Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

”Jeg ved om uhelbredeligt syge som blev raske, inkarnerede ateister som gav deres liv til Jesus”

Eller denne her:

”Det var FAN.TAS.TISK. at se en kvinde helbredt af Jesus efter 25 års smerte i nakke og ryg stå og danse disko. Det styrkede min tro MAX!”

Den slags udmeldinger var der flere af, og de blev brugt i stedet for at argumentere udfra skriften. Autoriteten blev nogle manifestationer som bibelen ikke har sagt vi skal bruge til at godkende noget på. Vi må ikke glemme hvad det er Jesus siger i afslutningen af Hans bjergprædiken. En afslutning som er så skræmmende at udtalelelserne ovenfor, blev bedrøvende at læse i den kontekst.

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” Mattæus 7.21-23.

Der kommer altså til at stå nogen på dommens dag, som ikke kan forstå hvorfor de dog ikke kan komme ind i Himmelen. De vil pege på en masse som de har oplevet, som de har gjort, og som de mener er beviser på at de tilhører Ham. Men hvad er Jesu svar til dem? ”Jeg har aldrig kendt jer”.
Hvad var der galt? Han kendte dem ikke. På trods af alle deres gerninger, som ellers kunne se så fantastiske ud, og være så overbevisende at de troede de kunne pege på det som tegn på at Gud var med dem, så sagde Jesus til dem ”Jeg har aldrig kendt jer”.

Hvor forfærdelig er det ikke at leve sit liv i selvbedrag, og så finde ud af at Jesus siger “Jeg har aldrig kendt jer”. Der er ikke mange der tør prædike over disse vers, men her er en der tør. Tør din præst også gøre det?

Hvad sagde han så?
Han prædikede Guds ord. Peter træder frem og siger at det der er sket, er hvad der er forudsagt i profeten Joels bog, og så citerer han fem vers fra Joels bog. Derefter fortæller han at Jesus som Gud havde sendt, havde de korsfæstet, og efter Han var død, oprejste Gud Ham fra de døde. Det bruger han så noget fra en salme af David til at underbygge, og forklare.Og så slutter han af med at sige:

“Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” Apostlenes gerninger 2.36

Hvad var det så der var så specielt ved Peters tale? For det første så var forkyndelsen drevet af Guds ord og bygget op af Guds ord. Men det var samtidig et målrettet ord, for hans forkyndelse pegede på Jesus, og viste klart hvem Jesus er. Peter kom ikke med en masse filosoferen over hvordan Gud måske kunne være. Han begyndte heller ikke at tale om hvor mange gange Gud havde brugt ham til at helbrede folk, og hvor mange penge folk gav ham fordi de ville støtte en Guds mand. Han brugte heller ikke tid på at forklare at hvis man ikke talte i tunger ligesom han nu gjorde, så var man ikke en ordentlig kristen. Han talte slet ikke om at livet handlede om at have et mål, eller at man havde brug for at frigøre sit potentiale. Og absolut ingenting om at vi ikke ved hvad Gud mener, fordi det (ifølge nogen) skulle være svært at forstå hovedbudskabet i Guds ord.

Skarp bibelsk forkyndelse
Istedet var det et klart og tydeligt Guds ord der blev forkyndt. Han holdt ikke noget tilbage, de fik at vide hvem Jesus er, og at de havde korsfæstet ham, og var skyldige i at have slået Guds søn ihjel. Altsammen baseret på det der stod i Guds ord i forvejen. Det at Peter brugte skriften som han gjorde, og viste at skriften peger på Jesus, og selv pegede på Jesus, er de primære tegn på at man er drevet af Helligånden. En kirke som ikke gør det, er ikke drevet af Helligånden, men drevet af noget andet. Eksemplerne som jeg kom med foroven illustrerer kirker som ikke er drevet af Helligånden. Folk kan tale i tunger fra nu og og ti år frem, uden at der er noget Helligånd i det. Paulus selv taler imod at man skal gøre det, for han mente jo selv at det var vigtigere at undervise i ordet, end at tale i tunger (se første korinterbrev 14).

