Hvis du har tid og lyst kan du mødes med de andre evangelister i Horsens kl.13.30 ved indkøbscenteret Bytorv Horsens. Du kan også møde op senere, hvis det passer bedre. Men det er sikkert godt at komme tidligt til Horsens den dag, de har før haft problemer med trafikken til deres koncerter.

Hvis man er interesseret kan man kontakte Carsten på carstenstampe@yahoo.com eller på mobil 40173204. Så vil du få de resterende oplysninger.

Til dem som godt vil vide hvad det er for en ånd der står bag AC/DC, kan de se denne video. Ca 2 minutter henne i den er der lidt om AC/DC. Har du lyst til at se hele videoserien om populærmusik og satanisme kan de ses på dette link:They sold their souls for rocn’n'roll.

Men der er årsager til at man kan høre den form for tekster i den musik som unge hører. I denne video bliver der taget udgangspunkt i Jim Morrison, som var forsanger i The doors. Jeg husker fra mit gamle miljø, at Morrison var en helt, som blev taget frem igen og igen. Folk havde bøger om ham, og udklippede avisartikler, og når jeg kiggede i dem, undrede jeg mig bare endnu mere over, at de syntes at han var et forbillede. Manden var jo en stofmisbruger, anarkist og stærkt seksuel umoralsk m.m. Hvordan kunne mine venner se op til en der levede et så lavt liv? Nu ønsker jeg ikke at gøre mig klogere end mine venner dengang, for jeg hørte selv på andre musikere der var ligeså mærkværdige, som de bare ikke brød sig om. Men jeg vil blot gøre opmærksom på, at det som mange unge mennesker hører på ofte er af en så dårlig karakter, at de burde undre sig over, at de overhovedet bruger tid på at lade sig påvirke af det. For selv om jeg forsøgte at ignorere teksterne dengang, så blev jeg reelt set påvirket, også selvom jeg påstod noget andet. Det bliver de unge også i dag, og man skal være meget blind for ikke at kunne se det!

Men lad os kigge lidt mere på The doors og hvad Jim Morrison egentlig stod for i denne video fra Hells Bells 2.

Se mere om satanisme, okkultisme og pop og rock musik på linket til videoe-serien: They sold their souls for rocn’n'roll

Ca et halvt minut inde i videoen vil du høre MacArthur synge for i denne sang.

For et halvt års tid siden skrev jeg et længere indlæg om hvordan man kan blive udsat for massehypnose igennem lovsangen (se her). Det er heldigvis ikke al lovsangsledelse der falder i den kategori.  Efter jeg havde skrevet det, fandt jeg en video af en lovsangsleder som fortalte hvordan han som lovsangsleder kunne få folk ind i en bestemt stemning, alt efter hvordan han satte musikken sammen. Det er meget muligt at denne lovsangsleder gjorde dette med en god hensigt, men måden var ikke baseret på bibelen. Selvom han misbrugte et bibelvers nu og da til at underbygge det. Det var nu ikke så voldsomme misbrug, jeg har set dem blive brugt af andre, uden at jeg har gjort noget særligt ud af det.

Men det mærkværdige ved hans undervisning om hvordan man skulle lede en forsamling i lovsang, var at det handlede om at lovsangslederen havde fået evnen og ansvaret for at få folk ind i en bestemt stemning. Han viste i sin undervisning hvordan man kan få folk ind i en stemning, så de blev parat til at modtage forkyndelsen.

Set udfra den tid vi lever i, virker det ikke til at der er noget galt i dette. For det sker jo rigtig mange steder, at lovsangen fungerer på den måde, så hvorfor ikke bare blive bedre til at bruge lovsangen, til at få folk ind i en bestemt stemning? Men set i bibelsk perspektiv er der ikke noget der viser os, at man skal synge, spille eller bygge sangene op på en bestemt følelsesmæssig måde, før prædikanten kan komme til. Spørg dig selv hvor lang tid lovsangskoret var på, før Jesus trådte frem og holdt bjergprædikenen, eller nogen af de andre gange han trådte frem og underviste. Og allerede her er der heldigvis nogen der tænker “Hvilket lovsangskor? For det har jeg da ikke hørt om”. Det betyder nu ikke, at det er forkert at synge i kirken, tværtimod er det helt bibelsk at gøre det. Men vi har ikke brug for at komme ind i en stemning der er manipuleret frem vha musik og sang. Vi har brug for at få forkyndt et klart og tydeligt Guds ord, og ikke være i en tilstand hvor vi følelsesmæssigt bliver svagere til at bedømme hvad vi hører.

