I indlægget “Hvad prædiker Bob Beeman” skrev jeg, at jeg hverken kunne se eller høre dødsmetalprædikanten Bob Beeman prædike evangeliet. Det var der nogen der var uenig med mig i, hvilket kom til udtryk i kommentarerne. Jeg bad kommentatorerne om at henvise mig til forkyndelse fra Bob Beeman, hvori han virkelig prædikede evangeliet, for det ville jeg med glæde høre. I starten fik jeg bare at vide “AT DET PRÆDIKEDE HAN”, men der var ikke rigtig nogen der viste mig hvorhenne han gjorde det. Indtil der var en som så havde gjort et forsøg, og henvist mig til nogle prædikener, som han mente skulle være evangeliske.

Før jeg skriver hvad jeg så hørte, vil jeg godt sige at jeg har respekt for, at der endelig var en der ville henvise til eksempler på hvad han mente var evangelisk forkyndelse. Og jeg tror bestemt også at vedkommende anbefalede den forkyndelse af de rigtige hensigter. Desværre kunne jeg ikke høre evangeliet, men noget andet hvilket jeg kommer ind på bagefter. Det vil jeg dog ikke give kommentatoren skylden for ikke at kunne høre, men de kirker som har været med til at gøre evangeliet mudret og svært forståeligt. Det er dem jeg anklager for at være skyld i at mange kirkefolk ikke længere kan høre forskel på evangelisk forkyndelse og hvad jeg vil kalde vrøvl.

Men hvad hørte jeg så? Jo, jeg hørte en lille serie som hed “Who am I“. Der var flere ganske rigtige ting, som jeg ikke var uenig i. Han talte lidt om hvordan det var i Edens have, og at der var sket noget i haven så vi blev adskilt fra Gud. Derfra gik han over til at fortælle os hvem vi så er i Jesus. Når vi vel at mærke er blevet frelst. Hvordan man bliver frelst definerede han ikke. Det var nærmest en parantes, som han bestemt ikke gik i dybden med. Det behøver man nu heller ikke altid gøre, men jeg oplevede det personligt som om han ikke havde lyst til at beskrive det på tilfredsstillende vis. Men det er vel at mærke min egen subjektive oplevelse, og behøver ikke nødvendigvis være rigtigt. Man kan selv høre efter hvis man ønsker det. Men noget Bob Beeman brugte ret meget tid på var at tale om hvem vi er i Kristus. Og det var ligesom at høre det menneskecentrerede budskab som vi hørte meget i de karismatiske kredse i starten af halvfemserne. Vi talte kolossal meget om vores identitet i Kristus. Hvad vores rolle var i Kristus. Hvad vi var i stand til i Kristus. Men vi talte ikke ret meget om, hvem Kristus er i mig. Allerede dengang syntes jeg at det blev en overforkusering på os selv, mens Jesus kom til at stå i baggrunden, og det mener jeg også i dag. Jeg vil dog ikke sige at den slags lære vil være total ødelæggende for Bob Beemans troværdighed, i fald han også kunne finde ud af at prædike evangeliet klart og tydeligt. For jeg kan godt leve med fejl i forkyndelsen. Men jeg havde endnu ikke hørt ham prædike evangeliet, hvilket jeg ellers var blevet sat i forventning om. Men jeg fortsatte til næste del af hans undervisning/prædiken. Her blev jeg dog meget chokeret.

I hans podcast “Who am I part 2” siger han at alt for mange kristne identificerer sig selv som syndere der er frelst af nåde. Til det siger han “That is not true”. Han sagde ganske klart at det var forkert at se på sig selv som en synder der var frelst af nåde. Og det var vel at mærke noget han gjorde ret meget ud af. Dette er simpelthen ubibelsk. Det er sandt at Gud ikke længere ser på mig som en synder, når jeg er frelst. Men det er fordi Han ser Jesus istedet for mig. Jeg er stadig en synder frelst af Guds nåde, og enhver der påstår at det er en forkert måde at se på sig selv, skaber problemer for troen og dens udgangspunkt. Men det vil jeg nu ikke gå så meget ind i, da det siger sig selv at det er forkert at sige sådan.

Jeg vil istedet bruge Bob Beemans udtalelse til endnu engang at påpege at denne mand er forvirret. For jeg ved godt hvor han har den idé fra. Det er en lære som stammer fra trosbevægelsen. Jeg ved at bl.a.  Pastoren for Oslo Kristne Center Åge Åleskjær ( en trosmenighed) har talt rigtig meget for netop denne lære. Og vi ser den også hos andre trosprædikanter. Den har sin basis i den lære der hedder “little gods”, som ikke er en kristen lære, selvom trosprædikanter prøver at bilde folk dette ind. Nu tror jeg ikke at Bob Beeman er en del af trosbevægelsen, for det er ikke kun det han prædiker. Men han viser at han er forvirret fordi han bruger falsk lære fra både den ene retning og den anden retning. Han er som så mange andre moderne kristne i dag, han kan ikke sortere god lære fra dårlig lære. Lad mig holde fast i at jeg respekterer ham for hans sociale arbejde, og hans efter sigende behagelige måde at være på overfor andre. Men jeg har stadig ikke hørt manden prædike evangeliet. Jeg har istedet hørt ham prædike noget vrøvl.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge jer som har inviteret Bob Beeman til jeres “kristne dødsmetal” koncert “Green light District Festival” om der ville være plads til forkyndelse som den her nedenunder, eller om I ikke bare har inviteret en der siger noget der lyder godt i jeres ører, og bare bekræfter jer i det i ønsker at blive bekræftet i.

Og hvis der er plads til forkyndelse som det her, hvorfor inviterer I så ikke en der forkynder evangeliet klart og tydeligt, istedet for Bob Beeman som ikke kan formidle det klart?

Share on Facebook

Comments Closed

39 Responses to “Bob Beeman siger vi ikke er syndere”

  1. K. Larsen Says:

    Jeg har ikke så mange erfaringer med Pastor Bob, men nogle har jeg faktisk, og hans livsførelse og frugterne deraf, og hans måde generelt at respektere og opføre sig overfor sine medmennesker på, prædiker også hans Tro. Og den har kostet ham så meget mere end du i din tryghedssyge kan forestille dig (og med din opførsel kan jeg sige dig, at hvis du har haft lidelse i dit liv, har du gjort meget dårlig brug af den (I stedet for at blive ydmyg, lader du din bitterhed iklæde sig fromhed (det er hykleri, René))).

    René, du er simpelthen så kællingefordømmende, at det er til at blive åndeligt syg af, og du er så tilfedtet i hjertet af (moralskt skævvredne) fordomme, at det evangelium du siger du har i hjertet, gør mig fysisk dårlig tilpas, for sådan som du taler og sviner anstændige Gudstjenere til på, og endda skjuler dig bag selvretfærdigende “teologi”, er simpelthen blasfemi mod det gode budskab du foregiver at prædike (som endda blot er et meget simpelt og primitivt (og bestemt ikke som i 1. Kor. 1, 18-31) moralistisk system).

