En af de mest kendte pastasaucer fra Italien hedder Ragu Alla Bolognese. I Danmark kalder vi den bare bolognesesauce, og serverer den med spaghetti hvilket en italiener aldrig ville. De serverer den med tartiatelle (båndpasta). Det er en enkel pastaret med en kødsauce baseret på oksekød og tomater. Mange tror at det er en bolognesesauce de laver, når de har stegt noget kød, og derefter hældt et glas tomatsovs udover, og lader det simre i 10 minutter. For det står der jo på bologneseglasset at man skal gøre. Men det har intet med en sand bolognese at gøre. Det ligner en bolognese, det har de samme ingredienser som en bolognese, men den smager ikke som en bolognese, selvom dens duft for den utrænede næse kan minde derom. Det man har lavet er en parodi på en bolognese, og en god ægte italiensk kok vil ikke godkende det som bolognese. Han vil nok gå med til at kalde det kødsauce, men slet ikke bolognese. Så hvad er der galt?

Der er det galt, at man i en hurtig forbrugerkultur har glemt hvordan man laver en sand bolognese. Man starter med at bruner det hakkede oksekød. Smag til med salt og peber (italienske krydderier kan også godt godkendes), og slut af med at hælde tomatpuree med vand i. Evt. kan man hælde nogle flåede tomater i, i stedet. Nu kommer det vigtige element for en sauce bolognese. Den skal simre mindst 1½ time. Mange mener at den skal have mindst 2 timer, men så er den også færdig. Hvis den kun har kogt i 10 minutter kan man ikke kalde det for en bolognese, for den vigtige proces som sker ved langtidssimring kan ikke ske på blot 10 minutter.

Det der skal ske er at oksekødets bindevæv (collagen) skal frigøres. Det er collagen der gør at kød er sejt. Derfor skal kød fra en gammel ko have lang tid, mens kød fra en kalv skal have kortere tid. Normalt ved tilberedning af hakkekød tænker man ikke på dette, fordi man har skåret kødet ud i en slags fortyggede bidder. Men det collagen som er i kødet, skaber en smag i saucen som er helt unik for langtidstilberedt oksekød. Den smag skal der være i en bolognese for at man overhovedet kan kalde det for en bolognese.

Vi har alt for travlt til det, tænker nogen når de hører at det tager mindst to timer at tilberede en bolognese. Okay, jeg kan godt gå med til, at det ikke er et stort afgørende punkt for nogle folks livskvalitet, om deres bolognese er sand eller falsk. Men det er et stort problem at vi har glemt hvordan man bliver frelst. For det har betydning for hvor mennesker skal ende i evigheden. Det er de færreste i kirkerne der i dag ved hvordan man bliver frelst. Man har en idé om det, men efter test viser det sig at rigtig mange ikke har den fjerneste idé om, hvorfor eller hvordan man bliver frelst. Man har i stedet en idé om hvordan en kristen skal se ud. Derfor prøver man med diverse discipelskabsprogrammer at få folk til at ligne kristne. For hvis vi synes de er kristne, så håber vi at Gud også vil synes det. Men Gud ser ikke på det ydre, han ser efter om vi er blevet født på ny. Bibelen siger at den som ikke er født på ny, kan ikke komme ind i Guds rige, ja man kan ikke engang se Guds rige. Og hvis folk ikke bliver født på ny, fordi kirken ikke længere ved hvordan og hvorfor man skal blive kristen, så dør folk uden evangeliet og uden Jesus.

I stedet for at forkynde et budskab der gør, at folk forstår hvorfor de har brug for at omvende sig, og kan se at de har brug for at Gud føder dem på ny. Så har vi i stedet valgt at bilde folk ind, at de bliver kristen ved alle mulige andre ting, som bibelen ikke på noget tidspunkt har godkendt som frelsende.Vi har fået noget der er meget værre end falsk bolognese. Vi har fået falske kristne i kirken. Falske kristne som ovenikøbet selv tror de er kristne, for det har de jo fået at vide at de er. Men i stedet er de døde i deres synder, og går en forfærdelig fremtid i møde, fordi en kirke der har glemt det originale budskab, ikke har advaret imod den kommende dom.

Kirken er nødt til at forkynde et klart budskab, som viser hvorfor vi har brug for Jesu frelse, og hvordan vi kommer til at tilhøre Ham. Det kræver at vi lever op til den bibelske forkyndelse, og ikke laver en parodi der svarer til mange danskeres forsøg på at lave en bolognese. Vi skal prædike det sande og fulde budskab, og ikke et halvt.

Share on Facebook

Jesus sagde at ”den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. Første gang jeg læste det, tænkte jeg at så hårdt mente Jesus det nok ikke. Men efterhånden som jeg læste videre i bibelen, fandt jeg ud af at det virkelig var sandt, og Han mente det meget alvorligt. På det tidspunkt havde jeg ikke taget mit kors op. Jeg havde heller ikke valgt at følge Jesus. Jeg levede mit eget liv, derfor var det også hårdt for mig at læse. Men jeg kaldte mig alligevel for en kristen. Men Gud vidste bedre, og viste mig at jeg tog fejl og at jeg ikke tilhørte Ham. Netop fordi jeg ikke havde omvendt mig, og betalt den pris det koster at være en kristen.