For det er det næste punkt jeg ville ind på. Nu er der flere som har henvendt sig til mig og sagt jeg er for hård i min bedømmelse af Hillsongfænomenet (se her). Nogen af dem der er uenig med mig, ser ud til at tro jeg har baseret min bedømmelse af Hillsong på en eller to videoer derfra. Det være langt fra, men det kan man selv undersøge ved at søge på Hillsong på denne sides søgefelt. Men i Hillsong bliver man udsat for denne form for manipulation med ens følelser, som det jeg skrev ovenfor. Man står og synger den ene sang efter den anden. Lovsangsbandet står og hopper og danser og får folk til at danse med og blive en del af stemningen. Man er i forvejen en del af en stor forsamling, og lader sig nemt flyde med på bølgen. Når så endelig prædikanten kommer på, så kan han sige næsten hvad som helst. For folk er i en stemning hvor de tager imod næsten hvad som helst. Jeg har personlig hørt det mest utrolige vrøvl blive sagt i Hillsong, mens folk har siddet og tage imod forkyndelsen ukritisk. Jeg har undersøgt og vurderet om folk tog imod den, og det så det kraftigt ud til.

Men her er et par af videoerne som er lavet af lovsangslederen Doug Flathers. I den første fortæller han hvordan det angiveligt er lovsangslederens opgave at få folk ind i en bestemt stemning, og i den anden viser han eksempler på hvordan han gør. Denne lovsangsleder har glemt hvad lovsang er. Lovsang handler ikke om at manipulere folk ind i en bestemt stemning, men om at lede folk ind i lovsang til Gud!

Til dem der vil læse mere om lovsang, kan jeg anbefale disse to indlæg:
Lovsang 3 af Ivan Rasmussen

Lovsang 4 af Ivan Rasmussen

Samt disse to:
Lovsang 1 Oprindelig lovsang

Forkert tilgang til lovsang

Hvis man ønsker at undersøge hvordan man ikke skal misbruge lovsang til at manipulere med folk, kan man se resten af Doug Flathers videoer her:
Doug Flathers om lovsangsledelse

I 1970 indspillede Beatles guitaristen George Harrison et af sine allerstørste hits. “My sweet lord” hed den. Det var en slags lovsang kan man vist godt sige. Her er et lille uddrag af den:

“My sweet Lord
Hm, my Lord
My sweet Lord

I really want to see You
Really want to be with You
Really want to see You Lord
But it takes so long, my Lord”

Og sådan fortsætter det. Min søde Herre, jeg vil gøre det og det, og jeg elsker dig, ih hvor jeg dog elsker dig. Efterhånden som sangen udvikler sig, begynder der så at komme kor på som synger halleluja indover. Til dem der ikke kender sangen, kan den høres på dette link: Youtube. Jeg kan dog ikke anbefale den, fordi den hænger fast i hovedet på en irriterende måde. Dertil er der billeder i videoen som jeg ikke synes om at have liggende på denne side. Men jeg synes samtidig det er den video som bedst viser sammenblandingen af religionerne i sangen.

Denne sang fik mange til at tro at George Harrison var blevet en kristen. Mange kristne har også sunget sangen som lovsang i deres kirker, og troet at dette var en god sang. Mange er dog også blevet overraskede når de fandt ud af at halleluja koret i slutningen af sangen, blev udskiftet med tilbedelse af Hare Kristna. Koret begyndte at synge de mantraer som bliver brugt af tilhængere af Hare Krishna bevægelsen. Men for George Harrison var dette ikke noget problem. For den gud han sang om var ikke en artikuleret gud. Sangen havde jo ikke noget reelt indhold om hvem gud er. Gud var blevet degraderet til et ord, en følelse, en åndelig oplevelse. Gud var ikke konkret og tydelig åbenbaret i det som George Harrison sang. For Harrison var der ikke nogen forskel på Kristus og Krishna. Det forhold som han havde til sin gud, var ikke et der var veldefineret. Det var ikke en som man kunne finde ud af hvem var, ved at fortælle om den gud. Men kun ved at komme ind i en bestemt følelsestilstand.