Første tegn
Så første tegn på at man er en kirke der er drevet af Helligånden er en forkyndelse der er bygget på Guds ord, viser hvad Guds ord siger og viser at ordet peger på Jesus og viser os hvem Han er og hvad Han gjorde på korset. Men der er også et andet tegn på at man er en kirke drevet af Helligånden.

Andet tegn
Det første tegn hænger fint sammen med det næste tegn på at kirken er drevet af Helligånden. For hvis forkyndelsen er baseret på Guds ord, og peger klart på Jesus. Så vil det også få en betydning for dem der hører det. Det er hvad vi ser der sker efter Peters prædiken på pinsedag. Der står:

“Da de hørte det, stak det dem i hjertet, og de spurgte Peter og de andre apostle: »Hvad skal vi gøre, brødre?” Apostlenes gerninger 2.37

De var ikke upåvirkede af det de hørte. Det stak dem i hjerterne. De så hvem de selv var, syndere der havde brudt Guds lov, og stod strafskyldige overfor Ham. De oplevede det som sker under rigtige vækkelser, de så at de i sig selv var uden håb. “Hvad skal vi gøre?” er et af de mest normale spørgsmål som folk giver hvis de er i syndenød, fordi Gud drager på dem. “Hvordan kan jeg undgå Guds straf, hvordan kan jeg få tilgivelse, og kan Gud overhovedet tilgive en som mig”. Det er spørgsmål som vil dukke op hos folk i en kirke der er drevet af Helligånden. Både hos besøgende og faste kirkegængere. For Guds ånd blev sendt for at overbevise om synd. Og når Guds ånd virker sammen med ordet, så vil folk se at de er elendige, og uden håb i sig selv. For kun der kan de se at deres eneste håb er Jesus Kristus. Der kan man se behovet for omvendelse.

Man vil også se noget andet som vi ikke ser skrevet om på pinsedag, men andre gange at evangeliet bliver prædiket i bibelen. Man vil se at folk vil blive vrede, irriterede, fornægtende o.l. Et sted hvor vi kan se det er i Lukas 7.30 hvor Jesus siger.

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Dette blev sagt i relation til Johannes Døberen og hans forkyndelse. Den måde det bliver sagt på, viser at farisæerne faktisk vidste hvad Guds plan var for dem. D.v.s. at de vidste godt at Gud kaldte på dem. Men skriften siger at de forkastede den plan. Det er også det folk gør som har fået evangeliet at vide klart og tydeligt, men som vælger at overhøre evangeliet. De siger nej til Guds plan. Det kan godt være de kalder sig kristne, men hvis de har sagt nej til Guds plan, så vil det ikke hjælpe dem på dommens dag. De er som farisæerne Jesus omtalte. Der er ikke nogen forskel.

Hvis evangeliet bliver forkyndt ordentligt i en kirke, så vil det også have denne effekt. Fordi Gud har valgt at virke ved sin ånd, når Hans ord bliver forkyndt. Det er nemlig et ord som man er nødt til at tage stilling til. Ikke sådan at forstå at folk nødvendigvis skal tage en beslutning på stedet. Folk må godt få tid til at lade ordet virke i dem. Men det vil virke, og det vil medføre at folk enten siger ja til Guds plan, eller nej til Guds plan. Men for at kunne gøre det, skal man også vide hvad Guds plan er, og det er forkynderens opgave at gøre rede for det.

Men en kirke hvor forkyndelsen ikke stikker i hjertet, hvor der ikke længere bliver prædiket omvendelse fra synd, til Jesus. Det er også en kirke som ikke er drevet af Helligånden. For enten er man drevet af Helligånden, eller også er man ikke.

