11
Oct

For nogle år siden tabte jeg mig en del kilo. Det gjorde jeg fordi jeg havde for usundt og ikke taget nok hensyn til det min krop kunne overkomme at indtage. Mit BMI var derfor i den forkerte ende af skalaen. Så jeg valgte at ændre på mine spisevaner, og samtidig bevæge mig mere. Efter et stykke tid kom jeg ned på en vægt som svarer til det mit BMI skal ligge på. Men hvorfor var jeg blevet overvægtig? Jo, jeg havde simpelthen vænnet min krop til at spise pommes frites, lyst brød, chokolade, chips og sukkermættede sodavand m.v. Ting som jeg vidste var usunde i forvejen, men fordi jeg spiste mere og mere af dem, opstod der en tilvænning som gjorde at min krop efterspurgte mere og mere af disse varer. Jeg måtte i stedet gøre en indsats for at få nogle bedre vaner, og arbejdede på at få smag for mere sunde fødevarer, dog uden at blive ”religiøs” omkring det. Så i dag, er jeg superglad for fuldkornsbrød (jeg kan nærmest ikke få mig selv til at spise lyst brød). Jeg spiser kun sjældent pommes frites, og chipsindtaget er ret lavt. Til gengæld spiser jeg stadig ost med glæde og laver selv min mayonaise, og har intet problem i at bruge bacon i maden. Men jeg er det man vil kalde normalvægtig i min aldersklasse.

Kirkens problem
At vi mennesker kan vænne vores smagsløg til at efterspørge usunde fødevarer i stedet for de sunde varer er alvorligt nok. Men der er et sted hvor det er langt mere alvorligt. Og det er i kirkerne. For sådan som jeg levede med usunde fødevarer er der i dag mange kirker der lever i med vranglære. De spiser forkert, særlig af for meget amerikansk letfordærvelig ”christianity”, som ikke ser ud til at koste ret meget. Det sniger sig ind og sætter sig som fedt op af de vitale dele af kirken, og det er også der omkostningerne viser sig. Ligesom fedtet havde sat sig rundt om mine tarme, og mine indvolde, har vranglære sat sig på mange af kirkens folk. Men på en måde så de ikke kan se at det skulle være noget galt med det. De siger måske at der kan være problemer her og der, men det nok ikke er så alvorligt. Ligesom jeg selv havde svært ved at se at min fedme var et problem, så har mange kristne svært ved at erkende at vranglære er et problem i dag. Og årsagen er ganske enkel. Som jeg elskede at spise croissanter, stegt flæsk og friturestegte pommes frittes m.v. således elsker mange af disse folk også den vranglære som de i dag spiser gladelig af. De ønsker ikke at give slip på den, fordi den smager godt. Men det er stadig vranglære, og konsekvenserne af vranglæren er så stor at selv verden kan se at disse kirker gør det forkert. Og selv når det sker, vælger mange stadig at holde fast i vranglæren. Hvor ville det dog være rart hvis der var kirker som kunne se at ”vranglærens fedt” som de har hængende på sig, ikke er til gavn, men kun er med til at nedsætte deres effektivitet. I værste fald vil det dræbe dem. De skulle tage og begynde at spise rigtigt i stedet. Ved at spise det som kirken har fået besked på er kirkens mad, nemlig Guds ord. Den bliver vi ikke fedladne af, den holder os i stedet sunde og stærke, og er det ikke meget bedre?

 

Her er lige et eksempel fra et verdsligt satireprogram der ikke har svært ved at se når kirken gør det forkert. Det burde vi faktisk heller ikke have svært ved at se, når selv verden kan se det.

Share on Facebook

Leave a Reply