I kirkeavisen Udfordringen havde den selvudnævnte apostel Torben Søndergaard i januar en kronik om hvordan man bliver frelst. Det var interessant at læse for mig, da den endnu engang viste, at lige præcis de ting som jeg har kritiseret Torben Søndergaard for igennem flere år er sande. Nemlig at Torben Søndergaard ikke prædiker et evangelium der er i overenstemmelse med et af de vigtigste doktriner i den kristne tro. Nemlig doktrinen frelst af tro alene. Det er noget jeg har debatteret med Torben Søndergaard personligt, og noget jeg har dokumenteret at han har sagt og skrevet, og nu igen viser han at det er præcis det han mener.

I kronikken gør Torben opmærksom på at han tilhører den gruppe af folk som lægger noget til evangeliet. Han kan ikke sige og mene “Frelst af tro alene”. Han siger i stedet “Frelst af tro og noget mere”. Dette er meget farligt, da det betyder at man lægger noget til evangeliet, og bevæger sig over i gerninger. Hvilket er lige præcis det som Paulus gør skarpt op med i Galaterbrevet.
I kronikken viser Torben klart og tydeligt at han mener man skal døbes og tale i tunger for at være gennemfrelst. Det medfører nogen voldsomme problematikker som går ud over dels frelsen, eller skaber et system af over og underkristne, eller medfører en for stor fokus på hvad vi skal gøre, i stedet for at fokusere på det Jesus allerede har gjort. Det har jeg skrevet mere forklarende om i de indlæg som ligger på disse link: http://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaard-praediker-skadelig-befrielsesteologi-4614.htm og dette link hvor jeg analyserer en af hans prædikener: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-der-galt-med-torben-sondergaards-forkyndelse-og-laere-4592.htm.

Svend Løbner overtræder det 11 bud
Det 11 bud som heldigvis ikke findes i bibelen er “Thou must not critizice”, og det bud overtræder Svend Løbner godt og grundigt i hans reaktion på Torben Søndergaards kronik. Det gør han i læserbrevet “Søndergaards krogede veje til frelse”. Det er interessant at se at det er Svend Løbner som kritiserer Torben. For Svend Løbner har selv været med til at promovere Torben Søndergaard i andre ukritiske artikler. Selvom det Torben skriver i kronikken har været noget han også mente dengang. Det er også interessant at se Svend Løbner kritiske læserbrev i lyset af at han samtidig kan anerkende og anbefale folk som Johannes Møllehave o.l. Samt at Svend Løbner jo er synkretist og mener at man kan finde Jesus i verdensreligionerne. Noget som urkirken var voldsomt imod at man gjorde og var medvirkende til at forfølgelsen af de kristne i Romerriget medførte mange henrettelser.

Men Svend Løbner har faktisk ramt rigtigt i hans overskrift hvor han anklager Torben Søndergaard for at gøre Herrens veje krogede. For det er lige præcis det som Torben gør, og som er meget alvorligt.
Efterfølgende har der været en del debat om Torben og Svend i Udfordringen og det er desværre deprimerende læsning for det meste. For alt for mange falder på halen for Torben Søndergaard og godkender dermed hans falske lære, for det meste pga Torbens opreklamerede mirakler som ikke tåler at blive bedømt. Og så er der dem der kritiserer Torben for den del han trods alt skrev som var rigtigt, som at man ikke bliver frelst af at gentage en bøn. Men der mangler noget. Der mangler en bibelsk forklaring på hvad tro er, og hvorfor det er troen der frelser, og ikke vore gerninger, og det er det mest triste at dette ikke kommer frem i debatten. Så lad mig prøve her kort at forklare hvorfor vi er frelst af tro alene og hvad det er for en tro der frelser.

Hvad er det for en tro som frelser?
Er det nok at tro på Gud for at være frelst? Svaret er et klart nej. Folk der siger at det er nok at tro, bruger bibelen fragmentarisk. Forstået på den måde at de tager udvalgte bibelvers ud, og bygger en teologi udelukkende på dem. Men det er ikke en rigtig måde at læse bibelen på. Det er ikke meningen at man skal tage et bibelvers og sætte op imod et andet. Bibelen skal forstås og læses som en helhed.