Dette og mere kommer jeg ind på i denne prædiken. Jeg har ikke lagt den på før, da jeg synes jeg bruger for lang tid på at tale om Pilatus, og ikke nok på skriften. Men efter at have hørt den igen, synes jeg godt jeg kan lægge den på alligevel. Jeg mener dog stadig at jeg bruger for meget plads på historien om Pontius Pilatus, men evangeliet er en naturlig del af denne prædiken alligevel, så derfor har jeg valgt at lægge den på nu. Men jeg vil nok en anden gang bruge mindre tid på de historiske fakta omkring den tid. Ikke at det er irrelevant, men det skal heller ikke fylde for meget af en prædiken, og det synes jeg den her tenderede lidt til.

“Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Lukas 23.43

Den anden derimod hånede Jesus. På et tidspunkt hvor han var sikker på at han snart skulle dø, valgte han at håne Guds hellige enbårne søn. Det gjorde han istedet for at erkende at han havde brug for at få sin sag i orden med Gud. Da han døde og slog sine øjne op i dødsriget, eller Helvede som det også kaldes, må det have været, og stadig være helt forfærdeligt at tænke på hvor tæt han var på frelseren. Tænk at vågne op i Helvede og finde ud af at den eneste der overhovedet havde mulighed for at redde ham fra det sted, det var den selvsamme mand som han hånede da han selv led døden på et kors. Så tæt på var han, og dog så langt fra.

Gråd og tænderskæren
Helvede er det sted som Jesus omtaler som stedet hvor der er gråd og tænderskæren. At det netop er gråd og tænderskæren som høres i Helvede, viser os hvad det er for en mental tilstand folk er i der. Det er en tilstand af frustration og fortvivlelse. De græder over deres dom, over deres smerte, og skærer tinder i anger over alle de gange som de fik mulighed for at omvende sig. Disse to ting finder vi når folk er i frustration og fortvivlelse. For der tænker de på alle de gange som Gud kaldte på dem, og de sagde nej. Helvede er stedet uden håb, men hvor det samtidig vil stå soleklart alle de gange man havde mulighed for at omvende sig. Alle de gange hvor Gud viste at Han ikke ønskede at sende dem derhen, men ville gøre det, hvis de ikke modtog Hans retfærdighed i Kristus Jesus.

Hvor lang tid endnu?
Sådan har røveren som hånede Jesus haft det i snart 2000 år nu, og det vil fortsætte 2000 år mere, og efter dem vil det bare fortsætte og fortsætte og fortsætte. I al den tid vil han græde og skære sine tænder i fortvivlelse og frustration over at HAN JO VAR DER SELV. Han så Ham dø, han hørte Ham tale, han så Guds egen søn blive knust på korset af Guds vrede, og det rørte ham ikke. Han tog ikke imod muligheden for omvendelse, da han endelig stod med den. Det vil han bruge evigheden på at blive mindet om. Den anden røver, fandt evigt liv hos Gud i Jesus. Han tog imod Guds nåde, da han havde muligheden. Begge oplevede de Jesus, men kun en af dem modtog den gave som Han havde til dem. En tog imod den med glæde, og er i dag hos Jesus. Den anden græder og skærer sine tænder i dag, fordi han ikke tog imod den. Hvilken af de to røvere vil du være?

” Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.”

Dette er ikke rar læsning, for nogen. For det første er det ikke Guds ønske at kaste nogen mennesker i Helvede. Men fordi Han er en retfærdig dommer vil Han gøre det. Dem som har afvist det sande evangelium, vil Han styrte i ildsøen. Hvor er det bare utroligt vigtigt at vide at ens navn står i den bog. Det er ikke noget vi må tage let på.

Men hvor har jeg ofte mødt folk som siger, at de håber de er frelst. De tror nok de er kristne. De mener at Gud da nok vil tage imod dem, når de engang skal herfra. Det ville være meget vigtigere for dem at finde ud af om deres navn står i Lammets livets bog. For hvis vi ikke er overbeviste om at vi står i den bog mens vi er her, så skal vi slet ikke regne med at stå i den overhovedet. Dette ér ikke noget vi kan tage let på. Jeg kan ikke sige som Johannes Møllehave og de andre universalister, at Gud da ikke kunne finde på at straffe mennesker. For bibelen er så klar omkring dette, og er det fra start til slut, at vi ikke kan tillade os at ignorere den side af Gud.

