I forbindelse med at Ruben Dalsgaard har lavet en video som respons på den debat der har været om yogafaith på Dansk Oases lejr, har jeg skrevet dette åbne brev til ham og ledelsen bag Dansk Oase. Videoen kan ses på dette link: Ruben Dalsgaards videorespons

 

Kære Ruben, tak for den videorespons du har lavet som følge af den debat der har været på de sociale medier om jeres anvendelse af Yogafaith på jeres sommerlejr. Jeg vil starte med at sige at jeg har stor respekt for Dansk Oase. I er en kirkeretning som i modsætning til andre kirkeretninger har vist åbenhed og parathed til debat. Også selvom det skyldes at I bliver kritiseret fra andre kristne. Det viste I eksempelvis ved det skriv I fik lavet i 2007 (tror jeg nok det var) hvor I forklarede hvorfor I ikke havde noget problem i at invitere en romersk katolsk prædikant, selvom den romerske kirke går imod doktrinen “Frelst af tro alene”. Personlig brød jeg mig ikke om jeres konklusion som viste at I ikke mener at doktrinen “Frelst af tro alene” er essentiel. Men jeg glæder mig over I er villige til at gå offentligt ud og vise hvad I mener og hvorfor I mener det. På det område synes jeg I er forbilledlige, så mange tak for det til dig Ruben, og dem som er med i ledelsen i Dansk Oase.

Det har I også vist i den video som du Ruben har lavet, som er en respons på den debat der har været om det at I har åbnet op for en workshop der hedder yogafaith på jeres sommerlejr. Det synes jeg endnu engang viser at I ikke nøjes med at sige “Vi vil dialog”. I viser det også ved at tage den kritik alvorligt som har været på de sociale medier.

Når det så er sagt, så bedrøver det mig at du virker til at tale udenom det som meget af kritikken går på. Du indikerer i overskriften til videoen og i starten og slutningen af videoen at I ikke dyrker nogle hinduistiske guder, men kun den treenige Gud. Men så vidt jeg er orienteret og ifølge den debat jeg selv har været en del af, har der på intet tidspunkt været nogen der har anklaget Dansk Oase for at tilbede nogle hinduistiske guder. Kritikken går på at man åbner op for at tilbede Gud på en måde som Gud ikke har tilladt, og som er en hinduistisk metode. Bibelen viser gentagne gange at Gud ikke vil tilbedes som hedningerne tilbeder deres guder. Det ser vi flere steder, men særlig i Ezikiels bog og hos flere af de små profeter. Men Jesus siger også I bjergprækenen at vi ikke skal bede som hedningerne gør.

Derfor bliver jeg bedrøvet når jeg hører du forsøger at bortforklare yogafaith som om det ikke er hinduistisk. Du sammenligner det med huse der før har været brugt til okkulte ting, som nu bruges til at tilbede Gud som kirke. Du sammenligner det med jul, fordi man på det tidspunkt før havde en solhvervsfest. Og sådan prøver du at godkende yogafaith. Men et hus kan bruges til det man vil bruge et hus til. En dag som den 24 december kan man bruge til det man vil. Men yoga er ikke bare udstrækninger, men religiøse øvelser som bruges til at brænde karma af med. Det er årsagen til at man har opfundet yoga. Huse er ikke opfundet til det okkulte, og dage er ikke lavet til hedenskab på bestemte dage. Det er noget folk selv har fundet på. Yoga derimod er åndeligt.
Jeg siger ikke dermed som nogen påstår (ikke dig Ruben) at det er forkert at strække ud, eller trække vejret dybt eller lignende. Men når man tager en hedensk måde at tilbede afguderne på og brænde karma af (for at realiserere sig selv) og istedet siger det handler om at tilbede den treenige Gud, så har man indført en hedensk tilbedelsesmetode i kirken. Det er ubibelsk og ikke acceptabelt i kristne kredse, og deri ligger kritikken fra både mig og mange andre.

Rie Skårhøj viser selv på sin hjemmeside at når du siger følgende i din video:

“Kristen yogafaith er ikke hinduistisk yoga”

Så har du ikke ret. For sproget på Ries side er hinduistisk, tilgangen er hinduistisk og ikke nok med det. Her er et citat fra Ries hjemmeside yogafaith.dk som viser den hinduistiske tilgang:

“Vi anser Jesus for at være den ultimative ‘yogi’. Vi er i hans kærlige hænder, når vi dyrker yoga”

Til dem der ikke ved hvad en “Yogi” er, så beskriver visdomsnettet.dk det som:

“En yogi eller Yogini er et menneske, der praktiserer yoga og dermed bruger yogaens udviklingsmetoder. Det er et menneske, som med overbevisning og efter visse resultater bruger yogas systematiske metoder til selvrealisering og frigørelse som mål.”

