11
Oct

For nogle år siden tabte jeg mig en del kilo. Det gjorde jeg fordi jeg havde for usundt og ikke taget nok hensyn til det min krop kunne overkomme at indtage. Mit BMI var derfor i den forkerte ende af skalaen. Så jeg valgte at ændre på mine spisevaner, og samtidig bevæge mig mere. Efter et stykke tid kom jeg ned på en vægt som svarer til det mit BMI skal ligge på. Men hvorfor var jeg blevet overvægtig? Jo, jeg havde simpelthen vænnet min krop til at spise pommes frites, lyst brød, chokolade, chips og sukkermættede sodavand m.v. Ting som jeg vidste var usunde i forvejen, men fordi jeg spiste mere og mere af dem, opstod der en tilvænning som gjorde at min krop efterspurgte mere og mere af disse varer. Jeg måtte i stedet gøre en indsats for at få nogle bedre vaner, og arbejdede på at få smag for mere sunde fødevarer, dog uden at blive ”religiøs” omkring det. Så i dag, er jeg superglad for fuldkornsbrød (jeg kan nærmest ikke få mig selv til at spise lyst brød). Jeg spiser kun sjældent pommes frites, og chipsindtaget er ret lavt. Til gengæld spiser jeg stadig ost med glæde og laver selv min mayonaise, og har intet problem i at bruge bacon i maden. Men jeg er det man vil kalde normalvægtig i min aldersklasse.

Kirkens problem
At vi mennesker kan vænne vores smagsløg til at efterspørge usunde fødevarer i stedet for de sunde varer er alvorligt nok. Men der er et sted hvor det er langt mere alvorligt. Og det er i kirkerne. For sådan som jeg levede med usunde fødevarer er der i dag mange kirker der lever i med vranglære. De spiser forkert, særlig af for meget amerikansk letfordærvelig ”christianity”, som ikke ser ud til at koste ret meget. Det sniger sig ind og sætter sig som fedt op af de vitale dele af kirken, og det er også der omkostningerne viser sig. Ligesom fedtet havde sat sig rundt om mine tarme, og mine indvolde, har vranglære sat sig på mange af kirkens folk. Men på en måde så de ikke kan se at det skulle være noget galt med det. De siger måske at der kan være problemer her og der, men det nok ikke er så alvorligt. Ligesom jeg selv havde svært ved at se at min fedme var et problem, så har mange kristne svært ved at erkende at vranglære er et problem i dag. Og årsagen er ganske enkel. Som jeg elskede at spise croissanter, stegt flæsk og friturestegte pommes frittes m.v. således elsker mange af disse folk også den vranglære som de i dag spiser gladelig af. De ønsker ikke at give slip på den, fordi den smager godt. Men det er stadig vranglære, og konsekvenserne af vranglæren er så stor at selv verden kan se at disse kirker gør det forkert. Og selv når det sker, vælger mange stadig at holde fast i vranglæren. Hvor ville det dog være rart hvis der var kirker som kunne se at ”vranglærens fedt” som de har hængende på sig, ikke er til gavn, men kun er med til at nedsætte deres effektivitet. I værste fald vil det dræbe dem. De skulle tage og begynde at spise rigtigt i stedet. Ved at spise det som kirken har fået besked på er kirkens mad, nemlig Guds ord. Den bliver vi ikke fedladne af, den holder os i stedet sunde og stærke, og er det ikke meget bedre?

 

Her er lige et eksempel fra et verdsligt satireprogram der ikke har svært ved at se når kirken gør det forkert. Det burde vi faktisk heller ikke have svært ved at se, når selv verden kan se det.

Share on Facebook

Engang spurgte Jesus sine disciple om hvem folk sagde at Han er. Svarene var sådan set positive nok for disciplene havde hørt at folket troede Han var Johannes Døberen, Elias eller en af de andre profeter der var vendt tilbage. Så mange folk troede ganske rigtigt at Jesus var sendt af Gud. Men så er det at Jesus kom med sit berømte spørgsmål: ” Men I, hvem siger I, at jeg er?” i Mattæus 16.15. Hvortil Peter kom med sin ligeså berømte bekendelse: ” Du er Kristus, den levende Guds søn”.

Hvis en jøde hørte det blive sagt dengang at Jesus var den levende Guds søn, så ville man forstå at det var det samme som at påstå at Jesus er Gud. For i en jødes øjne var det ikke mindre værd at være Guds søn, end Gud selv. Med andre ord, bekender Peter at Jesus er Gud der er blevet menneske og er kommet ned til os. Den bekendelse får Peter ros for af Jesus. Men det som også er værd at lægge mærke til her er at folket havde ret mange meninger om hvem Jesus var. Og selvom det ikke engang var negative meninger, så var det ikke nogle som kunne hjælpe dem. De havde faktisk et forkert billede af Jesus. For profeterne og Johannes Døberen kunne ikke frelse dem, kun Jesus Kristus.
Alt for mange i dag har også et forkert billede af Jesus. De kan sagtens have et billede af Jesus som en vis mand, en flink mand, en stor filosof, eller en spændende retoriker. Nogle kan tilmed mene at det var Gud der sendte Jesus, men alligevel have et forkert billede af hvem Han er.

Der findes folk i Islam, i jødedommen, ja også i hinduismen og buddhismen som har stor respekt for Jesus, og anerkender Jesus som en vigtig og god person i verdenshistorien. Men hvad nytter det hvis man ikke kan se at ens synder gør at man er skyldig til evig fortabelse, og ikke kan se at den Jesus de respekterer så meget, er den eneste der kan frelse dem?