Problemet
Men om Harrison valgte at synge til Krisha eller ej, så har denne lovsang et problem. Problemet er at gud blot er blevet til et ord. Den der står bag ordet gud, er ikke en som jeg kan sætte klare ord på. Det er en gud hvis person kun kan opleves i det man kalder ” the area of non-reason”. Man har en følelse overfor den ordet handler om, men jeg kender ikke personen når det kommer til stykket. Jeg ønsker blot at tilbede den eller det. Vi har altså at gøre med en lovsang uden teologisk indhold. Den ligger langt fra de gamle salmer som havde et stort teologisk indhold. Rigtig mange af de gamle salmer som man i flere kirker i dag har dømt udenfor, viste og beskrev hvem Gud er. Hvad Han har gjort for os, og hvad Han ønsker af os m.m. Disse sange fik folk ind under huden, når de sang dem ugentlig i kirken, og dagligt i hjemmene. Man kunne huske dem og man tænkte over dem, fordi de fortalte hvem Gud er.

Lovsangene af i dag er så langt fra de gamle salmer som beskrev Gud. De ligner langt mere George Harrisons hinduistiske lovsang. Mange af dem er faktisk med langt mindre teologisk indhold end Harrisons sang var, og kunne derfor med held synges i mange andre religiøse retninger. Der er ikke noget specielt ved dem, som gør dem tydeligt evangeliske. Men vi synger dem gladeligt, og tænker at det lyder friskt, det lyder moderne, og folk er glade, og kan ovenikøbet finde på at danse til dem. Hvad der jo er forståeligt nok, da det mere er influeret af dansemusik, end original lovsang.

Lad mig give dig et eksempel. Her er en video fra Hillsong, hvor de har fået besøg af Joel Osteens lovsangsleder, Israel Houghton. De synger en sang som hvis man kigger på noget af teksten kan virke udemærket. Men omkvædet kvæler budskabet, sådan som jeg ser det (læs hvorfor på dette link.) Omkvædet bliver gentaget igen og igen, så det bliver omkvædet der bliver hængende i ens sind. Det er ikke verset man husker, som faktisk har lidt indhold i sig. Man ender istedet med “Let the redeemed of the Lord say so”. Hvad man så end skal bruge det til. Jeg er blevet gjort opmærksom på at mange af Hillsongs tekster (dette er ikke en Hillsong tekst) har reelt teologisk indhold, hvilket er godt. Personlig kan jeg ikke anbefale dem alligevel. Det skyldes flere ting. Dels at de er en del af trosbevægelsen, og dels at deres forkyndelse er kolosal dårlig, og også viser at de er en del af trosbevægelsen. Men det vil jeg vende tilbage til en anden gang, man kan dog se mere om det på dette link.

Rettelse
Det der står her nedenunder var den del jeg ikke havde forklaret ordentligt, samt udvalgt en video til, der var et forkert eksempel på lovsang uden telogisk indhold. For det viste sig at netop den sang der blev sunget her, havde et teologisk indhold. Jeg skulle derfor ikke have valgt den. Årsagen til at jeg valgte videoen var primært for at vise at det der skete ved Hillsong ikke er decideret kirkeligt. Det er en koncert, og stemningen er også derefter. Det ligner det Tozer kaldte at pumpe en stemning op, mere end det ligner folk der kommer for at høre et klart og tydeligt Guds ord. Det er også sangene som folk de husker Hillsong for, deres forkyndelse er bare en man tager imod når man har sunget tilpas meget. Desværre er man på det tidspunkt i en stemning som gør at man bliver meget nemt modtagelig for næsten hvad som helst. Hvad jeg også skrev nedenunder, og hvad jeg også stadig mener. Men teksten fra videoens sang, skulle jeg have undersøgt, og det undskylder jeg at jeg ikke har gjort, og dermed også undervurderet nogle af spørgsmålene fra kommentatorerne her nedenunder. De første 17 kommentarer er fra før ændringen af dette indlæg. Jeg har valgt at lade det oprindelig stå nedenunder her, for at andre kan forstå de første kommentarer, men også fordi jeg ikke har noget problem i at vise at jeg kan være for hurtig og lave fejl her på bloggen. Jeg ønsker at de ting der bliver skrevet her, er vurderet ordentligt, men kan lave fejltagelser, og det er sket her. Men her er den oprindelige del:

