Der var engang en kvinde fra den karismatiske bevægelse der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville have jeg skulle prædike ligesom hun gjorde. ”En Jesus der elsker dig præcis som du er” var det budskab hun ville levere, selvom hun udemærket godt vidste at det ikke var sandt. Hun vidste nemlig godt at synd er brud mod Guds lov og at straffen var evig dom i Helvede. Men hun var overbevist om at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende. Men hvis Jesus elsker os præcis som vi er, så var det jo ikke nødvendigt for Ham at betale for vore synder på et kors, for så kunne Han jo bare elske os som vi var. Vi skal jo ikke glemme at korset viser at Gud netop ikke kan elske os som vi er, men for at give os sin kærlighed, måtte Han betale vores straf for at kunne fjerne det som adskiller os fra Ham.

Det gider man da ikke høre på!
Kvindens anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller om det kun var en overfladisk hændelse. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Så hvorfor lavede Jeremias ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre.

Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Hun troede ikke på Helligånden
Men hvorfor skrev jeg så at det var en karismatisk kvinde der kontaktede mig? Er det et problem at hun kom fra den karismatiske bevægelse da? Nej, det behøver der ikke være. For der er mange dejlige kristne i de miljøer. Men hende her som påstod at hun troede på Helligåndens virke, viste med hendes snak at hun netop ikke troede på Helligåndens virke. For hvis hun virkelig troede at Helligånden virker i dag, så burde hun af alle også tro på at det kun er ved Guds Ånds hjælp at folk er villige til at høre evangeliets sande budskab. For hun har jo ret i at menneskeligt set så ønsker vi ikke at vide vi er syndere og fortjener Helvedes straf. Det er da bestemt ikke rart at høre på. Men hvis Gud virker ved sin Ånd, så kan vi netop godt tage imod dette budskab, og Jesus siger det jo selv i Joh. 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”

Vi har altså netop brug for at Gud drager ved sin Ånd hvis vi skal være i stand til at tage imod budskabet om frelse fra Jesus Kristus. Desværre mente denne dame ikke at det var Helligåndens opgave, hun mente at det var noget ganske andet Helligånden skulle. Såsom underlige mærkværdige oplevelser som ikke er grundet i bibelen.
Men bibelen viser at Helligåndens opgave er at overbevise om synd, retfærdighed og dom og pege på Jesus, og vores opgave er også at tale om synd, retfærdighed og dom, og pege på Jesus. Så der er god grund til at vores forkyndelse skal være bibelsk også selvom det kan være svær at høre på. For hvis Helligånden samtidig virker så kan det betyde at Gud frelser mennesker. Og er det ikke det vi ønsker?

Share on Facebook

Leave a Reply