´

Som en fortsættelse på det jeg skrev om i indlæg nr 1000 har jeg valgt at tage fat i det farlige emne “Hvornår skal jeg forlade min menighed?”. Når jeg skriver farlig, så er det ikke for sjov, for det er en særdeles alvorlig sag, som man ikke skal tage let på. Derfor er det også med stor frygt at jeg skriver dette. For det er et område hvor man skal passe på ikke at tage alt for hurtige beslutninger. Hellere gå en mil for meget, end en mil for lidt. Så lad mig starte med at give nogle eksempler, på hvad der helt sikkert ikke er gode argumenter for at forlade sin menighed. Og dem jeg kommer med her, er ikke taget ud af luften, men kommer fra virkeligheden.

Argumenter der ikke duer:
“Kirken har købt en ny støvsuger til 3000 kr”. Ja, det kan godt være at du synes det var penge som sagtens kunne bruges bedre, og det har du sikkert ret i. Men at nogen ledere kommer til at bruge kirkens midler på en mindre fornuftig måde (ifølge din vurdering) skal Gud nok dømme. Dertil burde man spørge sig selv, hvor mange gange man selv har kommet til at købe noget man ikke fik brug for. Eller bare købte noget der var for dyrt i forhold til brugsmuligheden. Jeg ville her være ligeså skyldig som den menighedsledelse der har brugt pengene inefficient her. Så nej halvdårlig administration af penge holder ikke som et argument for at forlade sin menighed.

“Præsten siger vi skal hilse på hinanden”. I nogle kirker er folk ret gode til at hilse på hinanden i forvejen. Men der findes præster der kan finde på at indføre det som et ritual under gudstjenesten. Det kan godt være du finder det tåbeligt, og formynderisk, som om du ikke selv er i stand til at hilse på de andre i kirken. Men det er ikket et godt argument for at forlade sin menighed. Hvilket naturligt fører os til det næste punkt.

“Jeg synes præsten er irriterende”. Hmm det sker at præsten taler for længe, det sker at præsten kommer til at sige noget dumt (både fra prædikestolen og andre steder). Dertil kan det være at præsten bare har en måde at være på, som ikke lige tiltaler dig. Han er måske ikke som den forrige præst, som altid brugte mindst 10 minutter på at tale med dig efter gudstjenesten, eller hvad det nu lige var du var så glad for ved ham.

“De andre i kirken er irriterende”. Ja, det behøver ikke kun være præsten der er irriterende. Det kan alle de andre også være. Hvad mon de andre tænker om dig mon? Men at de andre i kirken er irriterende, er ikke et argument i sig selv for at flytte. For kirken er fyldt med syndere der er frelst af Guds nåde, og sådan er det også i de andre kirker. Sådan er det jo forresten også med dig og mig. Men at være frelst, er ikke ensbetydende med at vi ikke kan være irriterende mere.

“De synger for lang tid i kirken”. Ja, det kan godt være at der er flere der er enige med dig i det, og i så fald så må I gå til ledelsen om det, hvis I finder det alvorligt nok til det. Men at folk synger for meget i kirken, er et dårligt argument. Men selvom sangene er ubibelske er der ikke argument nok til at forlade sin menighed. Det vil istedet give anledning til at snakke med ledelsen om hvad evangeliet er, og sætte det i forhold til de sange man synger. Hvilket bringer os videre til hvornår der kan være grund til at overveje at forlade sin menighed. Og læg venligst mærke til at jeg skrev overveje, hvilket ikke er det samme som at forlade den.

En evangelisk kirke
Jeg kunne jo fortsætte fra nu af og i meget lang tid med at remse dårlige argumenter op. Men det som er vigtigt at få vurderet i disse sager er en sand og bibelsk fokus på evangeliet. Der kan være grund til at forlade sin menighed, når evangeliet ikke blive prædiket, og når der bliver prædiket vranglære. Men selv når det sker, er der ting som man skal passe meget på med, førend man tager det meget store spring. For som jeg skrev i starten, så hellere gå en mil for meget, end en mil for lidt. Det tror jeg er vigtigt i denne sammenhæng. Men hvor meget er den mil så? Det er det store spørgsmål, og her kan vi også have forskellige vurderinger. Men et spørgsmål som er vigtigt at vurdere her er at vurdere om de kirker som kalder sig kirker, hvor mange af dem som reelt set er Guds kirker. Og skal man forblive i en kirke som ikke er Guds kirke? Hvor lang tid kan man støtte sådan et system, og er det i orden?

Da dette er en ordentlig portion at gå i gang med, vil der komme andre indlæg som er udenfor emnet i den næste måneds tid. Jeg er bl.a. ikke færdig med sagen om Frikirkenet, se eksempelvis indlægget “Er der plads til evangeliet hos Frikirkenet?“. Plus nogle andre ting, så dette vil blive en serie som vil blive taget i små bidder. Men det jeg godt vil skrive om er hvor langt man bør gå med folk som er på vildspor (og det kan være meget langt ifølge bibelen), men også hvordan man kan finde en ny og bedre menighed, og hvornår det kan være tid til at starte menighed sammen med andre, samt hvad det er vigtigt at have fokus på når man gør det. For der er desværre alt for mange fatale historier fra folk der har prøvet det. Men måske er der en årsag til at flere af disse initiativer er endt dårligt.