“Lad mig give dig et eksempel. Her er en der har været til Hillsong, som har optaget noget med sit kamera. Det er ganske rigtigt at folk er engagerede her. Men er det Gud de tilbeder, eller er det blot en følelse. Er det ikke mere en overvældelse af at være med til noget hvor folk er sammen om noget fælles. Og dem der står og synger på platformen, får de virkelig folk til at fokusere på hvem Gud er? Eller er det her ikke mere end en koncert, fordi den er uden teologisk indhold, men bare med musik der svinger?”

“Og hvad så?
Der findes stadigvæk kirker som er glade for at synge George Harrisons hinduistiske lovsang, på trods af at de ved at den er hinduistisk. Man siger bare “at vi synes det er en god sang, og vi lægger det i den vi har lyst til”. Jeg ville ikke kunne komme i en sådan kirke hvor man ikke tog det seriøst at man sang sange som er skrevet til andre guder, og som var helt uden indhold. Men det er der nok mange der forstår.
Men vi siger det samme om de sange som kommer fra Hillsong, og andre såkaldte lovsange uden teologisk indhold. Mange siger at det kan godt være at deres teologi ikke er helt i orden, og at det er ret overfladisk, men det er nogen gode sange, og vi lægger det i dem som vi synes er godt. Men spørgsmålet er måske mere om vi ikke skulle vurdere, om vi bliver påvirket af folk med en overfladisk tro, og dårlig teologi, ved at høre på deres sange? Hvis vi blev påvirket af de gode salmer dengang vi sang dem, hvorfor skulle vi så ikke blive påvirket af Hillsongs sange? Spørgsmålet er nu ikke så meget om vi bliver påvirket, men hvor påvirket vi allerede er i dag? For når jeg kigger ud over kirkedanmark i dag, så ser jeg at den overfladiske kristendom har taget over, og den ser ikke ud til at være på tilbagegang (nej jeg ved godt det ikke kun er Hillsongs skyld, de er blot en del af tendensen). Men heldigvis ser jeg også at Gud rejser folk op til at stå fast på Hans ord. De samme folk har også en tendens til at gå tilbage til de gamle salmer, og vende sig bort fra den overfladiske lovsang. Mon der er en årsag til at det er den slags sange de søger?”

Hvorfor
Måske er der en logisk forklaring på dette. For hvis man hører sangens tekst igennem, sidder man tilbage med en underlig fornemmelse af, at den ikke handler om noget. “The safety dance” er en tåbelig sang, som ikke har noget som helst brugbart indhold. Læs blot første vers som lægger standarden:

“We can dance if we want to
We can leave your friends behind
‘Cause your friends don’t dance and if they don’t dance
Well they’re, no friends of mine “

Det må godt nok være en meget vigtig dans det her, når den betyder så meget, at dem der ikke danser den, ikke er ens venner. Men hvad så med videoen? Måske forklarer den noget?Men nej, det gør den ikke. Den foregår i et middelalderligt miljø, hvor forsangeren render rundt med en skør dame, og en dværg som spiller på et lille strengeinstrument. De danser sig igennem hele sangen, og laver en gentagen bevægelse, som åbenbart skulle have noget at gøre med, at det er en “safety dance” de har gang i. Der bliver danset og danset, og alle følger med i dansen og bliver grebet af den. Men fascinerende ser det ud. Men hvis man så forsøger at undersøge videoen for indhold, bliver man endnu mere skuffet, end man gjorde da man undersøgte sangen. For videoen handler om absolut ingenting. Men den foregår i et middelalderligt samfund, hvor de danser til moderne musik.

