I denne uge fik vi endnu engang insiderviden, fra en nu forhenværende tilhænger af den ubibelske organisation “Evangelist”. Det drejer sig om David Klit, manden der sammen med Christian Hedegaard promoverede et sommerhusprospekt som i dag er ramlet fra hinanden. Et investeringstilbud der skulle kunne gøre nogle fattige pastorer gældfri, og mere til. Det viste sig at blive en noget anden situation. Det var trist at læse i artiklen om hvordan David Klit igennem 10 år har været forført af Christian Hedegaard, og hvordan han har troet at han gjorde Guds vilje ved at lade sig lede af denne mand. Artiklen kan læses på dette link til Hillerød Posten: http://hilleroed.lokalavisen.dk/christian-hedegaard-styrer-med-kontrol-og-manipulation/20110118/artikler/701189601 

Men det var også en meget ærlig mand der meldte ud om sine egne fejl, og samtidig også at han tror på at Hedegaard gør hvad han gør, fordi han tror det er det rigtige. Men problemet er bare at Hedegaard er en mand der er forført af sine egne ideer og ikke kan se klart. Det er faktisk et meget alvorligt problem da Jesus siger i Lukas 6.39:

“Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?”

Der er godt nok mange der er faldet i grøften hos Evangelist igennem tiden nu. Men nu ser det ud til at være slut. Men der vil bare dukke nye typer op som Christian Hedegaard, for sådan har det altid været, og det kan vi ikke hindre. Medmindre vi  ønsker at leve i et samfund hvor der ikke er plads til religionsfrihed. Men jeg frygter at vi denne gang har svært ved at lære af Hedegaards-historien. For hvorhenne er alle dem som har anbefalet Christian Hedegaard igennem tiden? Hvad har de at sige til det der er sket? Jeg er ganske enkelt lamslået over den larmende tavshed der er fra kirkelige ledere rundt omkring i landet, selv nu hvor der er faldet så mange skeletter ud af skabet hos Evangelist, at man slet ikke kan forestille sig at der kunne være så mange skeletter i et skab, uden at folk kendte til det.

Hvorhenne er Moses Hansens erkendelse af at det var en fejl at støtte Christian Hedegaard? Hvorhenne ser vi Johannes Hansen som har talt på flere lejre ledt af Evangelist, melde ud at det var forkert af ham at støtte Hedegaard? Eller David Hansen fra Aalborg Menighedscenter, eller Svend Løbner Madsen og Henri Nissen fra tværkirkelige ugeavis Udfordringen som har givet Hedegaard masser af positiv spalteplads, foruden reklamer for både den ene og den anden ubibelske Evangelist-lejr. Og hvad med Frikirkenet, kan de stadig acceptere at der er kirker i deres netværk der inviterer Christian Hedegaard? Hvaba, er der stadig kirker der inviterer denne forfører med al den viden man har om ham i dag? Ja ikke så sent som i Torsdags var han og tale i Nykøbing Mors Frikirke, som er medlem af både Apostolsk kirke og Frikirkenet.

Det er de færreste der har gået ud og sagt det var en fejl. Og så er det at jeg frygter hvordan de samme ledere vil forholde sig til den næste der vil forføre fårene. Vil de igen bare tie stille, eller ligefrem give dem plads på talerstolen til den næste, bare for at følge med i en ny populær bølge af frafald?

Der er noget der tyder på det. Det er de færreste der eksempelvis har turdet gå ud og indrømme det var en fejl at godkende Todd Bentley (se indlæg her: http://sand.omvendelse.dk/udfordringen-skriver-endelig-sandheden-om-todd-bentley-1001.htm). Men der er mærkværdig nok mange der stadig tror han var sendt af Gud.

