Ifølge historien blev Danmark ”kristnet” af Harald Blåtand, da han blev overbevist af et guddommeligt mirakel udført af præsten Poppo. Det siges at Harald Blåtand havde brug for et mirakel til at overbevise ham om at den kristne Gud var bedre end de nordiske, og dengang troede man på at man ved at bære jernbyrd, kunne vise at Gud eller guderne var med en. Jernbyrd bestod i at man med sine bare hænder bar en klump rødglødende jern, og derefter skulle man vise sine hænder frem. Hvis der så ikke var sår, så var det et mirakel og man havde ret, men hvis man fik betændte sår, så havde man uret. Legenden siger at Poppo ikke viste tegn på at være blevet brændt af den rødglødende jernklump, og derfor lod Harald Blåtand sig døbe og erklære danerne kristne.
Ja, smuk historie, lidt ligesom et eventyr faktisk. Men der mangler noget, og så er historien tilmed symptomatisk for visse dele af kirkelivet i dagens danmark. For intetsteds i historiebøgerne hører vi om at præsten Poppo skulle have antydet hvad synd er for noget, og slet ikke noget om at syndens løn er døden og hvis vi dør uden Gud er der kun fortabelsen i vente for os. Intet sted i historien hører vi noget om at Harald Blåtand burde omvende sig fra sin synd og give sit liv til Jesus Kristus. Vi hører om noget så simpelt som et mirakel, og ved ikke engang om historien er sand eller ej. Om den er det er sådan set også sagen ligegyldig, for det var ikke Guds ord der overbeviste Harald Blåtand, men noget andet. Nogle mener det var politiske og økonomiske årsager der overbeviste Harald, og det er der bestemt også noget der tyder på.

Men det største problem her er at legenden her bilder folk ind at det skal være den slags mirakler der overbeviser folk om kristendommen. Det er en historie som nærmest kunne være blevet fortalt af vor tids diverse ”mirakelmagere. For de fokuserer heller ikke på at give folk et klart Guds ord som leder til omvendelse. Nej, de tror det er mirakler der skal overbevise folk om at tro på Jesus. Men de glemmer de vigtigste mirakler, hvis det endelig er at de vil bruge mirakler til dette. De bruger nemlig ikke megen tid på at omtale miraklet at Gud blev menneske og bøjede sig helt ned til os, vandrede med os, blev dømt uskyldigt til at dø en forbryders død på et kors, og der sonede vore synder, og fordi Han var syndfri og Guds søn, opstod fra de døde på tredjedagen og viste at Han har brudt dødens og syndens magt. Det mirakel er langt mere værd at se på, end at en hovedpine eller en smerte i knæet forsvinder kortvarigt (hvilket ikke engang er et mirakel).
Forstå mig ret, jeg har intet problem i at vi beder for syge, for det er bibelsk, og jeg tror også på at Gud helbreder i dag, for jeg har set det, og det er også bibelsk. Men jeg tror ikke på at det er den slags mirakler vi skal bruge til at overbevise folk om hvorfor de må give deres liv til Jesus. Vi har brug for at prædike Kristus for dem, så de kan se hvem Han er og hvorfor de har brug for at give deres liv til Ham. Ellers får vi kun falske omvendelser som Harald Blåtands og andre som valgte kristendommen af de forkerte årsager. Lad os prædike Guds ord så når folk giver deres liv til Kristus, så gør de det af de rigtige grunde, og ikke de forkerte. Lad os prædike Guds ord som Guds ord er, og ikke som vi selv ønsker det er.

Share on Facebook

Jeg har en drøm, og det bedste ved den drøm er, at jeg ved den kan gå i opfyldelse. Nogle vil nok mene at det er en umulig drøm, men det er også en umulig drøm for mennesker. Men det er heller ikke mennesker der vil fuldføre drømmen, selvom mennesker er en del af drømmen.

Min drøm er at Gud vil rejse kristne i dette land som ikke vil acceptere dårlig forkyndelse, som ikke vil acceptere kompromisser med Guds ord på vigtige kernepunkter i bibelen, og som har et brændende ønske og lyst til at forkyndelsen som er i kirken peger på Jesus Kristus, og viser Ham som den eneste og sande frelser!
Min drøm er at kirker vil vende tilbage til dette, og de steder hvor kirken ikke vil dette, at der så vil blive startet kirker de steder som vil det sande evangelium, så sande kristne kan have bibelske samlingssteder.

Er det en stor drøm? Ja, vel er det så, men jeg ved at Gud er større end den drøm, og at Han og kun Han er i stand til at lade den drøm gå i opfyldelse. Ikke fordi det er min drøm, men fordi det er en drøm som er i overenstemmelse med Guds vilje. Derfor kan jeg også bede til Gud om at det må ske, og det kan jeg faktisk bede om af et rent hjerte. Det er ikke alle mine bønner som jeg kan være sikker på er af et rent hjerte (der kan være egoisme inkluderet selvom jeg ikke altid vil indse det), men den her kan jeg være sikker på er det. Og det er dejligt.

Opfyldelsen af drømmen betyder ikke at alle dårlige kirker vil blive fjernet, nej de vil altid være der, for så længe vi er på denne side af livet, vil der også være folk som ikke vil sandheden, men vil vælge en dårlig religiøs kopi af kristendom. Men jeg tror ikke på at det er Guds vilje at folk som virkelig elsker ham skal stå uden kirke. Guds folk skal ikke stå udenfor fællesskabet med Kristi Legeme som er kirken. Derfor tror jeg på at Gud vil sørge for at rejse kirker op som vil Ham. Kirker som har lederskaber som er ydmyge og tør indrømme deres fejl offentligt, og som forstår at det handler om at give Jesus Kristus ære. Det handler ikke om kirkens ære, eller om pastorens ære eller sågar kirkens netværks ære. Der er kun en bestemt person hvis ære betyder noget, og det er Gud!