Dem der står i Livets bog, er dem der tilhører Jesus Kristus. Dem der har overgivet deres elendige egne liv til Ham. Dem som kunne se at de ikke i egen kraft kunne gøre sig værdige til at komme ind i Hans nærhed. Dem der står i Livets bog er dem som Jesus siger DU ER MIN til. For en dag vil Han komme igen og så vil Han pege på mennesker som han vil sige Min, MIn, Min, til. Dem Han siger dette til, ved at de tilhører Ham, for de er forvandlede til nye skabninger ved den nye fødsel. Og er man født på ny, så er det noget man ved. Det er også noget der er synligt. For som Paulus skriver i anden korinter 5.17:

“Er nogen i Kristus er han en ny skabning. Det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!”

Det er altså noget man kan se. Dermed bør vi også være i stand til selv at kunne se, om vi er nye skabninger. Om vi virkelig er født på ny.

Forudsigelse
Da jeg startede Omvendelse.dk vidste jeg godt at det kunne skabe problemer for mig. Jeg var vidende om at mange i kirkerne ville være utilfredse med de ting jeg skrev om, og dermed vidste jeg godt at det ikke ville øge min popularitet. Det havde jeg fundet ud af da jeg begyndte at prædike evangeliet klart og ikke mudret eller ændret, det skabte en modstand jeg var blevet overrasket over, men ikke desto mindre vidste jeg det var den rigtige måde. Så det var ikke med den store lyst at jeg gik ind i dette arbejde, for jeg har ikke en indre drivkraft der går efter at blive upopulær. Jeg vidste bare at jeg var nødt til at gøre det alligevel. Mit højeste mål for denne hjemmeside har været at vise hvad evangeliet er, og hvad evangeliet ikke er. For det er lige præcis her, at den største mangel i det danske kirkeliv er. Alt for mange kristne og kirkegængere har glemt hvad evangeliet er, og er heller ikke i stand til at forklare det. Derfor har jeg gjort en del ud af at lægge prædikener på hvor evangeliet er en naturlig og bærende del af forkyndelsen. Plus at jeg her har lagt links til højre som linker til hovedsiden, som er langt mere evangeliserende end bloggen.

Også i de prædikener som umiddelbart har handlet om hvad der sker når vi ikke prædiker evangeliet, har jeg sørget for at evangeliet er den afgørende del. Hvorfor har det været så vigtigt for mig? Svaret er enkelt. Charles Haddon Spurgeon, en af de største prædikanter kirkehistorien har kendt til, var netop kendt for at ligegyldig hvilken bibeltekst han brugte, så kunne han se evangeliet i den og sørgede for at det var evangeliet der blev forkyndt udfra den tekst. Og sandheden er ogs¨at evangeliet er at finde i hele evangeliet, hvis bare vi kigger ordentligt efter. Men alt for mange prædikanter har fået Guds ord til at handle om at have et godt liv, få en bedre økonomi, få bedre venskaber osv. Udemærkede ting, men hvis de bliver forkyndt uden evangeliet, bliver det til lov istedetfor. Lov uden nåde vel at mærke. Der er brug for at danske præster vender tilbage til at prædike evangeliet, også selvom de ved at det vil betyde at store dele af menigheden vil forlade dem. Fordi mange af dem ikke ønsker at høre evangeliet. For evangeliet er en anstødssten, for dem der ikke tror, men til frelse for dem der tror.