Hvor er de ydmyge ledere henne?
Vi har i kollosal stor grad brug for at lederne af kirkerne i Danmark begynder at vurdere de ting der sker i kirkerne i lyset af skriften, og ikke i lyset af den kultur de lever i. Hvis så ovenikøbet lederne havde mod til offentligt at gå imod det der er populært, smart, og trendy, og vise hvad Guds ord siger, også selvom det vil give modstand, så tror jeg det vil blive svært for demagoger som Hedegaard, Bentley m.fl at få den støtte de så ihærdigt higer efter. Jeg er dog bange for at vi skal se noget der er værre end Christian Hedegaard førend pastorerne får øjnene op. For indtil videre er det ganske enkelt utroligt hvad mange af dem har lukket øjnene for. Men også trist at de stadig ikke har modet til at stå frem og erkende at de har taget fejl, og at de må gå tilbage til skriften og bruge den som rettesnor for hvad man kan gøre i kirken og ikke gøre i kirken. En ydmyg pastor ville dette være nemt for, men ikke for en stolt pastor. Måske fortæller det noget om en stor del af vore dages pastorer?

Share on Facebook

13 Responses to “En mærkelig tavshed om Christian Hedegaard deroute”

  1. Tina Jalk Says:

    Rene, godt skrevet. Det siger “ja og amen” hos os 🙂

  2. Kristoffer Kauczki Says:

    Jeg kan kun være enig !!
    Der er desværre forførelse i nogle danske kirker, med prædikanter der prædiker for egen selvophøjelse. Sørgeligt

  3. Gerhardt Frank Says:

    Jeg tror at den bølge som Torronto,pensacol troesbevægelsen kørte frem med
    har hjernevasket mange omvendte til at tro at vi skulle leve et liv her på Jorden
    med herlighed og success, og gå lettere hen over de advarsler som Jesus taler om, ikke at samle Mamon -skatte her på Jorden, men i Himmelen.
    Mange tror at de skal overleve her på Jorden også selv om de er aldrende, så har de ved den nye bølge “Herligheds og Fremgangsteologi” måske fået opfattelsen af at de nu kan blive som unge igen og undgå sygdomme,legemets forfald og meget mere..
    Og så er der også en tendens ude omkring, hvor mange nu vil lave såæaldte Ministres, efter at de har set hvor Rigt og stort disse kører ovre i America, man
    ser op til TV idolerne af fine Rige Pastorer derovre, trods alle de skandaler der
    har været, det må sandelig siges at være Blindhed..
    Ja de Blinde falder sammen med de blinde i grøften..
    Der stræbes mere efter Herlighed og rigdom på Jorden -i kødet end på et liv i Himmelen, der står i Bibelen at den der Elsker livet på Jorden skal miste det, og den der elsker et liv i Himmelen skal leve…
    Gud gennemskuer også i dag dem der har deres eget Gudebillede, lige som han gjorde det på Moses tid, hvor det befriede folk som blev ledt over på den anden side, straks da Moses var oppe efter Stentavlerne, begyndte at feste og tilbede Guden Bal.. Derfor bør vi frygte Gud mere end Verden og det der er i den.

  4. Joseph Says:

    Frikirkenet har kommet med deres udmeldese flere gange vedr Evangelist, senest i efteråret 2010: http://hilleroed.lokalavisen.dk/det-bedste-vil-vaere-hvis-evangelist-lukker-/20101009/artikler/101009228/1835

  5. René Vester Says:

    Hej Joseph tak for den kommentar. Du har fuldstændig ret i at Frikirkenet har meldt ud før, og jeg ved godt de har gjort det. og jeg burde også have taget det med i indlægget. Men det jeg anser for problematisk er at flere af Frikirkenets medlemmer ikke “ser Hedegaard for et problem, men tværtimod har anbefalet ham. Det er særligt dem jeg ville gøre opmærksom på her, men tak for at du kom med den side af sagen som jeg manglede at pege på her Joseph.

  6. Linealis Says:

    Respekt for David Klit for at stå frem. Jeg savner dog at han er lidt mere villig til at tage ansvar for det han selv har gjort, frem for at lægge ansvaret over på Christian Hedegaard. Der er trods alt en del familier, der er kommet i økonomiske problemer pga. David Klits kuldsejlede projekt i Tranum Ferieby.

  7. Linealis Says:

    Der er også en artikel i Herning Folkeblad.

