Når folk kommer svært til skade, sker det at hjernen vælger at frigøre endorfiner. Disse endorfiner er smertedæmpende, og har den samme virkning som morfin. Endorfiner er et naturligt stof som findes i os, men kun er til brug i nødsituationer. Det er ganske fornuftigt at Gud har udstyret os med smertedæmpende funktioner. Men endorfiner findes kun i denne verden.

Jeg har flere gange mødt folk som har erkendt at de er på vej til Helvede. Men alligevel ikke vil vende om til Jesus og frasige sig deres syndige livsstil. De samme mennesker kan godt finde på at sige, at de nok vænner sig til varmen. Eller det er jo der deres venner er, så de kan vel ligeså godt tage derned og hygge sig. En har ovenikøbet givet beggrundelsen at hans humor ikke passer til Himlen, men mere til Helvede. Problemet er blot at intet af dette vil komme til at passe for nogen af dem.

I Helvede er der ikke nogen der taler sammen, hygger sig, eller fortæller sjofle vittigheder. Dertil er der ingen der nogensinde vil vænne sig til varmen. For der står i Åbenbaringen 14.11:

“Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat”

Og i Mattæus 10.28 står der:

“Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.”

Det er altså mere end blot en sjælelig tilværelse man har i fortabelsen. Det er ligeså meget en fysisk tilværelse, og den er forfærdelig. Man vil blive pint i al evighed og man vil aldrig finde hvile. Der er ikke længere nogen endorfiner som dæmper smerten for dem der er i Helvede. Helvede er for dem der valgte deres egen vej, og kun ville have Guds gaver, men ikke ville kende gavegiveren. De viste at de hellere ville leve uden gavegiveren, og de har fået det de ønskede. En evighed uden Gud, men de har også fået en evighed uden Guds velsignelser og gaver. De har fundet ud af at alt det de elskede i denne verden, kunne de ikke tage med i Helvede. Med undtagelse af en ting måske, deres syndige begær. Men i Helvede kan de aldrig nogensinde få dette begær opfyldt. Der er kun plads til at fokusere på smerten og fortvivlelsen over ikke at have taget imod det kald fra Jesus, som de fik da de gik på jorden. En smerte og fortvivlelse som vil kunne mærkes til fulde, for fortabelsen er et sted helt uden endorfiner, et sted uden hvile.

Share on Facebook

19 Responses to “Der er ingen endorfiner i Helvede”

  1. wolf Says:

    Det lyder minsandten ikke behageligt. Men så er det jo godt, at vi der ikke tror på den slags, heller ikke behøver bekymre os om den slags. Hvis jeg nogensinde skulle vælge en religion, ville det helt afgjort være den med det bedste Helvede, så der ikke var så meget at være ræd for.

  2. René Vester Says:

    Desværre vil din tro ikke hjælpe dig her. Hvis jeg nu valgte ikke at tro på tyngdekraften, så ville det ikke hjælpe mig hvsi jeg sprang ud fra et fly i 10 km højde. Lige gyldig hvor stor min tro ville være i dette tilfælde vil tyngdekraftens lov, sende mig med ca 200 km/t mod jorden og smadre mig.
    Ligeledes vil din tro at det ikke findes kunne hjælpe dig. Du skal då en dag ligemeget hvad. Og er det ikke bedre at være parat til at dø, den dag det sker, end blot at sige: jeg tror ikke der vil ske mig noget dårligt?
    Muligvis vil du forstå mig bedre hvis du kigger på denne underside: http://www.omvendelse.dk/Jeg%20har%20da%20ikke%20brug%20for%20Jesus.html

  3. Synderen Says:

    Jeg synes nu ikke helvede ser så slemt ud. Der er selvfølgelig betydeligt varmere end her men klimaet er slet ikke dårligt. Jeg ville ikke have noget imod at tage derned en uges tid.