Hvor fascinerende og fangende Men without hats sikkerhedsdans var, så er det meget muligt at den slående mangel på indhold, gjorde at kun de færreste gad købe deres næste album. Det er faktisk noget som ser ud til at være kendetegnende for flere onehitwonders. For hvis Safety dance albummet ikke havde noget indhold, hvorfor skulle det næste så have det. Det første var udemærket underholdning, men når underholdningen ikke havde noget kød på sig, så blev det lidt tomt på sigt.

Og hvad kan vi så lære af det?
Sådan er den moderne kirke også. Fyldt med toptunet kvalitetsunderholdning uden indhold. Vi har fjernet det der gjorde kirken interessant og relevant, og erstattet det med noget der er endnu mere tåbeligt, end Men without hats safety dance. Vi har erstattet evangeliet om Jesus Kristus med andre ting, som vi tror folk meget hellere vil høre om. Vi vil hellere give dem bedre selvværd, bedre sexliv og bedre økonomi. Eller hjælpe dem til stærkere parforhold, til at blive bedre forældre, og gode venner. Eller også vil vi bare have det skal være så sjovt at komme i kirke, at vi sætter en film på med Far til fire i sneen, for det må da lige være hvad folk har brug for. Men Jesus vil vi ikke prædike for dem. Nej nej, det vækker jo anstød. Vi har ikke plads til at prædike omvendelse fra synd. Vi har ikke plads til at pege på Ham der tog vores straf på sig, så vi kunne blive Guds børn. Vi vil langt hellere vise, at vi har en glad kristendom, end vi vil vise dem HVORFOR vi har grund til at være glade. Vi vil hellere give dem et tomt og ubrugeligt evangelium, end vi vil advare dem imod den kommende dom, som Jesus advarede folk imod.

Men har vi lært noget?
Det ser ikke ud til at vi har lært noget af det. Selvom det har vist sig igennem lang tid nu, at et tomt evangelium er et ubrugeligt evangelium. Et evangelium som ikke forvandler mennesker, men blot gør at folk godt kan “lide os”. Så viser det sig at vi ikke har lært noget. Vi har endnu ikke vendt tilbage til det rene evangelium. Vi er dummere end Men without hats. For de forsøger stadigvæk at lave musik, ligesom vi forsøger at lave endnu mere udvandede gudstjenester. Musikken som Men without hats producerer i dag, er dummere og dårligere end nogensinde før. Men de vil bare på igen, de vil bare have endnu et hit, selvom deres produkter er så kolossalt dårlige, at kun de allermest ekstreme fans gider købe deres produkter. Men hvor Men without hats, aldrig har haft noget at have det i, fordi de aldrig havde noget indhold, så har vi engang haft et reelt indhold i kirken. Men vi har skiftet indholdet ud. Det er på tide at nogen får det gode gamle budskab om Jesus Kristus tilbage i kirken. For det er der det hører hjemme!

Maranatha Psalms Alive

Så hvis vi antager at dette ikke var et tv-trick, og det mener jeg ikke det er pga den research jeg har lavet på området. Så kan vi konkludere at massehypnose er muligt. Men hvordan skete det så? Vi så tre ting som var vigtige. 1) Folk var i et miljø, hvor de i forvejen var nemt påvirkelige. 2) Et budskab blev gentaget og gentaget indtil folk var påvirket. 3) Når folk var blevet påvirket i tilstrækkelig grad, var de i bogstaveligt talt i Derren Browns hænder. De gjorde hvad de havde fået besked på.