  8. Gerhardt Frank Says:

    @Linealis

    Mon ikke dette Projekt begyndte hos Christian Hedegaard, og blev sammenlignet med “Guds Rige På Jord..” -Tranum Ferieby, ,,?
    Jeg tror ikke at vi kan bebrejde David Klit for at han tog byrden fra Christian Hedegaard, da det var ved at ramle, og senere så var Krisen med til at slå
    fødderne væk under David Klit, som mistede alt hvad han ejede..
    Jeg tror at man skal se Tranum sagen fra 2 sider..
    Iøvrigt, så er selve planen over Tranum Ferieby fænomalt flot og idyllisk i sin
    konstruktion, ikke bare en lige vej med Huse, men små afdelinger omkransede af Beplantninger, samt Fællesområde..
    Ingen tvivl om at det en dag bliver et af landets flotteste sommerhusområder, når alle ting er faldet på plads efter Krisen..
    Bare trist med alle de Kristne som lod sig lokke med lovning om Skattefradrag, der begik Christian Hedegaard en fejl..

  9. Kim Thomassen Says:

    Selv om Johannes Hansen ikke længere er medlem af FrikirkeNet koodinalionsgruppe så har han stadigvæk stor indflydelse i FrikirkeNet som han jo er “fadere” til sammen med Tonny Jakobsen/Jarle Tangsted. Den aktuelle sag sætter FrikirkeNet i et alvorligt rigtigt dårligt lys af den grund at Evangelist inddirekte er en del af netværket selv om de udadtil ikke er det. Det skyldes at Johannes Hansen er nær familiemedlem til Christian Hedegaard bakkede 100 % op om Evangelist samtidig var med i initiativgruppen til det som blev til FrikirkeNet, men visioner om at opnå enighed om grundlaget blandt alle kirkesamfundene i Danmark mislykkes i første omgang. Han forsatte derefter sammen med Tonny Jakobsen/Jarle Tangstad om visioner/planer for det som blev til dannelse af FrikirkeNet.

    Følgende personer blev dengang udpeget til den midlertidig netværksledelse.

    Johannes Hansen, Svend Løbner Madsen, Lars Bo Olsen, Claus Bækgaard, Jarle Tangstad, Tonny Jakobsen, (nuværende formand for FrikirkeNet), Hans Henrik Lund.

    http://www.frikirkenet.dk/mediafiles/frikirkenet/Arbejdsdokument__FrikirkeNet.pdf

  10. Linealis Says:

    @Gerhardt: Uanset, hvem der har barslet med idéen kommer man ikke uden om at David Klit også har haft et medansvar. Det er fair nok at lave risikobetonede investeringer, men når man præsenterer det som et hjælpeprojekt er det galt.

  11. Kim Thomassen Says:

    Jeg har fået en kommantar til mit blogindlæg fra Michael Bobjerg FrikirkeNet viser klart han ikke bryder sig om det jeg har skrevet om FrikirkeNet/ Evangelist. Han indrømmer at man udmærket godt er klar over at en række menigheder som er medlemmer af FrikirkeNet samarbejder med Evangelist, men det vil FrikirkeNet ikke blande sig i, eller gøre noget ved. At Bobjerg forsøger at drage tvivlt om min troværdighed tager jeg ganske roligt for det siger mere om FrikirkeNets troværdighed ikke er særlige stor når man på den ene side offentligt tager afstand til Evangelist, men ikke vil gøre noget overfor de menigheder der er medlemmer af FrikirkeNet og som samarbejder med Evangelist.

    http://kristen1967.eftertanke.dk/2011/01/23/frikirkenet-samarbejder-med-christian-hedegaard/

  12. Kim Thomassen Says:

    Her er en kort information med nyt om Evangelist den sidste uge.

    20.01.11

    Christian Hedegaard besøgte Nykøbing Mors Frikirke som er medlem af FrikirkeNet,

    http://www.nyk-frikirke.dk/dk/nyheder/53913/

    http://www.frikirkenet.dk/profil/medlemmer/21279/

    25.01.11

    Fhv medlem af Evangelist Ingrid Wredstrøm tager stærkt afstand til organisation som hun forlod for to år siden, og er også grundlægger af Musketerskolen hvor børn med tilknytning til Evangelist tidligere har gået. Christian Hedegaard har sat hovedsæde i Gørløse til salg for 13 mio kr blandt andet omfatter hans luksusbolig, Bibelskolen, Powerskolen, Kontorer, mv. Evangelist har ingen planer om at flytte på trods af kirken er sat til salg i følge lederen af Powerhouse Rene Sørensen.