  4. René Vester Says:

    Selvom du kalder dig synderen så skal du vide at jeg er en lige så stor synder som dig. Jeg har brudt de samme love, og levet som fjende af Gud. Jeg fortjener ikke Jesu frelse, men jeg har fået den ufortjent. Jeg glæder mig over at Gud valgte at frelse at vrag som mig, og jeg kunne undgå Guds vrede.
    Jeg har hørt folk sige som dig før, og jeg kan kun sige, Du er blevet advaret, og du har ikke længere nogen undskyldning overfor Gud.
    Dertil må jeg skuffe dig med at du ikke kan nøjes med en uge. Det er enten fuldstændig nåde, eller slet ingen nåde. Og det er i dette liv vi får mulighed for at vælge.
    Jeg takker dog for din kommentar!

  5. Synderen Says:

    Nogle vil selvfølgelig foretrække et længere ophold men det vælger man jo selv. Det i bibelen referede sted Gehenna, eller oversat ‘helvede’ om man vil, er let tilgængeligt idet det ligger lige uden for Jerusalem, løbende syd for Jaffa porten. Det er et idyllisk sted, jeg kan slet ikke se noget skræmmende ved det 🙂

  6. Andreas Hoff Says:

    ‘Synderen’ rammer jo hér kernen af Brian McLarens (efter min mening) udemærkede kritik af luthersk helveddom: I det danske, lutherskkristne sprog, har man fjernet Jesu nuancer omkring fortabelse, og erstattet det med ét skræmmende ord: Helvede!

    Det er sådan set meget simpelt: Tro på Jesus eller brænd for evigt når du dør.

    Jeg bliver dog ikke givet en tro på, at det er så simpelt.

    Andreas

  7. Markus Hvannastein Says:

    Hej Andreas,
    Spørgsmålet er såden set ikke, hvad du tror står i bibelen, men hvad der faktist står. Jesus beskrev helvete som: “Helvede den uudslukkelige Ild, hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes (Mark 9:45-46)”

    Vi gør godt i at høre på Jesus, hellere end dem, der siger det modsatte som han.

    Syndere kommer at brænde i helvete i al evighed, alt andet er uretfærdig. Fordi Gud vi har syndet mod er uendelig stor og hellig. Derved er en uendelig straf er velfortjent. Lad os holde os til bibelen og advare syndere mod staffen de har fortjent og frelsen der er i Jesus Kristus.

  8. Andreas Hoff Says:

    Jesus talte ikke dansk..

    Ja, og ej heller norsk, for den sags skyld..

    A

  9. Markus Hvannastein Says:

    Nemlig, det er derfor vi har en oversættelse.

  10. Andreas Hoff Says:

    .. der tager udgangspunkt i lutheransk teologi; og derudover har vi faktisk ikke kun “en oversættelse” (dit citat), men mange.

    Oversættelse så langt fra kan gøres uden at lægge egen tolkning ind i oversættelsen. Det er bare et uundgåeligt aspekt af denne diskussion.

    Jeg ved godt, at nogle synes det er ubehageligt, hvis man ikke kan tage en given (dansk) oversættelse for 100% gode varer, og dette ubehag vælger nogle at håndtere på uhensigtsmæssige måder.

    .. vil jeg mene.

  11. René Vester Says:

    Jamen Andreas jeg vil da gerne høre hvordan du vil oversætte Helvede til et andet ord. Har Brian McLaren et bud på dette? Skal vi kalde det “stedet vi ikke kan være sikre på”, fordi det er arrogant at sige at man kender sandheden? Eller har du et andet bud?
    Jeg kunne dog godt tænke mig at høre hvad det er Brian McLaren har at sige om “luthersk helveddom”. Det kunne da være interessant at høre.

  12. Andreas Hoff Says:

    Jeg kan godt forstå du pludseligt bliver nysgerrig. Læs “det sidste ord.. og endnu et”, der er den tredje og sidste i triologien der starter med “kristen på en ny måde” – dér forklarer han det omtrent; eller han begynder i hvert fald på det, og inviterer så andre kristne til at tage tråden op!