Jeg er ond
Det er også noget jeg er klar over i det arbejde jeg får lagt her på bloggen. Der er nogen der tror at for mig handler det kun om at komme med historier om en frafalden kirke. Det være langt fra, jeg kunne skrive langt mere om dette, men jeg skal passe på ikke at overfokusere på det der er forkert, det vil betyde at jeg mister balancen (og det har der til tider været tendenser til). Jeg ved at der findes folk der læser denne blog af netop de årsager, og hvis man kun gør det, så har man et problem. For det handler ikke kun om hvad andre gør forkert, jeg er jo selv en synder og derfor skal en kristen passe på ikke kun at pege på andre. Vi er også nødt til at pege på os selv. Det skrev jeg engang om på et tidspunkt hvor læsertallene var steget til et ret højt tal. Da jeg havde så mange læsere tænkte jeg at det var på tide at pege på hvem vi mennesker virkelig er, og så bagefter pege på hvad Jesus har gjort for os. Det gjorde jeg i indlæggene Jeg er ond og Jeg er ond, men Gud har alligevel valgt at elske mig.
Efter at have skrevet dem, faldt læsertallet med en trediedel. Og det kunne ses et pænt stykke tid efter. Alt andet lige var det interessant at se, at bedømmelse vil man godt have af andre, men når det kom til en selv blev det for meget. Heldigvis lever jeg ikke af høje læsertal, da det ikke er en reklamefinansieret hjemmeside det her. Plus at jeg heller ikke får tiende fra folk der læser på bloggen. Men en præst der er ansat i en kirke med en presset økonomi (og dem er der faktisk mange af) kan desværre føle sig nødsaget til at holde det klare evangeliske budskab tilbage, for at beholde folk i kirken. Men sagen er stadig den, at en dag skal vi stå foran Gud og der stå til ansvar for vores måde at forvalte vores tjeneste på, ikke for hvor mange penge der kom ind i tiende. Den præst der ikke prædikede evangeliet i frygt for at mennesker skulle udvandre, vil blive kaldt en dårlig og utro tjener. Det ønsker jeg ikke for nogen præster, derfor har jeg også valgt at formane og opmuntre til at forkynde det vidunderlige smukke klare evangeliet igen.

Men er det sandt?
Så er vi tilbage til indlæggene igen. Dem som mange er blevet vred over. Her vil jeg godt indrømme at jeg godt kunne have skrevet mange af dem meget bedre, jeg vil også godt medgive at nogen af dem er skrevet i kødet. Det ville være dumt at tro andet, når man har skrevet 1000 af dem. Nogen af dem må være skrevet i kødet, da jeg har en syndig natur. Nogen af dem kunne jeg også have skrevet pænere, mens andre kunne jeg godt have skrevet mere klart. Jeg er et syndigt menneske som Jesus i sin nåde har frelst fra et liv i synd, elendighed og håbløshed, men jeg har stadig en syndig natur som bestemt kan påvirke måden jeg skriver på. Men spørgsmålet er ikke kun om måden jeg har skrevet det på, eller tonen jeg har i det (selvom det kan have betydning). Nej, det der er mest væsentligt her er om det jeg skriver er sandt. For hvis det er sandt, så er der mange præster der har et stort problem overfor Gud og deres menighed. Hvis det ikke er sandt, så er det mig der har et problem overfor Gud. Og et ret stort et faktisk.
Jeg har sat en ære i at der er mulighed for få en dialog. Jeg vil meget gerne i dialog med dem der er uenige med mig. Flere gange har det også medført nogle gode debatter. Nogle gange negative. Nogle få gange har det medført at jeg har fjernet indlæg jeg har skrevet. Hvis jeg pga en læser finder ud af at jeg har været for hurtig til at konkludere, så vil jeg også godt vise at jeg har taget fejl. Og helt ærlig efter 1000 indlæg, så må der være nogen af dem der står noget forkert i. Men jeg har også haft debatter med folk der var uenige, men efter et stykke tid har givet mig ret. Nogle af disse debatter har foregået i kommentarerne, mens andre på mailen. Men nu handler det ikke om jeg har ret eller ej. Men om det der står i Guds ord er sandt eller ej. For lige præcis her, ser jeg også at liberalteologien har invaderet kirker der engang var evangeliske. Guds ord er blevet til noget man kan diskutere hvad betyder, istedetfor at vise hvad betyder. Jeg ønsker at vise hvad Guds ord betyder, uden at bøje det til ukendelighed for at få det til at passe ind i mit lille hoved. Mit hoved er ikke godt nok dertil!