Koster ikke Gratis?
Men hov, er frelsen da ikke gratis? Til dels ja, og til dels nej. Ja, den er gratis fordi vi får den fuldstændig ufortjent, og kan ikke gøre noget for at få den selv. Det er Gud der tilbyder os den, og vi kan ikke få den hvis ikke Gud kalder på os og derved tilbyder os frelsen. Men samtidig har den en pris, for vi kan ikke få den hvis ikke vi vender om fra os selv og giver vore liv til Jesus. Prisen for at blive et Guds barn er at vi ikke længere tilhører os selv, men Jesus Kristus. Vi skal altså betale med vore egne liv. Det kan virke som en ret stor pris. Den virkede stor for mig da jeg omvendte mig, på trods af at det liv jeg levede var ynkeligt, syndigt og fortabt på samme tid. Jeg var ikke en der var værd at sætte sine penge på, for jeg så ikke ud til at have en fremtid. Alligevel syntes jeg det var en stor pris at betale, for jeg elskede mit eget liv.
Jeg elskede min synd, men jeg kunne også godt se at den synd jeg elskede gjorde at jeg var adskilt fra Jesus som jeg ellers snakkede så meget om. Men om vi lever et liv i succes og rigdom, eller i gennemsnits omstændigheder med et gennemsnitligt job og en gennemsnitsløn, eller lever på bunden af samfundet, så føles det at vende sig fra sit eget liv altid som en stor pris at betale.

“Nævn prisen”
Jesus sagde det havde en pris at følge Ham, og det skal vi også sige. Men hvis vi ikke siger det har en pris, eller vi ikke mener det er nødvendigt at fortælle om den pris, så bedrager vi os selv. Men vi bedrager også dem som hører på os, hvis vi ikke sørger for at gøre opmærksom på den pris det er at følge Jesus. Vi giver dem billig nåde, uden omkostninger. Noget som vi ikke er blevet bedt om at prædike. Det kan godt være folk prøver at forhandle med Gud om de ikke kan betale en mindre pris. Det er ikke unormalt at folk forsøger det. Det gjorde jeg selv, men fandt ud af at på det område var der ikke noget at forhandle om!

Køb ikke en dårlig kopivare
Noget jeg har tænkt over på det sidste er hvor nemt det er at glemme dette. Vi har en tendens til at sige god for den ene og den anden forkynder som formår at prædike på en ny og mere moderne måde. De kan måske prædike så kristendom bliver et logisk valg, en fornuftig beslutning, det sidste du lige mangler at gøre for at få et komplet liv og andre lignende argumenter. Men ofte bliver den slags forkyndelse blot til et billigt evangelium, hvor det koster ikke noget særligt.

Men evangeliet koster. Jesus Kristus udgød sit blod og betalte med sit liv da Han blev knust af den vrede som Gud ville sende over mig, hvis jeg skulle stå alene foran Ham på dommens dag. Det var den højeste pris Jesus betalte og den blev betalt på Golgatas kors! Hvis Jesus var parat til at betale så høj en pris, burde vi så ikke også være istand til at betale den pris vi skal betale? Nemlig vore ynkelige og syndige liv. Hvad enten vi er taberagtige eller ej i verdens øjne, så er det en lav pris at betale i forhold til Hans pris.

Til dig der er i tvivl om du har betalt prisen Hvis du ikke er sikker på om du er en kristen, eller hvis du synes det er hårde ord jeg kommer med her, eller du måske bare synes at der er noget her du ikke helt forstår. Så vil jeg anbefale dig at høre den måske vigtigste prædiken jeg har holdt. Jeg har prædiket mange gange, men hvis jeg vidste at jeg kun havde en prædiken tilbage, så er det denne prædiken jeg ville holde. Du kan høre den på dette link og jeg håber du får de svar du mangler. Her er linket: http://sand.omvendelse.dk/hvad-er-vigtigt-82.htm

Share on Facebook

For nogle få år siden var der en stor debat på nettet om det Joel Osteens hustru Victoria sagde fra scenen i deres megakirke Lakewood. Hun sagde at man ikke skulle komme i kirke for Guds skyld, men for sin egen skyld. Det fik Victoria Osteen på hatten for fra flere sider. For det virkede ret selvisk at påstå gudstjeneste skulle forståes på den måde. At man ikke skulle gå i kirke for Gud, men for en selv. Her er hvad hun sagde på sit eget sprog:

“I just want to encourage everyone of us to realize when we obey God we’re not doing it for God. I mean, that’s one way to look at it. Were doing it ourselves. Because God takes pleasure when we’re happy. That’s the thing that gives him the greatest joy this morning. I want you to know this morning just do good for your own self. Do good cuz God wants you to be happy.. When you come to church when you worship him you’re not doing it for God really. You’re doing it for yourself because that’s what makes God happy. Amen

Mange har undret sig over at hun overhovedet har kunne finde på at sige noget der er så tilsyneladende dumt, og teologisk forkert. Jeg har dog tænkt lidt over det, og må konkludere at Victoria Osteen jo har fuldstændig ret. Men det skyldes den sammenhæng hun siger det i. Hun siger jo dette i en kirke hvor det ikke er evangeliet der bliver prædiket, men hvor det istedet er menneskers selviske kød der bliver fodret søndag efter søndag. Folk der kommer i Lakewood church kommer der jo ikke for Guds skyld, og heller ikke for at tilbede Gud. De kommer for at de må få noget som de tror kan gavne dem selv, uden at de behøver lægge deres liv ned for Gud. Uden at de behøver at komme til korset og erkende at de er elendige, syndige og uden håb uden Gud. For den slags bliver der ikke talt om fra Joel Osteens mund. Det kan jo skræmme folk væk. Så det er blevet vigtigere at få folk til at have det rart og føle sig godt tilpas. 