Bliver lovsang brugt som massehypnose?
Jeg har før brugt tid på at gennemgå noget af den moderne lovsang vi har i dag. Bl.a. har jeg ikke været særlig flink overfor Hillsong. Årsagen har været at man i Hillsong bruger rigtig meget tid på at lovsynge, hvilket kan være fint nok. Men hvis man kigger indholdet i deres sange igennem, så er det ikke de store teologiske dybder man finder der. Mange af teksterne kunne også ligeså godt foregå i andre religiøse sammenhænge end kristne. Dertil er der rigtig meget gentagelser af teksterne. Jeg har været i Hillsong tre gange, og jeg har endnu ikke hørt evangeliet blive prædiket der (se mere her). Når der endelig kommer en prædikant på, så er folk i en tilstand, hvor det nærmest er ligegyldigt hvad han siger. De tager imod næsten hvad som helst, når de er i den følelsesmæssige tilstand.
Det er det samme der sker i mange af de kirker hvor der også bliver prædiket et andet budskab end det bibelske. Man synger sange uden det store indhold, men som på “en fed måde”, gør at man kommer ind i den rigtige stemning, Samtidig sker det i et miljø, hvor alt er skabt til at påvirke en. Lad os eksempelvis tage Joel Osteens kirke Lakewood.

Der er der en lovsangsleder ved navn Israel Houghton. Han leder lovsangsbandet ved navn Israel & the New breed. De synger her en sang der hedder “Say so”. Læg mærke til hvor mange gange at sætningerne bliver gentaget efter hinanden. Op til 12 gange bliver den samme sætning gentaget efter hinanden. Læg samtidig mærke til hvor lidt fokus der er på Gud, og hvor meget der er på os mennesker. Dette er ikke en lovsang til Gud, men en lovsang til mennesker. Men det lyder godt. Det er en ørehænger, og det bliver vist også solgt godt i kristne bogbutikker i USA (kommer nok snart i en kristen bogshop i Danmark).
Hvis man synger denne slags sange i tilpas lang tid, og gør det i et miljø som Lakewood church, som Joel Osteen selv siger er skabt til at gøre folk godt tilpasse, så er man et meget nemt offer for massehypnose. Prøv at høre de første tre minutter af denne video. Resten er også interessant at se hvis man vil, men de første tre minutter er nok til at illustrere problemet.

Når man har sunget “I am redeemed” et tilpas antal gange, og andre sange der er ligeså tømte for kristen indhold, så bliver kollektspandene sendt rundt. Det er nemlig et rigtig godt tidspunkt at få den rundt på. Folk er positive og glade, og har ikke noget imod at give til en af de rigeste kirker i USA. Men lad det nu være. Jeg har ikke noget imod at man samler penge ind i kirken, men mener det burde ske under sobre vilkår istedet. Det værste er, at nu kan Joel Osteen komme frem på scenen og prædike fuldstændig ubibelske budskaber til forsamlingen. Folk æder det råt, for at sige det lidt firkantet. Det gør de, fordi mange af dem er sat i en stemning, som gør dem åbne overfor alt hvad Joel Osteen siger.

Helbredelserne
Okay men hvad med alle de helbredelser der skete ved Todd Bentleys møder, og de helbredelser der sker ved Benny Hinns møder, spørger du måske nu. Det ene svar er, at der findes ikke nogen dokumenterede helbredelser. Der er blevet påstået at der er dokumenterede helbredelser, men ingen jornalister eller analytikere har fået noget som helst som er dokumenterbart. Men vi så noget der kunne ligne helbredelser, men som reelt set var adrenalinoplevelser som man kan få, hvis man er under hypnotisk påvirkning. Justin Peters talte om at det var det der skete, da han var her i Danmark i september, og jeg tror vi snart får videoerne på online, så I kan se dem.
Men hvis det virkelig var sådan at Benny Hinn kan helbrede, og det samme med Todd Bentley, hvorfor går de så ikke ind på sygehusene og helbreder folk der? For der er der da masser af syge som gerne vil helbredes. Og her kommer det andet svar. Svaret er ganske enkelt at de to forudsætninger for deres “form for helbredelse”, ikke kan lade sig gøre på sygehusene. Sygehuse har ikke et miljø hvor det er nemt at påvirke folk med massehypnose, og det er heller ikke muligt at skabe følelsesmæssige tilstande ved at gentage de samme ting igen og igen for en stor flok mennesker. Du kan med andre ord ikke skabe den atmosfære på et sygehus, som er nødvendig for at skabe massehypnose. 
Men nu hvor du ved dette, gør det det måske nemmere at se denne video med Benny Hinn. For nu bliver det tydeligt at det der sker med disse mennesker, ikke  er noget der sker ved Helligånden, men er en slags massehypnose, hvor folk er i Benny Hinns hænder.

