Lad os sige at man er kommet til den konklusion at man ikke kan komme i sin hidtidige kirke, pga misbrug af ledelse, vranglære, åbenlys synd i kirken eller andre alvorlige grunde. Men man er samtidig i en situation, hvor man ikke kan finde en anden kirke, der lever op til nogle minimumskrav for at være en bibelsk baseret kirke. Hvad gør man så? En ting man ikke skal gøre, er at give op. Noget af det værste man kan gøre er at sige “så vil jeg bare lade være med at opsøge kristne fællesskaber”. En kristen er en der er sat på Kristi Legeme, og det legeme er menigheden her på jorden. Men hvis man ikke kan finde noget acceptabelt, må man finde andre ligesindede og starte et nyt fællesskab op med.

Læg mærke til at jeg skrev “finde andre” at gøre det med. For det er ikke noget man skal gøre alene! Hvis man oplever at den eneste og bedste mulighed for at være i et sundt fællesskab er ved at starte noget nyt op, så er det en opgave som man må være flere til at deles om. For det er ikke noget der kun kan lade sig gøre for en person. Paulus startede heller ikke menigheder op alene. Han rejste altid med andre, eksempelvis Barnabas, Timotheus og Lukas, og det var sammen med dem at de startede nye menigheder op.

Jeg er overbevist om at der er en indbygget fare tilstede, de gange at en menighed bliver startet op af en enkelt person. “Jern slibes til med jern” står der i ordsprogene 27.17. Hvis jern ikke bliver slebet til, og dvs at man ikke har nogen der kan  give en et modspil, så bliver jernet dårligt, rustent og til sidst ubrugeligt. I Guds tjeneste arbejder man ikke alene, der findes ikke nogen “Lone Rangers” i Guds rige. Hvis du ikke har nogen der har taleret ind i dit arbejde som kristen, så er du i en farlig situation. Det er nærmest ligegyldig hvor fornuftig og klog du så end er her. Du er nødt til at have folk tæt på dig der tør tale dig imod, og som er parate til at sige sandheden. Også selvom det kan være en sandhed der gør ondt. Ledere der ikke har andre der kan tale til dem hvis de tager fejl, er ledere man skal holde sig langt væk fra. For hvis ikke deres venner kan tale dem imod når de begår fejl (og fejl begår vi alle) hvem kan så tale til dem? Dette vil bestemt blive et  problem hvis det er menighedsplantning der er tale om.

Det her skriver jeg ikke bare fordi jeg har en idé om det. Det er noget jeg har set gentagne gange. Små interessante initiativer, begået af folk der har gjort op med en vildledt kirke, muligvis af de rigtige grunde. Viser sig når det er enkeltmandsledt at fejle igen og igen. Et af de værste tilfælde på det, er en personlig bekendt af mig, som ikke ville underordne sig et lederskab, ikke ville arbejde sammen med andre, da han ikke kunne finde nogen der var enig med ham på alle bittesmå marginale punkter. Så han valgte at lave sin egen menighed, ledt af ham, og så ville han selv gå ud og finde proselytter. I dag holder han nogen små tåbelige møder, som de færreste gider besøge. Hvilket er godt, for den lære han står for er direkte ubibelsk. Han tror ikke på at fortabelsen er evig pine, han tror ikke på Gud er en treenig Gud, han tror at han alene har “fundet” sandheden, og er dermed også blevet inficeret af sygdommen “åndelig arrogance”. Der er ikke noget jern der sliber jern hos ham, istedetfor er jernet blevet bøjet til ukendelighed, og ubrugelighed. Desværre er dette ikke en enestående historie, det er en tendens der går igen når menigheder startes op baseret på en enkelt persons lederskab. Særlig hvis det ikke er tilladt at give denne person et konstruktivt modspil!

Find andre
Men dette kunne jeg skrive meget mere om, men jeg tror folk har fattet årsagen til ikke at starte menigheder op baseret på en enkelt ledende person. Så en af de første ting, man skal kigge efter, hvis man ikke har, og ikke kan finde en menighed, er andre ligesindede som også kan se behovet for at starte noget nyt og bibelsk baseret op. Hvordan man kan finde dem, og hvad det er man skal være enige om, siden man skal være ligesindede, vil jeg komme ind på næste gang. Og så er det at den svære del starter.

Se de foregående afsnit her:http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm

http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-2-nar-l%c3%b8sningen-er-farlig-3183.htm

http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-3-nar-der-er-grunde-3187.htm

http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-4-nar-vrangl%c3%a6ren-tager-over-3192.htm

http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-5-3213.htm

http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-6-nogle-eksempler-3218.htm

http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-7-hvor-skal-man-ga-hen-3226.htm

http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-8-v%c3%a6r-%c3%a6rlig-3250.htm

Share on Facebook

Leave a Reply