I dag forsøger store dele af videnskaben at få Gud ud af deres arbejde. Videnskabsfolkene viser dermed at de er for stolte til at give Gud ære for Hans skaberværk. De vil hellere have at vi skal se op til videnskaben i dag, og så glemme Gud. Men en gang var det anderledes. En gang handlede videnskab om at finde ud af hvad det var Gud havde skabt, og forstå hvor kompleks hans skaberværk var. Videnskaben gav en større tro på Gud, mens vi i dag har en videnskab som ønsker at få Gud ud af ligningen, men får dermed også en ligning som ikke fungerer. Sir Isaac Newton var en af dem. Lad os prøve at se på hvad han arbejdede med og hvad han sagde.

Share on Facebook

21 Responses to “Da videnskaben ville undersøge Guds skaberværk”

  1. D. Lindberg Says:

    “I dag forsøger store dele af videnskaben at få Gud ud af deres arbejde.”

    “Videnskabsfolkene viser dermed at de er for stolte til at give Gud ære for Hans skaberværk.”

    Dette er ren projicering og antagelse – og fuldstændig forkert for de videnskabsfolk, der er troende.
    Hvis jeg selv skal gøre mig skyldig i en antagelse, må det så være, at jeg ikke skal regne med, at du har noget som helst bevis for din antagelse?

    Faktum er, at Gud har udfyldt et hul i vores viden, som langsomt men sikkert er blevet fyldt af naturlige forklaringer. Dette har naturligvis fået mange til at indse, at så ligger Gud måske heller ikke i de allersidste “gaps” i hullet. Det har intet at gøre med nogen bevidst handling for at få Gud væk. Igen en udtalelse uden nogen som helst værdi eller bevisføring. Igen en projicering, baseret på et rent følelsesmæssigt udgangspunkt, og med et hint af konspirationsteori.

    Det citat til sidst i videoen er også en klassisk antropisk antagelse. Faktum er, at vi ikke ligger “perfekt” i vores bane om solen, men at den sagtens kunne variere nogle procent – og når når vi snakker bare et par procent i rummet, så snakker vi altså om millioner af kilometer.
    Og hvor perfekt er det lige i Sahara, eller på Sydpolen?

    Derudover, så er der intet fantastisk ved denne “perfektion” når man jo kan se, at livet er godt til at tilpasse sig sine omgivelser – og ikke omvendt.

    Men ja, igen, ingen beviser, ingen videnskabelige forudsigelser eller data, til at underbygge tidligere forudsigelser. Kun en appel til følelser.

    D.

  2. René Vester Says:

    Underligt som din kommentar blot understreger det jeg i forvejen har skrevet. Men på en eller anden måde må jeg jo bare sige tak for det.

    Den anden ting jeg tænker på er at det undrer mig at du bruger så meget krudt på noget som du åbenbart ikke tror på. Det er da paradoksalt. Men ganske underholdende trods alt. Men en dag vil du ikke længere synes det er underholdende, for der skal du stå til ansvar overfor din Skaber, og der vil du blive dømt efter dine gerninger. Hvis du den dag står alene uden Jesus, så vil ingen af dine argumenter for at vi ikke behøver Gud være brugbare. Du vil stå uden nogensomhelst form for undskyldning. Det ønsker jeg ikke for dig, og derfor advarer jeg dig og andre om den kommende dom. En dom vi kan undslippe hvis vi flyr til korset og omvender os til Jesus Kristus.

  3. D. Lindberg Says:

    René:
    Nu jeg har jeg efterhånden givet dig et par chancer for at godtgøre din position, og den chance har du aldeles forspildt.

    Du siger, du ikke ønsker dom for mig. Hvad så med at give mig nogle argumenter og beviser for din position?

    Skulle jeg ende med at stå foran Gud på dommens dag ville han på ingen måde kunne påstå, at jeg havde fået gode argumenter for at tro på ham i mit liv, når man kun møder lettere uforskammede, useriøse tilhængere som dig, der intet holdbard eller fornuftigt har at tilbyde.

    Det er ret interessant, som du prøver ihærdigt at latterliggøre mig og mine indlæg, og jeg tror ikke vi behøves at snakke om begrundelser for det her, men faktisk er det ret sørgeligt set fra et kristent synspunkt. Som tidligere kristen kan jeg jo tydeligvis se, at du har forspildt din chance, og din pligt, for et ægte, ærligt og helhjertet kristent forsøg på at omvende mig.

