Den apostoliske forkyndelse som vi finder i apostlenes gerninger, er ofte så milevidt fra det man normalt hører i vore dages kirker. En ting som vi hører om flere gange i disse prædikener var at der kommer en dom. Det var faktisk noget man prædikede helt offentligt uden at tage hensyn til om folk havde et kendskab til Guds ord i forvejen eller ej. Se for eksempel her hvor Peter er blevet inviteret til den romerske officers Cornelius hus for at prædike. Han havde aldrig været der før, og får nu en indbydelse til at komme og prædike, og her er slutningen af hvad han siger til dem:

“Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.” Ap.g. 10. 42-43.

Hvordan ville en moderne forkynder have talt til Cornelius hus? “Gud elsker jer og har en vidunderlig plan for jeres liv” kunne måske være hvad der blev forkyndt istedet. “Man skal jo sørge for at prædike på en måde, som gør at folk inviterer en igen”, virker til at være det der driver mange forkyndere i dag. Peter holdt sig dog ikke tilbage fra at sige det som det er, der kommer en dom, men omvend jer og Gud vil redde jer fra sin dom over denne verden.

I den berømte og ret misbrugte prædiken som Paulus holder i Athen (se eksempel på misbrug i dette link: Svar til Svend Løbner Madsen) handler også om at der kommer en dom. Det læser vi her:

“Efter at Gud har båret over med tidligere tiders uvidenhed, befaler Han nu mennesker, at de alle og overalt skal omvende sig, for Han har fastsat en dag, da Han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som Han har bestemt dertil; og det har Han gjort troværdigt for alle ved at lade Ham opstå fra de døde.” ap.g. 17.31-32

Det var en forkyndelse som Paulus ikke skammede sig over. Det ses også på hans forkyndelse da han sad i fængsel og en dag blev taget op af fængslet for at fortælle om hvad han stod for, til nogle romerske overhoveder.

“Nogle dage senere kom Felix, ledsaget af sin hustru Drusilla, der var jøde. Han sendte bud efter Paulus og lyttede til hans ord om troen på Kristus Jesus. Men da Paulus begyndte at tale om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix bange og afbrød: »Nu er det nok, du kan gå! Når jeg får tid, vil jeg sende bud efter dig.” Ap.g. 24.24-25

Paulus kunne jo i stedet have sagt, at Gud har kaldet os til frihed, hvilket ikke ville være forkert i den rigtige kontekst. Han kunne også bare have sagt at Gud er kærlighed, hvilket også er sandt, men skal forståes i den rette sammenhæng. Men Paulus kunne ikke lade være med at prædike sandheden, også selvom han garanteret godt vidste at det kunne betyde at han kom hurtigt ned i fangehullet igen. Paulus var drevet af noget større end at tale folk efter munden, og give dem det de ønskede at høre. For Paulus var det langt vigtigere at prædike det fulde evangelium, så folk ikke havde nogen undskyldning overfor Gud.

Mange præster vil ikke erkende at dette er en essentiel del af forkyndelsen. De vil hellere komme med søde budskaber som ikke giver anledning til omvendelse, men som gør at folk får det godt med dem selv. Men mange af disse præster har faktisk forpligtet sig til at prædike om den kommende dom. Og du har mulighed for at konfrontere dem med det. På hvilket grundlag du kan gøre det, vil jeg komme ind på næste gang. Se første afsnit til dette indlæg på dette link: En kristendom der tåler modstand.

Share on Facebook

Leave a Reply