    Ydmyg dig dog, René, hvis du da har gode hensigter, ydmyg dig og ransag dit hjerte, så det ikke længere skal give løgn til din tunge.

    (Alt det vrøvl som du skriver i denne artikel vil jeg ikke komme ind på, for din forhærdelse ligger et helt andet sted)

  2. Rasmus Gade Says:

    Helt enig, Rene!

    Der er slet ikke noget “kød” på den slags forkyndelse, som Bob Beeman, forkynder. At høre på sådan, er som en vandring i en ørken, hvor man efter mange dags gang når til en brønd, som viser sig at være udtøret… Meget skuffende! Må Gud rejse op man, som forkynder evengeliet klar og tydeligt, er så træt af uklart forkyndelse, som mangler teologisk grundlag og kraft!

    Det er prædikanter som Steve Lawson, Justin Peters, John MacArthur, John Piper, for bare at nævne nogle få, som vi har brug for, som prædiker klart og tydeligt! Så som denne prædiken fra Steve Lawson … http://www.youtube.com/watch?v=1ZPrkk2y_Zs … En prædiken bedre kendt som, “Give us some men who know the truth!”

    Gud’s Fred!

  3. René Vester Says:

    TIl K. Larsen
    Jeg håber ikke at din præst læser hvad du har skrevet som kommentar til mit indlæg. For jeg ville være flov hvis jeg skrev sådan om andre som du gør, og der var nogen der fandt ud af hvem jeg var. Istedetfor at argumentere imod hvad jeg har skrevet så kommer du bare med en lang grim smøre, som kan koges ned til følgende sætning: “Jeg kan ikke lide dig, du er dum”. Det er du da også velkommen til at mene. Men jeg håbede faktisk at der var nogen af jer “kristne dødsmetallere” som havde et bedre forsvar for den mand de promoverer end det du har skrevet. Og gøre det på et sobert niveau, hvilket jeg har forsøgt. Jeg har vurderet manden på hvad han skriver og hvad han siger, og jeg har hørt en forvirret mand sige en masse vrøvl, som ikke er evangeliet. Men det kan du måske godt forsvare? Du synes måske det er i orden at bilde folk ind at evangeliet handler om det som Bob Beeman prædiker?
    Men jeg kan da så spørge dig om du synes at der skal være plads til forkyndelse som den David Jakobsen holder i videoen som jeg viste. Eller om du hellere vil høre på Bob Beemans kildren i ørerne?

    Til Rasmus
    Rigtig god illustration. Og rigtig stærk prædiken fra Stewe Lawson, jeg har hørt hele prædikenen fra Shepherds Conference 2009, og den er fantastisk. Jeg sætter lige klippet fra prædikenen på her:

  4. K. Larsen Says:

    Du er så gennemskuelig René, og det er sygt. Se på dine sætninger, se hvilken manipulation du (bevidst eller ubevidst) har gang i. At skulle forsvare mig mod den slags er simpelthen under min (og alle andres) værdighed (nogle byer skal man bare forlade og banke dens støv af sine sandaler), så jeg vil i stedet påpege de mekanismer du bruger:
    – Du forsøger at gøre mig skamfuld ved at ydmyge mig i forhold til min åndelige autoritet.
    – Du forsøger at naivisere det jeg har skrevet.
    – Ganske fordomsfuldt oppositionerer du mig til et for dig negativt ladet begreb “kristen dødsmetaller”, og det selvom jeg ikke har bekendt mig som sådan. Alene det at du bruger betegnelsen “kristen dødsmetaller” viser bare hvor unuanceret du forholder dig til dine medmennesker.
    – Selvom jeg flere gange i min tekst påpeger at jeg med mit indlæg sigter til dit hjerte, og det fordomsfulde moralistslam som bobler op deraf, siger du jeg er ude i et forsvar af Pastor Bob. Det er jeg ingenlunde, for med sine gerninger og den af hans tale jeg har hørt, forsvarer han så rigeligt sig selv. Men jeg har ikke noget problem med det jeg har hørt ham sige, tværtimod.
    – Og så fremstiller du mig som en løgner ud fra Pastor Bobs forkyndelse, som du jo samtidig maskerer som løgn.
    – Du latterliggør mit Kristusbroderskab (igen fordomsfuldt) ved at kalde mig for en behagesyg lytter, ved usandfærdigt at opponere mig i forhold til den omtalte video.

    Du kalder det jeg har skrevet for en grim smøre, mens det er dig som fejt gemmer dig i fåreklæder (jeg kan da godt kalde dig for en hvidkalket mur eller øgleyngel hvis den retorik passer dig bedre)… Og som sagt gider jeg ikke diskutere på dine manipulerende og nedsættende betingelser. Du kan kæmpe som en mand, hvis du vil have noget med mig at gøre. Jeg har mødt dig med venlighed og åbenhed (dette er ikke mit første indlæg), men du nedgører mig i stedet, på en fej og plat måde, som jeg nu har demonstreret. Jeg vil hermed atter opmuntre dig til at droppe dine forhærdelser, og i stedet ydmyge dig, som den konge og præst du hævder at være.

  5. René Vester Says:

    Tja men så vil jeg lade det være op til læserne at vurdere hvem af os to der virker mest hadsk i tonen. For det er vi to åbenbart ikke enige om.

  6. K. Larsen Says:

    Hmm, nu er jeg ikke helt sikker på hvad du sigter til, men jeg vil da helt sikkert sige jeg er mest hadsk i tonen. Jeg hader nemlig (også din) manipulation og (dine) fordomme. Derimod elsker jeg en retfærdig dom. Så hvis du altså synes at du er mest hadsk i tonen, tror jeg du tager fejl, eller, det håber jeg da du gør. Jeg har nemlig ikke opfattet andet fra dig end fejt skjulte og åbenlyst manipulerende personangreb. Så jovist, jeg hader da din retorik, og det har jeg intet problem med at stå ved.

    Men dig, René, hvis du tør være åbensindet og gemme dine fordomme af vejen, er du hjerteligt velkommen til at dele måltid med mig, hos mig, eller en kop kaffe eller te, eller simpelthen et godt glas vand, eller hvad vi ellers i al venskabelighed ville tage imod. Men drop fordommene, for de er ikke velkomne.

  7. K. Larsen Says:

    René:
    Jeg omtaler vores disput på denne hjemmeside:

    http://kristen1967.eftertanke.dk/2009/12/30/er-heavy-metal-dj%C3%A6vlens-musik/#comment-620

    Vil lige gøre dig opmærksom på du omtales, omend ikke på nogen ny eller nedsættende måde.