Men for at gå tilbage til starten, så er det ikke nok at tro, for det gør de onde ånder også, og skælver (Jak 2.19). Så vi kan altså ikke nøjes med at bruge Johannes 3.16, og sige at det er nok at tro. Vi må finde ud af hvad det er for en tro der kendetegner den kristne. Det finder vi faktisk ud af hved at læse de første 21 vers i Johannes kapitel 3.

Der kommer en farisæer ved navn Nikodemus ind til Jesus om natten. Nikodemus siger at de er nogle som ved at Jesus er fra Gud, for det kan de se på Hans gerninger. Med dette ser vi at Nikodemus har en tro på Jesus. Men det er ikke en tro som Jesus godkender. For Jesus siger ikke; Hvor er jeg glad for at du tror på mig Nikodemus. Du er nu frelst og har en plads i Himlen. Nej istedet siger Jesus:

“Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Johannes 3.3

Det bliver Nikodemus lidt stødt over, og siger at man jo ikke kan komme ind i sin moders liv og blive født igen, hvorefter Jesus forklarer lidt mere. Men læg mærke til at Jesus i den sætning som står herover, går ind og definerer hvad det er for en tro, den der er frelst har. Det er en tro, fra en der er født på ny.

Det er altså ikke nok, bare at have en eller anden tro på Gud. Det er heller ikke nok at have en stor viden om Gud. For Nikodemus får i samme kapitel at vide, af Jesus at selvom Nikodemus er lærer i ordet, så tror han ikke sådan som en der virkelig er frelst ville gøre. Så Nikodemuses visdom er ikke nok. Hans tro er ikke nok. Ikke engang det at han opsøger Jesus midt om natten er nok. For han må fødes på ny først.

Troen fra Gud
Alt for mange kender Johannes 3.16, uden at kende de vers der står rundt om det. Vi kender ikke Johannes 3.15 og heller ikke 3.17. Vi burde lære hele kapitlet at kende, for ellers kan vi ikke forstå hvad det er for en tro Jesus taler om. Men den tro Jesus taler om her, og den tro vi kan læse om i hebræerbrevets 11 kapitel er en speciel tro. Det er den tro som Gud giver til den som tilhører Ham. Det er ikke en tro som vi kan gøre os fortjent til, eller som vi kan træne os til at få. Nej, det er den tro som Gud giver til dem som Gud har kaldet på, og som erkender deres synd, og omvender sig fra sig selv og i stedet giver deres liv til Jesus. Det er ikke det at vi erkender synden der frelser, heller ikke at vi omvender os der frelser (selvom den omvendelse også kun er mulig pga Guds kald). For erkendelse i sig selv er ikke noget værd uden Gud, og omvendelse i egen kraft er heller ikke noget værd. Masser af mennesker har jo forsøgt at ændre på deres liv, uden at det har medført frelse. Men når Gud kalder på e’en og man tager imod kaldet, så vil Gud give e’en en særlig tro. Det er den tro der overvinder denne verden. Det er den tro som gør at vi selv når vi falder, rejser os op igen. Det er den tro som gør at vi under forfølgelse kan holde fast i troen. Men allermest så er det den tro der gør at vi glæder os over så stor en frelse vi har fået pga Jesu offer på korset da Han sonede vores straf. Og en tro der fryder sig over at Jesu offer er fuldbragt i og med at Han opstod fra de døde fordi Han havde betalt den fulde pris. Den tro er gudgiven, og ikke en tilfældig tro. Det er også en tro som vi kun kan give Gud æren for, og ikke os selv. Og det gør så at vi kan henvise til endnu en af de vigtigste doktriner, nemlig “til Guds ære alene”. For ikke engang den tro som frelser kan vi tage æren for, den er jo givet af Gud.

Links til den omtalte sag og Svend Løbners synkretisme kan ses her nedenunder:

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

http://udfordringen.dk/2014/01/hvordan-bliver-man-egentlig-frelst/

http://sand.omvendelse.dk/svend-l%C3%B8bner-madsen-viser-sit-sande-jeg-1458.htm

http://sand.omvendelse.dk/svar-til-svend-l%c3%b8bner-madsen-1907.htm

Share on Facebook

Leave a Reply