    På den måde bliver det ekstra trist for dig, at du så fatalt kikser med dine forkvaklede forsøg på at prædike videnskab, og så oveni kikser så gennemført når du prædiker kristendom.

  4. René Vester Says:

    D du skriver:

    “Nu jeg har jeg efterhånden givet dig et par chancer for at godtgøre din position, og den chance har du aldeles forspildt.”

    Jamen hvem er det lige der administrerer denne hjemmeside? Er det dig eller mig? Tåbeligt spørgsmål, for jeg har “godtgjort min position”. Den er særdeles nem at lokalisere ved at læse hvad der bliver skrevet af indlæg her på siden. Jeg gav ovenikøbet dig lov til at vise din position, og jeg syntes bare ikke den var værd at bruge meget tid på. At du føler dig latterliggjort af det, kan jeg ikke bruge til noget.
    Desuden har jeg ikke forsøgt at prædike videnskab, men blot vist hvad videnskabsfolk sagde og mente engang, i forhold til hvad mange af dem siger nu.

    Jeg vil slutte af med at sige at jeg tror ikke på at du har været kristen engang. Du viser alle tegnene på at have været en falsk omvendt. Det vil jeg nu ikke nødvendigvis give dig skylden for, men en kirke som ikke har formået at forkynde et klart og tydeligt evangelium.

    Hvis du ønsker at forstå hvad jeg mener med falsk omvendt kan jeg anbefale dig at høre denne prædiken af Ray Comfort:

  5. Rasmus Mackeprang Says:

    Hmm… jeg er ikke sikker på, at jeg køber, hvordan videnskabsmænd engang var gudsfrygtige beskrivere af Skaberværket, hvorimod de nu vil tilrane sig æren for det hele.

    Som Laplace sagde til Napoleon da samtalen faldt på Gud:
    Je n’avais pas besoin de cette hypothèse-là

    Med andre ord: Hvis der er en naturlig forklaring, så er det fjollet at påstå, at noget kun kan forklares igennem Hans indgriben.

  6. René Vester Says:

    Jamen Rasmus du kan da købe det du vil købe. Der er ingen købetvang her. Jeg forsøger ikke at tvinge folk til at acceptere hvad jeg skriver. Jeg oplyser blot. I modsætning til mange af evolutionisterne der presser deres evolutionistisk lære ind i skolerne, i politik o.a. Der kan man tale om købstvang.

    For det andet kan jeg godt følge dig i at hvis der findes en naturlig forklaring og så fremdeles. I mange tilfælde har du ret her. Men i nogle tilfælde er der en årsag til at der er en naturlig forklaring. Nemlig pga nogle fysiske love. Det som Newton og andre gjorde var at finde ud af hvad det var for love, som de anså var skabt af Gud. Heri er jeg enig med dem, for lovene må jo komme et sted fra. De kommer ikke af sig selv.

  7. Michael Says:

    Hej René. Jeg skal naturligvis ikke stoppe dig i at prise Newton, jeg finder selv hans filosofi og tankegang yderst interessant. Vi må dog huske, at Newton var hermetiker.
    Hvad vil det sige? Jo, det vil først og fremmest sige, at han anså det for muligt (ja, en forudsætning), at man kunne opnå guddommelig erkendelse gennem en guddommelig budbringer (hermes). Det er bl.a. derfor, at hermetikerne (som gnostikerne før dem) var i stand til at skrive religiøse værker inspireret af (og dedikeret til) tidligere mestre. C. G. Jung (en af vor tids store gnostiske mestre) skrev således en skabelsesmyte (The Seven Sermons To The Dead) under inspiration af den store tænker og lærer Basilides.

    Var hermetikere/alkymister ikke bare uskyldige kemikere inspireret af biblen? Nej, det er at misforstå traditionen på grusom vis. Den er hermetiske tradition har dybe rødder i gnosticismen og kabbalah, og hele ideen med at gøre bly til guld, var en erkendelsesvej for at opnå forståelse af, hvordan man løftede sin sjæl fra det laveste metal (bly/saturn) til det højeste (guld/solen/Gud). Det er altså helt centralt i denne tradition, at søge at bringe sin sjæl timbage til sin guddommelige natur, ikke tilbage til Gud, men tilbage i Gud.

