Hvis man er nået til den konklusion at man ikke kan komme i sin gamle kirke mere, pga mangel på evangelisk forkyndelse, og vranglære, og man ikke har set at ens henvendelser til ledelsen bærer frugt, så har man pligt til at finde et andet kristent fællesskab. Man kan ikke stoppe i en kirke, uden at gå ind i en anden kirke! Det her er meget vigtigt at forstå. For en kristen er en der kommer i et kristent fællesskab. En kristen der ikke kommer i et kristent fællesskab, er enten ikke en kristen, eller vil på sigt ophøre med at være en kristen. Det ved jeg er provokerende for nogen at læse, men tænk lige over denne illustration. Hvis jeg var gift med min kone, men boede i et andet land, som lå langt væk herfra, og aldrig var hjemme ved min kone. Så kan det godt være at jeg sagde at jeg var gift, men jeg ville ikke leve som om jeg var gift. Folk ville også kigge på mig, og regne med at jeg ikke var gift. For de så aldrig min kone, og heller ikke mine børn. Så de ville ikke anse mig for at være gift. Hvis jeg sagde til dem at jeg er gift, ville de spørge mig om hvor min kone så var henne. Min forklaring ville de ryste på hovedet af. For hvad er det lige for et ægteskab vi har så?
Sådan er det også for en kristen. En kristen er en der udover at tilhøre Gud, og lever med ham, også er en der er sat på Kristi Legeme på jorden. Kristi legeme på jorden har et navn, det navn er menigheden. Derfor må en kristen tilhøre en menighed. Men man kan stå i situationer hvor det kan være meget vanskeligt at finde en menighed. Ikke desto mindre er det ens pligt at finde et kristent menighedsfællesskab, så man kan have del i den beskyttelse og velsignelse der er at være sammen med andre kristne.

To muligheder
Når man skal finde et nyt kristent fællesskab har man to muligheder. Enten at finde et eksisterende fællesskab, eller finde nogen at starte et kristent fællesskab op med. Nogen gange vil det første være den bedste løsning, mens det andre gange vil være den anden der er at foretrække. Som udgangspunkt tror jeg (og det er så bare min mening) at det bedste er at se om der findes en menighed, som kan leve op til de bibelske krav for en god menighed. Og her behøver man ikke være lovisk for at kunne tro på at det kan lade sig gøre. For bibelen viser at der kan findes menigheder som Gud er tilfreds med, og har ros til. Det ser vi i to af de syv menigheder som Jesus skriver til i Johannes åbenbaringens 2 og 3 kapitel. Syv menigheder, fem af dem får kritik, to af dem får ros. Og det var alle sammen menigheder som har eksisteret i virkeligheden. At to af dem får ros, viser at det kan lade sig gøre at være en menighed efter Guds hjerte. Det betyder selvfølgelig ikke at problemer ikke kan opstå et sådant sted, og heller ikke at alle i kirken lever fuldt ud efter Guds vilje. Men der er nogen minimums kendetegn for en sund menighed, og det er de kendetegn man skal se efter.
I dette og næste afsnit af serien, vil jeg se på hvad man skal se efter for at kunne vurdere om en menighed er sund eller ej.Derefter vil jeg beskrive hvordan man så kan være med til at starte en ny menighed, hvis det første ikke kan lade sig gøre. Og det er altså ikke helt så enkelt som nogen desværre gør det til. Men derom senere.

Det absolut vigtigste krav
Det at finde en anden menighed, kan være voldsom svært i den tid vi lever i. For man ønsker ikke at finde en kirke hvor det som var årsag til at man gik ud af en kirke, bare gentager sig. Det ved jeg at rigtig mange har prøvet, inklusiv mig selv. Hvordan kan man så undgå det sker? Kravene til en god kirke, er de modsatte kendetegn til en dårlig kirke. Så hvis man før havde et problem med at kirken ikke prædikede evangeliet, så er første krav til en mulig kirke, at den prædiker evangeliet. Men allerede her, kan det være vanskeligt at finde en der lever op til det. Men det er muligt. Det kan godt lade sig gøre at finde en kirke hvor folk er glade, og har et godt socialt netværk m.v. Men det er ikke ensbetydende med at evangeliet bliver prædiket. Bliver evangeliet prædiket, så er der også en god sandsynlighed for at vranglære ikke er et problem.