Så Victoria Osteen sagde sandheden om hende selv og dem som kommer i den kirke. Hun talte ikke for dem der kommer i kirke for virkelig at tilbede Gud. Hun talte ikke for dem der kommer i kirke fordi de kan se deres egen synd, og kan se de har brug for at dvæle ved Jesu kors igen og igen. Hun talte til dem som ikke vil indse deres behov for en frelser, men kun ønsker at leve deres bedste liv nu. Så det vi må spørge os selv om er, lever vi for Gud som bibelen taler vi bør leve, eller lever vi som Victoria og Joel Osteen taler?

Her er videoen hvor hun siger de kontroversielle ord:

 

 

 

 

Share on Facebook

Så kom der nyheder igen om den selvbestaltede apostel Torben Søndergaard, der nu flytter til USA. For han er jo åbenbart forfulgt i Danmark ifølge ham selv. Manden ved tilsyneladende ikke hvad ægte forfølgelse er, man lad det nu være. Torben har følt at han er blevet ladet i stikken af Frikirkenet, og nu har hans største økonomiske støtte som er fodboldspilleren Peter Rasmussen oven i dette også opsagt samarbejdet. Så de to ting vil jeg godt fokusere på i denne artikel.

Torben følte at TV2 havde hængt ham ud på mangelfuld information. Det passer nu ikke, for det meste af den information de havde brugt havde Torben selv givet adgang til via hans videoer på youtube, foruden nogle få undercover-videoer som blev lavet af en muldvarp der fangede Torben i at udøve noget der lignede kvaksalveri. Torben sagde så i nogle videoer at han var i gang med at skrive en kronik, som folk kunne læse. Da jeg hørte det tænkte jeg at det nok blev svært for ham at få den kronik i nogen danske aviser. For det er altså ikke bare noget man lige gør. Jeg har skrevet en kronik en enkelt gang, og fik den også i avisen. Men generelt orker jeg ikke at skrive kronikker, fordi arbejdet med dem er langt større end det man får ud af dem. Det er jo langt nemmere at få et læserbrev i en avis, end en kronik. Det viste sig også at det eneste vi fik var et dårligt skrevet forsvar som kan ses på mission.dk. Det ser ud til at ikke engang avisen ”Udfordringen” ville bringe Torbens kronik. De plejer ellers at sige god for næsten alt der kommer fra Torbens side. Men i den ”kronik” samt andre steder skriver Torben at han er skuffet over Frikirkenets ageren i sagen. Han siger tilmed at han rigtig gerne ville have mødtes med Frikirkenet, men de har ikke villet mødes med ham. Så hvorfor vil de ikke det?

Læsere af bloggen her ved nok at jeg ikke er stor fan af Frikirkenet, men i denne sag forstår jeg dem fuldt ud, og har talte med flere af dem før TV2 bragte dette op om Torben Søndergaard. Og sagen er den at flere personer i Frikirkenet igennem tiden har talt med Torben. Og flere gange har de gjort ham opmærksom på at der er noget galt med hans metoder og det han siger, og at han er nødt til at kunne tage imod formaning og retledning fra andre. Men gentagne gange har det vist sig at Torben ikke vil tage imod kritik, formaning eller retledning fra andre pastorer. Han var en overgang med i en gruppe af frikirkepræster dengang han boede i Aalborg. Men da det viste sig at han igen og igen ikke var i stand til at tage imod kritik eller råd og pga. hans væremåde så blev han simpelthen smidt ud af gruppen. Han var jo ikke til at samarbejde med. Torben siger han selv gik pga. de andre, men jeg har fra flere andre kilder som kender til sagen viden om at det var en regulær udsmidning.

Så årsagen til at Frikirkenet ikke vil mødes med Torben, er Torbens egen historik. Torben har vist at han ikke er en mand man kan samarbejde med. Det er enten Torbens vilje, eller også er der ikke noget samarbejde. Det er ikke kun Frikirkenet der har den erfaring, det er også en mange andre har gjort. De erfaringer tilsammen gør at man ikke længere behøver spilde tid på en mand som har vist det samme mønster her gentagne gange.

Peter Rasmussen slår hånden af Torben
Men så er der sagen med Torbens økonomiske støtte Peter Rasmussen. Han har sagt til TV2Nord at:

”Jeg startede stedet op, fordi jeg er troende, og jeg syntes godt om den undervisning, jeg fik hos Torben Søndergaard. Men nu har stedet taget en drejning, og der er sket nogle ekstreme ting. Dem tager jeg afstand fra, så jeg har det godt med, at de er på vej ud af landet, siger Peter Rasmussen.” Se hele artiklen på dette link: TV2 om Torben flytter til USA.