Jeg drømmer dagligt om dette, og det er en langt større drøm end Martin Luther Kings (selvom den også var god).
Er du parat til at drømme om det samme, og er du parat til at bede Gud om at opfylde den drøm? For jeg ved at det er en drøm som har Guds velbehag, og den drøm ser jeg frem til at se går i opfyldelse. Nogen steder er det allerede startet. For der findes gode kirker hist og her som pibler frem. Kirker der er fyldt med fejl her og der, men ikke desto mindre kirker der ønsker at fokusere på Kristus alene, og ikke gå på kompromis med dem der prædiker et andet evangelium. Så denne drøm er mere end en drøm bare for 2018. Nej, det er en drøm som jeg ønsker skal gælde i meget lang tid. Ja faktisk til Herren Jesus kommer igen og henter sin brud. Drømmer du også?

Share on Facebook

Jesus siger flere steder at alle synder kan tilgives, dog med undtagelse af en. Det er den berømte ”bespottelse af Helligånden”. Det er et emne som har forvirret mange kristne, og tilmed skabt megen unødig frygt. For hvad nu hvis man har begået den synd, så er der jo ikke nogen frelse.
Lige præcis derfor er det ret vigtigt at finde ud af hvad bespottelse af Helligånden er, og hvad det ikke er.
For det første så betyder det ikke at man aldrig kan frelse, hvis man eksempelvis har sagt en sætning som indeholder ordet ”Helligånden” på en negativ måde. Det ville simpelthen være det mest mærkelige at Gud der er så stor på nåde ikke kan tilgive at folk har sagt noget negativt om Helligånden, når Han kan tilgive man taler dårligt om Ham og om Jesus.

Men lad os se på nogle af de skriftsteder hvor det nævnes. Den første gang vi læser om dette er i Mattæus 12.22-32. Her har Jesus helbredt en mand der var besat, således at han både var blind og stum. Efter Jesus helbredte ham, kunne han både se og tale. Det er et mirakel når sådan noget sker. Det her handler ikke om noget smerte der forsvinder, eller en hovedpine der går væk, eller noget andet som ikke kan dokumenteres som et mirakel. Der er tale om et virkeligt klokkeklart spot on mirakel, og alle der så det kunne se det var et mirakel.
Men der var nogen der hadede Jesus så meget at de på trods af dette tydelige mirakel, valgte at påstå det var djævelen der havde helbredt manden. Og her er det så at Jesus siger vers 31-32:

” Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.”

Disse mennesker talte imod det Jesus gjorde på trods af at det var så megatydeligt at det var fra Gud hvad som skete.
Men prøv så at læse hvad der står i Lukas-evangeliet 7.29-30 hvor Jesus siger følgende om Johannes Døberen:
Hele folket, som hørte ham, også tolderne, gav Gud ret og lod sig døbe med Johannes’ dåb. Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.
Læg mærke til at der står at farisæerne og de lovkyndige FORKASTEDE Guds plan med dem. Hvad betyder det at forkaste Guds plan? Det betyder ganske enkelt at Gud kaldte på dem, og de tilmed vidste hvad Guds vilje var, og at det var så tydeligt at Johannes Døber var sendt af Gud, at det var tåbeligt at afvise ham som om han ikke skulle være sendt af Gud. Her skal vi huske at Johannes Døberens forkyndelse ikke handlede om ham selv og hans egne oplevelser. Johannes prædikede omvendelse fra synd og pegede på den kommende frelser, og det gjorde han igen og
igen.

Men at forkaste Guds plan med sit liv, når det tilmed er tydeligt at udsendingen er fra Gud, det er reelt set den eneste synd som der ikke er tilgivelse for. Og det er det som Jesus advarer imod. Det er også det eneste der giver mening. For det er ikke alle mennesker der bliver frelst, kun dem der tager imod Guds plan for deres liv. Dem som siger nej til Guds plan går fortabt, og det eneste tidspunkt vi kan sige nej til Guds plan er når Gud kalder på en. Gud kaldte på de lovkyndige og farisæerne og de sagde nej, og påstod tilmed at Jesus var fra djævelen på trods af tegnene og forkyndelsen som var bibelsk. Ergo er der ingen frelse til dem.
De steder hvor Jesus omtaler den utilgivelige synd, så handler det om at afvise Guds plan, når det tilmed er tydeligt at det er Gud der kalder på en.
Det holdt jeg en prædiken om for nogle år siden som man kan høre her nedenunder.

