Er der håb i Helvede, og hvis der er hvad er det så der bliver håbet på? Dette spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i dette indlæg. For at finde ud af det, har jeg valgt at gå til den fortælling Jesus har om en mand som ender i Helvede. Den er godt nok kendt som “Lignelsen om den rige mand og Lazarus”, men der er flere bibellærere der er overbevist om, at dette ikke er en lignelse, men en sand historie. En af årsagerne til det, er at Jesus sætter navn på en af personerne. Det gør han allers aldrig i lignelserne. Men lad os se hvad der står:

“Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde”. Lukas 16.19-31

Da den rige mand slår øjnene op, er han i dødsriget hvor han pines. Han spørger ikke om han kan få lov at komme væk derfra. Det ved han ganske udemærket ikke kan lade sig gøre. For ellers ville det være dette, han spurgte om. Han beder istedet om en dråbe vand, fordi han er så tørstig at bare en dråbe kan lindre hans smerte. Til det svarer Abraham at det ikke kan lade sig gøre pga den kløft der er imellem dem. En kløft som ingen kan komme over. Da det går op for den rige mand, spørger han istedet til om Lazarus kan tage og aflægge besøg hos sine elskede. Sin familie, for det sted hvor han er, ønsker han ikke at hans egen familie skal ende. Han ønsker at de må blive advaret.

Dette er det eneste håb en der er endt i Helvede har. Et håb om at der må være nogen der advarer deres elskede om den kommende dom, så de må undgå den. For de har det selv så forfærdeligt, at de ikke ønsker det samme skal ske for andre. Men er det sådan vi tænker, når vi giver andre evangeliet?

Jeg har selv haft en tendens til at undgå at tale om Helvede til folk som jeg ved har mistet deres kære. Kvinder der har mistet deres mænd. Folk der har mistet deres voksne børn. Folk der har mistet deres forældre eller bedsteforældre. Vi kan nemt komme til at synes, at det må være så hårdt for folk at få at vide at deres kære meget muligt er det forkerte sted i evigheden, og at de pines der. For at undgå de skal blive kede af det, forsøger vi nogen gange at undgå at komme ind på dette emne. Men hvis vi gør det, så glemmer vi fuldstændig den rige mands håb. Hans største ønske var at der kom nogen og advarede hans kære. Han ville hellere have at de forstod hvor forfærdeligt han led, så de havde grund til at omvende sig og få deres synder forladt.

Det er et stort ansvar at forkynde evangeliet klart og tydeligt, så mennesker må se at de har brug for at omvende sig til Jesus. Det er vi nødt til at være bevidst om. Jeg skriver ikke dette for at lægge fordømmelse ned over dem som kun vidner lidt, eller måske aldrig deler deres tro med andre. Det kan nemlig være en overvindelse for os, og det kan sagtens være en overvindelse som vi må igennem igen og igen. Selv open air evangelisten Ray Comfort siger at det er en overvindelse for ham hver eneste gang. Men hvis vi kan se at vi har brug for at give evangeliet videre til andre, så bed Gud om at hjælpe dig. Bed Ham om at give dig muligheder, og tag så imod mulighederne når de åbner sig. Kommer du til at fejle, så glæd dig over at Gud er en nådefuld Gud, som også er tålmodig med os. For vi vil lave fejl her. Tro mig det har jeg gjort mange gange. Men mit ønske er at jeg i min formidling af evangeliet kan gøre det klart og tydeligt, så at folk kan se at uden Jesus, og uden omvendelse, så er de fortabt, og kommer det samme sted hen, som den rige mand. Det er vigtigt at advare imod.

Share on Facebook

Leave a Reply