En ret populær og moderne prædikant lige nu, er Stephen Furtick. Han har opbygget noget der nærmest ligner et imperium af en kirke som hedder Elevation Church. Og respekt for det, for det er rimelig godt gjort af en forholdsvis ung mand, for det er vel at mærke et imperium Stephen Furtick har opbygget og ikke Gud. For hvis det virkelig var Gud der havde bygget denne kirke og givet den succes, så ville det kunne ses ved at det var evangeliet der blev prædiket i den kirke. I stedet er det noget ganske andet. Her er et af de nyere eksempler på Furticks forkyndelse, og ret skal være ret, han er dygtig til at kommunikere. Faktisk så dygtig at man næsten kan give ham ret. Men læg mærke til hvad Furtick ikke prædiker i dette videoklip, på trods af at han har alle muligheder for at prædike det.

 

“Men det er ikke historien, det er blot en scene” siger Furtick igen og igen om historier fra bibelen. Men i stedet for at fortælle hvad det så er for en historie, begår han den fejl som alt for mange overfladiske halvsmarte prædikanter begår. Han får bibelen til at handle om at efter hårde tider komme gode tider. Og at de hårde tider kun er overgange. Personlig har jeg sådan en lyst til enten at rejse mig op og sige NEJ når jeg hører sådan noget, eller bare rejse mig og gå.
For det har jo intet med evangeliet at gøre! Evangeliet er ikke at efter hårde tider kommer nemme tider. Nej, evangeliet er at Gud blev menneske og kom til os, og tog vores straf på korset. Og dem der vil tage imod Jesus som Herre og Frelser for dem vil der ikke være nogen dom i evigheden. Evangeliet er ikke at det var hårdt at hænge på korset, men efter tre dage blev det godt igen. Det er en overfladiggørelse af bibelen og dens budskab.

 

Så hvorfor er Furtick da så populær som han er, når han prædiker et forkert budskab (og bare rolig kritikere, jeg har hørt meget af Furtick igennem tiden, og jeg har ikke fanget ham i at prædike evangeliet en eneste gang, men har dog hørt at han for ca 10 år siden prædikede en god prædiken)? Jo, Furtick prædiker dels et budskab som folk godt kan lide at høre, og dels er han netop en god og dygtig kommunikator. Han prædiker med hele sin krop, sin stemmeføring og sine ord. Han virker meget overbevisende og som om han selv tror på det han siger. Det er isoleret set en god ting. Men hvis det han siger er forkert, og ikke har noget frelsende budskab, så er det et tomt budskab.

At han derudover ikke har haft nogle teologiske problemer med at arbejde sammen med tydelige vranglærere som Joyce Meyer og T. D. Jakes er ikke med til at gøre det bedre. Alligevel ved jeg at han blandt flere frikirkepræster er ret populær. For hvis Furtick kan få en stor kirke, kan man måske lære noget af ham. Måske skulle vi bare fokusere på at prædike Guds ord tydeligt, klart og bibelsk, og så lade Gud give kirken den vækst Han vil give, i stedet for at bruge menneskers metoder til at få en stor kirke.

Share on Facebook

Jeg har hørt mange kommentarer til denne juleprædiken, som jeg holdt i en kirke jeg kom i for 7 år siden. Selv folk der ofte er uenige med mig, har sagt at de ville ønske det var den slags der blev prædiket i deres kirke. Eller at det er den bedste juleprædiken de har hørt. Så god er den nu ikke, jeg har hørt langt bedre fra andre. Men det er den bedste juleprædiken som jeg har holdt, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt jeg holdte den. Heller ikke selvom det medførte at det blev besluttet at jeg ikke længere kunne prædike i den kirke. Man mente åbenbart ikke at evangeliet og juleevangeliet er det samme budskab. Men evangeliet og juleevangeliet er det samme evangelium, og da jeg ved at julegudstjenesten ofte er den der er mest besøgt, kunne jeg ikke lade være med at prædike evangeliet så det gav mening. Jeg glæder mig over at dem som kom i kirke den dag, og som ikke var vant til at komme, fik evangeliet så det var forståeligt, og gav grund til at omvende sig til vores frelser der valgte at bøje sig helt ned til os, da vi ikke var i stand til at komme til Ham. For det er så vigtigt at få sagt, så folk kan se konsekvenserne af deres synd, og hvorfor vi har brug for Jesus som vores frelser!

Har du endnu ikke hørt denne korte juleprædiken, så benyt dig af chancen her. Og send den gerne til folk som du ved trænger at høre evangeliet. For juleevangeliet er folk faktisk villig til at høre, særlig når det ikke tager længere tid end denne her.

Læserne her på siden ønskes en velsignet jul, hvor vi kan glæde os over at Ordet som var Gud, blev kød og tog bolig iblandt os (sammendrag af Johannesevangeliet 1.1-14).

OBS: Desværre virker linket videoen ikke for iphones og ipad. Medmindre man benytter sig af en anden app, end den normale.