Når bespottelse af Helligånden bliver misbrugt af andre
Når man så ved hvad bespottelse af Helligånden er og ikke er, så er det bekymrende når nogle prædikanter påstår at kritik af dem, er det samme som at bespotte Helligånden. En der har gjort det er manden som kalder sig Guds ”Holy Ghost bartender” som har navnet Rodney Howard-Browne. Han er af flere blevet kritiseret for at det ikke er Helligånden han deler ud af til hans såkaldte lattermøder (bla. kendt fra Torontomøderne o.l.), hvortil han har sagt at folk der kritiserer ham, begår bespottelse imod Helligånden og dermed mister deres frelse.
At man overhovedet kan finde på at sige noget sådan viser at man ikke kan tåle at blive bedømt. Enhver prædikant der ikke tåler at blive bedømt, burde træde ned fra sin prædikestol. For det at prædike betyder også at man er nødt til at lade sig bedømme. Men hvorfor er det så i orden at afvise denne mand, og ikke Jesus?
Meget enkelt, for Jesu mirakler var tydeligvis mirakler som selv en læge ikke ville kunne afvise. Man kunne ikke engang påstå det var placebo. For det andet var Jesu forkyndelse bibelsk funderet og pegede på Gud. Ligesom Johannes døberens forkyndelse også var.
Rodney Howard- Browne og mange lignende prædikanter har ikke nogen tydelige mirakler som kan dokumenteres af læger. Jeg har endnu ikke set nogen brugbar form for dokumentation fra hverken ham, Benny Hinn eller for den sags skyld Torben Søndergaard. Dertil mangler alle disse tre at have en bibelsk forkyndelse. Det som de prædiker er sig selv, og kun meget meget lidt om Kristus. Så nej, at kritisere disse folk er ikke det samme som spotte Helligånden, men at vise hvem der peger på Jesus og hvem der ikke gør. Disse folk har ikke evnet at pege på Jesus i deres forkyndelse og er derfor ikke værdige til at stå på en prædikestol. Prædikantens opgave er at vise at bibelen peger på Jesus, og at det kun er igennem Jesus Kristus at der er frelse. Hvis ikke man gør det, så prædiker man dom over sig selv. Alt for mange prædikanter begår desværre denne fejl. De tror prædikestolen handler om dem selv, og elsker derfor at stå på den så andre kan se dem og se op til dem når de taler om sig selv. Prædikantens opgave er at se væk fra sig selv og ikke sige hvad man selv ønsker, men hvad Gud har sagt i sit ord man skal prædike!

Share on Facebook

Sidste gang skrev jeg om de konsekvenser det har haft at folk fulgte en mand som Christian Hedegaard. Det er bl.a. gået ud over folks tro, folks håb og folks økonomi m.m. I Hedegaards storhedstid var der ikke mange frikirkepræster der turde advare imod ham. Det var som om man var bange for at ”spotte Helligånden”. Hvis de samme præster havde en bibelsk forståelse af hvad det er at spotte Helligånden, så ville det måske betyde at flere turde advare imod en mand som misbrugte sin position.
Men der var også en anden årsag til at man ofte undlod at advare, og det var at man var bange for at folk ville blive sure hvis man advarede imod ”gudsmanden” Christian Hedegaard. Man var med andre ord bange for at der ville være nogle der ville forlade menigheden hvis man sagde noget negativt om Hedegaard.

Spørgsmålet er så om kirken i Danmark er blevet klogere siden da. Og ja, lad mig starte med den gode historie, for Pinsekirkerne og Frikirkenet var i hhv. 2010 og 2012 i stand til at se at frikirkepræsten Christian Laursen fra Byens kirke i Silkeborg var et kæmpeproblem. Man havde ikke engang på det tidspunkter viden om de mest grelle historier derfra. De kom først op senere, dem med seksuel misbrug, og trusler med ild og tændvæske.

Danske pinsekirker og Frikirkenet (som først fik pinsekirken i Silkeborg ekskluderet to år efter pinsekirkerne) kunne se at ledelsesmæssigt var den helt galt i Silkeborg, og eftersom hverken den nu dømte Christian Laursen og hans far ville tage imod formaning og råd.

Så er spørgsmålet i dag hvorfor hverken danske pinsekirker, apostolsk kirke, Frikirkenet o.l. tør gå klart ud og advare imod personen der har overtaget Christian Hedegaards rolle. Mere klart sagt, hvorfor advarer disse ikke tydeligt imod Torben Søndergaard? Når man taler bag kulliserne med præster fra disse steder, så er langt størstedelen af dem enige i at det som sker hos Torben Søndergaard ikke er fra Gud, og man er meget bekymrede for hvad der sker hos Torben. En af årsagerne til det, er at de ved Torben ikke er en mand som er i stand til at samarbejde med andre. Han vil ikke lade sig underkaste sig nogen ledelse, og han vil ikke tage imod bibelsk formaning af andre. Dertil oplever mange af præsterne konsekvenserne af Torben Søndergaards lære. For når folk vender tilbage fra et ophold hos Torbens organisation, så er det igen og igen ødelagte folk de tager imod. Folk der i en periode har levet på en hype som bygger på Torbens ideer om et radikalt kristenliv, som erfarer at det kun var en hype de kunne leve på i en kort periode. Når de så finder ud af at det kristne liv ikke kommer til at ligne det Torben snakker så meget om, så falder deres verden fra hinanden og kirkerne må så samle Torbens menneskelige affald op. Dertil er rigtig mange af dem skuffede over at se at det Torben viser i sine videoer, er meget langt fra det liv han lever i virkeligheden. Der findes youtube-Torben, og hykler-Torben. Hvilket jeg har fået at vide af adskillige personer som har været igennem Torbens maskine.