  8. Bo Says:

    Rene, du har skrevet til K. Larsen:

    >>Jeg håber ikke at din præst læser hvad du har skrevet som kommentar til mit indlæg. For jeg ville være flov hvis jeg skrev sådan om andre som du gør, og der var nogen der fandt ud af hvem jeg var. Istedetfor at argumentere imod hvad jeg har skrevet så kommer du bare med en lang grim smøre, som kan koges ned til følgende sætning: “Jeg kan ikke lide dig, du er dum”.<<

    I så fald håber jeg da at du er flov, for du har den ene gang efter den anden skrevet indlæg og svar på din blog, som ikke argumenterer imod noget som helst, men bare sviner navngivne personer.
    Selv om jeg har forsøgt at formulere mig på en anden måde end K. Larsen, er jeg enig i hans udtalelser, og har været det længe.

  9. Ib Jensen Says:

    Selvom jeg ikke helt er enig med metoden, er jeg dog enig med budskabet K. Larsen kommer med. Og ved, at flere andre har (uden held) forsøgt at få dig (René) til at indse åbenlyse fejl og undskylde for dem.

    Altså, der har været forsøgt i venlighed, det har desværre ikke virket. Denne gang blev det så den hårde metode for at prøve at få dig, René, til at indse dine fejl. For at citere Pastor Bob Beeman: “Hvad man er inden man bliver kristen (værende fordomsfuld, løgner, sladderhank, seksfikseret, tyv, find selv på flere) tager man også med ind i livet som kristen.” Og ja, der er super mange fordomsfulde kristne. Vores “moralske bedrevidenhed” har hjulpet mange fordomsfulde mennesker med at gemme sig bag deres fordomme i kirkerne. Tag gerne vores fordømmelse af umoralsk adfærd i verden som eksempel.

    Men, for lige at komme med et indlæg om, hvad PB prædiker, kan du med fordel lytte til hans “3 minute daily devotional” som er daglige 3 minutters andagter.

    Endnu en ting. Omkring PB’s påstand, om at vi ikke er syndere der er frelst af nåde mangler du hele hans argument for netop denne påstand. Du nøjes blot med at tage den ud af hans lange podcast og fordømmer den. Du siger ikke engang hvad han siger vi er i stedet. PB’s argument er, at vi skal se os som Gud ser os, og Gud ser os igennem Jesus (fordi vi er frelste og har modtaget Ham som Frelser) og derfor er vi “saints, who occasionally sins”. (det engelske “saint” dækker bedre betydningen end det danske “helgen”)

    Hvad David Jakobsen (som vidst nok er pinsemand) prædiker er bestemt ikke dårligt, kunne sagtens have ham til at prædike på Green Light District Festival. Nu er jeg ikke arrangør, men kender personligt flere af arrangørerne, og er rimelig godt med på deres teologiske linje. Jeg er sikker på at PB vil være helt enig i, at David prædiker ordet fra bibelen. Dog, da jeg hørte hele hans prædiken igennem slog en ting mig: Hvad i alverden kan jeg bruge det til i min hverdag som kristen? Hvilken indflydelse har det på mig i forhold til mit daglige forhold til Herren? Ikke at undervisningen var dårlig, føler bare den ikke var “hverdagsrelevant”.

  10. Dennis Says:

    Jeg vil lige blande mig kort i denne diskussion. Jeg synes det er ved at gå lidt for vidt. Jeg prøver virkelig at se alle jeres synespunkter og egentlig tror jeg at i på mange måder er enige om forkyndelsen af det gode budskab om Jesus. Jeg ærger/undrer mig dog over at det primært er snak om dødsmetal der kan få læsere til at kommentere. Jeg kan egentlig følge begge parter meget godt. Jeg tror der er grøfter i begge lejre som i skal passe på ikke at falde i.

    Til jer kristne dødsmetaltilhængere vil jeg sige:
    Pas på at i ikke snakker mere om jeres ret til at have lov at høre/spille/gå op i dødsmetal frem for at forkynde Guds frelserplan. Jeg vil ikke bedømme jer på om i hører dødsmetal eller ej, men jeg tror, at man som kristen bør have en bestem livsstil: Jesus Kristus. Jeg fornemmer lidt metal-miljøet som en livsstil (ret mig hvis jeg tager fejl), og det er der jeg tror man skal passe på. Metallen må aldrig aldrig aldrig aldrig tilnærmesesvis komme op på siden af Jesus. Jeg tror på at Gud bruger mennesker i det miljø til nå fortabte får, men glem aldrig at metallen i sig selv er værdiløs uden Gud…

    Til Rene:
    Jeg er umiddelbart ganske enig dit teologiske synspunkt. Fx din evangelie-forkyndelse, og det er et en mangelvare i danske kirker. Gud i sin almagt forvandler mennesker i Evangeliet om han søns gerning her på jord, og det kan vi ikke granske for meget over. Al forkyndelse bør have sin tydelige rod i det. Denne blog kommer ind på en masse gode emner, men jeg må til dels være enig med bo når han i dine udmeldinger om forskellige personer som vranglærer savner henvisninger til bibelen. Her og nu vil jeg ikke komme ind på om jeg er enig i din omtalen af Pastor Bob som en forvirret lærer, men jeg synes at man, når man tager sig retten at stemple folk som vranglærere også bør tage sig tiden til at kommen med en grundig bibelsk argumentation. Kan du følge mig?

    Generelt ærger jeg mig over den stridighed man tydeligt mærker os kristne i mellem, også her på bloggen. Lad os bede Gud om at forvandle Jesus Kristi kirke her i DK så vi vil opleve en større enhed. Og lad os bede Gud om danske præsters fokus må være et rent tydeligt og bibelsk evangelie.

  11. Bo Says:

    Jeg vil gerne se lidt nærmere på det blogindlæg du nu har skrevet om Bob Beeman.
    Og det er skam meget godt og overbevisende skrevet, hvis man nu havde forestillet sig at jeg ikke kendte Bob Beeman, og at dette var det første blogindlæg jeg havde læst på din side, var jeg nok blevet overbevidst om at Pastor Bob var en skidt fyr, som man bør holde sig fra.

    Men når man selv har hørt den podcast du kommenterer på, står det lysende klart hvor unfair, og i K. Larsens ord, manipulerende, du fremstiller dem.
    I det ret lange indlæg nævner du ikke én eneste gang hvad Bob Beeman mener vi rent faktisk er: Hellige, der en gang imellem begår syndige handlinger.
    Og derfor kommer det til at se ud som om at Bob står for en helt anden teologi, nemlig den herlighedsteologiske ide om at en kristen helt holder op med at begå synd, med mindre der er noget alvorligt galt.
    Det er en ekstremt unfair udlægning af Beeman, som ikke bør accepteres.

