På Facebook oplevede jeg for et par dage siden at se et billede fra et fængsel i Rumænien hvor Moses Hansen havde været at prædike. Det var også Moses Hansen som havde lagt billedet ud på sin facebook-profil. Ordene til billedet var følgende:

” Der var ca. 140 fanger, der rejste sig for at tage imod Jesus. De bad alle med på frelsesbønnen.”

Det bedrøvede mig at denne gamle evangelist faktisk troede at man bliver frelst af at gentage en bøn, som han så i dette tilfælde har kaldt frelsesbønnen. For der findes ikke en sådan frelsesbøn i bibelen. Der står ingen steder i bibelen at man skal gentage en bøn, og så bliver man frelst. Det er en idé som først er kommet ind i kirken indenfor de sidste 150 år, og er ikke en vi ellers finder i historisk kristendom. At påstå den frelser er ligeså dumt og ubibelsk som at påstå at barnedåben frelser. Derfor valgte jeg at give en kommentar til Moses Hansens billede som lød sådan her:

”Der står ikke noget i bibelen om at man bliver frelst ved at bede en bøn. Der står man skal omvende sig og få Jesus som Herre. At gentage en bøn er ikke en bibelsk måde at blive frelst på. Det svarer til at påstå dåb frelser. Vi er altså nødt til at lade bibelen definere hvordan man bliver en kristen, ikke vore traditioner.”

Så kom den sædvanlige bunke af religiøse bemærkninger fra folk som er så blinde overfor at denne idé er mere traditions baseret, end den er bibelbaseret. Det havde jeg sådan set forventet, folk bryder sig som regel ikke om at få noget modsat at vide i forhold til det man er vant til at høre i kirke. Særlig ikke hvis man får at vide at det man bygger på er baseret på menneskers ideer og ikke på Guds. Jeg forsøgte i debatten at gøre opmærksom på problematikkerne ved at bruge denne såkaldte frelsesbøn, da den kan give folk en falsk tryghed. En tryghed som visse præster ovenikøbet prøver at prakke folk på. Jeg ved om folk der har gået til deres kirkeleder og sagt de var i tvivl om de var kristne, og så blevet spurgt om de da ikke havde bedt frelsesbønnen, som om den skulle frelse nogen.
Men så kom Moses Hansen også med en kommentar. I stedet for at svare på det jeg kommenterede på, så talte han dog udenom, og viste at han ikke havde til hensigt at forholde sig til om frelsesbønnen var bibelsk eller ubibelsk. Senerehen begyndte han at komme med stråmænd som dem her:

”Rene, da du ved, hvordan det skal gøres 100% rigtigt, så tag du til Rumænien og gør det på den perfekte måde.
Du må undskylde, at jeg bare er et skrøbeligt lerkar med hjerte- og lungeproblemer, der rejser til Rumænien og forkynder Evangeliet for fanger.”

Det er desværre et ret typisk svar det her. I stedet for at forholde sig til skriften så får man at vide ”ja når du nu gør det på den 100 % rigtige måde så kan du jo gøre det”. Undskyld mig, men jeg bliver altså målløs når jeg hører eller ser en der kalder sig en Jesu tjener og som skulle have tjent Herren i flere årtier bruge så lavt et argument. Det er et tegn på mangel på modenhed i tjenesten. For sagen er ganske enkelt den at jeg på intet tidspunkt har erklæret at jeg gør tingene 100 % rigtig. Men jeg har skrevet dette, at frelsesbønnen er en ubibelsk metode og den skal ikke bruges. Men det ville Moses ikke forholde sig til. Nu bliver jeg i stedet anklaget for at det er det rene vanvid jeg skriver, men ok Moses vil ikke forholde sig til hvad skriften viser, og har i stedet vist at han er langt mere drevet af den traditionelle måde at gøre det på, end af bibelens forskrifter. Jeg vidste i forvejen godt at Moses er lige lovlig ekstrem i nogen henseender, og det synes jeg egentlig også der må være plads til, til en vis grænse. Men når det så tydeligt er kirketradtion over bibelen som bestemmer hvordan han prædiker for folk, det havde jeg i min naivitet ikke regnet med.
I debatten var der nu en masse rygklappere som gav Moses det ene skulderklap efter det andet, han er åbenbart for hellig til at man kan give en bibelsk kritik. Men der var dog også en anden person som skrev noget fornuftigt og kunne forklare hvorfor denne frelsesbøn ikke er bibelsk funderet, hvilket var en glæde at læse. Til ham skrev Moses endnu et forsvar for hans metode (dog uden bruge af bibelen i hans argument), og sluttede så af med spørgsmålet:

”Har DU da noget bedre forslag at gøre det på?

Det er det spørgsmål jeg vil give Moses Hansen svar på her.


Kære Moses
Der er en bestemt metode som er et bedre forslag end den med frelsesbøn som du har brugt over for de fanger i det rumæsnke fængsel. Men lad mig lige starte med at gøre opmærksom på at jeg ikke har noget problem i at tro at nogen af de fanger blev frelst, men ikke på grund af frelsesbønne, men i stedet på trods af. Men det er ikke en undskyldning for at bruge den, så lad os istedet finde ud af hvad Gud mener vi skal gøre. 
Det er enkelt at finde ud af hvad vi skal gøre for vi kan gå til bibelen og se det der. Vi skal gøre som Jesus siger, og som Paulus, Peter og de andre apostle og disciple gjorde. Her er hvad der står Paulus og Barnabas gjorde i apostlenes gerninger 14.21:

”De forkyndte også evangeliet i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonion og Antiokia.”