    Ok, fint nok, hvordan havde Newton det så med kirken? Jo, han hadede den naturligt nok. For at blive professor skulle man være præsteviet, men Newton skrev et brev til kong Charles II, og fik speciel rettighed til at få sin professor-grad, uden at skulle sætte fod i kirkerummet (især vigtigt, da han benægtede en treenig Gud, hvilket jo var lidt et brud med den normale forståelse ^^ ).

    Så hvor står vi? Jo, Newton var meget religiøs mand, som brugte mere tid på sin religiøsitet end på sin forskning. Hans religiøse skrifter blev aldrig publiceret, men heldigvis har vi stadig mange af hans personlige papirer. Vi ved derfor, at han benægtede en treenig Gud, og fornægtede Jesus som Christus (en misforståelse han mente blev bragt ind i kirken omkring år 400, af folk som ønskede at undertrykke sandheden, og forvrænge mesteren Jesus og hans ord).

    Personligt finder jeg Newton en anelse radikal, men det kan jo være, at du er mere forstående for hans synspunkter end jeg … du virker i alle tilfælde meget opsat på, at folk som Newton beviser, at religion og videnskab fint kan kombineres i en samlet helhedsforståelse af verden omkring os (naturligvis kan Newtons teologi ikke forståes eller accepteres uden udbredt kendskab og accept af hans holdninger og baggrund).

  8. D. Lindberg Says:

    René:

    Du har fremført hvad du mener er fakta om videnskab (f.eks. at ID forklarer mere om livet, end evolution gør; at videnskabsfolk vil det ene og det andet), uden nogle beviser for de udtalelser.
    Jeg har gentagne gange spurgt om beviser for dette, og du har unveget ved at prøve at gøre grin med mine krav.
    Jeg føler mig aldeles ikke latterliggjort, selv om du tydeligvis prøvede hårdt. Det udstillede blot din svage position.

    Og nej, selvfølgelig tror du ikke, jeg var kristen, ligesom du tror, at videnskabsfolk vil have Gud ud af videnskaben, og at det hele tilsyneladende er en stor sammensværgelse.
    Det er denne type af ufalsificerbare udtalelser du læner dig opad, hvilket igen viser at du intet har at tilbyde af nogen værdi.

    Heh, jeg tror jeg springer over den med Ray Comfort. Jeg har set hans street preaching stil, hvilket sjovt nok minder ret meget, for ikke at sige 100%, om det, du lavede i en nylig video.
    Manden er jo også tydeligvis enten en komplet idiot eller totalt uærlig, når han postulerer at en banan skulle være et bevis for Gud.
    Hold da op en bommert af dimensioner…

    D.

  9. René Vester Says:

    Hey sikke mange postulater du kommer med der. Nå men det er jeg snart vant til at folk kommer med når de ikke har andet at sige.

    Men du har det med at skrive ordet “videnskabeligt”. Det er egentlig interessant. Kunne du ikke bevise for mig VIDENSKABELIGT at præsident Abraham Lincoln er død? Og det er et reelt spørgsmål vel at mærke!

    Til Michael
    Jeg mener ikke at have skrevet at Newton var kristen. Det har jeg ikke nok information om ham om, selvom der er flere der mener det. Hvad jeg skrev var ganske enkelt at engang undersøgte videnskaben Guds skaberværk, fordi man ønskede at forstå hvad og hvorfor Gud havde skabt det, og hvordan det hang sammen med hinanden.

  10. D. Lindberg Says:

    Postulater? Nåh undskyld, jeg regnede altså med du kunne huske ting du næsten lige havde skrevet, men ok, så lad mig give dig et par citater:

    Du har for eksempel skrevet:
    “I dag forsøger store dele af videnskaben at få Gud ud af deres arbejde. Videnskabsfolkene viser dermed at de er for stolte til at give Gud ære for Hans skaberværk. De vil hellere have at vi skal se op til videnskaben i dag, og så glemme Gud.”

    Og:

    “Årsagen til at flere og flere tror på Intelligent design er ikke på grund af en stor propagandamaskine (hvilket Lone Frank påstår det er), men skyldes at ID forklarer langt mere om livet end evolutionismen gør.”