    Men lad os så tage diskussionen, om vi skal opfatte os selv som om vi er syndere, men frelste af nåde, eller hellige der en gang imellem synder.
    Her vil jeg gerne opfordre alle læsere af bloggen til at læse Romerbrevet kapitel 5, hvor det står meget tydeligt at vi tidligere (før Kristus) var syndere, men nu er situationen forandret.
    Det vigtigste står i vers 8 og 9:
    “men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. ”
    Igennem hele kapitlet står ændringen beskrevet, før var vi syndere, nu er vi noget andet. Før var vi fjender af Gud, nu er vi blevet forligte. Begrebet “syndere” står hele tiden som noget vi VAR.
    Jeg vil gerne udfordre dig til at finde et skriftsted der fastslår, at vi stadig væk er syndere, ikke bare kristne, der begår synd – altså at vores identitet skal være SYNDER (men frelst af nåde).
    Du har indrømmet at Gud ikke ser på os som syndere – hvorfor skal vi så se på os selv som syndere? Er et udtryk for kristen modenhed ikke at man begynder at se på virkeligheden som Gud ser den?

  12. Henrik Froholdt Says:

    @ Bo

    Nu begynder det at blive spændende. 🙂
    Vi er ikke længere syndere, som der står i Rom. 5. Vil det sige at vi ikke er i stand til at synde mere? Er det det du mener?
    Hvis det et tilfældet, så mangler du at læse Rom 6. Hvor der netop kommer en forklaring. Rom 6, v 12. Hvor der står “Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så i adlyder dets lyster….ff.” Læs videre i vers 13.

    Det er vigtigt med den præcise nuancering af mennesket som synder, og mennesket som synder frelst af nåde – der stadig iflg. Paulus – er i stand til at synde!

    Når Gud ikke ser os som syndere, så er det fordi Gud slet ikke ser dig. For så ville du dø på stedet. Det er fordi Gud ser Jesu Kristi blod, som det sonoffer der gør at vi kan få lov til at gå ind i det aller helligste ved at Jesus Kristus er i os og vi i ham. Så Gud ser slet ikke på dig, men på sin søn – det offer – der gjorde det muligt for os syndere at blive forsonet med Gud.

    Jeg håber du forstår den måde jeg skriver det på.

    Godt nytår til alle 🙂

  13. Esben Nielsen Says:

    @ Henrik:

    Hvis du nu bemærker det; så tager Bo faktisk afstand fra den herlighedsteologiske tankegang (altså: At vi ikke er istand til at synde)..

  14. Dennis Says:

    @ Rene

    … jeg skrev en post tidligere som var henvedt blandt andet til dig, og til den har jeg lige lidt at tilføje…

    Jeg er enig i at vi som kristne skal værne om vores evangelie og sørge for at de som forkynder falsk bliver bedømt, men husk en ting som Jesus siger om de falske profeter, og det er her jeg mener du har et problem i din måde at gribe det an på. Jesus siger “I skal kende dem (de falske profeter, ulvene i fåreklæder) på deres frugter” Da du ifølge eget udsagn aldrig har mødt Bob Beeman, hvilket jeg heller ikke selv har, og har fulgt ham og set hans tjeneste har jeg svært ved at forestille mig at du har nogen ide om hans frugter. Jeg vil ikke forsvare bob, for jeg kender ham heller ikke, men jeg synes virkelig du skal overveje om det er bibelsk på den måde at udlevere folk du ikke selv kender eller har mødt på baggrund af nogle få taler. Du ved lige så godt som jeg at ingen af os nogensinde kommer til at forkynde evangeliet perfekt, og ja, måske har bob ikke forkyndt evangeliet helt tydeligt og klart, men glem ikke det som er mindst lige så vigtigt: Hvordan er frugten i hans liv?

  15. Henrik Froholdt Says:

    @Esben

    Jeg ved godt at han tager afstand fra herlighedsteologien. Det gør jeg selv. Men Bo svarer ikke selv på sit spørgsmål om vi er hellige der synder, eller om vi er syndere frelst af nåde. Han henvisr kun til et skriftsted! Og netop for at kunne svare på så dybt et teologisk spørgsmål er det ikke nok kun at bruge Rom 5 – det er heller ikke nok kun at bruge Rom 6 som jeg henviser til. Deri ligger min undren 🙂

  16. René Vester Says:

    Til Dennis
    Tak for din vinkel på både den ene og den anden gruppe i din første kommentar. Jeg har svaret lidt generelt på dit spørgsmål i din anden kommentar her: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigst-frugt-eller-l%C3%A6re-2577.htm

    Til det du skriver i første kommentar kan jeg sige at jeg mener at have brugt tilpas lang tid på Bob Beeman. Jeg har hørt mindst fem podcast. Jeg har læst mindst 20 artikler/indlæg af ham, og set ca 5 videoer med ham på youtube. Jeg har set efter om han prædikede evangeliet, for det var hvad jeg ønskede han skulle gøre. Men det fandt jeg ikke, jeg synes det burde være tilstrækkeligt. Jeg har ikke som jeg kalder nogen kaldt ham en vranglærer (selvom nogen påstår det). For det ved jeg ikke om han er. Jeg har skrevet at han enten er forvirret eller en vranglærer. Jeg hælder mest til det første, da han blander tingene så meget sammen fra forskellige dele af lære. Jeg vil nok tro at jeg har brugt omkring 10 timer på at undersøge ham. Og de podcast som jeg henviser til i dette indlæg har jeg også hørt grundigt, selvom der er nogen der siger at jeg har taget det ud af sammenhængen. Det undrer mig da det er ganske tydeligt at Bob Beeman gjorde et ret stort nummer ud af at sige at vi ikke er syndere frelst af nåde. Men det ser ud til at det for mange af kommentatorerne er vigtigere at forsvare Bob Beeman end bibelens lære. Men dem om det, jeg har før gjort det samme, og vil ikke gøre mig bedre end dem hvad det angår.

    Men tak for din objektive tilgang til debatten her, og kritikken af mig også. Jeg svarede igen på kritikken så må du vurdere om jeg har undersøgt det nok.

  17. René Vester Says:

    Til Esben, Bo og Henrik

    “At vi ikke er istand til at synde” er ikke herlighedsteologisk lære, som en skrev. Men det er ideen om at vi ikke er syndere som er herlighedsteologisk lære. Det kommer fra ideen om at vi er små guder, som bl.a. Kenneth Copeland, Creflo Dollar, Joyce Meyer m. fl. er tilhængere af. Den tilgang medfører nogle problematikker som jeg ikke skal komme ind på her.

    Men jeg synes som Bo at det er fint at tage debatten op her, og jeg synes Henrik har taget den fint op. Jeg tilslutter mig fuldt ud det han har skrevet.

  18. René Vester Says:

    Til Ib
    Du skrev som en kommentar til David Jakobsens forkyndelse:

    “Hvad i alverden kan jeg bruge det til i min hverdag som kristen? Hvilken indflydelse har det på mig i forhold til mit daglige forhold til Herren? Ikke at undervisningen var dårlig, føler bare den ikke var “hverdagsrelevant”.”

