Jeg skrev for nylig et indlæg hvor der var en video med nogle af Brian McLarens udtalelser. De var så tåbelige at de i sig selv gjorde at man kun kunne undre sig over at folk i kirkerne kan kalde den mand kristen. For det er noget helt andet han står for. Det er så tydeligt et andet evangelium. Alligevel bliver hans tossede bøger solgt i kristne bogbutikker. De burde nærmere blive solgt i New Age butikker, for det er der de hører hjemme.

Mange synes dog at det er svært at vurdere Brian McLarens bøger. De siger at han skriver så interessant, og det er som om han er enig med alle. Ja, lige netop. Prøv at se forsiden af denne bog som han har skrevet. Læs specielt det der står nedenunder billedet af manden.

Til dem der har svært ved at læse de små bogstaver, er her hvad han skriver om indholdet i bogen: 

Why I Am a Missional, Evangelical, Post/Protestant, Liberal/Conservative, Mystical/Poetic, Biblical, Charismatic/Contemplative, Fundamentalist/Calvinist, Anabaptist/Anglican, Methodist, Catholic, Green, Incarnational, Depressed-yet-Hopeful, Emergent, Unfinished CHRISTIAN”

Alene den bekendelse burde være mere end nok til at man i boghandlen ville lægge den bog væk igen. Eller også burde man spørge indehaveren (hvis det er en kristen boghandler) hvordan man dog kan sælge sådan en bog, som så tydeligt leder væk fra den sunde lære?

Brian Mclaren har dog ikke formået at gøre mig tilfreds. Men skidt nu med mig, det er meget vigtigere for ham at blive accepteret af Gud, end af mennesker. Som det ser ud nu, er det mennesker McLaren ønsker at blive accepteret af. Men bibelen siger stadigvæk at det ikke er nok at vinde verden, hvis man mister sin sjæl istedet.

Share on Facebook

17 Responses to “Brians Mclarens tåbelige udtalelser endnu engang”

  1. Lars Dorland Says:

    Tjah, nu har jeg læst en masse dårligt om Brian Mclaren fra din side, René, men jeg finder det måske en lille smule bemærkelsesværdigt og skal vi sige lidt mindre sagligt, at du endnu ikke er nået længere end omslaget, før du giver dig til at rakke ned på den. Så har man efter min mening ikke givet den en chance. Man kunne måske gøre det, hvis bogens titel var “Jeg elsker Satan,” men synes slet ikke, at det vi har med at gøre her er i den liga og kan tolkes så entydigt ..

  2. René Vester Says:

    Kære Lars
    Jeg har faktisk set inde i bogen, men det hjalp bare ikke noget. Men selvom jeg ikke havde, så var det ikke nødvendigt at kigge i bogen, for den har afsløret sig selv som vranglære på forsiden. Det med at man ikke kan bedømme en bog på dens omslag, er for langt størstedelen af bøger noget vrøvl. Lad mig komme med et let forståeligt eksempel:
    Jeg står nede i en kiosk og ser på nogle blade. Nogle af dem viser sig at have damer på forsiden, med alt for lidt tøj på. Burde jeg nu spørge mig selv om jeg lige skulle undersøge det blad, for at sikre mig at der var flere nøgne damer inde i bladet, førend jeg bedømte det som et blad jeg ikke burde læse? Eller burde jeg bare tage at kigge den anden vej, og lade være med at undersøge bladet? På akkurat samme måde behøver jeg heller ikke kigge mere i McLarens “A generous Orthodoxy”.
    Jeg ved godt at der er en grænse, derfor siger jeg også at det kun gælder størstedelen af bøger. Men den grænse har for mange kristne rykket sig så meget at det nærmest ikke er en grænse mere.
    Men for lige at slutte af med Brian McLaren igen, så kan jeg forvisse dig om at jeg både har læst og hørt hvad manden har sagt, og det er IKKE kristendom den mand står for!

  3. Susan Møllerskov Says:

    Hvis omslaget ikke hentyder til indholdet, så er det bedragerisk.