    Ser du, DET er hvad man kalder postulater, og det er dem der jeg har prøvet at få dig til at give mig nogle beviser for, fordi det der er godt nok grebet ud af luften – hvilket den med Lincoln på ingen måde er.
    Skal jeg også bevise for dig, at Australien eksisterer, eller hvad?

    Det her er altså for useriøst.

  11. René Vester Says:

    Det sjove er at mine postulater blev dokumenteret af din første kommentar. Derfor gad jeg ikke gøre mere ved dem. Du havde jo vist at der var noget om snakken. Dine postulater kommer en masse steder hvor du lægger mig ord i munden. Men det har jeg prøvet så mange gange før, og jeg kan godt tåle modstand.

    Du behøver ikke bevise for mig at Australien eksisterer. Jeg ønsker kun videnskabelige beviser på at Abraham Lincoln har eksisteret. Intet mindre, intet mere. Det handler ikke om jeg er i tvivl om at han har eksisteret, jeg ønsker blot videnskabelige beviser derfor.

  12. Kristoffer Haldrup Says:

    Hvor mange gange har jeg efterhånden skrevet, at naturvidenskab ikke giver sig af med beviser…der er matematikere og jurister, der tager sig af den slags.

    Men videnskaben kan nok stille med rigtigt, rigtigt mange argumenter for, at teorien om Abe´s eksistens er temmeligt solidt funderet:)

  13. René Vester Says:

    Kristoffer hvis naturvidenskaben ikke er i stand til at bevise at Abraham Lincoln har eksisteret, betyder det så at naturvidenskaben afviser at Abraham Lincoln har eksisteret?

  14. Kristoffer Haldrup Says:

    Nej, selvfølgelig ikke. -Så ville det jo betyde, at vi skulle afvise alle terorier, da vi ikke ikke kan bevise nogen af dem:)

  15. Kristoffer Haldrup Says:

    -Jeg vil her huske på, at tyngdekraften blot er en teori. Den passer med observationerne, javist, men det er kun en teori og den er aldrig blevet bevist!

  16. Michael Says:

    @ René: ah, den er flot … meget snedig ~_^

    Dit lille argument fejler dog på et enkelt punkt … man lokkes til at glemme naturvidenskabens genstandsfelt. Hvad er det vi gør i naturvidenskaben?
    Jo, vi undersøger den objektive verden som omgiver os. Vi skal kunne lave en teori, som er i stand til at forklare og forudsige verden omkring os.

    Du vil gerne have, at vi (naturvidenskaben) kommer med et bevis på en afdød person … denne afdøde person besidder dog en interessant egenskab som gør ham ligegyldig i en naturvidenskabelig kontekst, han er der ikke!

    Du beder os derfor om at bevise tilstedeværelsen af nogen der ikke er der … og det kan vi jo i sagens natur ikke.

    Historisk set er situationen en helt anden, her skal ikke laves en praktisk model, men derimod en beskrivelse og analyse af historiske forhold. Her vil urelaterede gengivelser af den afdøde tjene som beviset på hans eksistens, men sådan fungerer naturvidenskab ikke.

    Når jeg siger at dit argument er snedigt, så er det jo naturligvis fordi, at du beder os foretage et bevis som slet ikke er af naturvidenskabelig karakter. Det er jo ikke sådan, at Abraham Lincoln kommer løbende og retter på vores forsøgsudstyr. Han er ikke interagerende i objektet, som det jo er vores formål at beskrive. Hvis jeg måler noget uforventet, vil min første tanke således ikke være “det var nok Abraham Lincoln”, for Abraham Lincoln som princip er i sin grundnatur overflødig for min naturvidenskabelige praksis.

    Men tak for en fed observation … jeg tror jeg vil bruge den overfor mine studerende engang … det er en god øvelse i videnskabsteori ^^

  17. René Vester Says:

    Snedig og snedig det ved jeg nu ikke. Jeg prøver jo ikke at underminere naturvidenskab, men blot at påpege at naturvidenskaben har begrænsninger, og disse begrænsninger kan medføre fejlslutninger. Som i ovenstående tilfælde kunne en der ikke havde nogen viden om Lincoln vha naturvidenskaben konkludere at han ikke havde fandtes. Hvorfor? Fordi naturvidenskaben ikke er egnet dertil.