Hvad gjorde Jesus?
Mange kristne er overbeviste om at vi er nødt til at holde vore møder på den måde som jeg har vist eksempler på her. Argumentationen går ofte på, at det skal være spændende at gå til møde, folk skal involveres, folk skal opmuntres. Dem der er tilhængere af helbredelsesmøder, mener også tit at det er nødvendigt at skabe en atmosfære af forventning. En atmosfære som de skaber ved hjælp af massehypnotiske metoder. Men, og her er et stort men, hvorhenne ser vi Jesus stå med et stort lovsangskor, som skulle gøre folk parate til at høre Ham? Hvorhenne ser vi Jesus arbejder på at skabe en bestemt stemning, førend Han begynder at helbrede folk? Svaret er, vi ser det ingen steder. Jesus havde ikke brug for at manipulere miljøet omkring Ham, for at give et klart tydeligt Guds ord, eller for at helbrede dem der var syge. I Mattæus 7.28-29 står der:

“Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.”

Jesus havde ikke brug for at manipulere med mennesker, for Han talte med myndighed. Forresten så har kristne fået den samme myndighed i dag. Vi er kaldet til at prædike det samme omvendelsesevangelium som Jesus. Hvis vi gør det udfra et klart Guds ord, så taler vi med den samme myndighed som Jesus. Det er ikke en myndighed som behøver blive udøvet under særlige rumforhold, eller særlige gentagelser af sætninger. Brug den myndighed du har fået til at prædike Guds ord som Guds ord er. For der vil du opleve at Gud er trofast og opfylder sine løfter!

Lad mig lige vise nogle eksempler på hvor forkert kirken går, når vi prøver at være relevant for relevanthedens skyld. Hvis nogle af læserne synes jeg er ved at komme ligeså langt ud i denne uge. Så kontakt mig omgående på info@omvendelse.dk. For så langt ud ønsker jeg på ingen måde at komme.

Denne mand er hoppet på joggingbølgen i firserne. Kunne han ikke bare løbe en tur istedetfor det her?

Og vinderne er
Her er toppen af kransekagen. Sunseed med en sang man skulle tro var lavet som en del af et satireshow. Det lyder som en poppet udgave af en musikstil kaldet skamusic (blanding af reggae og britpop). Det hjælper nu ikke på det, men prøv selv at høre hvad der er gået hen og blevet et youtubehit. Jeg præsenterer den relevante gruppe Sunseed med den relevante sang “Jesus is a friend of mine”.

Den anden video er fra Hillsong. Der findes “moderne kristne” som vil kalde videoen et klip fra en gudstjeneste. Jeg kalder det hvad det er, en koncert! Sangen hedder Take it all, og er et hit hos mange unge kristne. Det er rigtig dejligt at stå og chante “Take take take it all. Take take take it all”. Det giver sådan en god atmosfære, og nogen tror at det er Gud der skaber den stemning.

Den sidste video er lavet af en forkynder ved navn Doug Eaton. Han har ti bud på hvordan lovsangsledere kan forhindre kirken, i at gøre det arbejde Gud har kaldet kirken til. Jeg har været med til rigtig mange moderne kristne møder, og det som Doug Eaton siger om lovsangsledelse her, svarer desværre i meget store træk til hvad jeg har set rigtig rigtig mange steder. Og det har bredt sig til også at være et problem i de missionske kredse i dag.
Hvis du kun ser de to første videoer, kan det være at du bare vil synes at det ser da meget godt ud. Men hvis du hører hvad Doug har at sige, så vil du blive udfordret. Men på en sund måde.

Nu hvor du har set videoen, så prøv at tænk over hvor mange af de punkter som Doug kom ind på, som du kunne genkende i de to første videoer. Specielt den med, vær følelsesmæssig for følelsernes skyld, og den med sørg for at der kommer fokus på dig, var dem jeg synes var fremtrædende.