De forkyndte evangeliet, og hvis du har en god bibelordbog så prøv at slå evangeliet op som ord, og se eksempelvis hvor mange gange det dukker op I apostlenes gerninger, og se hvor tit der bare står at de forkyndte evangeliet.
Der stod ikke nogen steder at de fik folk til at bede en frelsesbøn. Der står de forkyndte evangeliet. Hvorfor så det? Fordi det er den del der er de kristnes opgave, men at frelse er Guds opgave. Du Moses kan ikke lede nogen til frelse, og det kan jeg heller ikke. Det er kun Guds ånd der kan gøre det. Men vi kan noget andet og det er det vi er blevet befalet at gøre, nemlig prædike evangeliet.
Men nu kan jeg godt forstå at du så er lidt i en ”men hvad skal jeg så gøre for at få dem frelst?”. Forstår godt din nød for dem, den er god og behold endelig den! Men du kan kun prædike evangeliet og være god imod dem og høre på dem hvis de vil tale med dig, men du må stole på at Gud virker ved sin Helligånd og lader Ham drage på dem, overbevise om synd og lade dem forstå at kun ved omvendelse til Jesus Kristus kan de få deres synder forladt. Kun ved at tro på Jesu fuldbragte offer på korset og få Jesus som Herre kan de få lov at leve det nye liv i Kristus og få en frihed der er større end den de har både i og udenfor det fysiske fængsel.
Kære Moses Hansen, du kalder dig selv en karismatisk kristen. Hvis du virkelig mener du er det, så vis du stoler så meget på Helligånden at du tror Guds ord nok til at din opgave er at prædike evangeliet, og så vil Gud gøre resten igennem Hans ånd. Hvor mange der så bliver frelst er hverken din eller min sag at vurdere, det ved Gud langt bedre end os.

Hvis du har adgang til Facebook, kan du se hele tråden her: https://www.facebook.com/#!/photo.php?fbid=10150981612559206&set=a.10150974654849206.441492.666864205&type=3&theater

Share on Facebook

5 Responses to “Åbent brev og svar til Moses Hansen”

  1. Jens Linde Says:

    Sydstatsbaptisterne i USA har lige haft ‘synderens bøn’ til debat…

    http://www.christianitytoday.com/ct/2012/juneweb-only/baptists-sinners-prayer.html?paging=off

  2. René Vester Says:

    Det kan godt være de har det (ja jeg har læst det) men sagen er den enkelte at sydstatsbaptisterne ikke er en autoritet, ligesom hverken paven, Manu Sareen eller Tonny Jakobsen er en autoritet. Det vil sige deres ord er ikke nødvendigvis rigtige bare fordi de siger det. Det er bibelen der er autoriteten, og det viser sig så at Moses Hansens autoritet (som ret mange andre) ikke er bibelen, men en tradition der kun kan findes i nyere del af kirkehistorien og har sit udgangspunkt i Charles Finney en mand som ovenikøbet prædikede en afart af pelagianisme. Finneys metode var ubibelsk, men desværre husker folk ham for hans ubibelske metoder som om de var bibelske. Han erkendte faktisk i sin alderdom at have gjort det forkert, da han kunne se konsekvenserne af hans forkerte præsentation af evangeliet. Han burde blive husket for den del istedet for den første del.
    Men tilbage til udgangspunktet, frelsesbønnen har ikke sit udspring i bibelen, men i en opstået kirkelig tradition. Den er ligeså frelsende som barnedåben, dvs den frelser ikke nogen. Det er os der skal prædike evangeliet, det er Gud der kalder og det er Gud der føder folk på ny ved sin Helligånd. Folk der bruger denne frelsesbøn viser de ikke stoler på at Guds Ånd virker. For hvis de virkelig troede på Helligåndens virke, så ville de også kunne lade det være Gud der gjorde det Han har sagt Han vil gøre, istedet for at lege dårlige fødselshjælpere der går mere i vejen for Guds værk end de reelt hjælper til.

  3. Jens Linde Says:

    David Platt deler din bekymring, René – og med nogle af de samme argumenter. Han har skrevet et – meget langt – indlæg om det:
    http://www.christianitytoday.com/ct/2012/juneweb-only/david-platt-sinners-prayer.html?paging=off

  4. Anders Sonesson Says:

    “For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.”

    Rom. 10,9

    Helligånden for fangerne til at tro, og Moses får dem til at bekende det med deres mund.
    Kan ikke se det store problem?

  5. René Vester Says:

    Du må forstå den tekst udfra hvordan man forstod den under romerrigets tid, og uden at den bliver til modstrid med resten af bibelen. Det har jeg givet en forklaring på i slutningen af dette indlæg: http://sand.omvendelse.dk/hvorfor-er-frelsesbonnen-er-ikke-bibelsk-4230.htm

Leave a Reply