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/i-dag-tager-jeg-fuldstaendig-afstand-til-evangelist/20110125/laeserbreve/701259726

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/evangelist-saelger-sit-hovedsaede/20110125/artikler/701259655

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/evangelist-kirke-haaber-at-blive-i-goerloese/20110125/artikler/701259592

    26.01.11

    Efter Ingrid Wredstrøm offentligt har taget afstand til Evangelist har Christian Hedegaard besluttet at tage sine børn ud af Musketerskolen. Aften før er en fuld mand brudt ind på Christian Hedegaards ejendom. Manden er tidligere dømt for angreb på Evangelists, eks-hustru bor på gården sammen med parrets børn, der ifølge manden føler sig snydt for sin samkvemret.

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/christian-hedegaard-tager-boern-ud-af-skolen/20110126/artikler/701269901

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/fuld-mand-broed-ind-hos-evangelist-leder/20110126/artikler/701269821

    27.01.11

    Topmedlem i Evangelist er under mistanke for åndelige overmisbrug, mf, ifølge fhv præst Joseph Berg, Powerhouse der har anmeldt sagen til politiet mener at Hedegaard offentligt har bagateliseret sagen, Berg forlod Evangelist i oktober 2010.

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/eks-praest-sexmisbrug-i-evangelist/20110127/artikler/701279936

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/hedegaard-hilser-politisag-velkommen/20110127/artikler/701279928

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/sexsag-var-den-sidste-draabe-/20110127/artikler/701279938/1009

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/eks-praest-unge-piger-ogsaa-udsat-for-vold-i-evangelist-/20110127/artikler/701279774/1031

  13. Kim Thomassen Says:

    Retten i Hillerød har i dag dømt den kristne sekt Evangelist for kvaksalveri. Christian Hedegaard, blev dømt for i to tilfælde at have overtrådt autorisationsloven, som populært kaldes loven om kvaksalveri. Evangelist behandlede psykisk syge, man har fået dem til at skylle deres lægeordinerede medicin ud i toilettet. Psykisk sygdom blev anset for at være et angreb af dæmoner og blev behandlet med bøn og faste. Retten fandt, at de behandlede personer var blev udsat for påviselig fare for deres helbred, skriver retten i en pressemeddelelse. Christian Hedegaard blev idømt en bødestraf på 40.000 kroner. Anklagerens to hovedvidner, som begge har været under behandling i Evangelist, er i dag så syge, at de ikke har kunnet møde op i retten.

    http://www.domstol.dk/Hilleroed/nyheder/domsresumeer/Pages/Pressemeddelsevedrdomsresultat.aspx

    “Jehovas vidners medlemmer må dø ved ikke at modtage blodtransfusioner, uden at nogen bliver tiltalt for brud på autorisationsloven. Så det er fuldstændigt vanvittigt at Evangelist skal tiltales. I øvrigt er det ikke dokumenteret, at de to personer, sagen drejer sig om, har fået det dårligere på grund af deres ophold hos Evangelist. De havde måske fået det meget dårligere, hvis ikke de havde været der”.

    Christian Hedegaards advokat Peter Hjørne`s kommentar i Hillerød-Lokalavis, 21.12.11

    http://hilleroed.lokalavisen.dk/christian-hedegaard-anker-dom-for-kvaksalveri-/20111221/artikler/712219859/1030

    Dommen er alt for mild taget i betragning af den skade Christian Hedegaard har gjort overfor sårbare mennesker som er den eneste der er blivet dømt på grund af flere vidne ikke turde møde frem i retten med den konsekvens at sigtelsen imod øvrige personer i Evangelist blev frafaldet. På trods af Evangelist tvivlsomme troværdighed invitere nogen Frikirkerne stadigvæk Hedegaard, men det siger hvis en del om lederene i disse menighederne bevæger sig på et ret ubibelske grundlag.

Leave a Reply