  4. Lars Dorland Says:

    Jeg ser nu ingen nøgne damer på Brian McLarens omslag 😉 Jeg forstod dog udmærket din pointe, tror jeg, men kan ikke se, at der er så meget at hente på denne forside – og det er især ærgerligt, hvis du faktisk har ret i, at Brian McLaren ikke er kristen.
    Fra det jeg ved fra Brian McLarens første bog, “A New Kind of Christian,” som jeg har kigget i, så gør han en del op med etiketter, vi har brugt til at sætte hinanden i bås og skabe splittelse i kristendommen. At dømme ud fra dette omslag synes det da også at være hans ærinde med denne bog. Du, derimod, stiller det op som religionsblanderi (du nævner tilmed New Age), og selv hvis der er belæg for sådan en påstand, så har du ikke gjort særlig meget for at underbygge det, når du kun refererer til omslaget. Hvis bogen er så forfærdelig, så har du nok også haft meget mere “ammunition”, end det du demonstrerer her, tænker jeg … 😉

  5. Susan Møllerskov Says:

    Hvis han ikke faktisk tror på, at han er følgende:

    Why I Am a Missional, Evangelical, Post/Protestant, Liberal/Conservative, Mystical/Poetic, Biblical, Charismatic/Contemplative, Fundamentalist/Calvinist, Anabaptist/Anglican, Methodist, Catholic, Green, Incarnational, Depressed-yet-Hopeful, Emergent, Unfinished CHRISTIAN”

    så er han løgner når han bruger det på sit omslag. Hvor tydeligt skal det være?

  6. Lars Dorland Says:

    Susan, jeg var i tvivl før, men nu begynder jeg at forstå, det nok er mig, du skriver til. Har jeg da sagt, han ikke mener det? Spørgsmålet er, hvad han mener med det, da denne tekst ganske indlysende (om ikke for andre, så for mig) er designet til at skabe undren – og dermed interesse i hans bog.

  7. Susan Møllerskov Says:

    Hej Lars, jeg synes at det at bruge sådan tekst på omslaget for at skabe undren også er bedragerisk, hvis den ikke akkurat repræsenterer indholdet. Jeg synes at Rene har ret i at bedømme bogen ved dens omslag at den ikke hører til en kristen boghandel. Om det er fordi det lover noget andet end indholdet leverer, eller det skaber nysgerrighed så man er nødt til at læse i den for at opdage forfatterens mening, hører den til en verdslig boghandel og ikke en kristen. Den slags tricks har ikke plads blandt Guds folk.

  8. Lars Dorland Says:

    Så lusket er det nu altså heller ikke 🙂 Desuden er jeg sikker på, at det, han skriver på omslaget, repræsenterer indholdet ganske fint. Dette står dog blot som endnu et eksempel på harmløs ammunition. Hvis man vil kritisere manden, så er det fair nok, men lidt mere substans ville nok gavne os alle.

  9. Susan Møllerskov Says:

    Lige netop, Lars, omslaget repræsenterer indholdet ganske fint. Og hvis omslaget repræsenterer indholdet, så er manden Missional, Evangelical, Post/Protestant, Liberal/Conservative, Mystical/Poetic, Biblical, Charismatic/Contemplative, Fundamentalist/Calvinist, Anabaptist/Anglican, Methodist, Catholic, Green, Incarnational, Depressed-yet-Hopeful, Emergent, Unfinished CHRISTIAN” – hvad betyder det så hvis ikke at han er økumenisk? Derfor er Rene ikke interesseret i at læse videre, baseret på omslaget.

  10. Lars Dorland Says:

    Susan: Er problemet nu pludselig, at han er økumenisk? Skulle alle bøger skrevet af økumeniske forfattere så smides ud af din boghandel?

  11. Jesper Says:

    Fremragende forslag!!!

  12. Susan Møllerskov Says:

    Vores boghandel er meget, meget begrænset og vi fører ingen bøger som støtter økumeniske eller New Age doktriner. Derfor kan man ikke skaffe bøger af Rick Warren, Doug Pagitt eller Bryan McLaren her. Jeg siger ikke, at en anden boghandel ikke må føre økumeniske bøger, dette er jo et frit land, men hvis den handler i den slags, kan den ikke rigtig kalde sig for en kristen boghandel. Har du set den video, hvor Doug Pagitt snakker om Yoga?

  13. Susan Møllerskov Says:

    For resten, Lars, har du set indlægget “Tåbelige udtalelser af Brian McLaren”, hvor han synes overhovedet ikke at være kristen?

  14. Lars Dorland Says:

    Jamen, Susan, jeg er ikke ude på at forsvare alt fra McLaren. Hvis du stadig tror, det er mit ærinde, så kan du ikke have fattet særlig meget af, hvad jeg har skrevet indtil nu under dette indlæg …

  15. Susan Møllerskov Says:

    Hej, Lars, det er bare fordi du var skuffet fordi Rene ikke nåede længere end omslaget inden han lagde bogen væk, og jeg forsvarer Rene i det. Vi har kun et liv og tiden er dyrebar.

  16. Lars Dorland Says:

    Susan, nu synes siden her jo netop dedikeret til saglig kritik af usand lære, så “tiden er dyrebar” skulle ikke have så meget at sige.

  17. Susan Møllerskov Says:

    Ok, Lars, det er i orden.

Leave a Reply