Livet er nogen gange hårdt, og nogen gange nærmest uudholdeligt. Personligt har jeg for det meste meget godt, men indimellem har jeg også haft korte og længere perioder hvor jeg har erkendt min svaghed og magtesløshed og spurgt “hvorfor Gud?”. Men jeg ved om andre kristne som har gået igennem, eller gennemgår langt værre ting end jeg gør. Ting som man af naturlige årsager må undre sig over sker, fordi det kan være rigtig svært at se Guds vilje i det.

Jeg kender folk som har mistet deres ægtefælle i en ung alder, og er efterladt tilbage med små børn. Jeg kender folk som har mistet deres børn på den ene og anden forfærdelige måde, og folk som har mistet en af forældrene mens de var børn. Døden kan komme og hente os, når vi mindst venter det, og det er en voldsom måde at blive skilt fra dem vi elsker. I en sådan situation, står man med det store spørgsmål “Hvorfor Gud?”.

En kvinde som havde mistet sin mand, sagde at hun havde dog ikke mistet klippen. Hun havde stadig Jesus. Det er en vigtig sandhed for os kristne, at om alt andet falder, så har vi stadig Jesus som vores klippe at holde os til. Om alt andet svinder som sand imellem vore hænder, så har vi en klippe at holde fast i. Job opgav ikke sin tro, selvom han mistede alt hvad han havde (hvis man ser bort fra hans kone, som anbefalede ham at forbande Gud og dø). Jobs tro og den ære han gav til Gud under hans trængsel viser at en kristen går igennem hårde tider, men det der er vigtigt er at vi stoler på Gud, og giver Ham ære under hårde såvel som gode tider. Jobs tro betød ikke at han troede det var hans egen skyld det som skete. Hvilket det jo heller ikke var. Nogen af hans venner som kom for at trøste ham, påstod faktisk at det skyldtes ham selv, at det var Guds straf over ham, eller at der var synd i hans liv siden det skete. Job var klogere. Dårlige ting sker også for Guds børn, og bare fordi man er kristen, behøver man ikke have krav på et liv uden modstand. Jobs tro på Gud var dyb og rodfæstet, og det skal en kristens tro også være!

En overfladisk tro på Gud vil ikke hjælpe når der kommer trængsler og modstand. En tro som bare er baseret på at det er fedt at gå i kirke og synge sange med pop og rock rytmer. Den kan heller ikke bygge på overfladiske prædikener som handler om at tro på sig selv, eller at finde sit formål vil ikke være en hjælp her. En tro som ikke er baseret på Guds ord, og ikke viser hvem Gud er kan ikke hjælpe os her. Men en tro som er baseret på sandheden, og gør at man ved hvem Gud er, og ved hvad Han har gjort på Golgatas kors i vores sted, er en tro der kan hjælpe os når vi oplever modstand.

Det betyder ikke at vi får alting forklaret. For hvordan skulle jeg dog kunne forklare at det var godt at man mistede sin hustru i en dødsulykke, eller at barnet døde af en uhelbredelig sygdom o.l.? Det er jeg ikke istand til, og nogen gange tror jeg kun man gør skade ved at forsøge at forklare det. Hvad vi har brug for at forklare er at Guds kærlighed og nåde er den samme hvad enten vi oplever ørkenvandring, eller oaser.

Share on Facebook

Leave a Reply