Men hvorfor advarer Frikirkenet så ikke mere imod Torben Søndergaard? Svaret er meget enkelt, for det første så gør man det ikke fordi man ved, at nogle vil blive stødt over at man advarer imod ”Gudsmanden Torben Søndergaard”. Så det er den samme grund som den man brugte til at undgå at advare imod Christian Hedegaard. Man er bange for at folk forlader menigheden i vrede over at man taler negativt om denne ”gudsmand”.
Men der er også en anden grund, og det er at Torben Søndergaard og hans organisation ikke er medlem af Frikirkenet. Det var også et argument Frikirkenet brugte under Hedegaards storhedstid, til at lege ”Ikke set noget, ikke hørt noget, ikke sagt noget”. Det var ikke deres ansvar når Hedegaards organisation ”Evangelist” ikke var medlem af Frikirkenet, på trods af at mange af medlemmerne samarbejdede tæt med Hedegaard. Til sidst blev de dog nødt til at åbne munden, men hvor tog det dog lang tid.
Det samme er tilfældet i dag, og ok hvis det var sådan at Torben Søndergaard kun havde en 10-15 støtter og ikke var en person der gjorde den store forskel i kirkebilledet så ville det være forståeligt nok. Men sandheden er at rigtig mange er påvirket af denne selvbestaltede apostel, og ligesom folks tro og håb blev ødelagt af Christian Hedegaard, så bliver folk i dag ødelagt af Torben Søndergaard. Jeg har både mødt, talt med og emailet med mange som har været forbi Torben og har oplevet den falske lære som Torben prædiker og viser. Og det som de siger til mig igen og igen, er at det som jeg skriver kun er skrab i overfladen. Det står ifølge dem meget værre til, og de efterspørger næsten alle sammen at der er flere frikirkeledere der melder klart ud om Torben Søndergaard og tør advare imod ham.
Man kan så spørge hvorfor disse folk ikke selv gør det, endnu engang er svaret meget enkelt, men også trist. Efter en tur i Torbens maskine, er man så ødelagt bagefter at man ikke har kræfterne til at sige fra overfor manden. Man er bange for ham, og hvad han kan finde på at sige om dem som går imod ham. For de har alle set og hørt hvordan Torben har talt om andre der har vendt ham ryggen, og det er ikke noget de selv ønsker at opleve. Den samme tendens var også tilstede hos Christian Hedegaard, så hvad det angår er der ikke noget nyt under solen. Og spørgsmålet er om vi har lært nok af Christian Hedegaard affæren. Jer er personlig bange for at vi ikke har, og at det er derfor vi er nødt til at lære igen, men denne gang af en mand der er værre end Hedegaard var.

 

Se første afsnit af denne serie på dette link:http://sand.omvendelse.dk/konsekvenserne-af-christian-hedegaard-5606.htm

Share on Facebook

Det kan være godt nogen gange at se tingene i bakspejlets lys. Så nu hvor der er gået en del år efter Christian Hedegaard har været ude af rampelyset skær, tænkte jeg på hvilke konsekvenser det har haft at give en sådan mand så megen indflydelse. 

Hedegaard var uden tvivl en karismatisk person, og så længe det kun var ham der talte kunne han tilmed virke overbevisende. Hedegaard sagde nogle af de ting som kristne i særlig den karismatiske del af kirken efterspurgte, men som man ikke hørte så meget om i de kirker de kom i. Hedegaard opfyldte dermed et behov som kirkernes præster overså. Den radikalitet som Hedegaard gav udtryk for at have, sammen med hans ofte manipulerede og farvede vidnesbyrd tiltrak folk i hobetal. Desværre var det ikke en bibelsk radikalitet han stod for.

Hedegaard blev derfor en mand som fik en enorm indflydelse hos mange, og flere anså hans ord for at være fra Gud. Det på trods af at Hedegaard som så mange andre af hans slags, talte langt mere om sig selv og sine egne oplevelser, end han talte om Gud. Dertil var udlæggelsen af Guds ord på et usædvanligt lavt niveau.

Pt forsøger Hedegaard at fortsætte sine aktiviteter i  USA. For manden har åbenbart ikke lært af sine fejl, men spørgsmålet er om vi har det?

Det som jeg har set har været konsekvensen for folk der fulgte Hedegaard er ødelagte ægteskaber, familier der har fået smadret deres økonomi og ødelagte håb. Men allerværst mennesker der har fået ødelagt deres tro.

Der er flere ægteskaber der er blevet splittet pga. Hedegaards indflydelse. Ægtepar som oprindelig havde valgt at støtte op om Hedegaards arbejde, er i dag både blevet både skilt og gengift til anden side. Noget af dette er både sket under Hedegaards storhedstid, men også efter hans “kongerige” faldt fra hinanden. Drømmen om guld og grønne skove hos Hedegaard brast, og det gjorde ægteskaber desværre også. 

Andre har fået ødelagt deres økonomi, dels ved ukritisk økonomisk at støtte Hedegaards arbejde i den tro at det var Guds arbejde de støttede. Dels ved at falde for hans anbefalinger af et stort sommerhusbyggeri som gik konkurs. Her var der tilmed flere præster der mistede mange penge og fik en stor gæld istedet. Hedegaard havde ellers nærmest lovet at det var en sikker investering, som kunne hjælpe præsterne ud af den gæld de havde. Nogle havde derfor købt op til til fem sommerhusprojekter i håbet om at sælge dem bagefter og inddrive deres gæld. Rigtig mange faldt for denne fristelse og mistede mange penge på det. De glemte det gode gamle råd, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det fordi det ikke er sandt. Lidt ligesom når man ser en annonce på facebook hvor man kan købe en iphone X til 5 kr. 

Men allerværst er alle de mennesker som i forvejen var svage og sårede, som blev tiltrukket af det som Hedegaard prædikede. For mange af dem fik en kort opblomstring under hans vinger. For Hedegaard var i stand til at udgyde håb i folk der ellers var svage. Folk der havde været hårde ting igennem og måske tilmed var blevet opgivet af samfundet. Det var også mængden af de personer som gjorde at mange folk der ellers var kritiske overfor Hedegaard valgte at holde deres mund. For det så jo ud til at være godt for nogen. Sandheden er dog at det heller ikke var godt for dem at være hos Hedegaard.