Så de anser altså Jesus for at være en der praktiserer yoga og har brug for at realisere sig selv? OK, jeg antager at det vil Rie nok ikke sige de gør, men hvorfor i alverden har de så brug for at skrive noget så tåbeligt om Jesus at han er den ultimative yogi? Det viser en klar og tydelig henvisning til hinduisme, og giver en anerkendelse af andre yogier som bare ikke lige er på “Jesu” niveau. Desuden viser Rie at det jo ikke bare er udstrækningsøvelser, men metoder hun vil have folk til at bruge i deres tilbedelse af Gud. Altså en hedensk tilbedelsesmetode i kirkeligt regi.

Dertil viser både du og Rie i jeres videoer at I er klar over at yoga er hinduistisk og er farligt. I siger så at man kan udskifte dele af den, og så gøre den kristen. Så I ved godt at yoga er farligt, og alligevel anbefaler I folk at lege med ilden! Det synes jeg ikke er noget der er passende for en kirkelig leder at gøre. En kirkelig leder skal hjælpe folk med at holde sig fra ilden.
Der er mange andre ting jeg kunne komme ind på, såsom at I skader folk med en svag tro, som netop kommer fra det nyreligiøse, jamen hvorfor vil I så skade dem? Og sådan er der flere andre elementer jeg synes er kritisable, men jeg synes heller ikke vi skal gå i petitesser, men istedet fokusere på det væsentlige.
Det væsentlige er at I på Dansk Oase har åbnet op for djævelen, ved at give plads til folk der ikke prædiker evangeliet, men istedet udøver synkretisme og vranglære. Her drejer det sig om yoga, som ikke bliver bedre bare fordi man kalder det yogafaith. Jeg ville være så glad hvis det var evangeliet I fokuserede på, som du jo faktisk viser i videoen at du forstår. Men hvorfor fokuserer I så ikke på evangeliet om Jesus Kristus istedet for alle mulige mærkværdigheder som i bedste fald bare bliver en dans omkring den varme grød, og i værste fald er dæmonisk? Hvilket ikke er mine egne ord, men noget jeg citerer fra andre.

Dialogmøde
Jeg ville rigtig gerne være med til det dialogmøde I har planlagt kl.15.00 på søndag, og igen synes jeg det er et godt initiativ at I giver plads til dialog om dette. Men jeg er desværre andet steds på det tidspunkt og har ikke mulighed for at være tilstede. Jeg håber dog at I selv indser at disse ting ikke bør have nogen plads på det man kalder en kristen lejr, medmindre man istedet kalder det for en tværreligiøs lejr, som en facebookdebattør antydede man burde kalde det. Og jeg tror også der er andre der kan give gode argumenter for hvorfor det ikke burde have plads.

 

Til dem der ikke kender til det som debatten har handlet om, kan man læse mere på disse links:http://sand.omvendelse.dk/djaevelen-gar-frit-omkring-hos-dansk-oase-5234.htm

Og her:http://sand.omvendelse.dk/bliver-jeg-mere-hellig-af-at-straekke-ud-med-gud-5241.htm

Share on Facebook

2 Responses to “Åbent brev til Ruben Dalsgaard fra Dansk Oase”

  1. Ruben Dalsgaard Says:

    Jeg er blevet gjort opmærksom på at mit svar på dette brev ikke var til at finde, det burde vist være blevet lagt her. Hermed rettet.

