Det er svært at give et udtømmende svar på hvornår man skal forlade sin menighed. Ligesom det er nærmest umuligt at give et udtømmende svar for begrundelser der ikke kan bruges til at forlade sin kirke. Det sidste har jeg skrevet mere om i første afsnit: http://sand.omvendelse.dk/arsager-til-at-forlade-sin-kirke-1-k%c3%b8delige-argumenter-3176.htm
Men lad mig istedetfor give nogle få eksempler på hvad der kan være gode grunde til at sige stop i en menighed, og finde et andet sted, eller sammen med andre starte et nyt kristent fællesskab op.

Når ledelsen manipulerer
Et ofte hørt argument i dag, er når ledere manipulerer med folk. Ledere som har brug for at få deres vilje igennem ved hjælp af manipulation, er ikke troværdige. Dette er noget der skal konfronteres, og skal gøres på den bibelske måde. Det betyder først ved personlig henvendelse. Hvis det ikke hjælper skal man tage andre ledere med i en ny henvendelse, og hvis det ikke hjælper, må man skille sig af med den leder, det siger sig selv. Men hvis de andre ledere ikke mener der er noget galt i at en den gældende leder manipulerer med folk, så har man en god grund til at sige stop. En sådan ledelse skal man ikke underlægge sig. Og jeg vil personligt mene at man bør skynde sig hurtigst muligt ud af en menighed hvor lederne ikke vil høre på andre, men kun vil have deres egen vilje igennem.
Når det så er sagt, skal man passe meget på med at basere en sådan vurdering alene på ens egen erfaringer. Jeg ved der findes tilfælde af folk der har set sig vrede på en pastor, og det i sådan en grad, at ligegyldig hvad præsten sagde, var det forkert ifølge dem. I et sådan tilfælde er det ikke ledelsen der har brug for omvendelse, men en selv. Har man det sådan med sin præst, kan det betyde at man tror præsten er manipulerende med alt hvad han siger, også selvom det reelt set ikke er tilfældet. Så tal med andre om dette før du tager en beslutning, og tal med folk der ikke taler dig efter munden, men som er til at stole på.

Seksuel synd florerer åbenlyst i kirken
Et tydeligt tegn på at din kirke er blevet et farligt sted at komme, er når seksuel synd er åbenlys i menigheden. Forstå mig ret, det er ikke sådan at seksuel synd er værre end andre synder. Det er ikke tilfældet, men når seksuel synd er tydelig i en menighed, og det er noget man ikke gør noget ved iform af kirkedisciplin, så er det et tegn på en frafalden menighed. Hvad mener jeg så med det? Jo, når seksuel synd er noget man ikke skammer sig ved, og er noget man har givet lov at eksistere åbenlyst i menigheden, så viser det at menighedens gudsforhold er gået i stykker. For når man tillader synd, som Gud meget klart, i både det gamle som det nye testamente, har gået stærkt imod. Så viser man at ens autoritet ikke er Guds ord, men istedet folks ønske om at leve deres eget liv. Når en menighed ovenikøbet er stolt af at der kommer folk i deres kirke som lever i seksuel synd (sådanne menigheder findes faktisk) er det et tydeligt tegn på at denne menighed har forladt Guds vilje. Ikke fordi seksuel synd er værre end at stjæle eller slå ihjel, men fordi åbenlys seksuel synd er et tegn på en frafalden menighed. Det er også noget vi ser igen og igen i kongebøgerne. Når frafaldet var allerstørst, kunne man se at der var helligskøger i templet. På et tidspunkt kunne man sågar få mandlige helligskøger. Når en konge omvendte sig, og vendte tilbage til Gud, udrensede man den slags seksuel synd omgående i templet. Så selvom man kan finde eksempler på at kirken har været “seksuelt frigjort” i det gamle testamente, så ser vi gentagne gange at Gud så på det som synd, og som noget der ikke hørte hjemme i kirken. Sådan er det også i dag. Gud har ikke ændret sig.

Når kirken ikke stoler på bibelens troværdighed
Noget af det mest ufattelige man møder i dag, er kirker som viser sig ikke at tro på Guds ord. Jeg tænker lidt at hvis man ikke tror på bibelen er sand, hvorfor skulle man så have en kirke? Er det ikke fuldstændig spild af tid, hvis man ikke tror på at bibelen er Guds ord, ufejlbarlig, troværdig og tilstrækkelig? Tillad mig at tage en personlig oplevelse op her. Sidste år, da jeg havde prædiket til min daværende kirkes julefest, var der nogle ganske få som ikke brød sig om at høre, at vi alle er syndere der har brug for en frelser. Den klage fik menighedsrådet, og de henvendte sig til mig. jeg tog klagen seriøst, og jeg ville gerne finde ud af om jeg havde sagt noget der var forkert. Så jeg sagde at jeg gerne ville mødes med menighedsrådet om denne sag, men at jeg godt ville vide hvad jeg havde sagt der var forkert i forhold til bibelen. For at gøre en lang historie kort, så viste det sig at dette menighedsråd, slet ikke var interesseret i hvad der stod i bibelen. Man skrev til mig at det ikke handlede om bibelen, men om folks meninger. Senere hen fandt jeg ud af at den i det menighedsråd der havde allermest kendskab til bibelen, ikke mente at man kunne tro på den. Han mente at han var i stand til at kunne udpege hvilke dele man kunne tro på, og hvilke dele man ikke skulle tro på.