Men inden jeg går videre med dette emne, er det måske en god idé at beskrive, hvad man ikke behøver anse for et problem. Og her kan jeg bruge en af mine venner som eksempel. Han har været baptist siden hasn i sin ungdom blev frelst og døbt. Så han ville selvfølgelig gerne finde en god baptistmenighed, det sted han boede. Men det viste sig i det område han var, at baptistkirkerne ikke opfyldte kravene for en bibelsk menighed. Et lavt syn på bibelen, mangel på kirkedisciplin, og åbenhed for vranglære var et problem de steder. Så hvad skulle han lige gøre? For at gøre en lang historie kort, valgte han sammen med sin familie at kommme i en luthersk frimenighed. At en der bekender sig til et baptistisk syn kan komme i en menighed hvor man døber børn, kan være et voldsomt for nogen baptister at forholde sig til. Jeg personlig ville også engang have haft svært ved det, men det var fordi jeg havde et forkert vægtning af dåben. Min ven valgte at komme i den lutherske menighed, fordi forkyndelsen var evangelisk, man mente at bibelen var troværdig og tilstrækkelig, og man accepterede ikke enhver ny smart kirkestrategi fra USA o.l. At man havde et andet dåbssyn, men en ret forståelse af hvordan man blev frelst, og dermed også evangeliet, var det der var afgørende for min ven. Det var vigtigere at finde et fællesskab som havde et klart fokus på evangeliet, istedetfor kun at være enig om et dåbssyn. Hvis man skal vælge mellem dåbssyn og evangeliet, så må det være evangeliet der kommer i første række. Derfor var det et fornuftigt valg.

På samme måde kender jeg også en der var lutheraner, men fordi man ikke prædikede evangeliet i de lutherske kirker som var i hans omegn, valgte han at frekventere en baptistisk menighed. Så det kan gå begge veje det her. For når vi skal ud at finde en ny menighed, så skal vi smide vores personlige kæpheste i skabet, og istedet vurdere om det er en kirke der leverer et klart og tydeligt evangelium uden vranglære. Det vil være nemt at finde kirker som har fokus på vore personlige kæpheste, hvad enten det er dåbssyn, tungetale, profeti, endetidssyn, m.v. Men det er ikke disse områder der er afgørende. Det må altid være et ret syn på evangeliet som har den største betydning her.

I næste afsnit vil jeg kigge på hvordan du med din baggrund for udmeldelse af en menighed, kan bruge det som en lakmustest på en mulig ny menighed. For alt for ofte ender folk med at føle sig snydt her, fordi de ikke har meldt klart ud om deres baggrund for udmeldelse til den nye kirke.

Share on Facebook

5 Responses to “Årsager til at forlade sin kirke 7 (Hvor skal man gå hen?)”

  1. Andras Says:

    “En kristen der ikke kommer i et kristent fællesskab, er enten ikke en kristen, eller vil på sigt ophøre med at være en kristen”

    Dvs. du mener at man mister frelsen ved at holde op med at gå i kirke?

  2. René Vester Says:

    Det er lidt for firkantet formuleret, men der er en sammenhæng, og bibelen og erfaringen viser den er der. Jeg har holdt en prædiken over det emne som jeg har lagt på her: http://sand.omvendelse.dk/svin-frafald-og-menigheden-podcast-fra-omvendelse-dk-2580.htm

  3. Maria Says:

    Mange forfulgte kristne er uden menighed. Nogen sidder endda i fængsel for deres tro på at Jesus Kristus er Messias – og de sidder der i mørket helt alene, som lys i denne verdens mørke. Mange danskere beder dagligt deres fadervor og er fortvivlede hvis deres børnebørn ikke bliver døbt. Måske kommer de ikke i kirken, men de bekender sig til dåben, til fadervor og derved også til Jesus Kristus. Mange mennesker lever et skjult liv med Herren, og Herren lever skjult i dem. Måske hører de morgenandagten og har deri deres menighed ud over det ganske danske land. Det her med hvem der er frelst eller ikke – det er vidst bedst at lægger i hænderne på Herren vor Gud – og lade Ham dømme både os selv og de andre. I øvrigt taler Han jo så klart om ikke at kaste med sten efter de andre – men at vise barmhjertghed, at tilgive og at bede for fjenden. Jeg beder selv for fjendens frelse. Velsign dem der forbander mig, min Herre Jesus Kristus.

    Amen. Come Lord Jesus! May the grace of the Lord be with everyone. Amen

  4. Maria Says:

    ps. og hertil skal så lige siges at jeg ofte tager mig selv i at pege fingre af medkristne – jeg er absolut ikke perfekt. Jeg er et menneske der behøver Herrens tilgivelse og frelse, som alle andre mennesker – troende såvel som ikke troende. At kende Herren og frelsen det er min trøst, mit håb og det er heri jeg selv forandres. Og mit ønske er at alle må kende frelsen ved Herren, og at budskabet må blive bragt til alle på en måde så de er i stand til at tage imod det.

  5. René Vester Says:

    Maria at folk der bor i lande hvor kristne er under forfølgelse og derfor kan ende i fænglset ikke kommer i kirke, er jo ikke deres eget valg. Dem anklager jeg jo ikke for at mangle en menighed. Men når du så skriver følgende om kirkeløse danskere: ” Måske hører de morgenandagten og har deri deres menighed ud over det ganske danske land.” så tager du fejl. Deres menighed er ikke “det ganske danske land”. For de har valgt at isolere sig fra kirkeliv og kirkefællesskab. En kristen skal være en del af Kristi Legeme, og det kan vi kun hvis vi tilhører et menighedsfællesskab. Og hvis vi har svært ved at finde et sådant, så bør man flytte til et sted hvor det er muligt at finde, eller starte noget op med andre ligesindede. Gud har ikke kaldet os til at være Lone Rangers, men til at have fællesskab med andre kristne.

Leave a Reply