    Naturvidenskaben duer af samme grunde ikke til at sige at de ikke kan bruge Gud til noget, eller informationen om at Gud eksisterer. De kan ikke bruge naturvidenskaben til at holde Ham udenfor.

    BTW Kristoffer var der ikke for ca ti år siden en der fik publiceret en artikel i et internationalt videnskabeligt tidsskrift hvor han konkluderede at tyngdekraften ikke eksisterede, men var fiktiv? Jeg ved ikke om du kan huske den, for den var ret interessant.

  18. Michael Says:

    @ René; ah, jeg kan nu godt lide din lille finte her ^^ . Men jo, naturvidenskaben har da begrænsninger… vigtigst af alt, at den kun beskæftiger sig med objektet (og så naturligvis også, at en antager en fælles objektiv verden). Jeg kan ikke sætte elektroder på din hjerne, og opleve din subjektive følelse. Jeg kan se hvad du føler, men der er en forskel på den subjektive følelse, og den følelsesmæssige adfærd (eller måling af den neurale proces).

    Nuvel, det er mig bekendt ikke i videnskabens interesse at modbevise Gud … manglen på bevis er som bekendt ikke et modbevis.

    Situationen er jo den, at Gud som fænomen ingen interesse har for naturvidenskaben. Ligesom Lincoln i vores lille tankeeksperiment, er Gud ikke en aktiv aktør, hvorfor det guddommelige ikke har noget at gøre i vores model.

    Hvis Gud derimod anses for aktivt interagerende, er det guddommelige ikke lig Lincoln, deri at vi skulle forvente at kunne måle en effekt. En sådan effekt ville være fantastisk spændende, men er hidtil udeblevet.

    Det korte i det lange er, at Gud ikke er modbevist, men omvendt heller ikke bidrager med nogen øget videnskabelig værdi, i en videnskabelig model. Gud og naturvidenskab består således i en smuk harmoni mellem det relative og det absolutte (objektet og det transcendente).

  19. Kristoffer Haldrup Says:

    @Rene

    Der er nærmest hele tiden nogen der publicerer artikler om “nyfortolkninger” af tyngdekraft i mere eller mindre velansete tidsskrifter. Disse teorier går ofte hurtigt i sig selv igen, da de enten ikke kan forklare alle de observerede fænomener som den “gængse” teori kan, eller også fordi de blot er den samme teori i nye matematiske klæder. Sådan virker videnskab: Nye teorier for kendte fænomener er velkomne, men hvis de ikke har samme eller bedre forklaringskraft end de etablerede, tjaeh så bliver de hurtigt historie. Den, som du har bemærket, er blot den ene ud af 100er, der tilfældigvis har fanget en journalists opmærksomhed.
    (jeg tror i øvrigt at du har misforstået begrebet “en fiktiv kraft”…centrifugalkraft er feks en fiktiv kraft, og enhver der har taget en tur i en hurtig karrusel ved at den ikke føles spor fiktiv!)

    -Der er i øvrigt ikke noget 100% skarpt skel mellem naturvidenskab og anden videnskab, som feks humaniora, i dette tilfælde historie. Og igen, for Prins Knud, vi prøver i videnskaben ikke at holde en gud udenfor mængden af mulige teorier…det er bare i praksis en rigtigt dårlig teori til at forklare et væld af observationer og bliver derfor ignoreret som uvæsentlig.

  20. Carsten Stampe Says:

    Ville en urmager ikke også være en dårlig forklaring i forhold til at forudse hvad et ur vil foretage sig de næste par minutter, selvom det var urmageren der satte det hele sammen, indstillede det og satte det igang?

    Men det gør jo ikke at urmageren også ville være en dårlig forklaring på hvordan uret blev til og kom til at fungere…

  21. Kristoffer Haldrup Says:

    Tro mig, hvis “urmagerteorien” virkeligt var nyttig i forhold til at forstå hvordan liver er opstået og har udviklet sig, så ville den nyde større anerkendelse end tilfældet er. Men den har utroligt ringe forudsigelseskraft i forhold til nye observationer (udover : gud skabte også dette dyr. Og dette fænomen. Og den her form for sære galakser…osv.) og er desuden meget svær at se evidensen for…

Leave a Reply