Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver os til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv.
Det er faktisk en ret stor pris. Den var stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og taberagtigt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv. Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om.
Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk gør det, det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse til et billigt evangelium, for det koster ikke noget.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen
Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg nogensinde har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så ville jeg prædike den her. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Men hør den kun hvis du er parat til at overveje den pris det har at blive en kristen. Ellers ville det være bedre om du aldrig hørte den. Her er linket: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Men Matt Chandler var også på. Chandler kender evangeliet, prædiker evangeliet, men bliver tit inviteret til steder hvor han ikke passer ind. Årsagen er, at han er pastor i en kirke som vokser, og som tilmed har mange unge. Det har givet ham adgang til mange steder hvor evangeliet ellers ikke bliver prædiket. Og lige præcis på det punkt er Chandler et forbillede. For Matt Chandler tænker ikke at han hellere må prædike på en måde så han bliver inviteret igen. Det er ikke drivkraften for ham. Han har en brand efter at prædike Jesus og det var præcis hvad han gjorde på den ellers fuldstændig åndsforladte og vildfarne Code Orange Revival.

Hvad skete der så?
Dagen efter Chandler havde været på om aftenen, var det meningen at man skulle kunne se genudsendelser af prædikenen dagen efter på nettet. Det var sket med alle de andre prædikanter. Men ikke Chandlers. Den var blevet redigeret ud af programmet. Der kom en del klager over dette, for folk ville høre den igen, eller havde hørt om den og ville se den. Derefter kom den så på igen dagen efter. Det var ellers blevet muligt at se den på youtube. Men her skete der det at den blev fjernet igen og igen og igen pga pres fra Steven Furticks kirke.
Mange undrede sig over hvad der var sket, og en tekniker fra Elevation church skrev hvorfor.

Geoff Schultz er teknikeren, og hans svar skaber mange spørgsmål. For det første det når man siger man ville have noget mere Jesus fokuseret, hvorfor satte man så noget på som efter sigende ikke var Jesus fokuseret. For det andet var Chandlers prædiken den første der virkelig var Jesus centreret. For det tredje så kunne jeg godt tænke mig at vide hvilken ånd der ”ledte” dem til at fjerne videoen, og hvilken ånd der ”ledte” dem til at sætte videoen på igen. Det kan da ikke være den samme ånd, for Helligånden modsiger ikke sig selv. Så for det fjerde er de overhovedet ledt af ånden, er det ikke istedet Steven Furtick de er ledt af?

Shakespeares Julius Cæsar
Hvad har det her så at gøre med Julius Cæsar? De af læserne som kender Shakespeares teaterstykke Julius Cæsar kender også Mark Antonys tale efter mordet på Julius Cæsar. Den tale mistænker jeg kraftigt Matt Chandler for at være ret inspireret af. For han bruger præcis de samme virkemidler. Lad mig forklare.
Efter at Julius Cæsar er blevet knivstukket til døde af flere mordere (herilblandt Brutus) får Julius Cæsars højre hånd Mark Antony lov til at tale til folket. Cæsars mordere er bange for Mark Antony siger noget negativt om morderne, men Mark Antony lover at han kun vil omtale dem positivt. Han får så lov til at tale lige efter Brutus har talt til folket om hvorfor de myrdede Cæsar. Denne tale er berømt, for den ene gang efter den anden omtaler Mark Antony morderne som ”Disse ærefulde mænd”. Og i starten lyder det som om han mener det, og han kan med det han siger heller ikke anklages for at omtale dem negativt. Men det får en anden effekt. Folk fatter godt hans hentydninger og det ender med et opgør med Julius Cæsars mordere i stedet. Det så ellers ud til at morderne i starten havde folkets yndest.
Matt Chandler gør akkurat det samme i hans prædiken. Han omtaler Steven Furtick i meget positive vendinger, men hans budskab er det diamentrale modstykke til Furticks og de andres budskaber. Chandler viser at evangeliet ikke handler om os, men om hvad Jesus har gjort for os. Og det gør han så klart og tydeligt, at der ikke er nogen tvivl om at enten er det Chandler siger sandt, og i så fald er det Furtick og de andre siger løgn. Eller også er det Furtick siger sandt, og i så fald er det Chandler siger løgn. Hvis du er i tvivl, så tag din bibel frem og find ud af om Chandler prædiker evangeliet, og find også ud af hvorfor Steven Furtick har haft meget svært ved at finde ud af hvordan han skal håndtere det her. For nu er evangeliet blevet forkyndt i hans kirke, og folk har hørt det sande evangelium. Hvordan kan han nu fortsætte med sit vrøvl om ham selv, uden at blive konfronteret med Chandlers Jesus-rettede budskab? Se videoen her mens den er der stadig (ellers uploader jeg den til sidens server hvis den bliver ved med at blive fjernet (de må da give op på et tidspunkt).
Samtidig er det heller ikke muligt for Steven Furtick at sige noget som helst negativt om Chandler. Han kan ikke sige at Chandler kritiserede ham, for Chandler omtalte ham meget positivt, han kan ikke sige han prædikede et forkert budskab, for det var så tydeligt rigtigt hvad Chandler prædikede at kun en total idiot ville påstå noget sådan.