Jeg har fra flere folk der arbejdede tæt på Hedegaard fået at vide at han angiveligt misbrugte den tillid som disse folk havde fået til ham. Men det er et problem hvis sårede personer opblomstring bygger på et menneske og ikke på sandhed. Og i dette tilfælde var det Hedegaards person som opblomstringen byggede på. Det kunne i Hedegaards retorik lyde som om det var Kristus. Men kradsede man bare lidt i overfladen, så var der ikke meget Jesus i det. Det var Christian Hedegaard! Og når en kirkelig organisation afhænger og bygger mere på en enkelt person, og det vel at mærke ikke er Kristus der er den person, så vil det betyde at personens fald vil trække mange andre med sig. 

Alt for mange af dem som oplevede en opblomstring hos Hedegaard er i dag endnu mere ødelagte mennesker som er forvirrede og ofte har fået ødelagt deres tro påKristus. 

Har vi lært noget af det? Er kirkerne blevet bedre til at advare mod den slags personer? Svaret er både ja og nej. Hvilket jeg vil komme ind på næste gang.

Hvordan kan jeg tillade mig at sige Christian Hedegaard ikke har lært af sine fejl?
Der er muligvis nogen der synes det er for frækt af mig at påstå Hedegaard ikke har lært af sine fejl. Men de videoer han selv lægger ud på youtube viser netop dette. Her er en han lagde op i 2017 om en bog han har skrevet til det amerikanske marked. Den handler ifølge ham selv om at finde sin indre potentiale. Med andre ord er der ikke noget nyt under solen. For kristendom handler ikke om at finde sit eget potentiale, men om at finde Kristus, og blive frelst af Ham. Men det har Hedegaard stadig ikke fattet, og er istedet holdt fast i trosbevægelsens sædvanlige floskler.

Share on Facebook

For et års tid siden blev det offentlig kendt at evangelisten Moses Hansen, havde været sin kone utro. Derfor valgte bestyrelsen for Pottemagerens Hus (en organisation Moses selv havde været med til at starte), at han ikke længere kunne være med i ledelsen af denne. Det gjorde de på trods af megen modstand fra det man lidt firkantet kan kalde Moses Hansens blinde efterfølgere. Alt for mange syntes det var skammeligt og forkert at Moses skulle træde tilbage, for han kunne jo blot tilgives og så var alt jo i orden igen. Ledelsen holdt dog glædeligvis fast i deres beslutning.

Derfor støtter jeg
Jeg skal være ærlig og indrømme at jeg ikke er den store Moses Hansen tilhænger, og hvorfor jeg ikke er det, vender jeg tilbage til. Men jeg vil godt erklære at det glæder mig usigeligt meget at Moses Hansen og hans kone Joy har valgt at blive sammen på trods af Moses synd. Joy havde fuld ret til at gå fra ham, og det ville ikke engang være syndigt af hende. Men hun valgte at tilgive og blive, hvilket var smukt og storsindet af hende. Det tror jeg er godt for både hende og ham, og jeg har samtidig respekt for at Moses også erkendte sin synd offentligt. Når man i forvejen er en offentlig person, så må man også stå til ansvar offentligt. Så på de områder støtter jeg Moses Hansen.

Derfor advarer jeg
Men jeg kan ikke støtte at Moses Hansen nu er på vej tilbage i tjeneste igen. For jeg er blevet oplyst om at han har fået oprettet en ny bestyrelse og en ny organisation som hedder “Ørneblikket” https://oerneblikket.dk/. Bestyrelsen består åbenbart af folk som ikke tror på det er Guds ord der er autoriteten, men at det er den enkeltes kald. Lidt ligesom vi så det med Todd Bentley for 10 år siden, som blev afsløret i druk og utroskab, men alligevel fik lov at fortsætte med at prædike på trods af at han var blev gift med den kvinde han havde været sin kone utro med. Todd Bentleys kald, var vigtigere end Guds ord. På samme måde er det også her med Moses Hansen.

Moses Hansen har en dårlig historik
Men om Moses havde været sin hustru utro eller ej, så burde Moses slet ikke være i tjeneste alligevel. Han har en historik som viser at han ikke har evnet at holde sig til den sunde lære. Han var med til at promovere og godkende trosbevægelsen i halvfemserne, da han var i apostolsk kirke i Herning. Han har igennem tiden arbejdet tæt sammen med og støttet og anbefalet Christian Hedegaard og Ruth Evensen, samt haft fællesskab med den selverklærede apostel Torben Søndergaard. Moses har tilmed sagt god for Hillsong, hvilket kom bag på mange da det skete. Mens hans søn Thomas Hansen i dag er leder af Hillsong Copenhagen, en falsk kirke der prædiker poppsykologi i stedet for evangeliet (ja, jeg har hørt flere prædikener derfra der viser dette). Moses har ikke irettesat sin søn for dette, men offentligt støttet hvad sønnen lavede. Så hvorfor og hvordan kan Moses der ellers udadtil virker så bibelsk støtte alt dette? Svaret er at det handler ikke om det er bibelsk for Moses Hansen, men om det virker radikalt og måske tilmed lidt vildt. Om det er radikalt bibelsk har Moses vist ikke er så vigtigt. Men at det er radikalt er vigtigt, bare det lyder bibelsk samtidig.

Så jeg finder det virkelig trist at der er nogen der fokuserer mere på Moses Hansen påståede kald, end de fokuserer på hans historik der viser manglende evne til at fokusere på evangeliet. De bliver blinde vejledere der kun vil lede blinde mere vild end de er i forvejen, og det er meget bekymrende.