Her er der to ting jeg godt vil tage fat i (og jeg anbefaler man læser hele artiklen). Den ene er at der jo ikke har været nogen drejning på det sidste og det er heller ikke kun for nylig der er sket nogle ekstreme ting. Det har jo været gældende hele tiden under Torben. Peter Rasmussen har blot ikke opfattet dem som ekstreme. Men han har formentlig lyttet til en del kritik af Torben som også var før TV2s dokumentar og efterhånden været nødt til at acceptere at der var noget galt. Men det har jo været topstyret fra starten af, selvom Peter Rasmussen ikke kunne se det. Det er der jo stadig mange der ikke kan. Der er flere som synes det ser ud til at det er en ledergruppe som samarbejder og lytter til hinanden. Men reelt set er det kun fordi at den nuværende (eller tilbageblevne) ledergruppe siger ja og amen til alt hvad Torben gør og siger. For Torben tåler ikke kritik på trods af hans påstande om det modsatte. Al Torbens historik viser tydeligt at han mener han alene har ret, fordi han hører særligt ”fra Gud”. Men det store problem som Peter Rasmussen viser med sin udtalelse, er den samme problematik som folk der forlader Jehovas vidner, Scientology, Christian Hedegaard o.l. Det er at de ikke kan se der er noget galt med den lære de har fået. De tror det udelukkende handler om personerne som var ledere. Alt for mange folk som forlader disse organisationer siger ofte at de er enige i det de lærte, men de brød sig ikke om de ledende personer af forskellige årsager. Men sagen er jo den at tingene hænger sammen. Det som Torben Søndergaard og Christian Hedegaard prædiker er både vranglære og farligt. Så det er ikke kun personerne, men også læren det er noget galt med. Jeg finder det derfor meget bekymrende at folk som har været i den type organisationer ofte har svært ved at indse at læren var ligeså skadelig som lederne. For det kan betyde at vi ikke lærer noget af historien, hvilket betyder at dette blot vil gentage sig igen. Så spørgsmålet er nu, hvem er den næste falske profet som popper op i Danmark?

Du kan se hele Torbens såkaldte Kronik på dette link: Torben om Frikirnerne.

Share on Facebook

I disse dage hvor Torben Søndergaard (TS) ifølge TV2 (og hans egne videoer) ser ud til at udøve kvaksalveri, så er der desværre stadig nogen tænker at det TS gør er helt bibelsk. Men nej, der er så mange ting i den måde Torben gør tingene på som er helt og aldeles ude af trit med bibelen. Lad os starte med at kigge på helbredelser. Jesus helbredte mennesker her på jorden dengang Han gik her. Men når Han havde gjort det, så bad han folk om at gå til præsten, og lade sig syne. Der var nemlig helt klare retningslinjer for hvad man skulle gøre hvis man eksempelvis var blevet helbredt for spedalskhed. Så skulle en præst vurdere en, for at finde ud af om man virkelig var helbredt, eller om det bare var noget der tydede på en helbredelse uden at være det. Præsterne dengang virkede som lægerne gør i dag. Så Jesus var ikke bange for at få sine helbredelser vurderet. Men det er der nogen andre der er bange for. TS anbefaler tilsyneladende ikke folk at få vurderet deres helbredelser af fagfolk. Tag eksemplet med den mand som fik amputeret sit ben, efter at Torben havde bedt for ham og erklæret han var helbredt. Det som Torben skulle gøre i det tilfælde var at sige til manden at han skulle gå til lægen for at få vurderet om han virkelig var helbredt. Hvis han så var det, så kunne han rejse sig op af kørestolen og bruge det ben som lægerne ellers havde sagt han ikke måtte gå på. Jeg har faktisk set en video med en af Torbens disciple som efter at have bedt for en med et brækket ben, bagefter tager gipsen af hans ben og erklærer ham helbredt. Den slags hedder ikke stor tro, men misforstået tro. Lad en fagmand vurdere først, før man konkluderer helbredelse. Og til jer som nu tror at jeg er imod helbredelser i vore dage, kan jeg fortælle at det er jeg ikke. Det er bibelsk at bede for syge, og jeg ved om folk der er blevet mirakuløst helbredt og har det dokumenteret. Men Torbens påståede helbredelser er overfladiske og udokumenterede. Med andre ord, de kan ikke tåle at blive efterprøvet af fagmænd.

Jeg har eksempler på at Torben ikke ønsker at få sinde påståede helbredelser vurderet af læger. Han har godt nok nogle påstande hvor han siger læger har dokumenteret det, men han har aldrig været i stand til at vise det og få det efterprøvet.

Frihed ved håndspålæggelse?
Men så er der også al den hype om at TS og hans disciple vha. håndspålæggelse kan udfri folk fra depression og sår fra seksuel misbrug o.l. Kan man virkelig sætte folk fri på den måde, og er det noget vi ser i bibelen?
Der er to svar her. For det første så ved jeg at der findes folk som er plagede af det ene og det andet, som mirakuløst bliver sat fri. Men det er sjovt nok ikke noget vi ser ske eksplicit i bibelen, og faktisk også noget der kun forekommer meget sjældent. Men Jesus taler jo om at vi kan blive sat fri, men måden hvorpå det sker er ikke via håndspålæggelse. Se her hvad Han siger til nogle jøder som var kommet til tro i Johannes-evangeliet 8.31-32.

”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.”

Her står der altså intet om håndspålæggelse, overåndelige mirakler eller lignende. Nej, det er sandheden der skal gøre dem frie. Sandheden er vel at mærke Guds ord. Så Jesus siger vi har brug for at kende Hans ord, og grunde over Hans ord. At være fri, er ikke noget vi kan basere på en følelse vi får på et hypet møde med håndspålæggelser og folk der ryster, skriger og griner etc. Frihed får vi ved at finde ud af hvorfor vi er frie hvis vi tilhører Kristus. Når vi kender Guds ord, og forsøger at forstå Guds ord, og samtidig søger Gud og beder Ham om at vi må forstå Hans ord, ja så vil Hans sandhed sætte os fri. Og den frihed er baseret på sandhed, og ikke en følelse.