Frugter
En anklage jeg ofte har hørt, er at jeg bringer splittelse med mine skriverier, at jeg ikke skal dømme, og at der ikke er nogen frugter af mit arbejde. Den med splittelsen skyldes ofte at man ikke har en bibelsk forståelse af splittelse der er i orden, og splittelse der ikke er i orden. Derfor skrev jeg Paradokset om splittelse for at få klarhed over den forvirring som findes på det område. Til dem der siger døm ikke kan jeg anbefale at læse denne pupolære satiriske post som giver en tankevækkende vinkel. Eller læse hvad John MacArthur siger om folk der siger sådan:

“Folk som ikke ønsker at deres udsagn skal granskes, folk som ikke ønsker at blive holdt ansvarlige for det de prædiker eller tror på, folk som ikke ønsker at få at vide at de tager fejl, de kommer altid med dette bibelvers: Døm ikke for at I ikke selv skal dømmes.”

Så kom vi til frugterne. Har denne side nogen gode frugter? Jeg ville synes at det er for meget at påstå at denne side har skabt en hel masse gode initiativer i Danmark. Men den har været brugt til det, men det er ikke til at vurdere fra min side hvor meget af det kommer fra arbejdet på denne hjemmeside, og hvor meget fra anden side. Men jeg kan nævne noget som sammen med andre tiltag har været en frugt. Der har været mange kristne i Danmark som har fundet ud af at de ikke er de eneste der kan se der er noget fuldstændig galt med de moderne kirker i Danmark. At finde ud af at der er andre der mener som en selv, er både en trøst, og også med til at skabe en lyst og et håb om tilbagevenden til evangeliet. Der er også opstået initiativer rundt omkring. Folk mødes, studerer bibelen og beder sammen. Som følge af at folk er kommet i kontakt med hinanden igennem denne side, er der nogen der startede kirke op i Bjerringbro. En kirke jeg selv blev medlem af, efter at blive ekskluderet som forkynder i en anden kirke pga min juleprædiken sidste år. Og der ser ud til at være flere på vej. Der har været to sommerlejre medgode bibellærere som Paul Washer, Charles Leiter og Peter Hammond, plus et seminar med Justin Peters. Der er også folk der er begyndt at turde stillle spørgsmål til deres præst. Som har gjort opmærksom på de forkerte ting der foregår i kirken. Det er ikke altid det er blevet modtaget så godt, men det er vigtigt at disse ting bliver taget op, så lederskabet bliver husket på hvad der står i Guds ord. Og her har jeg fundet ud af at langt flere ledere end forventet har et fuldstændig forkert forhold til udsagnet “Rør ikke Guds salvede”. For det betyder ikke at man skal afholde sig fra at give bibelsk konstruktiv kritik.
Så er der også dem som takker for min anmeldelse af bogen “Hytten”. Bogen som folk har gjort til en moderne Pilrimvandringen, selvom det er to vidt forskellige guder de skriver om. Pilgrimsvandringen handler om bibelens Gud, det gør Hytten ikke. Foruden de andre bedømmelser jeg har af bl.a. Rick Warrens vrøvl og Joel Osteens ekstreme manipulering af Guds ord m.v. Disse bedømmelser som jeg har sørget for er dokumenterede, har også gjort at præster nogen steder ikke usagt har kunne promovere disse tåbelige bøger. Folk har bl.a. siddet i studiegrupper (som før studerede Guds ord) som havde fået at vide de skulle læse en bog af Rick Warren, undersøgt skriftstederne og fundet ud af at Rick Warren ændrede skriftens betydning. Det har givet mange debatter i de studiegrupper. Debatter som har skabt splid, men vel at mærke en splid som er nødvendig (læs Paradokset om splittelse. Men en ting som jeg anser som rigtig vigtig, er at denne hjemmeside har været med til at vise hvad evangelisation er. Det er nemlig ikke at være “relevant kirke” eller lave en masse socialt arbejde. Ikke at der er noget galt med socialt arbejde, men uden evangeliet er det tomt. Evangeliet er enkelt og det kan forkyndes så det giver mening. Noget som Ray Comfort har været en spydspids for, hvilket man kan se i den berømte video “Hells best kept secret”.