Share on Facebook

5 Responses to “Årsager til at forlade sin kirke 1 (Kødelige argumenter)”

  1. Ole Madsen Says:

    jeg har oplevet at en pastor gik imod Gud og pressede mig ud af menigheden da han ikke kunne få mig under tøflen, hans magt over mit liv, og senere ødelagde mig ved at bede imod mig, men hele problematikken var i, at Gud stillede sig ivejen for at de kunne komme afsted med at lege herrer og konger over min tro og liv. Selv om jeg stadig lider under følgerne af deres ødelæggelse af mig, så giver det alligevel en frihed til at gøre mange andre ting i mit liv, selv om jeg nu godt ville have været det foruden

    desværre er det ikke et ualmindeligt problem i kirken idag, sørgeligt

    men bestemt en gyldig grund til at forlade menigheden, løb eller bliv flået

    Ole

  2. René Vester Says:

    Hej Ole
    Tak for åbenheden her. Det er en meget ubehagelig oplevelse, som jeg ved flere andre har prøvet. En af de ting som er forfærdeligt ved en sådan sag, er når lederskabet er med til den slags. Dem som man burde have tillid til fulgte Guds ord, ødelægger den tillid man skal have til en tjener i menigheden.
    Jeg er dog uenig med dig i at hans bønner skulle kunne gå dig imod. Medmindre det var okkulte bønner og du ikke var en født på ny kristen. En født på ny kristen vil ikke kunne rammes af bønner som går imod Gud. Derfor har jeg heller ikke en angst for at nogen kunne ramme mig med eksempelvis woodo hvor meget de end ønsker at gøre mig ondt.

  3. Ole Madsen Says:

    Hej Rene

    jeg forstår godt at du siger som du gør, men min erfaring er en anden,

    D31 Isaiah 54:15 Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som angriber dig;

    Dvs, vi kan angribes. Det jeg oplevede en aften var, at jeg blev korporligt angrebet, det føltes sådan, som et angreb fra helvede nærmest, jeg måtte råbe på Gud igen og igen, det stod på i en time, 3 dage gik der før jeg kunne bede igen, så mærket af angrebet var jeg af det, og noget andet, da jdet startede, så vidste jeg i min ånd hvem og hvorfor det skete, det stod klokkeklart.

    der er nu gået 9 år hvor det har gået mere og ned af bakke pga det jeg oplevede den dag.

    min kirkebaggrund har været meget skrøbelig, da de aldrig gav mig noget jeg kunne vokse og rodfæates af, så derfor var jeg et let offer. Hvis man ikke kender sit stå sted, i Kristus, så har man ikke noget at stå imod med, det er bare som jeg ser det, og oplever det.

    Ole

  4. Marianne Says:

    Hej Rene
    Hvor er jeg glad for, at du tager emnet om at forlade sin menighed op. Jeg tror, der er mange rundt om i landet, som behøver en sund og afbalanceret bibelsk vejledning om dette emne.
    Jeg har selv været igennem et længere forløb, hvor jeg har studeret ordet for at finde Guds vejledning m.h.t. om jeg skulle forlade min gamle kirke gennem 19 år. For mig var det vigtigt ikke at gå på mine følelser, men på Guds ord og i min søgen var jeg villig til at blive, hvis det var det, ordet viste mig.
    Der var nogle skriftsteder jeg var nødt til at komme i gennem, bla. den om ikke at svigte sin egen forsamling. Den bliver for det meste brugt til at fortælle medlemmer i menigheden, at man ikke må gå. Da jeg søgte i grundteksten kunne jeg se, at betydningen handler om, ikke at være uden kristent fællesskab. Jeg undersøgte også, hvad en menighed er i bibelsk forstand samt en masse om falsk lære. Min konklusion blev at forlade menigheden og melde mig ind i en anden, hvor hele evangeliet bliver forkyndt.
    Gud gav mig nåde til at gå med fred og det er jeg meget glad for, det er jo stadig brødre og søstre, jeg holder af og beder for 🙂
    Må Gud give dig nåde, visdom, indsigt og åbenbaring til at fortsætte dette vigtige emne. Og må rigtig mange finde frem til en afklaring ved Guds ord og Helligåndens vejledning, hvis de er i tvivl om de skal gå eller blive.
    Mange hilsner Marianne

  5. Årsager til at forlade sin kirke 3 (Når der er grunde) Says:

    […] I de to første afsnit i denne serie skrev jeg om hvornår ens grunde til at forlade en kirke var dårlige, og hvornår løsningen på problemet kan være farlig. I dette afsnit vil jeg se på hvornår man […]

Leave a Reply