    Jeg blev meget bedrøvet over at læse netop dette, selvom du skrev så pænt om det i starten. For hvis ikke det David prædikede er udgangspunktet for dit kristenliv, hvordan vil du så leve et kristenliv. Og hvis du ikke ønsker at høre om udgangspunktet for dit kristenliv, og glæder dig over at høre det den ene gang efter den anden, hvordan finder du så glæden ved at være en kristen?

  19. Ib Jensen Says:

    Hvordan jeg finder glæden ved at være kristen? Se, det er en glæde, jeg får fra Herren, ved at Han glæder sig over, at jeg har vendt mig til Ham. Det er samme glæde jeg bliver fyldt af, både i lovsang, når jeg studerer Bibelen og i bøn. Ja, den glæde kan godt blive “trigget” af at genhøre hvor stort et offer Jesus bragte på korset. Men, min hverdagsglæde, min glæde ved at være “hverdagskristen” (som en sang så flot beskriver) og følge Gud i hverdagen er fordi jeg er tvunget til det af mit forhold til Gud, ikke fordi det er en “noget for noget” religion jeg har.

    Men, der er stadig en del ting, jeg finder ubesvaret, René. Eksempelvis karakterangrebet, K. Larsen kom med. Ingen respons udover at du har prøvet at feje det til side.

  20. René Vester Says:

    Kære Ib
    K. Larsen har ikke forholdt sig til hvad jeg har skrevet. Det eneste han har gjort er at svine mig til, ved at bruge forskellige udtryk hvoraf nogen af dem ikke hører i en kategori jeg selv ønsker at benytte mig af. Han har ikke taget fat i nogetsomhelst af det jeg har skrevet og vist hvad der skulle være forkert. Han har kun vist vrede, og ikke vist mig hvorhenne i min vurdering at han mener jeg er forkert på den og hvorfor. Det vil jeg ikke spilde min tid på. Jeg vil gerne debattere med folk der er uenige med mig. Det vil jeg gøre med glæde. Men den måde som K. Larsen debatterer på, er ikke en jeg vil bruge min tid mere på. Hvis han fortsat skriver som han gør uden at tage konstruktivt fat i de emner vi er inde på her, så vil jeg tendere til at opfatte hans kommentarer som spam. Ikke fordi jeg er uenig med ham (hvad jeg jo tydeligvis er), men fordi hans debatmetode ikke er passende for en god debat, og ikke bidrager med noget.

    Men tak for dit svar, ellers. Jeg er lidt ked af din holdning alligevel. For jeg mener at det er langt vigtigere at vi har tjek på hvorfor vi er kristne, end hvordan vi lige lever vores kristenliv. Det sidste vil komme naturligt når vi hører evangeliet, klart og tydeligt og vi ved hvad det er vi tror på. Det er ikke fordi jeg har noget imod praktisk undervisning, jeg lægger selv en af mine egne på i morgen. Men jeg synes at det er alt for meget af den slags i kirkerne i forvejen og at der næsten ikke er noget af den som David her taler om. Det mener jeg er en stor fejl.

  21. Bo Says:

    @ Henrik:
    Tja, det er faktisk ikke mig der skal udlægge hvad det betyder at være en synder.
    For det er Rene, der påstår at Bob Beeman er forvirret (eller vranglærer), fordi han mener at vi ikke er syndere, der synder og bliver tilgivet, men hellige, der synder og allerede er tilgivede.

    @ Rene:
    K. Larsen har ikke forholdt sig til hvad du har skrevet, men på hvordan du har skrevet det.
    Og det forstår jeg udemærket, for jeg har selv påpeget svagheder i din argumentation, og påstande der camoufleres som indlysende sandheder, den ene gang efter den anden.
    Det er der ikke kommet andet ud af end at du har ignoreret det, og snakket uden om.

  22. Andreas Hoff Says:

    Rene skrev at “så vil jeg lade det være op til læserne at vurdere hvem af os to der virker mest hadsk i tonen”, og det vil denne læser gerne have lov til at give et bud på.

    Og Rene, det kan vel, qua vore tidligere diskussioner, ikke overraske dig, at jeg er overvejende enig med Larsens synspunkter. Han beskriver med forfriskende ny kant den kritik jeg tidligere har forsøgt at rejse. En kritik imod din hetz, af både folk fra udlandet, hvis forfatterskab jeg sætter pris på, samt mennesker til lands, som jeg kender personligt.

    Rene, siden vi for noget tid tilbage diskuterede, har jeg arbejdet meget indenfor psykiatrien, og læser pt. til eksamen i det fag. Når man i psykiatriens lærebog kommer til kapitlet om personlighedsforstyrrelser, læser man i afsnittet om tvangspræget personlighedsstruktur om symptomerne “rigid og stivsindet”, “pedantisk ordenssans og optagethed af detaljer” og måske mest rammende af alle “overdreven koncentionel”.

    Særligt det sidste af de nævnte symptomer synes jeg du demonstrerer med al (u)ønsket tydelighed i sætningen “jeg mener at det er langt vigtigere at vi har tjek på hvorfor vi er kristne, end hvordan vi lige lever vores kristenliv”. Du har således også beskrevet, med samme klokkeklare tydelighed, at du kun ønsker at diskutere indholdet af din kritik, og ikke Larsens kritik af din måde af diskutere på – en måde der klart afspejler din personlighed. Min mening er bestemt ikke, at give dig en diagnose, men blot at lade dig forstå, hvilke overvejelser dine adfærd giver anledning til i hovedet på en fagperson in spe.

    Rene, min opfordring er indtrængende, at du overvejer den kritik der er rejst af din måde at debattere det på. For min skyld behøver du ikke indrømme det her på siden eller noget, jeg håber bare, at du virkelig overvejer det folk skriver til dig, om din kværulende og manipulerende adfærd, og ikke så meget om det teologisk-tekniske argumenter, selvom jeg forstår du helst vil nøjes med diskussion af sidsnævnte.

    Et par idéer til hvad du kunne overveje, er hvad din måde at diskutere på har medført. Her tænker jeg ikke primært på reaktionerne du får her på bloggen, men ligeså meget i dit privatliv og arbejdsliv: Hvordan er det generelt gået for dig i samarbejdet med andre mennesker? Når mennesker gerne har villet diskutere din måde at fremlægge disse ting på, hvordan har du så reageret, og hvad har det medført? Kan du mon genkende et mønster af relationer der er blevet brudt hvor folk har givet udtryk for at være såret og har følt sig fordømt?

    Jeg forestiller mig, at mennesker omkring bliver utrykke ved din måde at disktuere på – at de ikke har plads til at være sig selv. I den syndflod af ord der vælter ud af dig, kan det være svært at mærke efter hvad det er man selv tror på, og det får nok nogle mennesker til at trække sig i relationen til dig.