Her er forresten den berømte tale af Mark Antony. Det er lige efter mordet og morderne har orienteret folket om hvorfor de dræbte Cæsar. Et halvt minut efter start kommer Mark Antony på, og han kan omtale folk som ærefulde og give det en helt modsat betydning.

Jeg har forresten kort omtalt Steven Furtick før. Man kan se indlægget her: http://sand.omvendelse.dk/stephen-furtick-hader-men-ser-lidt-smart-ud-samtidig-3601.htm

Har du endnu ikke hørt denne korte juleprædiken, så benyt dig af chancen her. Og send den gerne til folk som du ved trænger at høre evangeliet. Download den, overspil den til DVD og giv den væk hvis du vil. Juleevangeliet er folk faktisk villig til at høre, særlig når det ikke tager længere tid end denne her.

Læserne her på siden ønskes en velsignet jul, hvor vi kan glæde os over at Ordet som var Gud, blev kød og tog bolig iblandt os (sammendrag af Johannesevangeliet 1.1-14)

Det gælder hvad enten man er prædikant eller ej. Den kristne faders rolle er at give sin familie et godt og solidt indblik i Guds ord, så de kan vide hvad der står, og hvad det betyder. Det her handler ikke om at tvinge sine børn til at blive kristne. For jeg kan ikke frelse mine børn. Det er kun muligt for mine børn at blive kristne den dag Gud kalder på dem, og de da omvender sig til Jesus Kristus. Men det kan jeg til gengæld forberede dem på istedet.

Men hvorfor bruge tid på at undervise dem i ordet, hvis det ikke er med til at give dem frelse? Det tror jeg der er mange gode svar på. Men jeg kan for en gangs skyld pege på min egen oplevelse. Jeg er ikke opvokset i et kristent hjem. Min mor var romersk katolsk new age agtig, mens min far var ateist. Desuden var de skilt. Så ikke noget godt udgangspunkt for mig, for jeg voksede op i et hjem uden andagt. Men da jeg skulle finde en ny efterskole for 10ende klasse, fandt min mor en kristen efterskole til mig. Det blev Hedemølle i Bjerringbro. Udover at jeg der fik noget ret god faglig undervisning (Hedemølle har i dag en af de bedste gennemsnitskarakterer i Danmark) så fik jeg også en ret god bibelundervisning. Det var ikke altid jeg fandt den lige spændende, men jeg hørte efter og der var flere ting der satte sig fast.
Noget der særlig gjorde indtryk på mig var da vi skulle se John Bunuyans Pilgrimsvandringen som filmatisering. Den skar ind i mit hjerte, da den var så tydelig at jeg vidste præcis hvad den handlede om. Men efter et år på Hedemølle, var jeg stadig ikke en kristen. Jeg spildte istedet fem år af mit liv på hash og alkohol.