For resten så ved jeg at erfaringen fra dem som oplever en frihedsfølelse fra et hypet møde efter et stykke tid falder tilbage til det gamle. Så tror de ofte at det er fordi de ikke har tro nok, eller fordi prædikanten ikke bad kraftigt nok, eller noget helt tredje. Men det skyldes i virkeligheden bare at de ikke blev sat fri, men var en del af en stemning som ikke var baseret på sandhed, men på følelser.

Men igen hvis man har mentale problemer og får medicin for det, og så bliver bedt for, og/eller kan se at man er sat fri pga. sandheden som man har søgt i, så er det stadigvæk en fagmand som skal hjælpe en med at komme af med medicinen. Jeg har mødt så mange der har troet de ikke behøvede deres medicin mere, fordi de havde ”tro” til det. Hvor de så efter et stykke tid kom så langt ned i deres mentale kulkælder at de næsten ikke kunne komme til at fungere bare nogenlunde igen. Alt for mange tragiske skæbner har lagt under for en misforstået ”frihed i Kristus”, som de ikke kunne dokumentere, men kun føle. Og alt for mange har oplevet dette hos folk som Christian Hedegaard, Ruth Evensen og nu også Torben Søndergaard.

Share on Facebook

Jeg har for halvandet år kommet forbi de 50 år. Jeg kan også godt mærke at jeg ikke er tredive år mere. Jeg føler mig ikke slidt ned, men samtidig kan jeg også godt mærke at jeg ikke har de kræfter jeg havde som ung. Med min indsigt i statistik kan jeg forvente at have ca 30 år tilbage. Det kan selvfølgelig blive før, men også efter, men en ting er sikkert, døden kommer og jeg kan ikke slippe væk.

Noget jeg kan overveje i min alder er hvordan jeg vil bruge de sidste år af mit liv. Da jeg nok har levet over halvdelen af min livstid, kan jeg nemt komme til at tænke over om jeg har brugt den tid jeg har haft rimeligt, og om den sidste del kunne bruges bedre. Men spørgsmålet er om det er værd at bruge tid på at tænke på dette. Men der er noget der er vigtigere end dette, og det er hvad der sker når jeg engang skal herfra. Hvor går jeg hen bagefter, og er det et sted jeg ønsker at komme hen? Jeg kan glæde mig over at jeg for små tredive år siden omvendte mig da Gud kaldte på mig, og blev født på ny. At Jesus Kristus døde på et kors i mit sted, og at Gud frelste mig dengang gør at jeg i dag ved at når jeg skal herfra, så er det Gud jeg skal hjem til. Jeg skal til Himlen og være sammen med min Gud og frelser.

Nogle gange tænker jeg at det må være hårdt ikke at vide hvad der sker når man dør. Mange mennesker prøver at ignorere den tanke, men nogle gange kan man ikke slippe den. Jeg ved om folk som ikke er kristne som skal opereres på et hospital ofte er meget bange for hvad der skal ske. For der er så meget der kan gå galt ved en operation. Eller når folk finder ud af de har en sygdom der er uhelbredelig og som er dødelig. Så tænker de også ekstra meget over hvad der sker når de dør. Men da vi alle ved at vi skal dø, og det kun er et spørgsmål om tid, så burde vi også tage dette spørgsmål meget mere alvorligt. Vi burde derfor alle arbejde på at finde ud af om vi dels er parat til at dø, hvis det skulle ske snart. Og vi burde finde ud af hvad der sker når vi dør. Da der er mange bud på hvad der sker når man dør, burde man også finde ud af hvilke af de bud der er på det som virker mest troværdig og reel.

Så på trods af at jeg sandsynligvis kun har tredive år tilbage, så er jeg ikke bange for døden. Jeg er parat, for jeg blev fundet af min frelser, og jeg ved hvor jeg skal hen. Jeg ved at en stor del af mit hidtidige liv (også min kristne del) har været spildt på mange ting. Og jeg ved at jeg også i fremtiden vil bruge noget af min tid på ligegyldige ting i fremtiden. Jeg vil formentlig og forhåbentlig også bruge noget af den på gode ting. Men resten af mit liv på denne jord, vil stadig ikke være perfekt, ligesom mit liv hidtil heller ikke har været det. Men jeg kan på trods af det hvile i Gud, og hvile I at det jeg ikke kunne, har Jesus gjort for mig. For hvor langt større er det ikke hvad Gud har gjort for mig, end hvad jeg har kunne gøre for Ham?

Mit kristenliv handler jo ikke om hvad jeg kan og hvad jeg er i stand til. For hvis det gjorde, så havde jeg misforstået hvad livet med Jesus går ud på. Mit kristenliv handler om hvad Jesus gjorde for mig og for dem der tilhører Ham. 

Share on Facebook

Jeg blev for nylig inviteret til en podcast (ved navn Spændingsfeltet) hos Indre Mission. Her skulle jeg debattere med en kristen Phd studerende om jordens alder. Med andre ord gik det ud på hvordan og hvorfor nogen kristne tror på jorden er ung, mens andre at den er meget gammel. Det synes jeg selv blev en ret god debat, hvor jeg repræsenterede ungjordstilhængerne, og forklarede hvorfor jeg mente det var den mest troværdige. Min meddebattant Emil Møller fortalte så hvorfor han mente det var mere troværdigt at tro på jorden er milliarder af år gammel. Hvordan vi kunne være i rum med hinanden og hvad vi syntes var det vigtigste at være enige om, kan du høre i podcasten nedenfor eller på dette link: Link til Spændingsfeltet.