Med andre ord, han satte tvivl om bibelens troværdighed, og ovenikøbet på en arrogant måde. For hvem var han lige, at han skulle være i stand til at kunne vurdere dette så skarpt, og ville hans vurdering være i overenstemmelsem med alle andre der mente det samme? Nej selvfølgelig ikke, for han sagde at det var hans hjerte der viste ham hvornår det var troværdigt og hvornår det ikke var. Bare ærgerligt at hjertet er det mest bedrageriske der findes ifølge Jeremias 17.9. Men det var nok et af de vers han ikke mente man skulle tro på. Men da jeg fandt ud af at det var den tilgang denne ledelse havde til Guds ord, valgte jeg at sige stop. Der var ikke nogen grund for mig til at arbejde videre med dette. En anden af mine venner som havde stoppet i menighedsrådet pga denne sag, havde taget en snak med dem om dette, og jeg mente ikke jeg kunne gøre det bedre end ham.
Jeg kunne sikkert have gået videre med sagen, og have taget det op på et menighedsmøde. Jeg kunne sikkert også have overbevist nogen i kirken om at det var en fejl menighedsrådet gjorde, når den afviste at vurdere sagen i lyset af Guds ord. Men på det tidspunkt, ville det have betydet at jeg måtte ignorere nogle vigtigere behov som var i min familie. Jeg havde lyst til begge dele, men måtte vælge min familie først og fremmest, og det er jeg sikker på var det bedste valg. Men hvis jeg havde haft ressourcerne til det dengang, ville jeg gerne have gået en ekstra mil. Men hvorom alting er, ville jeg ikke kunne fortsætte i en menighed hvor man ikke anså Guds ord for at være kirkens autoritet. Når mennesker mener de er istand til at vise hvad man kan stole på i bibelen, og hvad man ikke kan stole på i bibelen, så er det blevet menneskers vilje der er autoriteten. I et sådant tilfælde er det ikke længere Guds kirke, men menneskers kirke, og dermed kan jeg ikke hvordan man som kristen kan deltage i den. Find dog et sted hvor Guds ord bliver sat højt og er kirkens autoritet.

En kirke der ikke stoler på Guds ord, er også en kirke som ikke tror at Gud er istand til at vise hvad Hans vilje er på en klar og tydelig måde, og dermed har man slet ikke grund til at kalde sig en kirke. For så er man slet ikke en kirke. Et sted som kalder sig en kirke, men ikke tror på kirkens fundament for tro, er kun en flok mennesker der leger kirke. Det at være kirke er en seriøs ting, ikke en leg vil jeg lige påpege.
Men selve det at præster fra både folkekirker og frikirker ikke tror på at bibelen er sand, er noget der ses rigtig mange steder i dag. Hvis jeg blot havde vidst at den kirke vi kom i dengang, ikke troede på Guds ords troværdighed, så havde jeg ikke valgt at komme der. Men så har jeg lært det til en anden gang. Men jeg ved at andre i dag finder ud af det samme om deres ledere. Og folk er chokeret over dette. Kirken jeg kommer i, i dag, er bibeltroende, det bekender den, og viser i sine handlinger, derfor kommer jeg der.

Vranglære generelt
Så er det selvfølgelig bare vranglære generelt set. Mange har sikkert oplevet at ens præst har været på en eller anden lederkonference, kommer hjem og er begejstret og siger at nu skal menigheden igennem 40 dage med kærlighed, 40 dage med et formål, eller finde ud af hvordan man bliver et lykkeligere menneske ved hjælp af Jabes bøn, eller revolutionere gudstjenesten ved at fjerne salmerne og istedet indføre rockmusik til lovsangen og små amatøragtige skuespil som viser ting fra dagligdagen. Og her kunne jeg fortsætte ned at nævne popsmarte metoder som ikke fokuserer på evangeliet. Når din præst er blevet forført af en eller anden smart konceptkirkeidé, skal du ikke tænke “Lad mig komme væk herfra” med det samme. Tal dog med ham istedet. Spørg ham om hvor han finder grundlaget for de “nye ideer” i Guds ord. Hvor er Guds ære alene i dette, hvor er den bibelske tilgang, og er det ikke Gud der giver væksten, og os der må holde fast i det vi har fået i Guds ord? Eller tror han virkelig at vi kan gøre kirken stor ved vore egne anstrengelser? For meget af dette handler jo generelt set om at få kirkevækst.