Men lad mig gøre en lang historie kort. Da Jesus så kaldte på mig, og jeg til sidst omvendte mig fra mit eget liv, og gav mig over i Hans hænder blev jeg født på ny og frelst. Jeg fik et helt nyt liv. To måneder senere tog jeg så på bibelskole (det var meget normalt dengang at man hurtigt kom på bibelskole hvis man var nyfrelst). Der gik jeg sammen med folk der både var vokset op i kristne kredse, og folk der som mig selv var nyfrelst. Her fandt jeg ud af at jeg faktisk kendte til de grundliggende byggesten for kristendom i forvejen. Noget som tilsyneladende ikke var så velkendt hos folk dengang. Jeg var selv lidt overrasket over at min viden om Gud, og om bibelen var af en sådan størrelse at jeg nemt kunne snakke med om teologiske emner. Ikke sådan at forstå at jeg havde dyb teologisk forståelse, nej men jeg havde et overblik.

Det skyldtes ikke mig selv at jeg havde det. Men at jeg før jeg blev frelst var blevet godt og grundigt introduceret for den kristne tro. Vel at mærke på en god måde der gav plads til selv at reflektere over det der står i bibelen. Jeg havde fået en god basis med som jeg kunne forholde mig til, og bruge til at spille bold op ad med de nye indtryk jeg fik som kristen.

Giv dem indsigt
Det er det samme som vi forældre kan give vore børn. Vi ved ikke hvornår Gud frelser dem. Men vi kan give dem et fundament at kende Gud på, så når de engang bliver kristne, også har en viden om Gud der gør at de har nemmere ved at vide hvad de tror på og hvorfor. Det sidste her tror jeg har større betydning end vi lige selv går og tror. For det er langt nemmere at holde fast i troen, hvis vi ved hvorfor den er sand, og hvorfor den er værd at holde fast i. Det er noget jeg ønsker at gøre mine børn parat til.

Kommende prædiken
På bibellejren som vi holdt i sommer, holdt Henrik Mortensen en undervisning om familiens bibelandagt. Noget jeg havde bedt ham om at gøre, da han på dette område har vist en stabilitet og disciplin som kun sjældent ses, og ikke er en jeg kan leve op til, men som jeg ser som forbilledlig. Den prædiken vil jeg se frem til at lægge ud her på bloggen, når den er færdigredigeret. Han kommer ind på dette desværre glemte emne på en langt bedre måde end jeg gør. Så den kan læserne se frem til at høre. Men indtil da, er du en far og er du kristen, så tag din bibel frem, og læs den med din familie. Bed med dem, syng med dem, og vis at du tager dit ansvar som far seriøst. Lad være med at vise dem at det er vigtigere for dig at se fjernsyn, end at fortælle dem om vores frelser. Det er den fejl jeg begik i alt for mange år. Men jeg viste jo reelt set at fjernsynet var vigtigere for mig, når jeg ikke tog tid til at gennemgå Guds ord med familien. Det var min fejl, og jeg takker Gud at Han har set i nåde til mig og vist mig min fejl her. For i dag er jeg rigtig glad for at bibelandagt er så integreret en del af vores families liv og hverdag.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Mattæus 3.7-10

Sikken velkomst. Her har den fineste del af samfundet i Israel gået helt ud i ørkenen for at blive døbt af Johannes Døberen. Og så får de sådan en omgang her af Johannes. Sådan kan man da ikke behandle folk der kommer for at blive døbt, eller kan man?

Jo, det kan man godt, for hvis Johannes kunne, så kan vi også.  Ja, vi skal faktisk (men pas selvfølgelig på med ikke at misbruge det). Jeg fortalte sidste gang om at Johannes godt vidste hvorfor farisæerne og de skriftkloge var kommet til ham, og han vidste de ikke kom fordi de havde omvendt sig. Derfor så han sig nødsaget til at fortælle dem hvorfor de er nødt til at vende om. Han ønskede ikke at hverken disse mennesker, eller nogen andre der kom ud til ham, ikke forstod alvoren i at vi alle er syndige i Guds øjne. At vi alle kommer til kort overfor Gud i vor egen kraft. Og at vi derfor er nødt til at komme til erkendelse af at det er absolut nødvendigt at vi bøjer os ned i magtesløshed overfor Gud, og omvender os til Ham, fordi vi ser vor egen synd, og at vort eneste håb er i Gud.

