Så er det snart tid til afsløringen af den falske profet der er meget værre end Joel Osteen, Rob Bell og Brian McLaren tilsammen. Hans bøger er solgt i hobetal, og han er med i en organisation der arbejder på en verdensorden (hmm hvad mon det handler om, står der noget i bibelen om det?). I en af hans bøger er der beskrevet en bøn som åbenbart er meget magisk. For hvis du beder den så kommer man i Himlen og ikke i Helvede. Lad os prøve at se om det er en bøn der er bibelsk. Her er bønnen:
“Jesus, jeg tror på dig, og jeg modtager dig.”
Det var det. Ikke mere. Ikke nogen omvendelse, ikke noget om; jeg er en synder som kommer til dig med et brudt hjerte. Ikke noget om at Jesus skal være Herrre i mit liv. Ikke noget med korsets forsonende kraft. Ingenting af det der står i bibelen som der kræves for at kunne modtages af Gud.
Denne bøn er forme,t så at Gud nærmest skulle være taknemmelig for, at vi overhovedet gider modtage Ham. Jeg har hørt mange dårlige magiske frelsesbønner. Men denne er simpelthen den allerdårligste nogensinde. Men jeg har faktisk hørt manden sige værre ting end dette, om hvordan man bliver frelst. Men det skal jeg nok komme ind på når afsløringen kommer på “Hvem er denne mand?” (Hmm det lyder efterhånden som en dårlig hollywood film det her, men manden er også pastor i Californien, Desuden siger han også at han er pastor for en indflydelsesrig mediemogul der bl.a. distribuerer og sælger porno. Ja, jeg ved godt at det her efterhånden lyder meget mystisk, men alt kan dokumenteres af disse påstande, også selvom de lyder ret langt ude. Men jeg har også svært ved at forstå hvorfor så mange kirker har lukket op for denne mand).

Share on Facebook
Comments Off

Comments Closed

Comments are closed.