Nogle gange bliver jeg lidt trist over at høre om folks anerkendelse og respekt for Kristus og for kristendommen, for det hjælper dem ikke noget, medmindre de tager imod Guds frelse og omvender sig fra deres synder. Man er nødt til at nå til erkendelse af at Jesus er den eneste der kan frelse en, og at Jesus ikke bare er en inspirerende eller fascinerende person. Hvis ikke man kan se det, så er ens tro på Jesus ikke noget værd, for det er ikke en frelsende tro. Vi er nødt til at tro på den Jesus som bibelen viser, og det er den samme Jesus som Peter bekender han tror på. Så lad os pege på den sande Jesus, Ham som kan frelse os, og ikke bare en Jesus som lyder klog, eller rar og som de fleste kan lide. Det er så vigtigt at have et sandt og fuldt billede af Kristus, og ikke et halvt som ikke viser hvem Han virkelig er.

Share on Facebook

Der var engang en kvinde fra den karismatiske bevægelse der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville have jeg skulle prædike ligesom hun gjorde. ”En Jesus der elsker dig præcis som du er” var det budskab hun ville levere, selvom hun udemærket godt vidste at det ikke var sandt. Hun vidste nemlig godt at synd er brud mod Guds lov og at straffen var evig dom i Helvede. Men hun var overbevist om at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende. Men hvis Jesus elsker os præcis som vi er, så var det jo ikke nødvendigt for Ham at betale for vore synder på et kors, for så kunne Han jo bare elske os som vi var. Vi skal jo ikke glemme at korset viser at Gud netop ikke kan elske os som vi er, men for at give os sin kærlighed, måtte Han betale vores straf for at kunne fjerne det som adskiller os fra Ham.

Det gider man da ikke høre på!
Kvindens anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller om det kun var en overfladisk hændelse. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Så hvorfor lavede Jeremias ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre.

Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Hun troede ikke på Helligånden
Men hvorfor skrev jeg så at det var en karismatisk kvinde der kontaktede mig? Er det et problem at hun kom fra den karismatiske bevægelse da? Nej, det behøver der ikke være. For der er mange dejlige kristne i de miljøer. Men hende her som påstod at hun troede på Helligåndens virke, viste med hendes snak at hun netop ikke troede på Helligåndens virke. For hvis hun virkelig troede at Helligånden virker i dag, så burde hun af alle også tro på at det kun er ved Guds Ånds hjælp at folk er villige til at høre evangeliets sande budskab. For hun har jo ret i at menneskeligt set så ønsker vi ikke at vide vi er syndere og fortjener Helvedes straf. Det er da bestemt ikke rart at høre på. Men hvis Gud virker ved sin Ånd, så kan vi netop godt tage imod dette budskab, og Jesus siger det jo selv i Joh. 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”

Vi har altså netop brug for at Gud drager ved sin Ånd hvis vi skal være i stand til at tage imod budskabet om frelse fra Jesus Kristus. Desværre mente denne dame ikke at det var Helligåndens opgave, hun mente at det var noget ganske andet Helligånden skulle. Såsom underlige mærkværdige oplevelser som ikke er grundet i bibelen.
Men bibelen viser at Helligåndens opgave er at overbevise om synd, retfærdighed og dom og pege på Jesus, og vores opgave er også at tale om synd, retfærdighed og dom, og pege på Jesus. Så der er god grund til at vores forkyndelse skal være bibelsk også selvom det kan være svær at høre på. For hvis Helligånden samtidig virker så kan det betyde at Gud frelser mennesker. Og er det ikke det vi ønsker?

Share on Facebook

Forestil dig at du er til jobsamtale, fordi du er på udkig efter et nyt job. Samtalen foregår mellem dig og direktøren for den virksomhed som du søger stilling hos, og den forløber sådan her:

Direktør: Goddag, værsgo at sid ned, så skal jeg fortælle dig om vores virksomhed.

Dig: Jo tak skal du have, og tak for at jeg måtte komme til samtale.

Direktør: Vores virksomhed er en rigtig glad virksomhed. Folk er så glade for at være her. Så det er jeg også sikker på at du vil synes.

Dig: Det lyder spændende, hvorfor synes de ansatte det?

Direktør: Uha, det er der rigtig mange årsager til. Vi har sørget for at der er gode vilkår for vore ansatte. De får de bedste stole at sidde i. Der er ovenikøbet Arne Jacobsen møbler i kantinen. Og nu vi er ved kantinen, den er helt fantastisk. Vi har haft ansøgere til vores virksomhed udelukkende fordi de har hørt om vores kantine. Men det er også Claus Meyer vi har ansat til at stå med ansvaret for den afdeling. Du ved ham kokken fra fjernsynet ikke?

Dig: Nå ham, ja ham kan jeg godt huske. Men det lyder da spændende.

Direktør: Jamen du har ikke hørt det bedste endnu. Hver uge kommer der en massør ind til dig og sørger for at løsne op i dine muskler. Du behøver heller ikke længere tænke på tøjvask og indkøb. Det har vi folk til at ordne. Bare tag tøjet med på arbejde, også det der skal kemisk renses, og send din indkøbsseddel til personaleindkøbsafdelingen, så ordner vi også det det for dig. Det er en del af din løn. Nå ja nu vi er ved lønnen, så får vi rigtig gode lønninger herinde. Udover gratis hjemmepc, bredbånd og betalt mobiltelefon, så får du en løn der ligger 25 % over andre i branchen.