Moses Hansen og hans hustru holder møde om dette om to dag her lørdag d. 9 juni i Ishøj. Hvilket man kan læse om her: http://fullgospel.dk/Indbydelser/Moses_og_Joy_Hansen_2018_09.06.pdf

Share on Facebook

Er det ubibelsk at spare op til pension, eller skal vi bruge pengene til kirke og mission mens vi kan? Inden jeg svarer på det, så er der en ting der er vigtig at være opmærksom på. Det er at hvis man er en kristen, og dermed er et Guds barn, så har Gud også valgt at tage ansvaret for en, og give os hvad vi har brug for. Det betyder at hvad enten jeg oplever at være fattig eller rig, så må det være Gud der er min kilde. Om jeg har en høj eller lav løn, eller om jeg har en virksomhed som tjener tonsvis af penge, eller nærmest ikke kan få virksomheden til at hænge økonomisk sammen, så er det stadigvæk Gud der er min kilde. Han vil sørge for mig, både når det ser godt ud, såvel som når det ser dårligt ud.

Men hvis Gud er min kilde, betyder det så at jeg ikke behøver spare op til min alderdom? Svaret er ganske enkelt nej. Du bør som en god fornuftig kristen spare op til din alderdom. Det bør du gøre også selvom Gud er din kilde?

Lad mig starte med et negativt eksempel. Jeg hørte om en bankmand som anbefalede en kunde at få en pensionsopsparing. Men kunden afslog med argumentet at Jesus jo alligevel kom snart, og så ville det være spild af tid og spild af pengene hvis man lavede en pensionsopsparing. Så personen ville at pengene skulle investeres i kirke o.l. inden Jesus kom. Jeg synes det er så trist at høre sådan nogle historier. For de giver et billede af kristne som værende naive på den dårlige måde, og så er det tilmed en arrogant holdning at have som kristen. For hvem er vi, at vi med sikkerhed kan vide at Jesus kommer inden vi selv skal herfra? Jeg ved godt at tiden for Jesu genkomst nærmer sig, men om det sker i min tid eller ej, har jeg ingen ret til at sige noget om. Jeg ser ganske rigtigt tegn på at der er kort tid til, men jeg ved også historisk set, at det har der været kristne der har sagt for flere århundreder siden. Og de er altså døde i dag. Historien viser desværre at kristne alt for mange gange har taget fejl, når de har påstået at der ikke var nogen grund til at investere i fremtiden fordi de netop troede Jesus kom indenfor nogle få år. Det skete eksempelvis ved det første årtusindskifte, hvor mange havde valgt ikke at vedligeholde kirkerne, for det var der jo ikke brug for. Jesus måtte jo komme omkring årtusindskiftet, hvilket i deres øjne gav mening dengang.

Sund fornuft
Gud vil sørge for mig, men Han vil også have at jeg har sund fornuft. Jesus blev fristet af djævelen til at springe ud fra templets tinde. For djævelen sagde at hvis Jesus gjorde det, så ville engle bære ham, så der ikke skete noget. Til det svarede Jesus at man ikke skulle friste Gud. Med det mente Han at bare fordi Gud kunne sørge for at der ikke skete Ham noget, så betød det ikke at man skulle opføre sig dumt og uansvarligt. Og helt ærligt så er det ret uansvarligt at kaste sig ud fra et højt sted i den tro at der ikke sker en noget, også selvom man er Jesus.
På samme måde er det også med den kristnes økonomi. Vi ved ikke hvornår vi skal herfra, og det kan betyde at vi kan være her mange år, også i en periode hvor vi ikke er arbejdsdygtige nok til at tjene vore egne penge. Så mens vi kan, giver det god mening at vi sparer op til den tid. Det er almindelig sund fornuft. Det betyder ikke at vi skal gøre en kæmpe indsats for at blive rige i vores alderdom. Det er en misforståelse. Nej, pensionsopsparing handler om at man kan leve et rimeligt normalt liv, også selvom man er blevet ældre.

Hvad nu hvis?
Men så er der det svære spørgsmål som ikke kun kristne stiller sig selv. Det er spørgsmålet: ”Hvad nu hvis jeg dør før jeg bliver pensioneret?” Svaret er det ganske enkle: ”Ja, så dør du før du bliver pensioneret”. Og for at citere en politiker jeg ellers ofte er uenig med, så kan jeg tilføje: ”Sådan er det jo”. Det er ikke til at forudsige den slags, men hvorfor ikke forberede sig på at man kommer til at leve lang tid, i stedet for kort tid? Og der er noget der ser ud til at kristne generelt lever længere end gennemsnittet.
Jeg har mødt alt for mange ældre kristne igennem tiden, som ikke har ret mange økonomiske ressourcer fordi de har undladt at spare op til alderdommen, og i stedet har givet deres penge til kirke, kirkebyggeri, mission o.l. Tro mig jeg har intet imod at man giver til disse ting, tværtimod. Men det skal ikke gøres så at man mangler at have til sig selv. Jeg har mødt folk som har fået stor gæld, fordi de i stedet for at spare op, har lånt penge til kirkebyggeri, og på den måde har kunne få nogle skattefradrag i stedet. Men det kan jeg som kristen, økonom og som menneske kun advare imod at man gør. Hvis et kirkebyggeri ikke kan fuldføres uden at kirkens medlemmer optager lån i banken, så bør man slet ikke bygge den kirke! Man skal give af det man har, ikke af det som man ikke har!