Der er dog nok nogle som vil mene at jeg på dette punkt ikke er ”radikal nok” fordi jeg ikke vil sætte et præcist antal år og dage på hvor gammel jorden er. Men det tager jeg nu ikke så tungt, for det må der være plads til.  Der er ganske sikkert folk som kan repræsentere ungjordstilhængernes argumenter langt bedre end mig. Men jeg mener at hvad end man er ekspert eller ej, så må man gerne på et eller andet niveau kunne forklare hvorfor man tror som man gør. Og jeg håber at hvis jeg med min lille viden kan have det godt med at være ungjordstilhænger, så kan andre også være det.

Share on Facebook

Så skete det jeg vidste ville ske. Frikirkenet har efter TV2’s dokumentar ”Guds bedste børn” endelig kommet med en udmelding om Torben Søndergaard, hvori de skriver at de ikke er tilhænger af den måde Torben Søndergaard (TS) arbejder på:

”Vi tager kraftigt afstand fra det, vi ser. Det er voldsomt og manipulerende. Det er uansvarligt, siger Tonny Jacobsen, der er formand for netværket.” link

Reaktionerne på den udmelding vender jeg tilbage til om lidt. Men hvorfor vidste jeg dette ville ske? Jo for ca 14-15 år siden var der også mange kristne som ønskede Frikirkenet skulle gå ud og melde fra overfor Christian Hedegaard. Men der skete intet, på trods af at mange frikirkepræster var meget skeptiske overfor Hedegaard. Men man vidste også at mange i frikirkerne var meget tiltrukket af Hedegaards radikale forkyndelse som dog handlede mere om Hedegaard selv, end den handlede om Kristus. Først da medierne tv-medierne for alvor gik i gang med at undersøge Hedegaard og hans organisation Evangelist, valgte Frikirkenet at komme med en udmelding. Men altså først da man så sig nødsaget til det.

Det samme er årsagen til at Frikirkenet først nu melder så klart ud. De har før skrevet artikler hvor man advarer mod såkaldte Guds mænd, som har særlige direkte budskaber fra Gud. De er sådan set fint nok skrevet, men mange folk har brug for at få sat navn på, og det var der ikke på disse artikler.

Bekymrede præster
Jeg ved at rigtig mange præster i Danmark, særlig i frikirkerne har været meget skeptiske overfor det der er sket hos Torben Søndergaard igennem de sidste 14 år. Og den skepsis er vokset i takt med den popularitet Torben har fået i det samme tidsrum. Men den skepsis skyldes ikke som mange tror at præsterne er misundelige. Nej, den skyldes at det er dem som oplever folk komme tilbage fra en tur i Torbens mølle. Dem som kommer tilbage er nemlig meget ofte sårede, ødelagte, og skuffede mennesker. Folk som troede de skulle op og se ”det nye Gud gør”, men fandt ud af at det var tom luft og vindfrikadeller. Som dog var krydret med manipulation og misbrug af folks tillid, samt Torbens hjemmestrikkede teologi, som ikke hænger sammen.

Men nu er Frikirkenet endelig gået ud og kommet med deres uforbeholdne mening. Til det har jeg to reaktioner. For det første vil jeg indrømme at jeg synes de forklarer det godt. De beskriver meget fint hvorfor de ikke ville kunne samarbejde med en som TS. Dertil beskriver de også de problematikker som sker hos TS. Så tak Frikirkenet for det. For det andet så kan man på folks reaktion på de sociale medier, godt forstå at Frikirkenet har undladt at melde ud før nu. For folk er rasende på Frikirkenet og kalder dem hyklere og mediepåvirkede o.s.v. Der er faktisk mange som tilsyneladende støtter TS, men ikke forstår Frikirkenet ikke kan støtte Torben i stedet for. Det var lige præcis den reaktion Frikirkenet var bange for ville ske, ligesom det skete da de viste at de ikke støttede Hedegaard. Personlig er jeg rystet over hvor mange som umiddelbart virker til at være fornuftige kristne, som slet ikke kan se at Torben er en falsk apostel og en man bør advare kraftigt imod.

Men selvom jeg forstår at det først er nu frikirkenet melder klart ud om TS, så ville jeg have ønsket at de havde gået ud langt tid før og advaret imod Torben og lignende personer. De burde have sagt, Torben er en ulv der skader fårene, og fortalt hvad de oplever når folk kommer tilbage fra Torbens organisation. Det burde de have sagt i fuld erkendelse af at nogle ville følge Torben alligevel, men så var de dog advaret, og det ville gøre det nemmere for de samme at komme tilbage og få hjælp. For så havde de dog fået at vide hvad der ville ske hvis man tog op til TS.
Så har jeg lige en kommentar til Torben der i den frafaldne avis Udfordringen siger at ”TV2 ønsker at sætte kristne i et dårligt lys”. Det er simpelthen ikke sandt. TV2 har også givet plads til at andre kristne kan komme til orde og vise hvad de mener om sådan en som Torben. Og Dermed har TV2 vist at de godt vil give plads til andre kristnes syn på hvad der sker hos TS. Respekt for det, og misrespekt til Torben der prøver at gøre alle kristne til ofre, for kritikken af ham, i stedet for at erkende at der er noget helt enormt galt hos hans organisation.

Jeg har linket her til de artikler som jeg bruger i indlægget.

