En ting jeg finder interessant i denne forbindelse er at en del kristne anerkender at kundskab og profeti stadigvæk er i funktion, men at tungetale er forstummet.

Fx Gary E. Gilley

Tungetale er forstummet
Bibelske beviser

1 Kor 13,8-10 “Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.”

Denne passage blev skrevet ca. år 55 e.Kr. og angiver tydeligvis, at tungetale skal forstumme. Spørgsmålet er hvornår? Svaret på det spørgsmål ses ofte, at blive afgjort af betydningen af ordet “fuldkomne” i teksten.
Hvad er det som er fuldkomment? Her er tre synspunkter:

Bortrykkelsen (et synspunkt der ses ofte, hos folk der taler i tunger)

Udtrykket “det fuldkomne” kan imidlertid ikke henvise til Herren, på grund af intetkøns kendeordene. Det kan oversættes “når den fuldkomne ting kommer”. Dette synspunkt modsiger også andre skrifter, der angiver at der vil være profeti efter bortrykkelsen – igennem den store trængsel (Åb 11,3-13) og gennem tusindårsriget (Joel 3,1).

Kanonen (Biblen)

Ikke engang det Nye Testamente tillader os at erkende fuldstændigt, der er meget vi stadig ikke ved.

Den evige tilstand

Dette er når vi ser ansigt til ansigt, og er den bedste forståelse af “det fuldkomne”. Passagen lærer dermed, at både profeti og overnaturlig viden skal forgå, på det tidspunkt hvor Gud indleder den evige tilstand. Men bemærk omhyggeligt, at tungetale ikke er nævnt mellem de gaver som angives, at blive gjort uvirksom ved ankomsten af det fuldkomne. Derfor kan tungetale forstumme før denne begivenhed. Ved profeti og kundskab bliver udsagnsordet “skal forgå”, der betyder “at lægge til side” eller “gøre uvirksom” brugt. Ved tungetale bliver et andet udsagnsord brugt “skal forstumme”, der betyder “at stoppe”. Det bærer idéen med sig om et naturligt ophør.

Det er også vigtigt at bemærke at stemmen ændres: “skal forgå”, er i den passive stemme, hvilket betyder at profetiske gaver og kundskab vil ophøre forceret af en udefrakommende agent (altså, det som er fuldkomment). Imidlertid er “forstumme” i middel-stemmen, hvilket tillader muligheden for, at tungetalen kunne forstumme i og med sig selv, naturligvis når dens formål er opfyldt.

Denne passage i skriften giver ikke noget definitivt bevis for, at tungetale er ophørt og ikke længere er i funktion i dag – men den tillader et sådant synspunkt. Paulus antyder, at tungetale vil forstumme, når dens formål er opfyldt. Hvis, som det er demonstreret ovenfor, at formålet med tungetale var, at godkende apostlene og deres budskab, og til at tjene som et tegn for Israel om dom for, at have afvist Messias, så har tungetalen opfyldt dens formål. Formuleret på en anden måde, siden der ikke længere er grundlæggende apostle der skal godkendes og siden Israel allerede er blevet dømt (i år 70 e.Kr.), har tungetale ikke længere et formål i kirken i dag. Forstummelsen af tungetale bør da være forventet, med apostlenes død og dommen over Israel. Både skriftens vidnesbyrd og kirkens historie bekræfter dette faktum. Der er ingen optegnelse af nogen som helst der taler i tunger i det Nye Testamente efter år 70 e.Kr.

—

Jeg er selv af den opfattelse at tungetale ikke er forstummet endnu. Dog er jeg rimelig sikker på at tungetale er blevet fejlfortolket af pinse- og den karismatiske bevægelse, samt den historiske position om at der er tale om et sprogmirakel.

Se mere om det her: Detektiv Columbo som teolog (http://jesufrelse.dk/content/view/25/)

I Jesu glæde, kh
Martin