Sandheden om mig
I de tre år jeg har kørt denne hjemmeside, har jeg indimellem fundet ud af at der går nogle underlige om hvem jeg er. Rygter, halve sandheder, udokumenterede anklager o.l. Det er hvad man må leve med, når man viser hvad en lige pind er, og hvad en skæv pind er. (Den lige pind er evangeliet, de skæve pinde alt muligt andet).For hvad skal folk gøre ved det? Det nemmeste her er at komme med nogle dumme historier om hvem en er, og sørge for at de får en til at virke utroværdig, og dermed håbe at folk ikke vil læse hvad jeg skriver. Det har dog ikke hjulpet. For mange folk kan efterhånden godt se, at det jeg har advaret om, i dag er ved at ske for øjnene af os. Som når Frikirkenet eksempelvis inviterer en New Age filosof som hovedtaler til deres lederkonference. Hvem havde troet det for bare få år siden. Det er lige præcis den slags jeg har advaret om ville ske, hvis vi ikke snart omvender os fra vore ubibelske veje.
Jeg har ikke brugt så meget tid på at fortælle om mig selv, eller give modsvar på de underlige historier jeg hører. For jeg vil godt passe på med at prædike mig selv. Jeg synes der er for mange der bruger mere tid på at prædike dem selv, istedetfor at prædike Jesus. En der var kendt for det var den falske profet William Branham. Det der var kendetegnende for ham var at han elskede at fortælle hvad Gud havde sagt personlig til ham, hvad han havde oplevet af åndelige oplevelser her og der, og hvordan Gud brugte ham. Jeg får simpelthen spat af at høre folk tale sådan. Men dem er der rigtig mange af i dag.
De taler mere om hvad Gud har sagt til dem, hvad Gud har brugt dem til, og hvor tæt de lever med Gud. Hallo, det skal vi andre nok selv kunne finde ud af at vurdere om I gør. Hvad med at prædike Kristus i stedet for. Det handler nemlig ikke om hvordan I bliver brugt, men at Jesus bliver prædiket som død korsfæstet og opstanden. Folk der prædiker sig selv, har en kraftig tendens til åndelig arrogance, og det har jeg mange eksempler på.
Ikke desto mindre tror jeg tiden snart er inde til at fortælle mere om de ting jeg har oplevet igennem de sidste fire år. For jeg tror det kan være en hjælp til folk der står og er splittede over hvad de skal gøre i den kirkesituation de pt er i. Ikke at alle skal gøre som mig, men de tanker jeg har haft om det (forkerte og rigtige), og hvordan andre har gjort, kunne måske være en hjælp. Jeg ønsker dog ikke at gøre det uden at have det underbygget af Guds ord, netop for at undgå det bliver at “prædike mig selv“. For mine tanker og oplevelser er ikke en autoritet. Det er stadig Guds ord der er det. Dertil tror jeg heller ikke at det at jeg fortæller min historie vil stoppe de skøre historier jeg hører om mig selv. Det er bare sådan en ting jeg må leve med.

En bøn om vækkelse
Hvis du er en kristen, så brug din tid fornuftigt. Find ud af hvad Guds vilje er, hvad Guds vilje er for dig, og det finder du ud af ved at gå ind i vækkelse. Hør hov, kan jeg bare gå ind i vækkelse? Ja, du kan bede Gud og at vække dig, og når Han gør det (for det vil Han gøre hvis du beder Ham om det), så vil Han give dig en lyst til at søge Ham, igennem Hans ord. For sand vækkelse har altid vist sig at være kendetegnene ved en tilbagevenden til bibelen. Vækkelse kommer ikke ved at lave “relevante kirker”, “superåndelige kirker”, eller gøre det popsmart at være kristen, eller holde gospelkoncerter med dygtige sangere der ikke er født på ny. Sand kristen vækkelse har altid været kendetegnende ved at kirken har vendt tilbage til den bibelske forkyndelse, og når folk har hørt den har mange ikke kunne stå imod. Fordi Gud velsigner ved sit klare ords forkyndelse.
Den ser vi også i den største bibelske vækkelse der nogensinde har været. Den har jeg bl.a. prædiket over i kirken som jeg blev ekskluderet fra. Det er en den vi finder i det gamle testamente, om kong Josija som finder skriften frem igen, efter mange års fravær. Hvad det medfører kan man høre i denne prædiken “Josijas og den største vækkelse i det gamle testamente”.