    Ud fra hvad du generelt skriver, forestiller jeg mig endvidere, at du udadprojicerer årsagen til eventuelle relationer der går i stykker, og siger at det skyldes at de “blot er blevet konfronteret med sandheden”, at “evangeliet er en dårskab” og i øvrigt tænker, at det nok var bedst sådan, i det du jo bare har gjort dem opmærksomme på nogle forhold de burde indse.

    Hvorfor skriver jeg nu alt det hér? Jo, du bad læserne vurdere hvem der er mest hadsk – og det har jeg nu givet mit bud på. Jeg vil gerne gentage, at jeg ikke forventer at du giver mig ret eller noget i den stil (medmindre du netop vil gøre noget andet end det jeg forventer), men jeg håber bare du vil forsøge at lukke Larsens og min kritik ind i dit hjerte.

    Andreas Hoff

    (Rene har haft mulighed for at censurede dette indlæg inden det blev offentliggjort – det har han ikke benyttet sig af)

  23. Andreas Hoff Says:

    (der skal stå “konventionel” og ikke “koncentionel”)

  24. Henrik Froholdt Says:

    @ Bo

    Jeg er slet ikke interesseret i hvad Beeman siger, eller hvad Rene mener om Beeman. Jeg skriver til dig, fordi du selv kommer med en opfordring til at diskutere begrebet at være en synder.

    “Men lad os så tage diskussionen, om vi skal opfatte os selv som om vi er syndere, men frelste af nåde, eller hellige der en gang imellem synder.”

    Det synes jeg er en interessant diskussion og med dit udgangspunkt i Rom 5, kan jeg læse at du har en overbevisning – det er ikke sikkert vi er uenige – men det er dig jeg gerne vil høre det fra da du kom med en opfordring til det 🙂

    “Her vil jeg gerne opfordre alle læsere af bloggen til at læse Romerbrevet kapitel 5” Det er det jeg respondere på.

    Desuden vil jeg lige nævne at jeg er ikke er enig med Rene i alt hvad han skriver her, Vi har haft et par diskusisioner. Jeg ser mig selv som værende en del af emergent church, da det jeg har læst – og det er ikke Brian Mclaren, Rob Bell og Joel Oester mm, er Alan Roxburgh, Fred Romanuk og Tim Keel.
    Det er set ud fra at den tid vi lever i er i konstant forandring, og det som vi så ske for 10 minutter siden ikke kan gentages om 5 min. Derfor må vi som kristne samles og mødes. Ikke for at starte nye projekter ud fra hvad der har virket, eller hvad vi tror virker. Vi må mødes og tale om bibelens historier, vi må sammen “dykke” ned i bibelens fortællinger og lære Guds stemme at kende igen. For den er blevet glemt i mange kirker over hele verden. Det eneste sted vi kan gå tilbage til, for at lære stemmen at kende igen er i bibelen. Så ved at mødes med andre og dele og tale om Ordet, kan vi igen – hvis vi har et oprigtigt hjerte – lære stemmen at kende igen. Når det så er sket, så kan vi høre hvordan Gud ønsker at vise sig igen. Så kan det være at vi skal lave Cafe kirker, eller nat kirker osv. men så er det ikke et udspring i et menneskeligt projekt, men et kald fra Gud om hvordan han ønsker at bruge mig og dig til at nå mennesker i en tid hvor mange er deres egen Gud. Nå det var et lille sidespring 😉

    Jeg glæder mig til at høre om du vil tale om det 🙂

  25. René Vester Says:

    Til Andreas
    Så vidt jeg husker så har vi før haft debatter os to, hvor du på et tidspunkt har valgt ikke at svare mere. Det har jeg da ikke konkluderet andet på end at du ikke gad svare, eller fortsætte længere. Jeg har ikke begyndt at lave “analyser af din mentale tilstand” på baggrund af det.

    Men hvis folk virkelig har brug for at lave “psykoanalyser” på mig, kan de så ikke vente til vi har fået den teologiske diskussion gjort færdig istedet? Men det er som om det kun er Henrik og mig der ønsker at gå videre med det. Henrik har fulgt emnet fint op, og det tilslutter jeg mig. Men det virker ikke til at der er nogen der gider svare på det.

  26. Andreas Hoff Says:

    Ang. at vente:
    Nej, det er jeg ikke så god til at vente på; psyke-analyse springer jeg ofte direkte til – med vilje. Jeg er ikke videre teologisk kompetent, og har derfor ikke bragt debatten videre end jeg sådan nogenlunde kunne stå inde for. Ligeledes er jeg glad for, at du ikke har ført dine analyser af min mentale tilstand videre end du har følt var muligt på baggrund af vore diskussioner.

    Jeg er glad for, at du og Henrik, der efter alt at dømme er teologisk langt mere kompetent end jeg, har taget debatten videre – jeg kunne kun være med i de indledende runder, så at sige.

    Andreas

  27. K. Larsen Says:

    Rene:
    Dette er skrevet på baggrund af hvad du har svaret andre, og ikke mig, da du helt har undgået at svare på det jeg har skrevet til dig, men til stadighed har forholdt dig til dit eget udgangspunkt, og fortsat med at tale derudfra.

    Jeg har så sandelig skrevet ud fra den tekst du har skrevet, og om det du har skrevet, men mindst lige så meget om den måde du skriver det på, for den måde du skriver på, giver udtryk for din opfattelse af hvordan du forholder dig til et emne (hvorfor da ellers orde sig?), og når du som til Pastor Bob forholder dig til en person på en måde som jeg mener er grundlæggende fejlagtig, givet sig udtryk i det du har skrevet, kommenterer jeg på dig personlige ansvar for det du skriver, for jeg mener, at det er der kæden er hoppet af for dig, at du simpelthen ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af hvad du giver udtryk for.

    “Stokke og sten
    kan brække brække mine ben
    men ord
    kan ej gøre mig fortræd”

    Denne lille remse er meget god til at minde mennesker om den værdighed de kan finde hos sig selv (som kristne har vi den højeste værdighed, nemlig den at vi ved Kristus er i slægt med Skaberen), men at ord ikke kan gøre os fortræd, er desværre ikke sandt. Ud over at forsøge at ville give dig et bredere syn på Realiteten, har mit formål med at skrive herinde, også været at opmuntre nogle af de mange unge poder som bliver berørt af det du skriver, og ikke mindst måden du skriver på. Du laver en efter min mening urimelig nedgøring af en person og en kultur, som bygger på fordomme fremfor Skaberens Kærlighed. Dette debatterer jeg så med dig, ud fra din måde at skrive på. Jeg håber dette er klart nok for dig, ellers må du jo henvende dig til mig, dersom du ønsker at forstå.