Det er så alvorligt at han ikke holder sandheden tilbage. Ikke noget her med at lade være med at tale om konsekvenserne ved ikke at omvende sig og ikke at fortsætte med at leve et liv i omvendelse. Nej, det er ”øksen ligger ved træets rod, og øksen er parat til at hugge det til så det kan kastes i ilden”. Det her lyder ganske rigtigt voldsomt sammenlignet med megen moderne forkyndelse. Ikke desto mindre er det denne forkyndelse som er nødvendig at få tilbage i kirken. For det nytter ikke noget at tale om nåden, uden at tale om syndens straf. Det nytter ikke noget at tale om Guds kærlighed, uden at tale om Guds vrede. De bliver begge uforståelige udtryk, hvis de ikke forståes i den helhed de skal forståes i. Dette forstod Johannes Døberen, og han var parat til at sige det, også selvom det kunne betyde at han ville blive upopulær. Hvilket han bestemt også blev. Men det vil jeg vende tilbage til næste gang.

“Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.” Johannes 1.6-8

Johannes Døberens opgave var at vidne om lyset (Jesus Kristus) og ikke sig selv, for han var ikke lyset. Han anså heller ikke sig selv for noget særligt, i og med at han kunne sige:

”Han skal blive større, jeg skal blive mindre.” Johannes 3.30

Så det var ikke fra Johannes Døberen du kunne opleve at få budskaber om at have mere selvtillid eller få et bedre selvbillede. Han var ikke interesseret i den slags, han var interesseret i at fokusere på Jesus.

Hvad sagde han?
Men hvad sagde han så til folk der kom ud til ham? ”Omvend jer for Himmeriget er kommet nær” var hans kernebudskab igen og igen. Og det vidste folk godt at han sagde, det var derfor de kom for at blive døbt. Folk vidste også godt hvad dåb betød dengang. Det betød at man omvendte sig. Det var ikke en afvaskning af synder, men en begravelse af ens gamle liv, som så symboliserede at man startede et nyt liv, som skulle tilhøre Gud. På trods af at de fleste godt vidste det var det dåben indebar, og hvad Johannes Døberen plejede at prædike, så prædikede han det alligevel. Han vidste det var nødvendigt at sørge for, at dette ikke var noget folk glemte. Hvilket er bemærkelsesværdigt når man tænker på hvor mange præster der i dag siger at de ikke prædiker omvendelse, for det har folk hørt så meget om, at de ikke behøver at få det at vide så meget mere. Mærkværdigvis, viser det sig ofte i de tilfælde præster siger det, at deres kirkegængere ikke kan svare på hvorfor man skulle blive en kristen hvis man ikke var det. Det er kun usædvanligt sjældent at nogen kan komme ind på omvendelse her, og hvorfor omvendelse er nødvendig. Men tilbage til Johannes Døberen.

Nu sker der det, at når Gud drager på så mange til at tage ud i ørkenen for at blive døbt af Johannes, så går der popularitet i den (se forrige indlæg her:http://sand.omvendelse.dk/lektioner-fra-johannes-doberen-del-1-3612.htm) . Det betyder at der er nogen der kommer ud til ham som ikke er draget af Gud, men kommer pga deres lyst til at være med på ”det nye Gud gør”. Hvordan Johannes Døberen håndterer dem, vil jeg komme ind på næste gang.

”I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.” Mattæus 3.1-6

Inden vi kigger på hvad han siger, så er det værd at lægge mærke til hvordan hans fremtoning lægger afstand til den fremtoning nogle ”superevangelister” har i dag. Når det er sagt, vil jeg også sige at vi behøver ikke være ligeså kompromisløse som Johannes Døberen, men der er bestemt ting vi kan lære.

For det første så står der at det var i ørkenen han stod frem. Og det første man må tænke som moderne evangelist er WHAT? Hvorfor vælger han dog at starte sin tjeneste i ørkenen, der bor jo ikke nogen derude, for der er ikke noget at bo derude for. Skorpioner, slanger, kaktus og en stegende sol efterfulgt af en kold nat, lyder ikke som et sted at starte en tjeneste op. For det er bestemt ikke tiltrækkende for folk, så det var ikke særlig søgervenligt gjort af Johannes. Men derude starter han med at prædike ”omvend jer”.