Dig: Det lyder jo rigtig godt det her. Jeg kunne godt blive interesseret i at arbejde sådan et sted som her. Men hvad går jobbet egentlig ud på, for det stod der ikke rigtig noget om i jobannoncen?

Direktør: Aarh det skal du ikke tænke så meget over. Det skal du nok finde ud af lidt senere i forløbet. Bare tænk på at du skal have det godt og være en tilfreds og glad medarbejder.

Dig: Men jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvad det er for arbejdsopgaver jeg skal påtage mig. Er der eksempelvis noget jeg skal gøre mere ud af end jeg har gjort før på nogen områder? Eller er det et job der er rettet til en som mig?

Direktør: Du behøver slet ikke tænke i de der baner. Du skal nok finde ud af det med indholdet når du engang er startet. Det er helt normalt at folk først finder ud af det senere.

Dig: Ja det kan godt være, men det er da unormalt at man ikke har et eller andet billede af hvad det er man skal arbejde med. Jeg kan da ikke starte i en virksomhed, udelukkende på baggrund af at folk er glade.

Direktør: Hvorfor ikke det, er du ikke lidt snæversynet nu?

Dig: Nej jeg prøver bare at være realistisk. Jeg synes at det med frynsegoderne lyder rigtig godt. Men hvis jeg finder ud af at arbejdsopgaverne ligger langt fra mine kompetencer, så vil jeg jo ikke blive tilfreds, og heller ikke jer.

Direktør: Vil du have jobbet eller ej?

Dig: Ikke hvis du ikke kan fortælle mig hvad jobbet indeholder.

Direktør: Jamen det er dig der siger nej til dit livs mulighed.

Dig: Det er meget muligt, men jeg er så realistisk at jeg godt vil vide hvad præcist det er jeg siger ja til!

Er det sådan vi prædiker
Og her stopper samtalen. Det lyder måske som en skør jobsamtale, men den måde som direktøren her forsøgte at sælge et job, er desværre den samme måde mange kristne forsøger at sælge kristendom på. Vi fokuserer kun på det man kan kalde frynsegoderne. Vi glemmer at fortælle kernebudskabet i evangeliet. Ja flere vælger endda at undgå kernebudskabet da man er bange for det skræmmer folk væk. Vi vil hellere sige: Du bliver lykkelig med Jesus. Men vi vil ikke sige: Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, for at undgå Guds vrede. Vi vil hellere sige: Jesus kan helbrede dig. Men vi vil ikke sige at Jesus vil frelse dem fra evig smerte i Helvede, hvis de giver deres liv til Ham. Er der noget at sige til at dem der begynder at komme i kirkerne hurtigt forsvinder igen. De har fået en dårlig varebetegnelse for hvad kristendom er, og hvis varebetegnelsen ikke lever op til det man leverer, så bliver folk slemt skuffede. Vi tror ikke at folk vil høre det sande uforfalskede evangelium, så vi giver dem et andet budskab end det bibelske.
Men hvis vi vil have folk bliver overgivne kristne, og vil have at de kommer i kirken fordi de kan se det er godt for kristne at mødes om Jesus, så er vi nødt til at fortælle folk hvorfor de har brug for at omvende sig fra deres synder og bede Jesus om at frelse dem. Hvis vi kun giver dem overfladiske budskaber som folk ikke kan bygge deres liv på alligevel, så er vi ikke bedre end direktøren her som kun ville fokusere på frynsegoderne i stedet for kerneproduktet. Lad os istedet give folk det vigtigste budskab bibelen har, og det er evangeliet om frelse til syndere.

Share on Facebook
22
Aug

De fleste mennesker i Danmark opfatter ikke sig selv som syndere. De fleste af os synes jo, at vi er gode mennesker. Specielt når vi sammenligner os med naboen eller hende på arbejdet, der altid bagtaler andre eller ham Peter Madsen, der sidder i fængsel for et mord begået på en ubåd. Vi kan jo altid finde nogen der er værre end os selv, og det må jo så betyde at vi er gode nok. Eller hvad?

For at finde ud af, om man er et godt menneske, er det ikke godt nok at sammenligne sig selv med andre mennesker. Vi er nødt til at sammenligne os selv med Guds lov. Den kan vi se i “De ti bud”.

De ti bud er Guds standard for, hvordan et menneske skal leve. Hvis man har overholdt dem alle, så er man god nok til at komme i himmelen, hvis ikke er man ifølge bibelen en synder, og så er man dømt til helvede som er det sted hvor der er evig pine, evig straf og intet håb om at komme ud derfra. Så find ud af, om du er god nok til at komme i himmelen, eller om du er dømt til evig fortabelse i helvede.

Budene
Lad os prøve at gennemgå nogle af budene. Der står i de ti bud, at du ikke må lyve. Har du nogensinde løjet? Hvis du har, er du så ikke en løgner? Jamen, tænker du måske, det er da ikke så alvorligt at lyve engang imellem. Men bibelen siger, at alle løgnere skal dømmes til evig ild (Åb. 21.8).

Der står også, at du ikke må stjæle. Har du nogensinde stjålet? Det er lige meget, om det er en stor eller lille ting, du har stjålet. Hvis du har stjålet, så er du en tyv. Narrh, tænker du måske, det var jo lang tid siden, jeg gjorde det, det er jo ikke noget, jeg gør mere. Desværre er du stadigvæk skyldig – en morder er stadig en morder, selvom det er ti år siden, han har begået mord. Ligeledes er det også med tyveri. Så har du stjålet, så er du en tyv.

Der står i de ti bud, at du ikke må begå ægteskabsbrud/utugt. Men Jesus siger, at bare man har kigget på en anden med lyst, så har man begået utugt i sit hjerte og står ligeså skyldig overfor Gud, som hvis man reelt set havde dyrket utugt.
Selvom der er flere bud, så tror jeg at alle der har læst det her, kan se at de har brudt Guds bud. Der skal ikke meget til førend det bliver tydeligt at se vi alle har overtrådt Guds hellige lov, men selvom vi alle har gjort det, så står vi personlig til ansvar overfor Gud. Vi kan ikke bare sige; Jamen det er der så mange andre der også har gjort”. At overtræde Guds lov er alvorligt.

Et andet ord for synd
Det græske ord for synd er hamartia (det nye testamente er skrevet på græsk). Hamartia kan udover synd også oversættes til fornærmelse, krænkelse og lovovertrædelse. Der er nogle præster, der fejlagtigt siger, at harmatia skal oversættes til at ramme ved siden af. Ligesom hvis man spiller dart, og så rammer ved siden af skiven. Men det er det græske ord hamartano, der betyder dette. Hamartano er ganske rigtigt hamartias grammatiske rod, så de er i familie med hinanden. Men synd er ikke kun at ramme ved siden af. Synd er at fornærme og krænke Gud og at overtræde hans lov.

Det er præcis derfor at synd er meget alvorligt i Guds øjne. Når vi synder, overtræder vi Guds lov og fornærmer ham ved at signalere, at hans lov ikke betyder noget. Vi gør med andre ord os selv til Gud, hvilket også er en overtrædelse af hans lov, for vi må ikke have andre guder end Ham.

Hvad skal jeg så gøre?
Hvis du godt kan se, at du er en synder i Guds øjne, og at du står skyldig overfor ham. Så er du nødt til at omvende dig og tro på, at Jesus Kristus døde for dine synder på korset. Du kan ikke nøjes med at tro på, at Jesus døde for dig, du kan heller ikke nøjes med at bede Jesus komme ind i dit hjerte. Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, som er et oprør imod Gud. Har du svært ved at gøre dette, så er det fordi du ligesom jeg har brug for hjælp til at omvende dig, og den der vil hjælpe os er Gud selv. Så vi har brug for at omvende os, fordi vi er syndere og forbrydere overfor Gud, og vi har tilmed brug for at Gud hjælper os dermed. Så kom til Ham mens du kan, Han er en kærlig og nådig Gud som vil frelse og omvende os hvis vi vender om til Ham og erkender vore synder.

Share on Facebook

Ifølge historien blev Danmark ”kristnet” af Harald Blåtand, da han blev overbevist af et guddommeligt mirakel udført af præsten Poppo. Det siges at Harald Blåtand havde brug for et mirakel til at overbevise ham om at den kristne Gud var bedre end de nordiske, og dengang troede man på at man ved at bære jernbyrd, kunne vise at Gud eller guderne var med en. Jernbyrd bestod i at man med sine bare hænder bar en klump rødglødende jern, og derefter skulle man vise sine hænder frem. Hvis der så ikke var sår, så var det et mirakel og man havde ret, men hvis man fik betændte sår, så havde man uret. Legenden siger at Poppo ikke viste tegn på at være blevet brændt af den rødglødende jernklump, og derfor lod Harald Blåtand sig døbe og erklære danerne kristne.
Ja, smuk historie, lidt ligesom et eventyr faktisk. Men der mangler noget, og så er historien tilmed symptomatisk for visse dele af kirkelivet i dagens danmark. For intetsteds i historiebøgerne hører vi om at præsten Poppo skulle have antydet hvad synd er for noget, og slet ikke noget om at syndens løn er døden og hvis vi dør uden Gud er der kun fortabelsen i vente for os. Intet sted i historien hører vi noget om at Harald Blåtand burde omvende sig fra sin synd og give sit liv til Jesus Kristus. Vi hører om noget så simpelt som et mirakel, og ved ikke engang om historien er sand eller ej. Om den er det er sådan set også sagen ligegyldig, for det var ikke Guds ord der overbeviste Harald Blåtand, men noget andet. Nogle mener det var politiske og økonomiske årsager der overbeviste Harald, og det er der bestemt også noget der tyder på.

Men det største problem her er at legenden her bilder folk ind at det skal være den slags mirakler der overbeviser folk om kristendommen. Det er en historie som nærmest kunne være blevet fortalt af vor tids diverse ”mirakelmagere. For de fokuserer heller ikke på at give folk et klart Guds ord som leder til omvendelse. Nej, de tror det er mirakler der skal overbevise folk om at tro på Jesus. Men de glemmer de vigtigste mirakler, hvis det endelig er at de vil bruge mirakler til dette. De bruger nemlig ikke megen tid på at omtale miraklet at Gud blev menneske og bøjede sig helt ned til os, vandrede med os, blev dømt uskyldigt til at dø en forbryders død på et kors, og der sonede vore synder, og fordi Han var syndfri og Guds søn, opstod fra de døde på tredjedagen og viste at Han har brudt dødens og syndens magt. Det mirakel er langt mere værd at se på, end at en hovedpine eller en smerte i knæet forsvinder kortvarigt (hvilket ikke engang er et mirakel).
Forstå mig ret, jeg har intet problem i at vi beder for syge, for det er bibelsk, og jeg tror også på at Gud helbreder i dag, for jeg har set det, og det er også bibelsk. Men jeg tror ikke på at det er den slags mirakler vi skal bruge til at overbevise folk om hvorfor de må give deres liv til Jesus. Vi har brug for at prædike Kristus for dem, så de kan se hvem Han er og hvorfor de har brug for at give deres liv til Ham. Ellers får vi kun falske omvendelser som Harald Blåtands og andre som valgte kristendommen af de forkerte årsager. Lad os prædike Guds ord så når folk giver deres liv til Kristus, så gør de det af de rigtige grunde, og ikke de forkerte. Lad os prædike Guds ord som Guds ord er, og ikke som vi selv ønsker det er.

Share on Facebook

Jeg har en drøm, og det bedste ved den drøm er, at jeg ved den kan gå i opfyldelse. Nogle vil nok mene at det er en umulig drøm, men det er også en umulig drøm for mennesker. Men det er heller ikke mennesker der vil fuldføre drømmen, selvom mennesker er en del af drømmen.

Min drøm er at Gud vil rejse kristne i dette land som ikke vil acceptere dårlig forkyndelse, som ikke vil acceptere kompromisser med Guds ord på vigtige kernepunkter i bibelen, og som har et brændende ønske og lyst til at forkyndelsen som er i kirken peger på Jesus Kristus, og viser Ham som den eneste og sande frelser!
Min drøm er at kirker vil vende tilbage til dette, og de steder hvor kirken ikke vil dette, at der så vil blive startet kirker de steder som vil det sande evangelium, så sande kristne kan have bibelske samlingssteder.

Er det en stor drøm? Ja, vel er det så, men jeg ved at Gud er større end den drøm, og at Han og kun Han er i stand til at lade den drøm gå i opfyldelse. Ikke fordi det er min drøm, men fordi det er en drøm som er i overenstemmelse med Guds vilje. Derfor kan jeg også bede til Gud om at det må ske, og det kan jeg faktisk bede om af et rent hjerte. Det er ikke alle mine bønner som jeg kan være sikker på er af et rent hjerte (der kan være egoisme inkluderet selvom jeg ikke altid vil indse det), men den her kan jeg være sikker på er det. Og det er dejligt.

Opfyldelsen af drømmen betyder ikke at alle dårlige kirker vil blive fjernet, nej de vil altid være der, for så længe vi er på denne side af livet, vil der også være folk som ikke vil sandheden, men vil vælge en dårlig religiøs kopi af kristendom. Men jeg tror ikke på at det er Guds vilje at folk som virkelig elsker ham skal stå uden kirke. Guds folk skal ikke stå udenfor fællesskabet med Kristi Legeme som er kirken. Derfor tror jeg på at Gud vil sørge for at rejse kirker op som vil Ham. Kirker som har lederskaber som er ydmyge og tør indrømme deres fejl offentligt, og som forstår at det handler om at give Jesus Kristus ære. Det handler ikke om kirkens ære, eller om pastorens ære eller sågar kirkens netværks ære. Der er kun en bestemt person hvis ære betyder noget, og det er Gud!

Jeg drømmer dagligt om dette, og det er en langt større drøm end Martin Luther Kings (selvom den også var god).
Er du parat til at drømme om det samme, og er du parat til at bede Gud om at opfylde den drøm? For jeg ved at det er en drøm som har Guds velbehag, og den drøm ser jeg frem til at se går i opfyldelse. Nogen steder er det allerede startet. For der findes gode kirker hist og her som pibler frem. Kirker der er fyldt med fejl her og der, men ikke desto mindre kirker der ønsker at fokusere på Kristus alene, og ikke gå på kompromis med dem der prædiker et andet evangelium. Så denne drøm er mere end en drøm bare for 2018. Nej, det er en drøm som jeg ønsker skal gælde i meget lang tid. Ja faktisk til Herren Jesus kommer igen og henter sin brud. Drømmer du også?

Share on Facebook

Jesus siger flere steder at alle synder kan tilgives, dog med undtagelse af en. Det er den berømte ”bespottelse af Helligånden”. Det er et emne som har forvirret mange kristne, og tilmed skabt megen unødig frygt. For hvad nu hvis man har begået den synd, så er der jo ikke nogen frelse.
Lige præcis derfor er det ret vigtigt at finde ud af hvad bespottelse af Helligånden er, og hvad det ikke er.
For det første så betyder det ikke at man aldrig kan frelse, hvis man eksempelvis har sagt en sætning som indeholder ordet ”Helligånden” på en negativ måde. Det ville simpelthen være det mest mærkelige at Gud der er så stor på nåde ikke kan tilgive at folk har sagt noget negativt om Helligånden, når Han kan tilgive man taler dårligt om Ham og om Jesus.

Men lad os se på nogle af de skriftsteder hvor det nævnes. Den første gang vi læser om dette er i Mattæus 12.22-32. Her har Jesus helbredt en mand der var besat, således at han både var blind og stum. Efter Jesus helbredte ham, kunne han både se og tale. Det er et mirakel når sådan noget sker. Det her handler ikke om noget smerte der forsvinder, eller en hovedpine der går væk, eller noget andet som ikke kan dokumenteres som et mirakel. Der er tale om et virkeligt klokkeklart spot on mirakel, og alle der så det kunne se det var et mirakel.
Men der var nogen der hadede Jesus så meget at de på trods af dette tydelige mirakel, valgte at påstå det var djævelen der havde helbredt manden. Og her er det så at Jesus siger vers 31-32:

” Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.”

Disse mennesker talte imod det Jesus gjorde på trods af at det var så megatydeligt at det var fra Gud hvad som skete.
Men prøv så at læse hvad der står i Lukas-evangeliet 7.29-30 hvor Jesus siger følgende om Johannes Døberen:
Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes’ dåb. Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
Læg mærke til at der står at farisæerne og de lovkyndige FORKASTEDE Guds plan med dem. Hvad betyder det at forkaste Guds plan? Det betyder ganske enkelt at Gud kaldte på dem, og de tilmed vidste hvad Guds vilje var, og at det var så tydeligt at Johannes Døber var sendt af Gud, at det var tåbeligt at afvise ham som om han ikke skulle være sendt af Gud. Her skal vi huske at Johannes Døberens forkyndelse ikke handlede om ham selv og hans egne oplevelser. Johannes prædikede omvendelse fra synd og pegede på den kommende frelser, og det gjorde han igen og
igen.

Men at forkaste Guds plan med sit liv, når det tilmed er tydeligt at udsendingen er fra Gud, det er reelt set den eneste synd som der ikke er tilgivelse for. Og det er det som Jesus advarer imod. Det er også det eneste der giver mening. For det er ikke alle mennesker der bliver frelst, kun dem der tager imod Guds plan for deres liv. Dem som siger nej til Guds plan går fortabt, og det eneste tidspunkt vi kan sige nej til Guds plan er når Gud kalder på en. Gud kaldte på de lovkyndige og farisæerne og de sagde nej, og påstod tilmed at Jesus var fra djævelen på trods af tegnene og forkyndelsen som var bibelsk. Ergo er der ingen frelse til dem.
De steder hvor Jesus omtaler den utilgivelige synd, så handler det om at afvise Guds plan, når det tilmed er tydeligt at det er Gud der kalder på en.
Det holdt jeg en prædiken om for nogle år siden som man kan høre her nedenunder.

Når bespottelse af Helligånden bliver misbrugt af andre
Når man så ved hvad bespottelse af Helligånden er og ikke er, så er det bekymrende når nogle prædikanter påstår at kritik af dem, er det samme som at bespotte Helligånden. En der har gjort det er manden som kalder sig Guds ”Holy Ghost bartender” som har navnet Rodney Howard-Browne. Han er af flere blevet kritiseret for at det ikke er Helligånden han deler ud af til hans såkaldte lattermøder (bla. kendt fra Torontomøderne o.l.), hvortil han har sagt at folk der kritiserer ham, begår bespottelse imod Helligånden og dermed mister deres frelse.
At man overhovedet kan finde på at sige noget sådan viser at man ikke kan tåle at blive bedømt. Enhver prædikant der ikke tåler at blive bedømt, burde træde ned fra sin prædikestol. For det at prædike betyder også at man er nødt til at lade sig bedømme. Men hvorfor er det så i orden at afvise denne mand, og ikke Jesus?
Meget enkelt, for Jesu mirakler var tydeligvis mirakler som selv en læge ikke ville kunne afvise. Man kunne ikke engang påstå det var placebo. For det andet var Jesu forkyndelse bibelsk funderet og pegede på Gud. Ligesom Johannes døberens forkyndelse også var.
Rodney Howard- Browne og mange lignende prædikanter har ikke nogen tydelige mirakler som kan dokumenteres af læger. Jeg har endnu ikke set nogen brugbar form for dokumentation fra hverken ham, Benny Hinn eller for den sags skyld Torben Søndergaard. Dertil mangler alle disse tre at have en bibelsk forkyndelse. Det som de prædiker er sig selv, og kun meget meget lidt om Kristus. Så nej, at kritisere disse folk er ikke det samme som spotte Helligånden, men at vise hvem der peger på Jesus og hvem der ikke gør. Disse folk har ikke evnet at pege på Jesus i deres forkyndelse og er derfor ikke værdige til at stå på en prædikestol. Prædikantens opgave er at vise at bibelen peger på Jesus, og at det kun er igennem Jesus Kristus at der er frelse. Hvis ikke man gør det, så prædiker man dom over sig selv. Alt for mange prædikanter begår desværre denne fejl. De tror prædikestolen handler om dem selv, og elsker derfor at stå på den så andre kan se dem og se op til dem når de taler om sig selv. Prædikantens opgave er at se væk fra sig selv og ikke sige hvad man selv ønsker, men hvad Gud har sagt i sit ord man skal prædike!

Share on Facebook

Sidste gang skrev jeg om de konsekvenser det har haft at folk fulgte en mand som Christian Hedegaard. Det er bl.a. gået ud over folks tro, folks håb og folks økonomi m.m. I Hedegaards storhedstid var der ikke mange frikirkepræster der turde advare imod ham. Det var som om man var bange for at ”spotte Helligånden”. Hvis de samme præster havde en bibelsk forståelse af hvad det er at spotte Helligånden, så ville det måske betyde at flere turde advare imod en mand som misbrugte sin position.
Men der var også en anden årsag til at man ofte undlod at advare, og det var at man var bange for at folk ville blive sure hvis man advarede imod ”gudsmanden” Christian Hedegaard. Man var med andre ord bange for at der ville være nogle der ville forlade menigheden hvis man sagde noget negativt om Hedegaard.

Spørgsmålet er så om kirken i Danmark er blevet klogere siden da. Og ja, lad mig starte med den gode historie, for Pinsekirkerne og Frikirkenet var i hhv. 2010 og 2012 i stand til at se at frikirkepræsten Christian Laursen fra Byens kirke i Silkeborg var et kæmpeproblem. Man havde ikke engang på det tidspunkter viden om de mest grelle historier derfra. De kom først op senere, dem med seksuel misbrug, og trusler med ild og tændvæske.

Danske pinsekirker og Frikirkenet (som først fik pinsekirken i Silkeborg ekskluderet to år efter pinsekirkerne) kunne se at ledelsesmæssigt var den helt galt i Silkeborg, og eftersom hverken den nu dømte Christian Laursen og hans far ville tage imod formaning og råd.

Så er spørgsmålet i dag hvorfor hverken danske pinsekirker, apostolsk kirke, Frikirkenet o.l. tør gå klart ud og advare imod personen der har overtaget Christian Hedegaards rolle. Mere klart sagt, hvorfor advarer disse ikke tydeligt imod Torben Søndergaard? Når man taler bag kulliserne med præster fra disse steder, så er langt størstedelen af dem enige i at det som sker hos Torben Søndergaard ikke er fra Gud, og man er meget bekymrede for hvad der sker hos Torben. En af årsagerne til det, er at de ved Torben ikke er en mand som er i stand til at samarbejde med andre. Han vil ikke lade sig underkaste sig nogen ledelse, og han vil ikke tage imod bibelsk formaning af andre. Dertil oplever mange af præsterne konsekvenserne af Torben Søndergaards lære. For når folk vender tilbage fra et ophold hos Torbens organisation, så er det igen og igen ødelagte folk de tager imod. Folk der i en periode har levet på en hype som bygger på Torbens ideer om et radikalt kristenliv, som erfarer at det kun var en hype de kunne leve på i en kort periode. Når de så finder ud af at det kristne liv ikke kommer til at ligne det Torben snakker så meget om, så falder deres verden fra hinanden og kirkerne må så samle Torbens menneskelige affald op. Dertil er rigtig mange af dem skuffede over at se at det Torben viser i sine videoer, er meget langt fra det liv han lever i virkeligheden. Der findes youtube-Torben, og hykler-Torben. Hvilket jeg har fået at vide af adskillige personer som har været igennem Torbens maskine.

Men hvorfor advarer Frikirkenet så ikke mere imod Torben Søndergaard? Svaret er meget enkelt, for det første så gør man det ikke fordi man ved, at nogle vil blive stødt over at man advarer imod ”Gudsmanden Torben Søndergaard”. Så det er den samme grund som den man brugte til at undgå at advare imod Christian Hedegaard. Man er bange for at folk forlader menigheden i vrede over at man taler negativt om denne ”gudsmand”.
Men der er også en anden grund, og det er at Torben Søndergaard og hans organisation ikke er medlem af Frikirkenet. Det var også et argument Frikirkenet brugte under Hedegaards storhedstid, til at lege ”Ikke set noget, ikke hørt noget, ikke sagt noget”. Det var ikke deres ansvar når Hedegaards organisation ”Evangelist” ikke var medlem af Frikirkenet, på trods af at mange af medlemmerne samarbejdede tæt med Hedegaard. Til sidst blev de dog nødt til at åbne munden, men hvor tog det dog lang tid.
Det samme er tilfældet i dag, og ok hvis det var sådan at Torben Søndergaard kun havde en 10-15 støtter og ikke var en person der gjorde den store forskel i kirkebilledet så ville det være forståeligt nok. Men sandheden er at rigtig mange er påvirket af denne selvbestaltede apostel, og ligesom folks tro og håb blev ødelagt af Christian Hedegaard, så bliver folk i dag ødelagt af Torben Søndergaard. Jeg har både mødt, talt med og emailet med mange som har været forbi Torben og har oplevet den falske lære som Torben prædiker og viser. Og det som de siger til mig igen og igen, er at det som jeg skriver kun er skrab i overfladen. Det står ifølge dem meget værre til, og de efterspørger næsten alle sammen at der er flere frikirkeledere der melder klart ud om Torben Søndergaard og tør advare imod ham.
Man kan så spørge hvorfor disse folk ikke selv gør det, endnu engang er svaret meget enkelt, men også trist. Efter en tur i Torbens maskine, er man så ødelagt bagefter at man ikke har kræfterne til at sige fra overfor manden. Man er bange for ham, og hvad han kan finde på at sige om dem som går imod ham. For de har alle set og hørt hvordan Torben har talt om andre der har vendt ham ryggen, og det er ikke noget de selv ønsker at opleve. Den samme tendens var også tilstede hos Christian Hedegaard, så hvad det angår er der ikke noget nyt under solen. Og spørgsmålet er om vi har lært nok af Christian Hedegaard affæren. Jer er personlig bange for at vi ikke har, og at det er derfor vi er nødt til at lære igen, men denne gang af en mand der er værre end Hedegaard var.