    Så at sige jeg ikke diskutterer med dig, om det du skriver, om sagens kerne, det er forkert, René.

    Ps: Det var dig som kaldte mig hadsk, du indførte det begreb, uden at have belæg for det. Jeg korrigerede dig med en klargøring af hvad ved mine ord som kunne opfattes hadsk.

  28. Bo Says:

    Henrik F:
    For mit vedkommende er den eneste grund til at have diskussionen om hvorvidt vi stadig er syndere, eller om vi er Guds børn, helliggjorte og frelst af nåde, at Rene har brugt sin overbevisning i sagen til at fordømme Bob Beeman med.

    Min erfaring er at jeg ikke får særligt meget ud af teologiske diskussioner, så jeg må skuffe dig med at jeg ikke har lyst til at tage en diskussion af spørgsmålet bare fordi det kunne være interessant eller spændende.
    Det er min persontlige opfattelse at vi ikke længere skal se os selv som syndere, fordi vi har fået en ny identitet. Påstanden at vi skal se os selv på en anden måde end Gud ser os, virker meget besynderlig.
    Men samtidig forventer jeg ikke at der ligger et soleklart svar på det spørgsmål i bibelen, der kan besvare det uden skyggen af tvivl for alle deltagere i diskussionen.
    Hvis vi kan nå til den konklusion betyder det dog at Rene har tabt, fordi han så har fordømt Beeman på grundlag af et spørgsmål der ikke er afklaret i skriften.

  29. Henrik Froholdt Says:

    @ Bo

    Du skuffer mig overhovedet ikke på nogen måde. Du har skrevet en forklaring, og du har ikke lyst til at gå i en venskabelig samtale omkring lige netop dette emne. Det er i orden med mig. Du giver også din egen personlige forståelse af os mennesker som syndere. Jeg vil ikke gå i længere ind i en dialog på denne tråd, i en respekt og accept af du ikke selv ønsker det. Du åbner alligevel lidt for godteposen 🙂 med din sætning “Påstanden at vi skal se os selv på en anden måde end Gud ser os, virker meget besynderlig.”
    Hvis du har lyst og tid en dag til at tale om det, er du altid velkommen til at kontakte mig. Det er nemmest at finde mig på facebook.

    Kh
    Henrik

  30. Andreas Hoff Says:

    @ K. Larsen:

    Jeg er meget enig.

    @ René:

    Nogle siger, at det at debattere på nettet er som at råbe ind i en pude, og jeg tror de har ret. På trods af det oplever jeg mig ofte uimodsståelige tilskyndet til at respondere på dine udfald, fordi de er så gennemsyret af fordomme og bitterhed, langt mere end kærlighed og omsorgsfuldt ønske om at have en dialog der fører os tættere på Gud og sandheden; så gennemsyrede er de, at dine læsere ikke skal gå klikke videre uden at vide, at der også er kristne der er helt uenige i din analyse af hvordan forskellige emner bør behandles.

    Andreas

  31. Ib Jensen Says:

    Jeg må antage, at din manglende respons på anklagerne mod din argumentationsmetode er et tegn på, at de har ret, Rene. At du nægter at snakke om det tyder kun på, at de har ramt hovedet på sømmet, og du ikke vil svare fordi du ikke kan afvise de anklager, der kommer.

  32. Brian Kroll Says:

    Ja det er jo åbenbart almindeligt at bloggere bare lader være med at kommentere på ting de ikke kan argumentere imod, men det viser vel blot at det man skriver er sandt og ikke kan tilbagevises.
    Det samme gælder jo på Kim Thomassens blog om samme emne, der bliver heller ikke svaret på ens respons, og der bliver ens indlæg ligefrem slettet, det er da altid noget at Rene ikke gør den slags.

  33. René Vester Says:

    Jamen kære “Ibberman” du kan antage hvad du har lyst til. Ligesom Andreas Hoff kan “antage” at jeg er bitter osv. Jeg vil til gengæld “antage” at der er flere af jer der ikke kan tåle at få jeres teologi “eller mangel på samme” bedømt i forhold til bibelen. Først vil I godt diskutere dette emne, når så der kommer en teologisk diskussion forsøger I at undvige i stedet. Den form for undvigemanøvre ser jeg ellers normalt kun hos ateister og evolutionister. at man også skal finde den hos jer “antager” jeg er et dårligt tegn.

    Jeg vil også “antage” at I viser at I langt hellere vil forsvare og arbejde for at forsvare jeres Bob Beeman, end I (eller nogen af jer nærmere sagt) vil tro på bibelen. For jeg er jo blevet opmærksom på at I har haft denne debat i forvejen, vist nok startet af dig (deraf navnet Ibberman, som vel er dit nickname). I den debat (http://www.assaultingvanity.dk/forum/viewtopic.php?f=8&t=295) kan jeg se at der hos jer også er nogen der ikke er trygge ved den slags udtalelser om at vi ikke skal se os selv som syndere. Men jeg ser også at I ikke kan finde ud af at konkludere at det er en fejlagtig måde at forstå og se sig selv på. Det får mig til at “antage” at flere af jer er også er teologisk forvirrede. Men det “antager” jeg har noget at gøre med at i får forvirret lære fra bl.a. Bob Beeman.
    Og du kan antage hvad du har lyst til, det ændrer ikke på hvad Bob Beeman har sagt, og at det er forkert at sige sådan.

    Og Brian Kroll Jeg behøver ikke svare på alt. Jeg har jo ikke skrevet at alle har ret til at få besvaret deres kommentarer her på bloggen. Jeg har til gengæld sørget for at bl.a. du kan give din uenighed til kende. Så hvad vil du helst? Vil du have at jeg bare lukker for kommentarerne, eller man kan vise hvis man mener at være uenig med mig?

  34. K. Larsen Says:

    Som det følgende citat vil vise, har jeg i høj grad disputeret teologi, men René, det er den praktiske, levende, konsekventielle teologi jeg har fokuseret på. Hvordan du så vil fortsætte med dårlige undskyldninger (de er så tykke og gennemskuelige, René, hold dig hellere til den ærlige snak) for at sno dig udenom at diskutere den vinkel på teologien, bliver spændende… hvis du altså vil fortsætte med at omsno dig?:

    “Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, at han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer så siger til dem: “Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,” men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Nogen vil indvende: “Én har tro, en anden har gerninger.” Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.”

    Hvad nytter det desuden at spytte med teologi? Så kan man stå og overdænge hinanden med våde frustrationer over sine egne selvhøjtideligheder. Drop din eskapistiske “teologi” og de fordømmelser du med den spytter ud over folk, og mød mennesker i stedet. Så kan vi ikke bare tale sammen, så kan vi også holde ud at være sammen.