    Jeg synes ikke dit forslag er helt dårligt – det er bestemt et relevant bud på et udgangspunkt for en rejse mod Guds rige – i efterfølgelse af Kristus, verdens Herre og frelser! Måske vi så finder andre bud hen ad vejen!

    Din bror i Kristus (tror jeg da i hvert fald!)

    Andreas

  13. René Vester Says:

    Nu kommer det til at gå lidt ved siden af den oprindelige diskussion. Men jeg ser der er store problemer i din måde at formulere det sidste på. Du skriver:

    “det er bestemt et relevant bud på et udgangspunkt for en rejse mod Guds rige – i efterfølgelse af Kristus, verdens Herre og frelser! Måske vi så finder andre bud hen ad vejen!”

    Problemet med den sætning (og det kan være du ikke har tænkt over det, men jeg hører tit den slags fra emergente, og kan ikke tilslutte mig det) er at det bliver os mennesker der gør det. Nu skal vi selv sørge for at komme til Jesus. Det er ovenikøbet en rejse mod Jesus. Men det passer ikke. For der er ingen der søger Gud. Det er Gud der søger os. Det er Ham der finder os. Det var Ham der rejste til os, og vi hængte Ham op på et kors. Det er når Han finder os, at vi får mulighed for at sige nej til os selv, og give vore liv til Ham. Det er ikke os der har en naturlig drivkraft der gør at vi søger Ham. Vi søger guder som er tilpasset os selv istedet. Guder som ikke kan frelse os.
    Så hvad enten du har dette fra Rob Bell, Brian McLaren eller Thomas WIller, så er det ikke et bibelsk syn du har her. Det er også (og det skriver jeg ikke for at provokere dig) sådanne udtalelser som gør at jeg bliver i tvivl om du overhovedet har mødt frelseren. Om du virkelig er født på ny. Har du hørt det podcast som jeg anbefalede? Det er ikke sikkert at det vil give dig vished, men jeg ved det har været en stor hjælp for andre at høre lige netop denne.

    Jeg har forresten svaret på dit spørgsmål om skriften på http://www.apologetik.dk/?p=743

  14. Andreas Hoff Says:

    Nej, det bliver ikke os mennesker der gør noget vi ikke skal gøre.

    Sagde Jesus måske ikke “kom og følg mig”? Du skriver at vi skal “sige nej til os selv” og at vi skal “give” vore liv til ham. Jeg er igen helt enig, men det ER da en masse aktiver du bruger hér. Du kunne have skrevet “der siges nej til os selv” og “vore liv gives ham” (altså grammatiske passiv-former), men valgte faktisk såkaldte aktiv-former, hvor mennesket selv skal tage et valg; og det er jeg sådan set helt enig i.

    Så vi er tilbage til, at jeg/vi måske formulerer det lidt anderledes, og det får så dig til at tvivle på min frelse (din tvivl ændrer heldigvis ikke i sig selv noget, så det går nok), men det er efter min mening lidt flueknep; du bruger selv aktive ord, omend nogle andre.

    Da Jesus kaldte sine disciple kaldte han dem da ud på en rejse – bogstaveligt talt, og i løbet af den rejse synes jeg altså det giver stor mening at sige, at de nærmede sig Guds Rige på enelleranden måde. Hvis en sådan formulering får dig til at tro, om jeg “overhovedet har mødt frelseren”, så er det jo sådan set fair nok – det har du totalt ret til at tro. Jeg tror, og håber blot at denne dialog taler for sig selv når andre mennesker læser det!!

    Jeg har hørt din podcast, og jeg er glad for, at nogle mennesker har fået noget ud af det!

    Det siger bare ikke lige mig noget, som jeg ikke hverken har hørt før, har overvejet, har taget stilling til, eller ikke allerede tror på (måske lige bort fra nogle formuleringer jeg aldrig selv kunne få over mine læber).

