En anklage man nemt kan få i dag er at man ikke kan tillade sig at sige at man kender Gud. For hvordan kan man dog finde på at påstå at man ved hvem Gud er? Og man kan slet ikke tillade sig at påstå at man kender sandheden. Det er arrogant siges det, og dette høres fra alle sider. Ligefra ateister, new age folk, og folk der kommer i kirke og påstår at de er kristne. Men jeg kan ikke se at det skulle være arrogant. Kun hvis man kunne sige det med udgangspunkt i ens egen “åndelighed”.

Men når man siger at vi ikke kan vide hvem Gud er, og at vi ikke kan kende sandheden, så gør vi samtidig Gud meget lille. Vi skaber en gud som ikke evner at vise hvem den gud er. En gud som kan skabe verden, men åbenbart ikke har evnen til at artikulere hvorfor den gud skabte verden. Det er en meget svag gud. En sådan gud kan jeg ikke tro på. Den Gud som har skabt denne verden, har vist fantastiske evner. Når den Gud også kan skabe folk med personlighed, og siger i sit ord at vi er skabt i Hans billede, så er det fordi den Gud selv er en person. Vel at mærke en person som kan artikulere hvem Han er, hvorfor Han har skabt os, og hvad Hans formål med os er.

Når man påstår at Gud ikke kan gøre dette, så ophøjer man mennesket, og gør Gud mindre. Men der er også en anden årsag som viser hykleriet blandt disse mennesker som siger de søger sandheden, men samtidig siger at den ikke kan findes. Se hvad det er i næste kommende indlæg.

Share on Facebook

One Response to “Er det arrogant at sige man kender Gud?”

  1. Venganza Says:

    Gud kan kun begribes af pirater, den ægte Gud altså. Mange mennesker render åbenbart stadig rundt med bronzealderes gudeforestillinger, men ikke desto mindre er Gud en direkte beviselig størrelse i universet. Gud er så stor, at han kun lader sig erkende i bevidstheden på aktive pirater som kæmper for Hans sag.

Leave a Reply