Det er pinse i dag, og det er kirkens fødselsdag. For det var på pinsedag at Helligånden blev udgydt, og Guds startede sin kirke. Så det er en stor fødselsdag.Tegnet på at det er her kirken blev født, er at Helligånden blev udgydt over disciplene. Så her kan vi altså se hvad der kendetegner en kirke der er ledt af Helligånden.

Noget som man i særlig de kredse jeg kommer fra, har overfortolket i bibelen, er at det blev tungetale som skulle ses som et tegn på at man har fået Helligånden. Det har medført at diverse mærkværdige personer som Christian Hedegaard, Todd Bentley, Chuck Pierce m.fl. har sluppet af sted med at sige det mest forfærdelige vrøvl i kirkelige kredse. For det måtte jo være Helligånden der havde inspireret dem til det, de talte jo i tunger. Men sandheden er at vi ikke kan bedømme om en har Helligånden pga tungetalen. Hvilket jeg har skrevet mere forklarende på dette link.

Det sande tegn på at man har fået Helligånden er den evangeliske forkyndelse. For det er den der blev frigjort på pinsedag ved hjælp af Helligånden. Den evangeliske forkyndelse af Jesus Kristus igennem Hans disciple. Simon Peters Pinseprædiken er et studie værd hvad det angår, et studie jeg også har tænkt mig at gennemgå en dag her på siden. Men det der kendetegner evangelisk forkyndelse er at forkyndelsen indeholder disse fem punkter.

1: Guds hellighed

2: Menneskets syndige natur

3: Nødvendigheden af retfærdighed

4: Kristi værk på korset

5: Omvendelse og tro på Kristus

Alle disse punkter finder du både i Peters pinseprædiken og i resten af det nye testamente. Hvis en forkyndelse ikke indeholder det evangeliske budskab, hvori disse fem punkter er bærende, så er det ikke Helligånden det er ledt af. Her hjælper det ikke at bede fem timer i tunger, eller se syge blive raske. Det er for overfladiske fænomener, som ikke i sig selv har et evangelisk budskab. De behøver ikke være dårlige, men uden det evangeliske indhold er de tomme. Min ven Cameron Buettel har fået lavet en videoserie, hvor han også gennemgår hvorfor netop disse punkter er afgørende for den evangeliske forkyndelse. En forkyndelse som desværre er blevet en mangelvare i kirken, selv i de kirker som man siger er ledt af Helligånden. Men vurder selv om du hører disse ting i din kirke.

Share on Facebook

4 Responses to “De sande tegn på at kirken har fået Helligånden”

  1. Jón Poulsen Says:

    Hej René. Et kanon-godt indlæg (også sammenholdt med et andet indlæg om HÅ, som du henviser til).

  2. Birthe Jensen Says:

    Hej.
    enig.
    Gal.5.22 viser hvordan vi genkender Helligånden, nemlig på hans frugter.
    Joh. 13.34-35 siger klart at Guds menigheds kendetegn er kærlighed. Det første der nævnes, som værende en åndens frugt.
    1.kor. 13.4-8 beskriver kærligheden.
    1.kor. kap.12 omhandler de gaver Helligånden giver til fælles gavn.
    Desværre har du ret, mange blander dette, fordi at Guds Ord og det sande evangelium ikke får den plads det skal have.
    Mkh. Birthe

  3. Thomas Says:

    Der er altså i stavefejl i de danske undertekster, som generer mig. Kan det ikke rettes? For nogle er det måske kun en lille ting, men for mig (og muligvis for andre) springer det lige i øjnene og virker meningsforstyrrende.
    Det er i 2. video (1:30) og i 3. video (0:40), hvor der står: “Har du nogensinde løget”.
    Men, hvis det skal være korrekt, skal der naturligvis står “løjet”. Det er jo ikke en bøjning af navneordet “løgn” (eller endnu værre, af navneordet “løg”). Det er jo derimod en bøjning af udsangsordet “lyve” (at lyve, jeg lyver, jeg har løjet”). Når jeg ser videoerne kommer jeg til at tænke på noget med at hakke et “løg” (at løge, jeg løger, jeg har løget). Men det er vel ikke det, som er meningen :-).

  4. Kirsten R.Nielsen Says:

    Ja ,altid Ærgeligt med stavefejl,men jeg var så optaget af hans gode tale at jeg ikke bemærkede det, meget fine taler alle 5.

Leave a Reply