tjeneren rask.” (Luk 7,1-10)

Og om den kana’anæiske kvinde,

“Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. v22 Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« v23 Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« v24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« v25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« v26 Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« v27 Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« v28 Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.” (Matt 15,21-28)

I Jesus,
Martin

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.”Hebræerne 11.1

Det er jo nemt nok at tro når det går godt for en. Men har man den samme tro når man har modstand? Hvis man har, kan man godt definere det som en stor tro. Men en der har svingende tro, fordi troen afhænger af omstændighederne, har en svag tro.
Her kommer vi også ind på hvad en ørkenvandring er i åndelig forstand. Det er ikke altid vi oplever Guds nærhed. Når en person lige er blevet frelst, kan man godt se at her er en der oplever Guds nærhed. Hvis du prøver at tænke tilbage på den tid da du blev frelst, tror jeg at du vil se at jeg har ret. Men det er ikke en oplevelse vi vil fortsætte med altid at have. For Gud ønsker at gøre os stærke i troen. Derfor kan Han trække den oplevelse af nærhed tilbage fra os, for at se om vi stoler på Hans ord, eller på en følelse. (Hans nærhed har vi på trods af at vi ikke nødvendigvis oplever den.)Der står i Johannes 14.23-24:

”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.”

Vores frelse bygger ikke på følelsen af at være frelst. Ikke fordi der er noget galt i den følelse/oplevelse man havde da man blev frelst. Den er god. Men hvis vi skal vokse i troen vil vi opleve ørkenvandringer hvor vi lærer at holde fast i Guds ord , i stedet for at søge oplevelsen.

Jeg synes ikke jeg har svaret præcist nok på dit spørgsmål her, men det var så langt jeg tror jeg kan svare nu. Jeg vil gerne gøre det lidt mere klart i nogle kommende indlæg. Så tak for spørgsmålet som fik mine tanker tilbage på noget som jeg egentlig ikke tænker så meget over for tiden. Men har brug for at grunde over igen.

Med broderlig hilsen
Michael

Ps.
Matt. 17, 20
Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer.