Alt for mange mennesker i dag, har en forkert opfattelse af hvad en far er. Det kan dels skyldes vore egne oplevelser med vores far, eller måske bare det at vi har manglet en far. Enten pga. skilsmisse, eller pga. han arbejdede for meget, eller overså en, eller måske døde tidligt. Det kan være rigtig hårdt at mangle en far i sin opvækst, hvad enten han manglede på den ene eller den anden måde. Men så er der også dem som har haft en far som de har kendt, men som bare ikke har fungeret som en ordentlig far. Også det kan være hårdt. For vi mennesker har brug for en far, og har brug for at have et sundt faderbillede.

Jeg er selv far for tre børn. Jeg bruger tid med dem, jeg snakker med den, legede med dem dengang de havde den alder, tager på ture med dem, laver mad med dem, beder med dem, og læser i Guds ord for dem etc. Men jeg fejler også som far. Hvis jeg eksempelvis har travlt med andre ting der skal gøres, og føler mig presset, så kan det godt få den følge at jeg ikke viser den respekt, eller giver den tid til børnene som jeg burde give. Så med andre ord, jeg fejler også i rollen som far. Jeg forsøger at være en god far, men ved jeg fejler, og derfor skal jeg selvfølgelig være parat til at give børnene en undskyldning hvis jeg skylder dem det.
Så jeg lever ikke fuldt ud op til det at være en god far, selvom jeg virkelig ønsker og forsøger at være det. Så hvad nu? Hvad gør vi så når der er så mange der ikke har en far, eller har en far der forsømmer dem, eller når der er nogen der har en far der forsøger at være en god far, men fejler i det alligevel? Betyder det at vi bare skal være ligeglade med det at have et ret faderbillede? Overhovedet ikke.

Fader vor
Jesus indleder verdens mest kendte bøn med ordene. ”Vor Fader” eller ”Fader vor” som der stod i den gamle oversættelse og deraf navnet på denne bøn. Fader vor er en bøn til Gud, hvor Jesus viser at hvis vi tilhører Ham, og er Hans børn, så er Gud i Himmelen vores Fader. Og her er der tale om en Fader som ikke fejler, som ikke svigter, som ikke er for hurtig til vrede, eller har for travlt til at høre på mig, eller tage sig af mig. Den kristnes faderforhold er unikt, og er det faderforhold som enhver far burde forsøge at leve op til, men som vi samtidig også må erkende at vi aldrig når til i vor menneskelige kraft.

Skuffelser
Desværre har mange kristne på grund af deres oplevelser med deres egen far, ofte svært ved at få deres faderforhold til Gud til at fungere. Mange kristne har faktisk svært ved at kalde Gud for deres far, netop fordi de har et forkert billede af hvordan forholdet mellem et barn og sin far skal være. Jeg ved at for nogen kan det faktisk være en hel kamp at overvinde sig selv til at kalde Gud for Far. Men bare det at overvinde det, og sige Far til Gud, er noget helt specielt. Tænk på at vi som før var det som Jesus kalder djævelens børn, har fået nåde til at blive Guds børn, og at vi tilmed må kalde Ham FAR. Det er stort.
Den bedste måde at finde ud af hvordan Gud er som Far er nemt: Læs i din bibel og bed Gud og om at vise dig hvilken Far Han er for dig. Hvis vi beder den bøn til Ham, så vil Han også vise os det når vi søger Ham i Hans ord. Det er nemlig en bøn Gud ikke vil afvise, for Han ønsker at være Far for os. Særlig når vi søger Ham i bøn, og søger at finde ud af hvad Han allerede har sagt til os i sit ord.

Share on Facebook

Livet er nogen gange hårdt, og nogen gange nærmest uudholdeligt. Personligt har jeg det som regel meget godt, men indimellem har jeg også haft både korte og lange perioder hvor jeg har set min egen svaghed og magtesløshed og spurgt “hvorfor Gud?”. Jeg ved om andre kristne som har gået igennem lignende ting, og jeg kender folk som har gennemgået langt værre ting end jeg har oplevet. Ting som man af naturlige årsager må undre sig over sker, fordi det kan være rigtig svært at se Guds vilje i det.

Jeg kender folk som har mistet deres ægtefælle i en ung alder, og er efterladt tilbage med små børn. Jeg kender folk som har mistet deres børn på den ene og anden forfærdelige måde, og folk som har mistet en af forældrene mens de var børn. Døden kan komme og hente os, når vi mindst venter det, og det er en voldsom måde at blive skilt fra dem vi elsker. I en sådan situation, står man med det store spørgsmål “Hvorfor Gud?”.

Har stadig Jesus
En kvinde som havde mistet sin mand, sagde at hun havde dog ikke mistet klippen. Hun havde stadig Jesus. Det er en vigtig sandhed for os kristne, at om alt andet falder, så har vi stadig Jesus som vores klippe at holde os til. Om alt andet forsvinder som sand imellem vore hænder, så har vi en klippe at holde fast i. Job opgav ikke sin tro, selvom han mistede alt hvad han havde (hvis man ser bort fra hans kone, som anbefalede ham at forbande Gud og dø). Jobs tro og den ære han gav til Gud under hans trængsel viser at en kristne går igennem hårde tider. Men den viser også at det er afgørende vigtigt er at vi stoler på Gud, og giver Ham ære under hårde såvel som gode tider. Jobs tro betød ikke at han troede det var hans egen skyld det som skete. Hvilket det jo heller ikke var. Nogen af hans venner som kom for at trøste ham, påstod faktisk at det skyldtes ham selv, at det var Guds straf over ham, eller at der var synd i hans liv siden det skete. Job var klogere. Dårlige ting sker også for Guds børn, og bare fordi man er kristen, behøver man ikke have krav på et liv uden modstand. Jobs tro på Gud var dyb og rodfæstet, og det skal en kristens tro også være!

En overfladisk tro på Gud vil ikke hjælpe når der kommer trængsler og modstand. En tro som bare er baseret på at det er fedt at gå i kirke og synge sange med pop og rock rytmer. Den kan heller ikke bygge på overfladiske prædikener som handler om at tro på sig selv, eller at finde sit formål med livet. En tro som ikke er baseret på Guds ord, og ikke viser hvem Gud er, kan ikke hjælpe os her. Men en tro som er baseret på sandheden, og gør at man ved hvem Gud er, og ved hvad Han har gjort på Golgatas kors i vores sted, er en tro der kan hjælpe os når vi oplever modstand.

Det betyder ikke at vi får alting forklaret. For hvordan skulle jeg dog kunne forklare at det var godt at man mistede sin hustru i en dødsulykke, eller at barnet døde af en uhelbredelig sygdom, eller mistede sit job på det mest forfærdelige tidspunkt o.l.? Det er jeg ikke istand til at forklare, og nogen gange tror jeg kun man gør skade ved at forsøge at forklare det. Hvad vi har brug for at forklare er at Guds kærlighed og nåde er den samme hvad enten vi oplever ørkenvandring, eller oaser.

Share on Facebook

At der overhovedet er brug for at stille overskriftens spørgsmål, viser at kirken i dag er kommet på vildspor. Rigtig mange kirker i dag har nemlig integreret yoga som en del af kirkens aktiviteter. Det ser man eksempelvis hos Dansk Oase og nogle Baptistkirker m.fl. Der er dog mindst en Baptistkirke i Danmark som siger klart fra overfor yoga, og det er Give Baptistkirke. Pastor Jan Áki Andreasen underviste for nylig om hvorfor yoga ikke hører til i kirken, og reelt set er afgudsdyrkelse som Bibelen advarer om. Det forklarer han meget fint ved at vise hvad yoga i virkeligheden er og er designet til.

Noget Jan ikke lige når at komme ind på i videoen, er at yoga er noget hinduer bruger til at brænde karma af. Normalt brænder man jo de døde i Indien bl.a. for at brænde karma af. Men hindupræster bliver ikke brændt (afhængig af hvilken form for hinduisme de tilhører) for de har jo brændt karma af i forvejen igennem yoga. Mange guruer i Indien fatter heller ikke de forklaringer som vestlige folk har for at dyrke yoga. For det er de færreste hinduer der dyrker yoga for at blive smidig, komme i bedre form, eller lære at trække vejret bedre o.l. De gør det for at brænde karma af, og opnå Nirvana hurtigere.

Ikke desto mindre så et yoga en hedensk måde at tilbede på, og det vil det fortsætte med at være ligegyldigt hvor meget man end pakker det ind i smarte ord.

Men hør Jan Áki Andreasen undervise i hvorfor yoga ikke har sin gang i kirken her.

 

Share on Facebook

Den opmærksomme læser ville måske lægge mærke til at jeg skrev gud med lille g i overskriften, og ikke med stort som man bør gøre når det er bibelens Gud der er tale om. Men det skyldes at den gud som den amerikanske celebrity-pastor taler om, ikke er den samme Gud som vi læser om i bibelen.
Furtick er en præst som der er nok problemer med i forvejen. Han prædiker ikke evangeliet, men om sig selv (ligesom Torben Søndergaard o.l. også gør). Han samarbejder med folk der ikke tror på den treenige Gud men er oneness pentacostals. Dertil deler han gerne sin platform med folk fra både New Apostolic Reformation samt trosbevægelsen (som nogen gange er det samme). Og sådan kunne jeg sådan set fortsætte. Det er faktisk helt utroligt hvad den mand siger og gør, og samtidig slipper afsted med at sige. Men pga. en vis portion karisma så falder folk for det han siger, på trods af at det ofte er noget vrøvl.
Men tilbage til overskriften. I 2016 holdt Furtick en prædiken hvor han delte et to-minutters klip på facebook. I det klip konkluderede han at ”Gud brød loven for kærlighed”. Hans forståelse viser når man hører hele forkyndelsen som klippet stammer fra, at Furtick mener at Gud brød sin egen lov, da han valgte at tilgive mennesker. Hvis man ser klippet hvor han gentager dette igen og igen (og også har sagt det i andre steder) så er det tydeligt at Furtick gør et ret stort nummer ud af dette. Dertil mener han det stadig, for det er ikke en video der er blevet fjernet, men en han selv har lagt ud, og ligger der stadig efter fire år.

Kan Gud bryde loven?
Men hvad er konsekvensen lige af at sige Gud brød loven? Tjah det ændrer fuldstændig på at Gud er retfærdig, og gør i stedet Gud uretfærdig. Bibelen er meget klar på hvem Gud er. Gud er kærlighed, Gud er dommer og Gud er retfærdig bare for at nævne nogle ting ved Gud, som vi kan være helt sikre på. Dvs. at Gud kan ikke være en uretfærdig dommer, men at Han er en retfærdig dommer.
Evangeliet viser at Gud ikke bare kunne se igennem fingre med vores synd. Han var ganske enkelt nødt til at straffe synd, ellers var han ikke retfærdig. Men samtidig er Gud også kærlig, og ønsker ikke at sende mennesker til Helvede som jo er skabt til Satan og hans dæmoner. Men hvis vi pga. vores synd er djævelens børn, så vil vi også ende det samme sted som ham. Men i stedet for at bare lade os gå fortabt, så sendte Gud sin egen søn, for at dø/straffes i stedet for os. Jesus er det stedfortrædende soneoffer. I og med at Jesus selv er Gud, var Han også værdig til at tage hele straffen på sig, fordi Han er så meget mere værd end alle mennesker tilsammen. Men den der straffede Jesus var samtidig Gud selv. Det ses jo at Jesus blev knust på korset af Guds vrede. Han døde ikke en langsom kvælningsdød som korset normalt var for dem der hang der. Men i stedet blev han knust af Gud og døde. Så Gud udøvede sin straf mod os, på Hans egen søn. Derved kunne Gud dømme synden retfærdigt, og ikke uretfærdigt. Så Guds retfærdige dom over os, tog Gud selv på sig, så vi kunne gå fri. Dermed viser bibelen os at Gud både er kærlig, retfærdig og en dommer.
Men at påstå at Gud brød loven, gør Gud til en uretfærdig gud. Og det er reelt set vranglære. Det skaber tilmed et billede af gud, som gør at vi ikke kan være sikre på det bibelen siger om Gud mere. For hvis bibelen siger Gud er retfærdig, og vi så ifølge Furtick ser at gud er uretfærdig i og med at han brød loven, så mister bibelen sin troværdighed, og vi ved ikke længere hvem Gud er. Men heldigvis er bibelen troværdig, og Stephen Furtick er ikke troværdig.
Men selvom det er tydeligt forkert at Gud brød loven, og selvom Furtick også andre steder har vist at han er tættere på at være modalist (er imod treenighedslæren), så er der stadig mange der flokkes om ham. Han er jo karismatisk, og dygtig til at få folk i en særlig stemning. Og desværre betyder den slags mere for nogen kirkefolk, end det der står i bibelen.
Og sandheden er at jeg på trods af hvor meget vrøvl jeg har set folk falde for igennem tiden, så er jeg alligevel overrasket over at nogen kan sige god for en mand som Furtick. For hans mønster har vist at han ikke er værd at følge, og heller ikke værd at høre på.

Her er videoen hvor han siger det. Og du kan finde den oprindelige video på facebook her:https://www.facebook.com/watch/?ref=search&v=1093531844001563&external_log_id=6f71584f-6d36-4380-94fb-f86d7b72445f&q=stephen%20furtick%20broke%20the%20law

Share on Facebook

For nylig prædikede jeg i Give Baptistkirke. Her talte jeg udfra Mattæus 5.13 hvor Jesus siger:

“I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.”

Desværre forstår vi tit bibelen udfra den tid vi lever i. Så salt har ikke den samme værdi og betydning som det havde på Jesu tid. Men hvad sker der hvis vi forsøger at forstå hvad Jesus siger udfra den tids forståelse af salt? Og hvad mente Jesus egentlig med at hvis saltet mister sin kraft så duer det kun til at trampes ned af mennesker? For det er da en lidt underlig ting umiddelbart at sige. Dette og mere kommer jeg ind på i denne prædiken.

Share on Facebook

Noget som undrer, og irriterer mig, er misforståelsen om at man ikke må være kritisk hvis man er en kristen. For hvor står det lige henne i bibelen at man skal lægge hjernen hen på hylden, og bare sige ja og amen til alt hvad man hører præsten sige? Hvis det virkelig var sådan, så ville der ikke have været en reformation, der ville heller ikke have været en John Wesley, og heller ikke nogen frikirker bare for at nævne nogen. Alle tre eksempler var reaktioner på at der var noget ved den daværende kirke som var dybt problematisk. Derfor var man nødt til at gøre noget, og sige noget.
Den del har Torben Søndergaard og hans disciple kun fattet sådan ca. halvdelen af. For de mener selv at de har ret til i stor stil at kritisere store dele af de etablerede kirker, og påstå at de kirker gør det forkert. Det kan man tydeligt se er tilfældet i Torben Søndergaards bøger (som ”Den sidste reformation”, og i hans spillefilmslange youtube-video ”The last reformation”. Der bliver der godt nok ikke lagt fingre imellem, og jeg skal love for at størstedelen af kirker får voldsom kritik. Meget af kritikken er sådan set rigtig nok (ikke alt), men der er alligevel et problem. For Torben Søndergaard mener åbenbart at have fået nøglen til hvordan man skal holde kirke, og derfor har han så ret til at kritisere alle andre for at gøre det forkert. Og det samme gør store dele af hans efterfølgere også. Men lige præcis der knækker filmen så.
For hvad sker der når man kritiserer Torben, eller hans bevægelse ”The last reformation”? Ja, så er der ikke grænser for hvilken ugudelig person man er, siden man kan finde på at sige noget negativt om Torben. Det er nærmest som at kritisere Gud selv, at være kritisk over for Torben. Her er hvad en skrev på facebook til en person der ikke anså Torben for at være sendt af Gud:

”Du er en ubehagelig person er du klar over hvad du gør, det er Jesus du forfølger. Torben Søndergaard tjener Gud. Frygter du ikke, har du ikke gudsfrygt i dit liv at komme med sådanne udtalelser vi ved godt hvor det stammer fra. Hvorfor lader du mørket få plads i dit liv. Gid du må få Guds tilgivelse hvis du har noget imod nogen har du et problem bitterhed og det æder en op slut fred med Torben Søndergaard og Gud”

Og her er hvad en skrev til mig fordi jeg er kritisk over for Torben:

”Jeg synes du skulle holde op med at skyde på Torben søndergård. Kalder du dig virkelig kristen og dømmer din broder, du er virkelig ussel. Han redder mennesker og du sviner man til må gud tilgive dig når du står for dommen.”

Den her tilgang til hvordan man modtager kritik, eller giver kritik, er jo fuldstændig forfejlet. For hvis man kan være kritisk overfor andre, skal man også være åben overfor at andre er kritisk overfor en selv. Ellers er det hykleri. Og hykleri er ikke kristeligt.

Dansk Oase kan godt finde ud af det
Mange ved at jeg ikke er nogen tilhænger af kirkebevægelsen Dansk Oase. Mest pga. de har åbnet op for både okkulte tilbedelsesmetoder og diverse liberalteologers mærkværdige ideer. Men der er en ting ved Dansk Oase som jeg har kæmpestor respekt for. De skriver selv at de ønsker at være en kirke i dialog, og at de ønsker at samtale med folk om diverse uenigheder. Det er der såmænd også andre kirkebevægelser der skriver de gør. Men Dansk Oase går længere end de andre. For de viser i deres handlinger at de faktisk mener det. De er virkelig villige til at debattere uenigheder, og de er tilmed i stand til at gøre det fuldstændig åbenlyst og i offentligheden. Her tror jeg mange godt kunne lære noget, hvad end man er en konservativ kristen (som jeg selv) eller er en fanatisk tilhænger af folk som Torben Søndergaard, Rick Warren, Bill Johnson, Hillsong etc.
Dansk Oase har på dialog-feltet vist at de kan ”walk the talk”! Dertil har de flere gange vist at de har masser af selvironi, hvilket jeg kun synes er superfedt. Så tak til Dansk Oase for at være forbilleder på det punkt!
Her er Torben Søndergaard og hans efterfølgere desværre det modsatte af forbilleder. De er skræmmebilleder. Hvis de mener de har ret til at kritisere både den ene og den anden kirke, så åbner de også op for at de selv må kritiseres. Medmindre de mener de er ”så hellige” at det svarer til at gå imod Gud (ja, det ved jeg godt at flere af dem nok mener, men det er stadigvæk ret arrogant at tænke sådan).
I stedet for at blive skør og komme med latterlige argumenter, som at man er ussel fordi man kritiserer Torben, eller forfølger Jesus med ens udtalelser imod Torben, så burde man i stedet vurdere om der er noget af kritikken som er reel. Men det er der desværre ikke plads til i de kredse, for det er godt nok som om de ofte har valgt at lade være med at tænke selv, og lade Torben gøre det arbejde for dem. Og det er ikke sundt for nogen som helst.
For resten så mener jeg ikke at jeg har dømt ”en broder” som en kritiker af mig skrev. For jeg anerkender slet ikke Torben Søndergaard som en kristen, men som en vranglærer der fører folk væk fra Kristus. Han bilder folk ind at han leder til Kristus, men i realiteten er det Torben selv han leder dem til. Foruden en masse vranglære som slet ikke er bibelsk. Torben er blevet irettesat mange gange igennem tiden af sande kristne, og det har vist sig igen og igen, at Torben ikke tager imod nogen formaning. Han står ikke til ansvar for nogen, og kan ikke erkende sine fejl, og har tilmed udøvet kvaksalveri (hvilket er dokumenteret), og kvaksalveri er en forbrydelse og ubibelsk. Men det kan man læse mere om her:

http://sand.omvendelse.dk/hvordan-satte-jesus-folk-i-frihed-og-helbredte-uden-at-vaere-en-kvaksalver/

Share on Facebook

Da Torben Søndergaard sidste år risikerede at blive anklaget for kvaksalveri valgte han at ”flygte” til USA. Der lever han i dag som påstået kristen flygning fra Danmark. Manden kender desværre ikke forskel på at flygte pga. ens tro, eller flygte pga. brud på loven. Kvaksalveri er nemlig ulovligt i Danmark.
Om ikke andet, så har Torben så forsøgt at få hans organisation The Last Reformation til at køre videre ovre i USA. Det har han så forsøgt på forskellige måder, og det viser sig at der også findes naive, godtroende folk i USA som vil tro på enhver manipulerende løgner der stiller sig op på en sæbekasse. Det er i hvert fald hvad der er sket for Torben Søndergaard. Folk følger ham også der, men vi slipper dog for at høre ham her i Danmark.

Til et af Torbens helbredelsesmøder for nylig (og nej, Torben har stadigvæk ikke vist nogle dokumentationer for at de helbredelser der angiveligt sker i hans videoer skulle være ægte) kom der så en voldsom storm, der gjorde at folk og udstyr blev skadet. Og i videoen som han har udsendt må jeg give ham ret i, at det ser meget voldsomt ud. Men som sædvanlig skal Torben gøre et større nummer ud af det, og få det til at se ud som om dette bare er endnu et angreb på hans person og tjeneste. For Torben påstår helt firkantet og soleklart at stormen er et dæmonisk angreb på deres møder. Og da jeg læste det, måtte jeg endnu engang tage mig til hovedet og spørge mig selv om hvornår vanviddet dog finder en grænse hos Torben?
For intet steds i bibelen ser jeg at djævelen skulle kunne styre vejret. Jeg finder kun steder som viser at det er Gud der styrer vejret, og ikke nogen andre. Hvilket man bl.a. kan se af Jeremias 51.16 og Job 26.
Vi finder ikke nogen steder hvor det er djævelen der får ansvaret for vejret. Ikke engang da Paulus er ved at lide skibbrud under en storm, og de alle er ved at dø. Der ser vi ikke Paulus give djævelen ansvaret for dette uvejr, men han beder til Gud. Heller ikke da Jesus sover i båden hvor disciplene er bange pga. uvejret ser vi djævelen skulle være skyld i dette. I stedet ser vi at Jesus får stormen til at holde inde.
Hvis Torben virkelig er så ledt af Gud som han påstår at være, hvorfor bød han så ikke den storm som væltede deres møde, om at holde inde? Hmmm.
Manden er ufattelig langt ude med alle de påstande han kommer med. Men det allerværste er dog ikke alt det han siger og påstår som er enten direkte lamt, eller direkte dæmonisk. Det allerværste er at der er folk der falder for det han siger og følger ham, på trods af at det er åbenlyst galimatias hvad han siger. Ok jeg ved at Torben på mange måder har været nødt til at bilde sig selv ind, at det han gør er rigtigt. Det er der også mange af hans forhenværende støtter der siger om ham. Men det er måske også det der er med til at gøre ham så overbevisende over for nogle mennesker. For det virker jo til at han selv tror på det han siger. En mand som Benny Hinn tror formentlig ikke selv på det han prædiker. Han gør dettilsyneladende bare for egen vindings skyld og er en god manipulator. Men Torben tror selv på at han gør det rette, og den overbevisning smitter åbenbart andre, også selvom den er tydeligt forkert.
Torben burde erkende at det er Gud der styre vejret, og hvis der var nogen der angreb deres kampagne med en storm, så var det ikke djævelen. Måske er det et tegn på at han skal omvende sig i stedet for.

Her er videoen. På dens youtube-side kan man se kommentarerne som desværre mest er en støtte til Torben. De negative kommentarer bliver som regel også hurtigt fjernet hos Torbens sociale kanaler. Hans arbejde tåler jo desværre ikke kritik.

Share on Facebook

Lige før verden lukkede ned for Corona, var jeg en tur i Firenze med min søn. Så det var skønt at nå at komme lidt ud at rejse mens vi kunne. Årsagen til rejsen var at jeg ville ham noget renæssancekunst og fortælle ham om verdens første multinationale bankvirksomhed som opstod i Firenze. Plus selvfølgelig den helt eminente italienske mad, som både ham og jeg er helt tosset med.
Men en af de første museer vi besøgte var Galleria dell’Accademia, hvor vi skulle se Michelangelos berømte David-statue. Museet har også nogle malerier der viser hvordan kunsten var lige før renæssancen startede og man kan også se hvordan renæssancekunsten kom til at se ud. Men perlen i dette museum er uden tvivl statuen af David.
På gangen man går nedad på vej før man kommer til David, kan man se diverse ufuldendte værker af Michelangelo. Og her forstår man hvad han mente med at han kunne se at David var inde i marmorstenen som han udhuggede den af. For hver af disse ufuldendte værker ligner folk som nærmest ønsker at slippe fri af stenen. Men så har Michelangelo valgt at give op, han syntes ikke rigtig han kunne se hvordan de kunne slippe helt fri. Men så nederst i gangen står det fuldendte værk. David, med blodårer, hår, muskler og fedtdepoter, klare tydelige øjne, og sluppet fuldstændig fri.


Folk kan sige hvad de vil om Michelangelo, men man kan ikke komme udenom at manden var et megatalent og et kunstnerisk geni udover alle grænser. Og hvis man ikke tror mig, så tag til Firenze og kig selv (der er flere andre skulpturer af ham i Firenze).
At se et foto af Davids-statuen og så stå der i virkeligheden kan ikke sammenlignes. Jeg var ganske enkelt målløs. Jeg måtte stå der i lang tid, gå rundt om den, tage billeder, og så stå der igen. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende, og jeg har ellers set en del kunst i mit snart 53 år lange liv.

Ikke en tilfældighed
Men om man synes at Michelangelos David er kunst eller ej, så er jeg ganske sikker på at ingen, absolut ingen vil påstå at denne statue er en tilfældighed. Ingen som er ved deres fulde fem, ville påstå at den er opstået af sig selv, eller var et produkt af en dynamit-eksplosion i et marmorstenbrud, hvor den så lige pludselig stod der. Det ville simpelthen være galimatias at påstå sådan noget. Der er ikke nogen tvivl om at denne statue er skabt af et intelligent væsen. Og vi ved tilmed hvad navnet er på denne statuens skaber.
Alligevel vil mange af de samme personer som ikke kunne drømme om at påstå Davids-statuen skulle være en tilfældighed, påstå at denne jord, plantelivet, dyrelivet og ja, selv menneskerne er tilfældigheder som skyldes et ”big bang”. Så folk der kan se at en person står bag en statue som er livløs, vil i samme åndedræt kunne påstå at de selv kun er en brik af tilfældigheder. Og det vil de på trods af at bare en enkelt celle fra vores kroppe er langt mere avanceret end den mest moderne jumbojet. Og at alle disse celler kan sættes sammen til noget så fantastisk og velfungerende som et menneske.
Hvordan kan det være at vi mennesker kan være så kloge på et område, og så dumme på et andet? Måske handler det bare om at vi ikke ønsker at der er en der står bag ved skabelsen.
For hvis der er en der står bag skabelsen, så må vi jo også stå til ansvar for den person. Og inderst inde så tror jeg vi mennesker godt ved, at det ikke vil være så rart at skulle stå til ansvar for den skaber. For vi har nemlig ikke gjort det særlig godt. Vi har alle brudt Guds lov, og vil stå strafskyldig overfor Ham. Den nu afdøde ungdomsrådgiver Tine Bryld, som jo ellers ikke gav sig ud for at være en kristen, sagde engang at hun var ganske sikker på at vi mennesker er født med de ti bud skrevet på vore hjerter. Ellers ville meget af hendes arbejde nærmest ikke give mening (sagt i et kirkeligt radioprogram i halvfemserne på p1). Og hun havde jo ret. Hvad end vi kender bibelen eller ej, hvad end vi kommer fra en vestlig eller østlig kultur m.v. så er der noget i de ti bud der bare vækker genklang igen og igen. Derfor ved vi godt at vi er skyldige. Men fordi vi ikke ønsker at stå skyldige forsøger vi at fjerne Gud fra vores verdensbillede. Hvilket egentlig bare gør os dumme, og ikke vil give os nogen som helst undskyldning på dommens dag. Vi ved godt at der er en Gud bag der hele, og vi skal stå overfor Ham en dag.
Den dag vil vi stå side om side med Michelangelo, Leonardo Da Vinci, Bill Clinton, og Ghita Nørby og en masse andre mennesker som både er kendte og ukendte. Men den dag handler det ikke om hvor kendte vi er hos andre, men om vi er kendt af Gud og var omvendte kristne mens vi boede på denne jord. Dem som afviste Gud og sagde nej til frelsen, for dem vil der kun være fortabelsen. For uden at være genfødt og omvendt, vil der ikke være nogen frelse, og derfor ikke nogen fremtid i Himlen. Så omvend dig mens du kan. For en dag er der ikke længere muligt, og i dag kan du nå det.

Share on Facebook

I den nyere verdenshistorie bliver Albert Einstein ofte anset for at være verdens klogeste mand. Nogle vil måske kun gå med til at han var en af verdens klogeste mænd, men om ikke andet så mener de fleste at han var ekstrem intelligent. Og ja, når man kigger på hans matematiske forståen og hans evner til at se hvordan den fysiske verden er bygget op i verdensrummet, så var han da ret intelligent. Han arbejdede med nogle differentialligninger som jeg ikke fatter, på trods af at jeg er matematiker (okay jeg kunne sikkert godt forstå dem hvis jeg gad bruge tid på det).

Men hvis man ser på det liv Albert Einstein levede, så var han ekstrem uintelligent. Bibelen siger faktisk at Albert Einstein var uden forstand.
Einstein var oprindelig gift med Mileva Maric og boede i Schweiz. De havde tre børn sammen, hvoraf den første døde meget ung (eller blev adopteret væk). Men de havde to sønner som blev voksne. Begge så de op til deres far, selvom det ikke var så meget de så ham. For han havde jo travlt. På et tidspunkt føler Einstein at han er nødt til at tage til Berlin for at arbejde med forskning der. Så han forlod sin kone og sine to sønner, men for at komme tilbage senere, eller få dem til Berlin senere hen.

Men det skulle ikke ske. Einstein startede i stedet en affære med sin egen kusine Elsa Einstein som også boede i Berlin. De var sammen i ret mange år, førend Einstein til sidst erkendte at ægteskabet med Mileva ikke var et ægteskab mere. Med andre ord, Albert Einstein begik ægteskabsbrud med sin egen kusine, og forlod sin kone og hans to sønner. Den ene søn endte sidenhen på et psykiatrisk hospital hvor han døde, den anden blev professor på et universitet i USA, men havde ikke rigtig nogen kontakt med sin far.

Faktisk var den familie Einstein efterlod sig rigtig sørgelig. Einstein valgte forskning og utroskab fremfor at tage sig af sin kone og sine børn. I ordsprogene 6.32 står der følgende:

”Den, der begår ægteskabsbrud, er uden forstand; sådan gør kun den, der vil ødelægge sig selv.”

Ligegyldig hvor faglig dygtig man end er, så viser bibelen at den mand som så mange mennesker ser op til, i virkeligheden var uden forstand.
Der er ting der er vigtigere end succes, penge, anerkendelse o.l. Intelligens ifølge Gud afhænger ikke af IQ, eller faglig dygtighed. Ikke at der er noget galt i at være faglig dygtig, og der er bestemt heller ikke noget galt i at have en høj IQ. Men jeg har mødt folk med en lavere IQ end gennemsnittet som er langt mere intelligente end mange jeg har mødt med en høj IQ. Fordi de tror på Guds ord, og holder sig til det. Folk der igennem hårde og nemme tider har holdt fast i bekendelsen, og ikke bare givet op fordi der kom nogle fristelser eller lidt modstand. Disse folk er er ifølge Gud fuld af forstand. Og er det ikke langt bedre at være fuld af forstand ifølge Gud, end ifølge mennesker?

Share on Facebook

En af de mest sikre ting i livet, er at vi alle skal dø. Guds ord siger det tilmed, når det står at det er menneskets lod en gang at dø og derefter dømmes (hebræerne 9.27). Så vi skal alle dø. Men i det meste af vore liv, lever vi som om vi er udødelige. Men hvad mener jeg så med det?
Vi forbereder os ikke nok på at vi skal dø. Vi planlægger i stedet for hvad der skal ske i vores fremtid. Hvilket hus kunne jeg tænke mig at bo i når jeg engang flytter hjemmefra, og hvorhenne skal det være? Hvilket job vil jeg gerne have? Hvilken ferie skal jeg tage på næste gang? Hvor mange gæster skal vi invitere til vores sølvbryllup? Har jeg penge nok til når jeg skal pensioneres? Og sådan kunne jeg fortsætte. Vi tænker ikke på at gøre os parat til at vi skal dø og derefter dømmes, men i stedet på hvordan vi kan få et godt liv nu, eller i den nærmeste fremtid. Og det er der sådan set ikke noget galt i at planlægge, men disse tanker fylder bare ufattelig nemt alt, alt for meget. Hvilket gør at vi glemmer det vigtigste.

Corona-virussen viser at vore liv, og vores samfund i bund og grund er ekstremt skrøbelige. Vi danskere tror eksempelvis at vi er sikret, fordi vi bor i et skandinavisk velfærdssamfund. Men vel er vi ej. Vi kan ikke bygge vore liv på at vi har ret til sundhedshjælp, pleje, pension og hvad vi ellers mener er rart at have i dette samfund. Der skal ikke meget andet til end et meget lille væsen som en virus (som er mindre end en bakterie) til at vælte læsset. Vores samfunds produktivitet er sat ned i gear, og nogle er allerede blevet fyret pga nedlukninger, mens andre er fyret pga. mangel på efterspørgsel. Dertil vil der være mange konkurser i den kommende tid, selv blandt velfungerende virksomheder. Men de var bare ikke bygget til at kunne holde til at et helt samfund lukkede ned. Så endnu flere vil miste deres arbejde pga. dette. Og alt i alt vil dette betyde at væksten i BNP vil blive negativ, hvilket igen vil betyde stigning i arbejdsløsheden, og dermed færre indtægter til staten, der vil være nødt til at optage lån for at bevare vores nuværende serviceniveau fra statens side. Så nu får vi endnu engang opbygget en stor gæld som samfund.
Vi kan ikke bygge vore liv på en stat som ser stor og stærk ud, men som i virkeligheden er ligeså skrøbelig som tyndt glas. Vi kan ikke bygge vore liv på om vi har en pensionsopsparing der er stor nok (og jeg er ellers tilhænger af at man som kristen har en pensionsopsparing), for den kan miste sin værdi da den er investeret i værdipapirer der kan miste deres værdi. Ja pengene i sig selv kan også blive værdiløse. Jeg kan heller ikke bygge mit liv på at jeg har tid, råd og kræfter til at rejse spændende steder hen i min ferie (noget jeg ellers selv er glad for), for lige pludselig kan det være at jeg mister en af de tre ting. Så jeg ikke længere har tid, eller råd eller kræfter til det. Mister jeg blot en af de tre, så er det slut med fede rejser i ferien. Så mere skulle der ikke til.
Corona-virussen viser os alle at vore liv er meget mere skrøbelige end vi havde regnet med. Og det gælder os alle. Hvad end jeg er rig eller fattig. Højt uddannet eller uden uddannelse, eller hvad jeg nu er, så kan Corona påvirke mig. Men det er der også tusindvis af andre ting der kan. Jeg burde i stedet tænke på om jeg er parat til at dø. For det er jo det eneste jeg kan være sikker på sker for mig. Så når jeg engang skal dø, er jeg så parat til at stå foran min skaber (som også bliver min dommer)? Kan jeg være sikker på Han vil tage imod mig, eller vil han dømme mig for mit liv som jeg ikke har levet som jeg burde? Og hvis jeg kan se jeg har et problem i forhold til at se Ham i øjnene, så burde jeg finde ud af hvordan jeg kan blive parat til at møde Ham.
Alt for få mennesker tænker på dette, men mit håb er at der er flere der kommer til at tænke på dette i disse tider. Døden er så langt mere nærværende i tider som disse, så find ud af om du er parat. For hvad end der er Corona eller ej, så skal vi jo dø. Så hvorfor ikke blive parat til det i god tid? Så er det også sjovere at planlægge de andre ting, for så har man jo det vigtigste på plads.

Share on Facebook