Dette er rigtig gode nyheder for kristne som ønsker at lære af en broder som tør stå fast på Guds ord. Dem som er gamle læsere af denne blog, ved efterhånden hvem Paul Washer er. Kendt som manden som prædiker et klart Guds ord, og ikke et budskab som er dannet efter denne tids målestok. Washer vil komme på besøg i Danmark (Midtjylland) midt i Juli måned. De præcise dage og hans skema vil blive annonceret senerehen. Der vil være mulighed for at være personlig sammen med broder Washer, hvor han vil undervise i evangelisation og teologi. Han ønsker at være sammen med folk der brænder efter at give evangeliet til andre, og elsker Jesus.

Da interviewet med Paul Washer blev vist her på omvendelse.dk skrev Carsten Stampe Jørgensen en kommentar som jeg her vil bringe et klip af. Det taler for sig selv. Interviewet kan ses på dette link. Her er kommentaren fra Carsten:

“Når jeg hører det her interview så går det op for mig hvor meget vi har brug for Kristne vi kan kalde ældste her i Danmark. Jeg mener, hvor finder man de mænd i Danmark der er så solidt bibelsk funderede som eksempelvis Paul Washer. Jeg tror nu nok at de findes, og jeg tror ganske sikkert også på at Gud er ved at rejse dem op.

Jeg må indrømme at jeg græder når jeg ser kristne ledere lade sig forføre af alle de nye teknikker og filosofier, der søger at forbedre det budskab Jesus og Apostlene prædikede. Mænd der tidligere prædikede imod synd fra prædikestolen, prædiker i dag istedet om at have et godt selvbillede. Jamen, hvis du har et godt selvbillede, er det så overhovedet sandsynligt at du vil omvende dig? Hvorfor skulle du?

Vi stiller de forkerte spørgsmål idag igen og igen. Det handler ikke om hvordan vi ser på os selv, men på hvordan Gud ser på os og på det vi gør? Er alle disse moderne strømninger i kirken Gud til behag? Er mange af de såkaldt kristne traditioner vi holder i hævd Gud til behag, eller sætter de snarere Hans Ord ud af kraft?

Hvad elsker vi højest? Vores traditioner eller sandheden?

Nå, nu vil jeg ikke gå for langt ind i lige præcis dette tabu, for det er alt for omfattende, men fortsætte hvor jeg slap omkring ældste i Danmark. Jeg ved at de findes, og takker Gud for at jeg indenfor det sidste halve år er kommet i kontakt med nogle af dem.

Jeg glæder mig til at Paul Washer og hans ældste kommer til Danmark. Jeg vil helt sikkert være at finde blandt dem der stiller spørgsmål til kl. 4:00 om morgenen”

Share on Facebook

5 Responses to “Breaking News: Paul Washer kommer til Danmark!”

  1. Tommy Barnabas Dahl Says:

    En lille pipfugl fortale mig, for et lille stykke tid siden, at han kom til Danmark (Jylland).

    Der skal helt sikkert planlægges ferie, de dage han er i Danmark!

  2. René Vester Says:

    Det var da vist en sød lille pipfugl der har fortalt dig det. Jeg ser frem til endelig at møde dig!

  3. Kaja Says:

    Lyder spændende. Vil gerne se ham, men er godt nok skuffet over det ikke bliver så stort. Har synes godt om ham, men forstår nu ikke helt hvorfor det bliver så “lukket”. Suk…

  4. René Vester Says:

    Det er ikke alt der er lukket. Nogle møder vil være offentlige, og jeg skal nok oplyse hvad og hvor det bliver.
    Paul Washer har selv ønsket bare at være sammen med ganske få kristne som han kan undervise. Så det bliver en blanding af begge dele.

  5. Kaja Says:

    Okay. Godt.

Leave a Reply