Desværre er en meget stor del af de kirkevækstprogrammer der findes, baseret på vranglære hvor du minimerer (eller fjerner) talen om synd, og istedet får mennesker til at føle sig godt tilpas istedet. Find ud af hvorfor der er noget galt med præstens ideer, hvad det har medført andre steder, og tal så med ham. Hav din dokumentation for problematikkerne i orden. Hvis han vil høre, og kan se du har ret, så glæd dig. Hvis han ikke kan se det, så find flere som er enige med dig, og gå til ham igen. Hvis det stadigvæk ikke medfører nogen ændring, så tag det op på menighedsmødet, som et punkt på dagsordenen. Kan du blive upopulær af dette? Ja det kan du lige tro, men bare rolig dit navn har ikke nogen betydning, det er Jesu navn der betyder noget, og det er Ham du skal arbejde for. At gøre sådan noget, kan medføre at du og andre vil blive smidt ud af menigheden. Det er noget der sker indimellem. Men det kan også godt være at du kan se at der ikke er mere at gøre efter et stykke tid, og så er tiden måske inde til at vurdere om du skal finde et andet sted, eller være med til at starte noget nyt op.
Hvordan man gør det vil jeg komme ind på næste gang.

Share on Facebook

4 Responses to “Årsager til at forlade sin kirke 6 Nogle eksempler”

  1. Kim Thomassen Says:

    Ja, seksuel synd florerer i de kristne menigheder samt hos nogen ledere i kirken der også er blevet taget med bukserne nede i at være deres hustru utro. Alle mennesker har jo på et tidspunkt i deres liv faldet i synd, enten i tanker/handling, men vi lever en i verden hvor ordet synd er et fy-ord. Omvendelse/frelsen tages ikke i samme grad alvorlige man vil jo nødig skræmme danskerne væk fra kirken lyder begrundelse vi må følge med tiden, samt man sættes spørgsmåltegn ved alt i Bibelen undtaget kærlighedsbudene.

    I en kronik i Kristeligt Dagblad i denne uge beskylder Anders Klostergaard Pedersen bibeltro kristne for at misbruge Bibelen i debatten om homoseksuelle vielser + han ikke tilskriver Det NT en positivt forståelse af ægteskabet/heteroseksualitet er tyderlig bevis på vranglære fra hans side. Deltager i læsedebatten som taler imod den aktiv homoseksuelle livstil er forventlige blevet angrebet af bøsseaktivisten Peer Aagaard fordi alt kritik imod hans aktive livstil betragtes som “homofobi”.

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/399208:Kronik–Bibelen-misbruges-i-debatten-om-homoseksuelle-vielser?articleid=399208&all=1&page=2#debat

    Sand kristendom er i verdens øjne udtryk for “homofobi”,fordømmelse af mennesker med en arkiv homoseksuel livstil, men i denne forbindelse skal vi ikke glemmer at taget et opgør iforhold til heteroseksuel synd som virkelige florerer i menighederne, samt nogen ledere ser imellem fingere med..

  2. Jørgen Poulsen Says:

    Jeg er enig med Kim. Det er ikke godt når præsten og menighedsrådsmedlemmerne [censureret] til højre og venstre og ikke engang er flove over det, og alle ved det mere eller mindre. Skal skynde mig at sige at det ikke er noget, der foregår i min nuværende menighed (folkekirke), det var hvor jeg boede før, og hvor jeg aldrig under nogen omstændigheder havde fortsat med at komme.

  3. Jørgen Poulsen Says:

    Hej, jeg beklager meget at jeg åbenbart har brugt et udtryk, der er så sårende at det er blevet censureret væk. Synes forresten at det er helt almindeligt i daglig tale i Danmark, hvad skal man ellers sige, hvis man vil beskrive tingene? Men skal nok droppe og stoppe mine kommentarer her, beklager endnu en gang. God vind!

    ‘Jørgen

  4. René Vester Says:

    Hej Jørgen
    Du er velkommen til at kommentere igen. Men jeg har valgt at det sprog der bliver brugt her på bloggen også skal være i orden. Der er plads til uenighed, men indenfor en sproglig ramme som ikke er stødende. Jeg ved godt at ordet du brugte er velbrugt, men jeg finder ikke det har hjemme på en hjemmeside som denne. Indholdet i din kommentar, var i orden.

Leave a Reply