Torben anklager TV2 for at sætte kristne i et dårligt lys

Frikirkenets facebook-side hvor folks reaktion kan ses: Link

Frikirkenets officielle udmelding:LinkShare on Facebook

Efter at have set TV2’s udsendelse ”Guds bedste børn”, hvor Torben Søndergaard (TS) var en del med har jeg selvfølgelig nogle tanker. Jeg er en af dem der har skrevet mest om TS igennem de sidste år, og har undersøgt og analyseret hans undervisning, videoer og hans organisation i lyset af bibelen.
Jeg må blot sige at min bekymring for TS, er bestemt ikke blevet mindre efter den udsendelse. Når man eksempelvis ser tre ægtepar i træk fortælle at de har sagt deres job op, og nogle tilmed solgt deres hus for at flytte til Torbens Jesus Hotel, og dermed opgivet alt for at følge en falsk apostel, så er det meget bekymrende. Jeg vidste godt at der var nogen der gjorde dette, men jeg har faktisk aldrig fået det dokumenteret før. Jeg havde kun hørt om det, og derfor har jeg ikke skrevet om det. Jeg vil kun skrive om det jeg kan være sikker på kan dokumenteres når jeg kritiserer vranglærere som påstår at være sendt af Gud. Torben sagde også noget om at han havde ikke plads til folk der havde en plan B. Så det tiltrækker selvfølgelig folk som er parat til at smide alt hvad de har i hænderne for at følge en ”Guds mand”.

Jeg kunne finde mange andre ting i dokumentaren som kunne tages op. Men jeg vil vælge at fokusere på dette i stedet. Kan det virkelig være rigtigt at det er bibelsk at sige sit job op, sælge sit hus og følge Gud? Hmm, ja det kan faktisk være svær at svare på. For var der ikke flere af disciplene der gjorde det i evangelierne? Det var der ganske rigtigt, men der er en ting vi ofte glemmer, og det er hvem var det så der smed alt de havde i hænderne? Det var mænd, som ikke havde et ansvar for en familie (bortset fra en person som jeg vender tilbage til). 11 af disciplene var ungkarle, og havde dermed kun ansvar for dem selv. Dengang jeg var ung og ugift, da havde jeg langt flere muligheder for at droppe hvad jeg gjorde og springe ud i noget nyt. Det gik i værste grad kun ud over mig selv, ikke andre. For jeg havde hverken kone eller børn som jeg skulle tage mig af. I dag har jeg både kone og børn, og jeg kan derfor ikke bare lige pludselig sige mit job op, og sælge vores hus for at blive missionærer i Kina fordi jeg oplever at det har Gud fortalt mig. Det ville være misbrug af Guds ord. Hvis Gud virkelig ville at jeg skulle være missionær i Kina, så ville Gud også overbevise min kone om det samme, og Gud ville også vise os hvordan vi skulle kunne forsørge familien. Hvis jeg tog afsted i ”ren tro” uden at kunne forsørge familien, så ville jeg være en dårlig far og ægtemand. For hvis jeg er gift, så er mit overordnede ansvar min egen familie. Ikke alt muligt andet. Det betyder ikke at jeg aldrig må handle i tro, men at jeg ikke skal sætte min families forsørgelse over styr.

Jeg har eksempler nok på folk der ”handlede i tro”, og tog økonomiske beslutninger som gik ud over hele familier. Folk som ellers var sikker på at det var Gud der havde vist dem hvad de skulle gøre. Konsekvensen af disse falske troshandlinger er ofte børn, som vokser op med en skadet tro på Gud, som gør at de ikke vil have noget med kristendom at gøre.

Hvis man virkelig har brug for at leve på en måde hvor man kan smide alt man har i hænderne og springe ud i noget nyt og spændende, jamen så er svaret følgende: Lad være med at blive gift, og lad være med at få børn. For så har du kun ansvar for dig selv, og er fri til at tage disse beslutninger, og nogle gange kan de tilmed være gode nok. Tænk at kunne tage på bibelskole, fordi man har lyst til det, og så bare siger sit job op for at kunne gøre det. Eller tænk at kunne tage af sted som frivillig missionær og kunne hjælpe der hvor man kommer hen, uden at skulle bekymre sig om ens børn og ægtefælle får det de har brug for. Det kan jeg kun tilslutte mig. Men er man gift, og har børn, så er din familie dit vigtigste ansvar, for det står tydeligt i bibelen.

Men der var en for resten en undtagelse. Og det er apostlen Peter. Han var gift, hvilket vi kan se fordi han havde en svigermor som Jesus helbredte. Vi ser også at Paulus nævner at Peter (Kefas) har en hustru i første korinterbrev 9.5:

”Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?”

Så hvad kan vi bruge det til? Tjah, vi kan da se at Peter ikke lod konen gå for lud og koldt vand. Han tog hende med hvor han gik hen. Der er ikke noget der tyder på at de havde børn, selvom jeg selvfølgelig ikke kan sige det helt klart. Men det ville være meget mærkeligt hvis de havde for det passer ikke rigtigt ind i det at være en ansvarlig kristen ægtemand at slæbe sine børn rundt i hele Israel uden at være sikker på at der blev sørget for dem.
Så alt i alt, så er det ikke bibelsk at sige sit job op, og sælge sit hus for at følge en mand som påstår han er sendt af Gud. Det viser i stedet at man er ubibelsk og overåndelig når man risikerer sin families ve og vel på dette. For resten så har TS jo ikke selv opgivet alt. Han bor pænt og godt, og skummer fløden fra den opmærksomhed han får og klarer sig vist ganske udmærket pga, hans bøger der har solgt godt internationalt.

