Vi danskere vil gerne have at Danmark er et trygt sted at være. Vi vil gerne have gode liv, gode jobs, gode hospitaler etc. Vi vil også godt have at vores dyr i stalde og på marker har det godt, så vi kan spise dem med god samvittighed. Vi kan godt lide tryghed. Lige præcis derfor er det et paradoks at det sted som burde være det mest trygge sted at være, i dag er blevet til det farligste sted at være i Danmark.
Stedet jeg skriver om her er kvindens livmoder. Et barn som er i sin moders mave, er statistisk set i stor fare for at blive dræbt. 16.000 bliver det til om året. Der er nogle af disse aborter som muligvis kan forsvares pga komplikationer for moren eller lignende. Det er der ihvertfald nogen såkaldt kloge mænd der mener at kunne sige. Og den del vil jeg heller ikke kloge mig på. Det bliver nemt et gråzoneområde som jeg ikke formår at bevæge mig i. Men der er altså en stor del af de aborter som sker i dag, som kun sker fordi man ikke vil have barnet. Fordi man ikke mener man har tid til barnet, eller ikke mener man kan give barnet en ordentlig opvækst. Eller fordi  man vil ikke tage konsekvensen af ens handlinger, eller ikke vil acceptere at et barn skal stå i vejen for ens fremtid, eller også bliver man presset til at abortere barnet af ens omgivelse af forskellige årsager.

I det gamle testamente ser vi at jøderne ofte vendte sig bort fra Gud, og tilbad nogen hedenske afguder i stedet. Disse afguder ofrede de nogen gange deres børn til. De gjorde hedningerne for at få bedre afgrøder, få mere regn, få mere rigdom o.l. Man gjorde det for at man selv måtte få et bedre liv. Og jøderne blev desværre påvirket af disse tanker og gjorde det samme. Bibelen viser at Gud hadede at de gjorde det. Det var syndigt og var slet ikke det Han havde tænkt for de børn.
Vi kan nemt tænke at de var uciviliserede dengang. Men det er ikke sikkert at forskellen er så stor igen. Eneste forskel er at de guder vi ofrer vore børn til ikke længere hedder Baal eller Ashera. I dag har gudernes vore egne navne. For nu er det os selv som vi har gjort til guder. Vi ofrer børnene på vores eget alter. For at vi selv må leve de liv VI ønsker. Så vi selv kan forme og bestemme over vore liv. Vore liv er blevet til vores afgudsdyrkelse.

Hvis du læser det her og mener jeg er på vildspor eller ikke kan se hvad der skulle være galt i at abortere et barn, så vil jeg anbefale dig at se Ray Comforts dokumentar “180 movie”. Den forklarer og viser godt ved at stille spørgsmål om begrundelserne for den frie abort at de begrundelse ikke har et sundt fundament at stå på. Men se den selv og vurder selv.


 

Share on Facebook

Leave a Reply