  15. Markus Hvannastein Says:

    Hej Andreas igen
    Hvorfor skal vi kun sætte tvivl om helvedes oversættelse.. Skal vi virkelig elske vor næste? Skal vi virkelig tjene andre? Skal vi virkelig tilgive vor næste? … hvorfor er ingen der betvivler det?, skal vi kun betvivle ting der ikke behager os? Ved at sætte tvivl om Jesu klare ord opfører vi os som djævelen i edens have.. Har Gud nu sagt?

    Jesus har beskrevet helvede, derved slipper vi fra at komme med vores bud om hvad helvede er, uanset hvilket sprog vi snakker. Helvede er ifølge Jesus: “Helvede, den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.”

    De der kommer i helvede er dem, der ikke har fået deres navn skrevet i livets bog.
    Åb. 20:15 “Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”

    Hvis du tvivler for meget på danske oversættelser, kan du læse det i f.eks. engelske KJV: “into hell, into the fire that never shall be quenched: Where their worm dieth not, and the fire is not quenched. (Mark 9:45-46) eller en anden tilfældig god oversættelse og finde det samme.

    Kære bror(hvis du er det), lad os lytte efter Jesus, uanset og det lyder behageligt eller hårdt, istedet for mænd der siger det omvendte eller sætter spørgsmål med det Jesus siger.

    Kom ellers endelig forbi kristne medicinere hver onsdag 12:02-12:10 så vi kan be sammen(hvis det passer med undervisningen).

    i Jesus
    Markus

  16. Andreas Hoff Says:

    “Hvorfor skal vi kun sætte tvivl om helvedes oversættelse” – det har jeg så vidt jeg kan se heller ikke lige givet udtryk for at vi kun skal? Jeg mener det er vigtigt med et kontinuert kritisk studium af hele Bibelen, og måske endnu vigtigere af den til enhver tid fremherskende teologi.

    (jeg er ikke på Panum om onsdage – kun torsdage dette semester; ses måske til julefrokost, hehe)

    Andreas Hoff

  17. Synderen Says:

    De fleste mennesker i dag er ligeglade med hvad der sker med dem efter døden.

    Hvorfor vandre med jesus når man kan danse med dæmoner?

  18. René Vester Says:

    Kære Synder
    Jeg har ofte hørt at folk er ligeglade med hvad der sker med dem efter døden. Men det er ikke sandt. Lad mig tage et eksempel. Hvis der kom en og stak en pistol op i næsen på dig, og råbte “Jeg dræber dig nu”, så ville du hvis du var et normalt menneske (og det formoder jeg du er) blive rædselsslagen. Hvorfor egentlig, hvis man er ligeglad med hvad der sker efter døden? Fordi mange ikke ved hvad der sker, og hvad nu hvis jeg bliver dømt for mine handlinger her på jorden? Hvad er konsekvensen så for mig på den anden side?

    Dertil kunne jeg sige meget om hvorfor det ikke bliver nogle der danser i Helvede. Men det vil nok ikke have nogen effekt alligevel. Så den slipper du for.

    Til Andreas
    Det er symptomatisk at det er Helvede, straf og Guds vrede man sætter tvivl om. Så jeg synes at Markus rammer ret i hans kommentar. Jeg har meget sjældent, hvis overhovedet, mødt folk der kalder sig kristne sætte tvivl om Himlen, men ofte om Helvede. Det viser det Markus siger, vi vil hellere tro på det der lyder godt, end det vi ikke bryder os om. Men problemet bliver dermed at vi laver vores egen religion efter vores eget hovedet. Og dermed også vores egen gud, og så har vi brudt det andet bud.
    Så hvad enten du bryder dig om det eller ej, så viser dine kommentarer et symptom som er generelt for de kredse du hører til. Det tror jeg egentlig også godt du kan se.

  19. Synderen Says:

    Det var netop derfor jeg skrev ‘i dag’. Folk tænker ikke over fremtiden i deres hverdagsliv, det er først når de rammes af ulykke, sygdom eller pludselig død at de tænker dybere over tingene. Uha! Så bliver de dybt spirituelle! LOL

Leave a Reply