Giv af et glad hjerte
Den kristne har brug for at have et glad giver-hjerte, og det er en velsignelse og en glæde at give til Guds arbejde. Men det betyder ikke at man skal miste sin sunde fornuft. Vær god til at give, og tænk dig om så din alderdom bliver god.
Om man skal have en pensionsopsparing i banken, eller nøjes med den man har igennem sit arbejde (hvad nogle jo har), eller om man skal spare op i sit hus (betale ens realkreditlån ud) og minimere sin pensionsopsparing o.l. Det er ikke lige til at svare på, da folks økonomiske udgangspunkter er forskellige. Men lad være med at tro det er ubibelsk at have lagt til side til sin alderdom. Bibelen taler imod at man har et usundt ønske om rigdom, men den taler ikke imod at være fornuftig med sin økonomi. Tværtimod.

Share on Facebook

For ca. et år siden, optog den selvbestaltede apostel Torben Søndergaard (TS) nedenstående video. I den forklarer han det som han flere gange er blevet anklaget for at mene, nemlig at han tror på at dåben er frelsende.

Her siger han følgende allerede et halvt minut inde i videoen:

“Do I believe that baptism is part of salvation? Yes I do, of course I do. This is what I read in the bible.

Do I belive that baptism save us? Yes this is what I believe”

Så klart siger TS, det I starten, og jeg er ikke overrasket over dette. Jeg og andre har flere gange været i dialog med ham om netop dette. Engang spurgte TS mig hvordan det kunne være at jeg ikke mente at dåb var afgørende for ens frelse. Her er hvad TS skrev til mig i 2010:

” Kigger man i den nye pagt, så ser man en HELT klar mønstre. ALLE der kommer til tro bliver døbt med det samme. INGEN er altså en kristen, uden dåben som indgangen. Om det er fangevogteren midt om natten eller 3000 på en dag. Læser man igennem Apostelens Gerninger finder man dåben som indgangen til det nye liv.”

Så allerede dengang var dåben noget der betød rigtig meget for TS. I den diskussion viste han både at han ikke mener at vi er frelst af tro alene, og prøvede at sige at han samtidig troede på frelst af tro alene, bare man også blev døbt. Så med andre ord, vidste han altså heller ikke helt dengang hvad han mente og ikke mente. De otte efterfølgende år har vist at TS desværre ikke har ændret sig hvad dette angår. For det TS siger i videoen, har han sådan set ment i mange år. Men han er kendt for at være meget vævende når han forsøger at forklare sin usammenhængende teologi. Personligt mener jeg det skyldes at han er bange for at blive fanget af sine ord, og fordi han faktisk ikke forstår hvad det er han siger. Derfor roder TS også ofte rundt i det han siger om både det ene og det andet som han tror på.

Nu ved jeg godt at der vil være nogen der ser denne video som vil sige at han har jo også nogle men’ner til det han siger. For han fortsætter jo med i videoen at sige:

”But but but but, I am not saying that if you are not baptized that you are lost forever. It depends.”

Og så fortsætter han med at komme med de mærkeligste usammenhængende forklaringer som I bund og grund endnu engang viser at dåben I TS øjne er afgørende. Eksempelvis kommer han med en mærkelig historie om at hvis man nu sidder i fængsel og der ikke er mulighed for at blive neddykket i vand af nogen kristne, så er det i orden at tage en dråbe vand på eksempelvis sin pande og døbe sig selv til Kristus. Jeg må indrømme at da jeg hørte det, troede jeg simpelthen ikke mine egne ører. Det var så helt igennem ekstremt langt ude at komme med sådan nogle billeder og forklaringer. Det her er teologi som ikke hænger sammen, og viser at TS ikke har noge idé om hvad han siger. Han prøver at sige det ene, og så kommer han med avancerede surrealistiske forklaringer som ikke giver nogen mening. Det kan kristne godt gøre, og komme til, men der er en grund til at bibelen siger at vi ikke skal søge at blive lærere. For dem der underviser skal dømmes så meget hårdere. Fordi de har et ansvar for hvad de lærer andre. Dertil siger Jesus også at vores tale skal være Ja, Ja, og Nej, Nej. Det forstod folk godt dengang han sagde det, for det betyder at en kristens tale, og særlig en kristen leders tale skal være klar og tydelig tale. Det skal være nemt at forstå hvad det er en kristen mener og står for. Men det er noget som ikke kendetegner TS, da han har det med at væve sig rundt fordi han ikke forstår grundlæggende kristen teologi. Eksempelvis så er TS ikke i stand til at holde fast i en af de vigtigste kristne dogmer, som netop er ”Frelst af tro alene”. Dem som ligger noget til dette dogme, viser at de er på vildspor, og det har TS været i mange år nu, desværre.

Ikke nok med det, så har det også vist sig at TS lægger overåndelige ting i dåben. Som når han laver mærkværdige manipulerende ”dæmonuddrivelser” på dem han døber. Eller påstår man kan blive sat særlig fri fra synd i dåben, eller siger at det er dåben der vasker vore synder væk, når det ifølge bibelen er Jesu blod der vasker vore synder bort. Dertil er det tankevækkende at han kun døber folk i Jesu navn, og ikke ”Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. Og man kan spørge sig selv om det skyldes at TS er inspireret af oneness pentacostale som ikke tror på Gud er treenig. For det er i de kredse som man særlig finder denne praksis.