 

Se første afsnit af denne serie på dette link:http://sand.omvendelse.dk/konsekvenserne-af-christian-hedegaard-5606.htm

Share on Facebook

Det kan være godt nogen gange at se tingene i bakspejlets lys. Så nu hvor der er gået en del år efter Christian Hedegaard har været ude af rampelyset skær, tænkte jeg på hvilke konsekvenser det har haft at give en sådan mand så megen indflydelse. 

Hedegaard var uden tvivl en karismatisk person, og så længe det kun var ham der talte kunne han tilmed virke overbevisende. Hedegaard sagde nogle af de ting som kristne i særlig den karismatiske del af kirken efterspurgte, men som man ikke hørte så meget om i de kirker de kom i. Hedegaard opfyldte dermed et behov som kirkernes præster overså. Den radikalitet som Hedegaard gav udtryk for at have, sammen med hans ofte manipulerede og farvede vidnesbyrd tiltrak folk i hobetal. Desværre var det ikke en bibelsk radikalitet han stod for.

Hedegaard blev derfor en mand som fik en enorm indflydelse hos mange, og flere anså hans ord for at være fra Gud. Det på trods af at Hedegaard som så mange andre af hans slags, talte langt mere om sig selv og sine egne oplevelser, end han talte om Gud. Dertil var udlæggelsen af Guds ord på et usædvanligt lavt niveau.

Pt forsøger Hedegaard at fortsætte sine aktiviteter i  USA. For manden har åbenbart ikke lært af sine fejl, men spørgsmålet er om vi har det?

Det som jeg har set har været konsekvensen for folk der fulgte Hedegaard er ødelagte ægteskaber, familier der har fået smadret deres økonomi og ødelagte håb. Men allerværst mennesker der har fået ødelagt deres tro.

Der er flere ægteskaber der er blevet splittet pga. Hedegaards indflydelse. Ægtepar som oprindelig havde valgt at støtte op om Hedegaards arbejde, er i dag både blevet både skilt og gengift til anden side. Noget af dette er både sket under Hedegaards storhedstid, men også efter hans “kongerige” faldt fra hinanden. Drømmen om guld og grønne skove hos Hedegaard brast, og det gjorde ægteskaber desværre også. 

Andre har fået ødelagt deres økonomi, dels ved ukritisk økonomisk at støtte Hedegaards arbejde i den tro at det var Guds arbejde de støttede. Dels ved at falde for hans anbefalinger af et stort sommerhusbyggeri som gik konkurs. Her var der tilmed flere præster der mistede mange penge og fik en stor gæld istedet. Hedegaard havde ellers nærmest lovet at det var en sikker investering, som kunne hjælpe præsterne ud af den gæld de havde. Nogle havde derfor købt op til til fem sommerhusprojekter i håbet om at sælge dem bagefter og inddrive deres gæld. Rigtig mange faldt for denne fristelse og mistede mange penge på det. De glemte det gode gamle råd, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det fordi det ikke er sandt. Lidt ligesom når man ser en annonce på facebook hvor man kan købe en iphone X til 5 kr. 

Men allerværst er alle de mennesker som i forvejen var svage og sårede, som blev tiltrukket af det som Hedegaard prædikede. For mange af dem fik en kort opblomstring under hans vinger. For Hedegaard var i stand til at udgyde håb i folk der ellers var svage. Folk der havde været hårde ting igennem og måske tilmed var blevet opgivet af samfundet. Det var også mængden af de personer som gjorde at mange folk der ellers var kritiske overfor Hedegaard valgte at holde deres mund. For det så jo ud til at være godt for nogen. Sandheden er dog at det heller ikke var godt for dem at være hos Hedegaard.

Jeg har fra flere folk der arbejdede tæt på Hedegaard fået at vide at han angiveligt misbrugte den tillid som disse folk havde fået til ham. Men det er et problem hvis sårede personer opblomstring bygger på et menneske og ikke på sandhed. Og i dette tilfælde var det Hedegaards person som opblomstringen byggede på. Det kunne i Hedegaards retorik lyde som om det var Kristus. Men kradsede man bare lidt i overfladen, så var der ikke meget Jesus i det. Det var Christian Hedegaard! Og når en kirkelig organisation afhænger og bygger mere på en enkelt person, og det vel at mærke ikke er Kristus der er den person, så vil det betyde at personens fald vil trække mange andre med sig. 

Alt for mange af dem som oplevede en opblomstring hos Hedegaard er i dag endnu mere ødelagte mennesker som er forvirrede og ofte har fået ødelagt deres tro påKristus. 

Har vi lært noget af det? Er kirkerne blevet bedre til at advare mod den slags personer? Svaret er både ja og nej. Hvilket jeg vil komme ind på næste gang.

Hvordan kan jeg tillade mig at sige Christian Hedegaard ikke har lært af sine fejl?
Der er muligvis nogen der synes det er for frækt af mig at påstå Hedegaard ikke har lært af sine fejl. Men de videoer han selv lægger ud på youtube viser netop dette. Her er en han lagde op i 2017 om en bog han har skrevet til det amerikanske marked. Den handler ifølge ham selv om at finde sin indre potentiale. Med andre ord er der ikke noget nyt under solen. For kristendom handler ikke om at finde sit eget potentiale, men om at finde Kristus, og blive frelst af Ham. Men det har Hedegaard stadig ikke fattet, og er istedet holdt fast i trosbevægelsens sædvanlige floskler.

Share on Facebook