Anyway, så noget jeg synes TV2 burde have taget op i dokumentaren (måske gør de det senere) er hvorvidt de påståede helbredelser virkelig kan dokumenteres. For det er noget Torben ikke ønsker man gør. Han har sagt man bare skal stole på ham og de præster der siger det. Hvilket jeg kan dokumentere han har skrevet på facebook i en debat.
For det andet, så burde de også have undersøgt de folk der har vendt ryggen til Torben. For det er der mange der har gjort efter de har fundet ud af at det kun var varm luft og vindfrikadeller han kunne levere. Der er mange der har fået ødelagt deres tro, og mange der har vendt Torben Ryggen i ren og skær skuffelse over knuste drømme og profetier der aldrig blev opfyldt.Share on Facebook

Dan Turèll sagde engang at penge var det mest afhængighedsskabende stof, han nogensinde havde mødt. Det havde han måske ret i, men i kirkerne som jeg har været i, har der været en anden og farligere drivkraft tilstede i nogle folks liv. Det har været en drivkraft som jeg har kunne finde i både dårlige som gode kirker, og ingen kirker kan sige sig fri fra folk som ikke har været påvirket af netop denne. Jeg taler om drivkraften prestige.
Jeg har set hvordan folk der er drevet af at opnå prestige har ødelagt deres egne liv, deres familiers liv og selv hele kirkers liv. Jeg har set hvordan prestige er blevet tolket som åndelighed, selvom det i virkeligheden var folks egen kødelige drift. Og jeg har set familier blive opløst fordi en ægtemand og far var drevet af noget der så åndeligt ud, men i virkeligheden ikke handlede om andet end at andre folk skulle se op til ham.
Og lige præcis her dukker den sataniske del op i prestige. For umiddelbart kan prestige virke uskyldigt, men det handler om at andre folk skal se op til en på den ene eller anden måde. Men det var også prestige der drev djævelen til at vende sig imod Gud. Han var jo oprindelig en højtstående og smuk engel, men ville i stedet for at tilbede Gud, tilbede sig selv, og have andre engles tilbedelse (er billedligt fortalt i Ezikiel 28). Djævelen faldt fordi han kiggede mere på sig selv og sin egen skønhed. Reelt set var det lysten til at opnå prestige som gjorde at han faldt.

Prestige kan forklædes sig som Guds kald
Jeg kender folk som har droppet deres job, for at forsøge sig som prædikanter, men ikke fordi de var kaldet af Gud, men fordi de var kaldet af den lille kødelige del i deres sjæl der hed prestige. Lysten til at prædike handlede om noget helt andet end at prædike Guds ord, nej det handlede om at få folk til at se på en. Se hvilken prædikant jer er, se hvor god jeg er til at prædike levende, se jeg kan prædike så flere folk kommer i kirke for at høre den fremragende prædikant, se mig, se mig, se MIG!
Jeg har set fædre som var superdygtige til deres ellers gode job, smide det hele for at blive prædikant uden at Gud havde kaldet dem. Jeg har set de samme mænd bilde sig selv ind at de gjorde Guds vilje, mens deres familier faldt fra hinanden som sand imellem hænderne.
Jeg har set gode kristne, som brændte for at prædike evangeliet, gå efter prestigepositioner på deres arbejdspladser, eller ikke være tilfreds før de fik den rigtige ansættelse på en finere arbejdsplads. Du ved det sted hvor alle de andre i branchen ville ønske de var. Og jeg har set hvordan deres brand for at give evangeliet til andre, blev afløst af en brand for at få succes i denne verden, så folk kunne se på dem og sige ”se ham den kristne der, han gør det vel nok godt”. Jeg har set det, og jeg har set konsekvenserne af det. Både for dem der lykkes i at få prestigejobbet, men også for dem der brændte deres lys i begge ender af det, og fadede ud, for i sidste ende for at sidde udslidt og færdig tilbage.

Men jeg har også set hvordan præster som engang turde prædike sandhed, i deres kødelige lyst efter at få en prestigekirke har ændret på deres budskaber. Præsterne fandt så frem til lovende kirkevækstkoncepter, der skulle få flere til at komme i kirken. Jeg har set hvordan disse koncepter ikke har givet noget som helst andet end utilfredse kirkegængere, men jeg har også set at nogen kirker faktisk er vokset markant. Nogle af disse koncepter virker jo, for de er jo skabt til at skabe vækst. Men jeg har også set hvad der sker når præsten som tog initiativet til det, bliver ”kaldet” af en anden og større kirke til at komme og gøre det samme. Så falder det hele fra hinanden, og væksten som man havde, viser sig at blive en gammel ballon der engang var stor, spændstig og flot, men nu i stedet er blevet slatten, støvet og kedelig. Jeg har set at det hele var tomhed, og at det byggede mere på mennesker end det byggede på Gud og Hans sandhed.
De samme kirkers præster har jeg set blive hyldet af andre præster som offentligt har sagt tillykke, godt gået, og superarbejde til den succesfulde præst. Mens de samtidig glemmer at hvis væksten skyldes præsten og ikke Gud, så er det ikke en vækst der er værd at bygge på.

Guds sande kald
Gud har aldrig nogensinde kaldet os til prestige. Han har kaldet os til at være Hans børn, og han har kaldet os til at prædike evangeliet. Vores drivkraft skal ikke være lysten til at blive set, og anerkendt af andre. Vores drivkraft bør altid være at gøre Guds vilje, og gøre det til Hans ære. Det er ikke det nemmeste at gøre, for vi har alle noget kød i os som vil noget andet. Men er det ikke langt bedre end at ens drivkraft er at få andre til at se på Kristus, end det er at få folk til at se på en selv?Share on Facebook