Ja det blev et langt indlæg, med mange links. Jeg regner dog ikke med at de næste tre år vil medføre 1000 nye indlæg. Jeg har ikke den samme tid som før. Jeg har kone og tre børn som har førsteprioriteten, jeg er ved at videruddanne mig på Uni ved siden af mit arbejde, jeg prædiker i kirken jeg kommer i, og er med i netværket “Tilbage til bibelen“. Dertil er jeg madinteresseret, og har mine små hobbyer i form af gamle musicals og tyske film fra tyverne og trediverne (kald mig bare underlig). Så der er nok at se til. Men jeg ønsker at fortsætte med bloggen her, men ville ønske at der var flere der tog initiativet til noget lignende. Men vel at mærke folk der også elsker Guds menighed, har en god teologisk forståelse og en brand efter at fortælle andre sandhedenog advare imod den kommende dom. Noget de vil gøre på grund af deres kærlighed til Ham der gav sig selv for os på Golgatas kors, så vi kunne få evigt liv hos Ham i Himmelen. Amen.

“Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.” Mattæus 24.42

Hvis du ønsker at høre mere af Cameron, ligger der 2 prædikener omkristne myter på dette link: 10 kristne myter.

Den fortabte røver
Men hvad med den første røver? Ham glemmer vi ofte, men han kom jo ikke med i Paradis. Han valgte at leve og dø i sine synder. Han ville hellere bruge de sidste timer og kræfter han havde, på at spotte den eneste person der kunne redde ham. Så stort var hans had mod den Gud der havde skabt ham, og givet ham liv. Hvor forfærdeligt må det ikke være for ham, da han slog øjnene op i dødsriget. Tænk at vågne op dernede hvor det er evig tilintetgørelse, ingen hvile, ingen vand, ingen udgang, og ulideligt varmt. Vågne op i fortabelsen og erkende klart som aldrig før, at han havde hængt ved siden af den eneste person der kunne have frelst ham fra det sted han var. “Jeg var der jo, jeg talte med Ham, jeg kunne have bedt Ham om at frelse mig, men jeg valgte at afvise Ham istedet”. Hvor forfærdeligt må det ikke være at vide, at man var så tæt på, men pga ens had mod Gud, valgte man at gå fortabt istedet og afvise Guds plan.

Er vi så forskellige?
Men spørgsmålet er om folk i dag er så forskellige fra ham. For dem der kommer i Helvede er også folk som har afvist evangeliet. Folk som har hørt evangeliet, men afvist det med diverse dårlige undskyldninger. Eksempelvis med den sædvanlige at det ikke var noget for dem. Disse folk vil stå i fuldstændig samme situation som den fortabte røver. De vil også der erkende så klart som aldrig før, at de afviste den eneste person der kunne frelse dem. Den eneste som kunne sørge for at de kunne undgå dette pinested. Samtidig med at de vil erkende at det er for sent. Det er for sent. Evigheden er lang tid at erkende sine fejl. Det er langt bedre at erkende dem mens vi er her på jorden, og det stadig er en nådens tid til at omvende sig.
Har du omvendt dig? Har du givet dit liv til Jesus og ladet Ham blive din Herre? Eller synes du som røveren på korset at du er bedre til selv at leve dit liv? Vores valg har evigheds betydning.

Skriftstederne kan læses i Lukas 23.39-43.