    Ret fedt du har fundet forbi Assaulting Vanity. Jeg er Baldfrost derinde, hvis du nu skulle have lyst til at læse hvad jeg har skrevet der 🙂
    På AV er der selvfølgelig en afdeling for teologisk snak, for selvfølgelig er ingen mennesker enige om alt, og derfor er kristne det heller ikke, ikke engang selvom vi har samme hyrde. Derfor spørger vi til hinandens synspunkter, anerkender forskellighederne deri, men forsøger derudfra at nuancere vore paradigmer, men så de først og fremmest må vokse i forståelsen af den Kærlighed vi hver især udlever hver dag og nat.
    Jeg har personligt haft stor glæde af vores diskussioner derinde, og mange af de modspil jeg har fået gennem tiden, samt de irettesættelser jeg har fået. (Det skal desuden siges, at AV går længere tilbage end det nuværende forums størrelse, da forummet for et stykke tid siden måtte startes forfra)

    Bob Beeman er desuden lige så meget din som han er vores…

    Hvorfor kalder du nu pludselig Ib Jensen for Ibberman? Vi er ikke på AV nu, men på din blog, hvor du har bedt os skrive vores navne?

    Andreas Hoff:
    Ditto på enigheden.

  35. Ib Jensen Says:

    Jamen nu vil jeg da så prøve at svare tilbage på din anklage, René.

    Ja, mit nickname på AV er Ibbermanden. Det vil jeg stå ved, ligesom jeg ved stå ved hvad jeg har skrevet på AV, og også den omtalte tråd, du linker til. Bemærk venligst, at jeg beder folk kommentere på den teologiske ide, der bliver fremlagt, fordi jeg ønsker at få en samtale ud af det. Hvilket der også kommer, som jeg er ganske glad for, fordi vi så får snakket det igennem og set på ideen med flere øjne end bare mine. Jeg tager fejl og har endnu meget at lære, jeg er endnu ung.

    Cauk skriver hvordan han har det med ideen, udtrykker en hvis ængstelse ved det, ja. Han har hans grunde til det, og det respekterer jeg fuldt ud. Jeg argumenterer for noget fordi jeg tror på, at det vil styrke folk i deres Gudsforhold, deres ærefrygt for Gud og deres selvbillede. (At Gud anser mig for værende retfærdiggjort gennem Jesu offer er virkeligt noget der kan bringe mig på mine knæ og prise Ham for det)

    Men, sidst jeg tjekkede var det hjemmesiden http://www.sand.omvendelse.dk jeg diskuterede på, og ikke assaultingvanity.dk/forum? Ja, vi havde diskussionen der, alle der deltog i diskussionen vil stå ved hvad de skrev der, men det kan du ikke bruge her. At bruge mit nickname fra et andet forum er blot at trække en masse ned over hovedet på mig, som jeg ikke har gjort. Du har ingen grund til at skrive på den måde overfor mig. Jeg prøver at vise dig respekt i denne debat, men det er tydeligvis ikke gengældt.

    Omkring vores teologi? Jeg er ikke bange for at diskutere mine teologiske holdninger, jeg har bare endnu ikke set nogen gode argumenter for at jeg er vildledt eller at Pastor Bob Beeman er vildledt. Jeg har ikke endnu fået et reelt teologisk argument hvor du går i dybden med hvad Pastor Bob Beeman mener, hvorfor han mener som han gør og hvilke skriftsteder han underbygger det med, og så en redegørelse for, hvorfor han tager fejl og hvordan han har misforstået skriftstederne og hvilke skriftsteder der ellers skal bruges til at forstå det teologiske emne. Det eneste jeg har fået ud af dine blogindlæg er hvor du skriver hvad Pastor Bob Beeman mener, og siger at det er forkert uden ordentlig argumentation hvorfor, det er forkert eller en redegørelse for, hvorfor Pastor Bob Beeman mener som han gør. Eller endda hele historien om, hvad Pastor Bob Beeman reelt mener vi er. (ja, jeg refererer til dette blogindlæg)

    Men, den teologiske debat kan ikke være et dække over, at du gentagende gange har kommet med skjulte personangreb og manipulerende og følelsesmæssigt ladede udtryk mod personer, du er uenig med. Når alt kommer til alt, er det feje retoriske tricks, der bliver gennemskuet og udstillet, uden at du angrer det mindste over din måde at argumenterer på, der absolut ikke er en kristen leder og forbillede værdigt. Jeg havde ærlig talt forventet bedre af dig, René, for jeg har en fornemmelse af at dit potentiale er så meget større end hvad du er lige nu, også som blogger. Vi har brug for alle i kampen for at udbrede Guds rige på jorden, vi har brug for at alle bliver det optimale de kan blive til for at udfylde den rolle Gud har tiltænkt dem i Hans rige på jorden.

  36. René Vester Says:

    Kære Ib og K
    Hvis I og andre ikke har noget nyt at tilføje debatten, så vil jeg vælge at lukke for kommentarerne her. Så vis i stedet at I vil debattere om det er forkert hvad Bob Beeman har sagt, eller om det er rigtigt, og brug jeres bibel. Hvis I kan det vil jeg godt fortsætte (K. Larsen skal bare lige skrive på en lidt pænere måde hvis han forventer at jeg skal give ham svar, man kan godt skrive sobert samtidig med at man viser uenighed). De som har haft mest at tilføje debatten her, synes jeg er Henrik, Dennis, og også Bo til en hvis grad. Bare så i kan se hvad det er for en standard jeg forventer.

  37. Bo Says:

    OK, så vil jeg se om jeg lige kan få en opsummerende kommentar med inden lukketid:

    Du anklager en del af Bob Beemans lære for ikke at være bibelsk.
    Du har præsenteret din eget svar på det teologiske spørgsmål striden handler om (skal vi som kristne kalde os selv for syndere?), men du har ikke vist os at dit meget klare svar er bibelsk funderet, det står stadig som en ren påstand fra din side.

    Hvis vi kan blive enig om det, er jeg med på at lukke debatten her, og kommentere på de andre indlæg i stedet for.

  38. René Vester Says:

    Hej Bo
    Jeg har haft nogle ret travle dage, så derfor forsinket svar herfra. Jamen så synes jeg vi skal starte forfra, jeg vil skrive et nyt indlæg hvor vi kan tage debatten op fra så. Der er dog en ting som nager mig og det er at det virker som om at dig og nogen af dine metal venner har set sig så sure på mig, at I vil vende, dreje og bøje hvad jeg skriver, bare fordi I ikke kan tåle at jeg modsiger Bob Beeman. Men jeg vil godt give det en chance. Jeg lukker debatten i dette indlæg, og åbner op for den i det indlæg som jeg vil følge op med. Så det er ikke for at lukke debatten ned helt. Men bare for at starte forfra. Guds fred.

  39. Et vrag som mig Says:

    […] læsere har den sidste tid været vidne, til en diskussion omkring hvordan kristne skal se på sig selv. Der har været nogen der har påstået, at det var […]