Hvordan lever han så derude? Han spiste ikke fin mad, og gik heller ikke i fint tøj, (hvilket Jesus også gjorde opmærksom på). Dragten han havde på, ville svare til at have en kedeldragt på i dag. Det var arbejdertøj for fattige, som man kunne løfte op over bæltet når man skulle arbejde, og tage ned igen, så det kunne dække hele kroppen når man skulle sove. Det var et ”all in one” stykke tøj han havde på. Ikke noget der nærmer sig Gucci, Burberry eller YSL. Det var ikke det der betød noget for denne mand.

Hans mad var i overenstemmelse med de jødiske regler. Det var ikke uren mad. Men umiddelbart tænker vi at det da var noget underligt noget at spise. Men græshopper smager faktisk ganske godt, min familie spiste en del denne sommer, da vi var i sommerhus et sted hvor der var mange græshopper udenfor. Så vi benyttede os af chancen og fangede en del, som vi stegte i smør på panden. Lidt chipsagtig, smagte godt alene, men også gode med parmesanost. Kan godt anbefales, særlig da græshoppen er vegetar, og ikke spiser urene ting som fluer o.l. gør.
Nej, Johannes Døberen havde ganske vist ikke mulighed for at drysse parmesanost på sine græshopper, men det er proteinrig kost, og smager ganske udmærket. Vildthonning giver det kulhydrater man har brug for, og har også god smag. Men det var ikke en kost der havde stor variation, og heller ikke noget man glædede sig til at stå op til, når det var det eneste man kunne forvente.

Ikke desto mindre var det dette liv, Gud havde valgt til Johannes Døberen, og det liv han havde sagt ja til at leve. Og denne mand tog folk ud til på trods af alt dette. På trods af at Johannes ikke var klædt i smart tøj, på trods af at han ikke havde store rigdomme at vise, eller noget som helst ved ham selv som var værd at pege på, så tog store mængder af folk ud til ham. Hvorfor gjorde de det?

Fordi Gud ved sin Helligånd dragede folk derud. Ellers ville dette ikke kunne lade sig gøre. Der var en kæmpe vækkelse, og den foregik et sted hvor folk ellers ikke ville komme Den skete ved en mand som ikke så smart ud, eller havde en masse gode og store vidnesbyrd om ham selv. At denne vækkelse skete var 100 % til Guds ære. Ingen mennesker kunne tage æren for det. Kun Gud, for det er tydeligt at det var Ham der gjorde det.

Men hvad sagde Johannes Døberen så til dem der kom, og hvordan afviger det fra det vi ellers er vant til at sige i dag? Det vil jeg se på næste gang.

Dette er den dokumentarvideo som du bør se, hvis du er kristen og kun ser en dokumentarudsendelse om året. Den her video er så banebrydende, og stiller så mange spørgsmål som der er brug for at blive stillet igen. Se den og spørg din pastor og din ungdomsleder om de ikke også vil se den. Eller stil de samme spørgsmål til dem, som bliver stillet i videoen.

Official Divided the Movie (HD Version) from NCFIC on Vimeo.

I denne video taler han om man kan være en kristen og samtidig være med i en sekt eller ukristelig kirke. Han kunne godt komme med et nemt svar her, men han deler det op, og jeg er enig med ham i den måde han gør det på. I udgangspunktet kan man godt være en kristen og være med i eksempelvis en sekt. Men som han også gør 100 % klart, man kan ikke på sigt fortsætte med at være i et ukristeligt fællesskab, der ellers giver sig ud for at være kristent. Men hvordan overbeviser man en der er medlem af en kirke der bygger på  vranglære fremfor sandheden? Det befriende svar kan du høre her i videoen. Det er den slags jeg vil vove at kalde god gammeldags kristen pragmatisme. Noget som er blevet glemt mens kirken er blevet fyldt af verdens pragmatisme, men hør selv.