    Kære Rene Vester
    Tak for dit brev.
    Lad mig lige begynde med at sige, at den video, som vi har lagt ud, ikke som sådan er tænkt som et svar på dine indlæg. Den er rettet mod deltagere på SommerOase og navnligt dem, som er skeptiske eller bekymrede over YogaFaiths tilstedeværelse der.
    Jeg har bevidst hold mig ud af debatten på facebook, da jeg oplever at hverken tonen eller formen er særlig gavnlig for en samtale mellem kristne brødre.
    Det er min oplevelse af debatten, at uenigheden indtræder omkring om hvorvidt noget, som tidligere har været knyttet til en bestemt betydning eller har brugt som redskab i en bestemt gudsdyrkelse, kan tømmes for dette indhold og bruges til et andet formål. Jeg kan læse, at vi er enige om at udstrækninger og dybe vejrtrækninger ikke i sig selv dæmoniske. Derfor må humlen så at sige ”sidde i hovedet” – i bevidstheden om at disse bevægelser er en del af dyrkelsen af en afgud og i de ord, der benyttes i sammenhæng med dem. Og det store spørgsmål bliver vel så, om man kan kalde disse bevægelser tilbage til deres tidligere renhed.
    Det mener jeg godt at man kan i kraft af den sejr, som Jesus vandt ved sin død og opstandelse og i kraft af at evangeliet om Jesus nu forkyndes forbindelse med disse bevægelser. Men den store udfordring i forhold til dette, er folks belastede samvittighed. Den kommer jo netop fra deres bevidsthed om, hvad disse bevægelser har været knyttet til. Den problemstilling står meget tydeligt frem i 1. kor. 8-10. Derfor er der behov for stor visdom, når man arbejder med mission på denne måde og ikke mindst: stor kærlighed. Deri er jeg helt enig med dig. Men jeg drager altså en anden praktisk konsekvens, og den kan naturligvis anfægtes (hvilken den også bliver ). Og det gør jeg bl.a. fordi kaldet til at være i mission også for mig er en vægtig dagsorden.
    I forhold til din pointe om ikke at bede som hedningerne, som Jesus fremhæver i bjergprædikenen, er det en supervigtig pointe fra Jesu side: at vi ikke høres for vores mange ord. Altså at vores bøn og åndelige praksisser ikke skal være forsøg på at hellige os selv. Tak for påmindelsen om det, vi kan alle komme til at falde for den fristelse. Men jeg kender ingen inden for DanskOase (eller YogaFaith), der bevidst tænker at vores bøn eller spiritualitet helliger os selv. Det er en meget uevangelisk tanke. Det kan kun Gud gøre.
    Du fremhæver selv sætningen fra YogaFaith.dk: ”Vi anser Jesus for at være den ultimative Yogi”. Jeg synes egentligt, at det er et godt eksempel på hvordan man arbejder med kontekstuel mission. Mennesker mødes med et sprog, de forstår for at åbne en samtale om Jesus. Det er helt klart, at en sætning som den, er en ”start-sætning”, et forbindelsespunkt, som kan lede ind i en dialog, hvor der bliver kaldt til sand omvendelse og tro på evangeliet. Jeg mener, at det svarer meget til den måde Paulus agerer på Areopagos i Ap.G. 17, hvor han modigt tager udgangspunkt i en af deres altre og i øvrigt holder en prædiken uden at nævne Jesu navn. Det må vi ligeledes forstå som en ”start-sætning”. Ellers burde vi være bekymret for Paulus lære. Dog er der en vigtig pointe at lære fra Paulus ageren på Areopagos: at han ikke er bange for at bringe det kontroversielle og kultur-konfronterende på banen. Det er en afgørende prøvesten på om missionsinitiativer som YogaFaith er på ret kurs.
    I det hele taget har det ærgret mig, at den dagsorden omkring mission, der, for mig at se, legitimerer tiltag som disse, i så lille grad anerkendes af kritikerne. Vi opfordres til ”bare at forkynde evangeliet i stedet for at gøre sådanne ting”. Men grunden til at YogaFaith findes, er jo netop for at forkynde evangeliet for danskere, som ikke har hørt det før. Jeg har det fint med at diskutere gode og dårlige måder at drive mission på. Men det at anerkende dagordnen, ville være et meget konstruktivt udgangspunkt for dialogen.
    På samme vis er det også meget ødelæggende for en konstruktiv dialog, når den indledes, som du gør det, med at erklære at ”retfærdiggørelse af tro alene ikke er et essentielt punkt” for DanskOase. Det er direkte usandt. Ja, vi vurderede anderledes end du i forbindelse Cantalamessas besøg, men det gør os absolut ikke ligeglade med det centrale punkt, som vores tro står og falder med. Jeg vil gerne i dialog, men den skal være ordentlig og respektfuld.
    Jeg håber at du får en velsignet sommer, hvor den fører dig hen.
    Guds fred.
    Ruben

  2. Morten Christensen Says:

    Debatten ledte mig til at til at tænke på denne prædiken af Charles Spurgeon om den samaritanske kvinde Jesus møder ved Jakob’s brønd: http://www.spurgeon.org/sermons/0695.htm

    Her et lille uddrag:

    Furthermore, the Savior goes on to say that they who worship God are to worship him “in spirit.” No longer with the visible sacrifice of a lamb, but inwardly trusting in him who is the Lamb of God’s passover; no more with sprinkled blood of goats, but heartily relying upon the blood once shed for many; no longer worshipping God with ephod, breastplate, and mitre, but with prostrate soul, with uplifted faith, and with the faculties not of the body but of the inward spirit. We who worship God under the Christian dispensation are no longer to fancy that bodily exercise in worship profiteth anything, that genuflexions and contortions are of any value, but that acceptable worship is wholly mental, inward, and spiritual.
    But he adds, lest there should seem an omission in the description, “must worship him in spirit and in truth;” for though we should profess to worship God only with the spirit and so despise forms, yet unless the soul shall truly love, and really adore, and sincerely bow, our worship will be as unacceptable as though it were formal and outward. See then, brethren, putting the whole three together, the worship under the Christian dispensation which God ordains, and which he accepts through Christ Jesus, is a worship distinguished by an inward vitality from the outward worship of the carnal mind. It is the worship of a child towards a father, feeling within himself a kinship with the divine; it is a worship wrought in us by God the Holy Ghost, because the Father has sought us out and taught us how to worship him. It is a worship which is not outward, but of the inner man, and occupies not hand, eye, and foot, but heart and soul and spirit: and it is a worship which is not professional and formal, but real, hearty, earnest, and so acceptable before God.

    Gud velsigne jer

Leave a Reply