Det var desværre ikke en aprilsnar der var at læse i Kristeligt Dagblad (KD) i dag. Men det var rimeligt surrealistisk at se KD skrive at Pave Frans kommer til Sverige til oktober for at fejre 500 årsdagen for reformationen. Det kan selvfølgelig ikke blive et ægte 500 års jubilæum da det først er i 2017 vi kan afholde den. Men ikke desto mindre er det helt surrealistisk at læse at:

”Det Lutherske Verdensforbunds præsident, Munib Younan, og generalsekretær, Martin Junge, vil stå i spidsen for den økumeniske højtidelighed sammen med Svenska Kyrkan og det katolske stift i Stockholm.”

Nu ved jeg godt at Det Lutherske Verdensforbund ikke repræsenterer alle der kalder sig lutheranere, men jeg kan da kun undre mig over at en organisation som dels er stor og kalder sig luthersk, mener at der er nogen grund til at fejre reformationen sammen med den romersk katolske kirke. For den har jo ikke ændret sin teologi siden Luther, tværtimod har den kun fordrejet den endnu mere væk fra bibelsk kristendom ved at komme med endnu flere tilføjelser til deres kirke. Tilføjelser som vel at mærke ikke er bibelske, såsom at Maria, forblev Jomfru hele livet igennem og tilmed var syndfri i forvejen, eller at det er kætteri at sige at man er frelst af tro alene, bare for at nævne nogle eksempler. Dertil er den romerske kirke i helt ekstrem grad drevet af religiøse gerninger. Tænd et lys for de døde, gå med jomfru Maria rundt om kirken tre gange mens man messer, se Johannes Døberens kranie, kør din rosenkrans igennem fingrene mens du messer fadervor og ave maria etc. etc. Desuden tror den romerske kirke stadigvæk på at kristne først skal forbi skærsilden førend de kan komme i Himlen. Hvilket indikerer at de ikke mener at Jesu værk på korset er nok. Så hvorfor mener Det Lutherske Verdensforbund så at det er en god ting at have økumenisk fællesskab med paven? Svaret læses også i artiklen fra KD, hvor Generalsekrætæren Martin Junge siger:

Jeg er af den overbevisning, at vi ved at arbejde hen imod forsoning mellem protestanter og katolikker arbejder hen imod retfærdighed, fred og forsoning i en verden splittet af konflikter og vold,”

Så fred og forsoning i en verden der er splittet af konflikter og vold er det som de vil arbejde hen imod. Og det lyder alt sammen meget godt, hvis det ikke lige var fordi at der hverken er noget evangelium i dette, og samtidig lyder det i mine (og jeg ved i mange andres) øren som noget der peger hen imod denne verdens fredsfyrste. Det er med andre ord som om dem som styrer Det Lutherske Verdenssamfund og den Romerske Kirke er ret interesseret i at fremme et antikristeligt rige som ser ud til at fungere rigtig godt i verdens øjne. Men reelt set er det et rige som vi bliver advaret om i bl.a. Johannes åbenbaringen kapitel 13. Men ok, samarbejder som dette gør det trods alt tydeligere for kristne at se hvad der er fra Gud, og hvad der ikke er.

Det Lutherske Verdenssamfunds forståelse for hvad en kirkes opgave er, er åbenbart noget de ikke har den store idé om. For hvis de havde det, ville de også kunne forstå at en bibelsk funderet kirke ikke har nogen interesse i at arbejde sammen med en kirke hvor bibelen er sat hen på tredje eller fjerde række og hvor netværk, traditioner og magststrukturer betyder meget mere end det som Jesus har åbenbaret for os i sit ord. Men er der så ikke noget at fejre? Jo, det er der bestemt. Tegn som dette er med til at vise os at Jesus kommer snart, og det er der grund til at glæde sig over. Men samtidig må vi bede for Hans folk at de vil holde sig til Hans ord, og ikke falde for fristelsen til at flyde med på tidsåndens bølge. For det er ikke en bølge der kan frelse nogen, det er kun Jesus der kan det.

Artiklen i KD kan læses her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/paven-og-vatikanet/pave-frans-kommer-til-skandinavien

Share on Facebook

Leave a Reply