Om ikke andet, så finder jeg det godt at TS trods alt starter med at sige det ganske klart, at han tror dåben frelser. Desværre for TS, så er dåben ikke en overåndelig handling. Men en adlydelses handling. Den er ikke magisk, den sætter ikke folk fri fra synd, og eftersom man kun skal døbe kristne, og kristne ikke kan være dæmonbesat fordi Jesus bor i dem, så kan man også konkludere at TS’s dæmonuddrivelser ikke er hvad de udgiver sig for at være. Med andre ord, TS er stadig en forfører, en charlatan og en vranglærer. Desværre er der flere ting der tyder på at TS selv tror på det han siger. Men det betyder ikke at han er mindre farlig. Personlig er jeg af den overbevisning at vranglærere der tror på deres egen vranglære, er langt mere farlige end folk som bare vil snyde folk. For en vranglærer der tror på sin lære, er alt andet lige mere overbevisende end en der blot vil snyde folk.
Og til dig som kender TS, og kan se at han er på vildspor. Gør som andre har gjort før dig, og vis din kærlighed til TS og hans følgere og fortæl dem sandheden. En dag vil TS måske vende om, fordi Gud viser sin nåde mod ham, og fordi der var nogen der fortalte ham sandheden.

Se mere om TS dæmonuddrivelser på dette link

Se mere om hans skadelige “befrielsesteologi” som bygger på hans dåbssyn på dette link

Og se hvad jeg ellers har skrevet om TS på dette link

Share on Facebook

Her i påskedagene fejrer vi Jesu død og opstandelse. Korsfæstelsen som var omdrejningspunkt for dette var desværre noget der var helt normalt under romertiden. Det var en nem måde at afskræmme forbrydere og oprørere på, da døden på et kors var meget smertefuld. Så der var mange der endte deres dage på et kors i romertiden. Men hvorfor er det lige at det er Jesu kors vi har brug for, og ikke et af de mange andre kors?
Det talte jeg om i en prædiken jeg holdt for nogle år siden som jeg gav titlen: “100.000 kors i en høstak”. I den kommer jeg bl.a. ind på tre ting der gør at Jesu kors adskiller sig fra alle andre kors.

Og så ønsker jeg for mine læsere at I i denne påske vil fejre Jesu død og opstandelse, og håber for jer at I kommer i kirker hvor præsten forstår at påskens budskab handler om Jesus, og ikke om alt muligt andet. For Jesus er bare så meget vigtigere at fokusere på, end netop alt muligt andet. Glædelig påske herfra.

Share on Facebook

Igennem de ti år jeg har administreret denne hjemmeside har der været mange debatter om hvad en kristen kan gøre og ikke kan gøre. Men jeg har tænkt over hvad årsagen kan være til de mange uenigheder der har været i debatten om dette. Og en konklusion som igen og igen popper op, er at mange har misforstået hvad en kristen er. Det er som om enhver kan få lov til at være en kristen i dag, ligegyldigt hvad man gør, siger og mener. Selv Lars von Trier som har lavet den ene ugudelige film efter den anden, påstår jo at være en kristen. Ja, han har tilmed sagt at det er Gud der leder ham, på trods af at hans film er gudsbespottelige.

At de sekulære medier godtager at man er kristen, bare fordi man siger det, er hvad man kan forvente. Men når man selv i kirken har glemt hvad en kristen er, så har vi et problem. Jeg kan huske engang jeg skulle undervise en gruppe unge mennesker, hvor jeg fortalte om dette. Der talte jeg om en som levede i åbenlys synd, og som samtidig sagde at han var en kristen. Jeg viste udfra bibelen hvordan det ikke kunne hænge sammen, og sagde så at manden jeg talte om, jo ikke kunne være kristen når han levede i synd. Det handlede om vold, alkoholmisbrug, promiskuøsitet m.v. Flere af de unge blev så vrede over at jeg tillod mig at dømme mandens tro. Hvad bildte jeg mig dog ind? Jeg syntes ikke jeg bildte mig noget som helst ind, jeg viste blot hvad der stod i Guds ord. Det brød man sig ikke om, selvom en stor del af gruppen kendte de ord jeg henviste til, for mange af dem var vokset op i kristne familier. Det endte dog med at en af de unge følte sig så ramt, at han rejste sig op og gik, mens han smækkede godt og grundigt med døren. Han sagde at jeg havde sagt at han ikke var en kristen. Hvilket jeg overhovedet ikke havde sagt, han var såmænd bare blevet ramt af Guds ord. Og han var åbenbart blevet ramt ret kraftigt.

De unge jeg talte med her, havde fået deres egen forståelse af ordet kristen. Det var blevet et plastisk ord, som de kunne forme som de selv havde lyst til. De kunne lægge det ned i ordet som de ønskede. De kunne tage det ud af ordet som de ønskede. Desværre for dem (og flere af dem der har deltaget i den senere diskussion) er ordet kristen, ikke et ord man kan forme selv. For en kristen er en der tilhører Gud, og det er sket ved at man har omvendt sig til Jesus, og Jesus har født en på ny. Dvs at man ikke længere tilhører sig selv, og heller ikke længere lever sit eget liv, fordi Gud har forvandlet en i den nye fødsel. Det er ikke noget der er sandt fordi jeg siger det, for jeg er ikke nogen autoritet. Men fordi det står i bibelen, og den er en autoritet.

Personlig tror jeg at mange er udmærket klar over hvad det indebærer at være en kristen. Men man bryder sig ikke om at det reelt set indebærer, at man ikke kan leve sit liv som man selv ønsker. Det er for stor en omkostning. Der er for mange synder som man elsker så meget, at man hellere vil holde fast i dem, end man vil omvende sig og blive barn af Gud. Det betyder dog også at man selv må stå til ansvar for sine synder på dommens dag, og selv må betale for dem. Hvor må det være trist og forfærdeligt den dag at stå og erkende at hele ens liv var spildt, fordi man elskede sine synder. De synder som man ikke var parat til at give afkald på, fordi man værdsatte dem mere end den Gud der havde skabt en.

Share on Facebook