Share on Facebook

Indimellem hører man stadig om folk der mener det er ligeså troværdigt at tro på “Det flyvende spaghettimonster” som det er at tro på kristendommen. I år er der tilmed nogle tilhængere af “Spaghettimonsteret” som har søgt at blive godkendt som religion i Danmark. Det var vist nok superateisten Richard Dawkins som opfandt termen “Det flyvende spaghettimonster” og påstod at det var ligeså troværdigt som at tro på Jesus. Dawkins som sjovt nok er professor, viste i det øjeblik han påstod dette, at det ikke var videnskab han byggede på, men følelser.

Jesus er en historisk person, som ikke kun bliver dokumenteret i bibelen, men i masser af andre antikke skrifter. Romerriget kendte eksempelvis til ham, og man talte om ham fordi man kendte til de ting han havde gjort i Israel. Man har skrifter af folk der har gået med Jesus i bibelen og de skrifter viser flere sider af Jesus, men ofte fra de samme begivenheder. Sekulære folk som har levet på samme tid som Jesus har skrevet om ham, og det han gjorde kan man også finde. De står selvfølgelig ikke i bibelen, da de ikke er en del af Guds ord, men de findes og viser Han er en realitet.

Tilmed har vi arkæologiske dokumentationer for både det ene og det andet der er beskrevet i bibelen. Det har vist sig igen og igen, at det som nogen har påstået er skrøner i bibelen, faktisk har eksisteret i virkeligheden. Eksempelvis sagde kritikere af bibelen engang at det man læste om Babylon og Nebudkanezer, kun var noget man kunne finde i bibelen. Udgravninger i Irak har vist at Babylon var en realitet. Man kan tilmed tage til Berlin i dag og se flere og store fund fra Babylon på Pergamon museet. Her kan man se de samme ting som Daniel sandsynligvis har set.

Hvem har set det flyvende spaghettimonster?
Og sådan kunne jeg fortsætte med at vise masser af bibelske beskrivelser som viser sig at have fundet sted, og peger på at Jesus har eksisteret og døde på et kors for vore synder. Men det flyvende spaghettimonster er der ingen der har set. Der er heller ikke nogen som har fundet et skrift fra det flyvende spaghettimonster, eller nogen som har fået en åbenbaring fra den. Det flyvende spaghettimonster findes kun i fantasien, og hvis man vil tro på den religion, er det vel egentlig også fordi man hellere vil tro på noget der er fantasifuldt, i stedet for at tro på noget der er sandt og dokumenteret.

Sagen er nemlig den at dårlig tro bygger på sand, men rigtig og frelsende tro bygger på sandhed. Vi kan se at der er så meget der peger på at bibelen er sand, og derfor er det langt mere troværdigt at tro på den, end det er at tro på noget som er opstået i hovedet på en ateist som afviser dokumenteret materiale om Jesus Kristus.

Eksempel på nogle som vil have det flyvende spaghettimonster godkendt som religion kan findes her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-flyvende-spaghetti-monsters-kirke-vil-godkendes-som-religion-i-danmark

Share on Facebook

Der var desværre ikke noget at fejre da paven i sidste uge besøgte Lund for at lave en økumenisk højtidelighed (mandag d.31/10/2016). Her skulle pave Frans mødes med det Lutherske Verdenssamfund hvor de ville vise verden at lutheranere og romersk katolske teologisk kan mødes med hinanden. Det er dog tydeligt at se det bestemt ikke er alle lutheranere der bliver repræsenteret af det Lutherske Verdenssamfund. Jeg kender flere bibeltro kristne lutheranere som er 100 % imod at acceptere den romerske kirke som en kristen kirke. De kan tydeligt se at det er en stor sekt som har skadet kristendom igennem historien og samtidig prædiker direkte vranglære. Der er dog nogle som virkelig tror at Pave Frans har eller er i gang med at reformere den romerske kirke, men dem som tror det bliver slemt skuffede. For Pave Frans har ingen intentioner om at ændre på den romerske kirkes teologi. Han er uddannet Jesuitpræst og det er en bestemt gruppe af præster som man begyndte at uddanne med et særligt formål. De skulle trænes i at tale på en måde så folk troede at den romerske kirke var enig i deres synspunkter, dog uden at de ændrede på den romerske kirkes teologi og meninger. Jesuitterne er ret interessante at kigge på, og det vil jeg måske vende tilbage til en anden gang. Men om ikke andet så ved folk der kender til den romerske kirke at Pave Frans ikke har ændret kirken, eller fået kirken til at nærme sig lutheranisme. Nej det handler om at få lutheranere til at nærme sig den romerske kirke og finde ud af på hvilket område man kan samles. Det handler ikke om hvilke områder man ikke kan samles om. Hvilket er et tilbagevendende problem for økumeni (samarbejde mellem den romerske kirke og protestantiske lidt firkantet sagt). Økumeni handler om hvad man kan samles om, mens man vælger at overse de områder man ikke kan blive enige om. Overfladisk set kan det virke positivt, og det ville det også være hvis det var sådan at de punkter man ikke kan blive enige om er sekundære. I dette tilfælde har de dog ekstrem stor betydning.

Kætteri at tro på tro alene
For den romerske kirken mener stadig at det er kættersk at sige at man er frelst ved tro alene. Dette mener de på trods af at de i 1999 skrev under på Fælleserklæringen der ved første øjekast så ud til at handle om at man er frelst af tro alene. Men den romerske kirke fik noget ekstra med i den erklæring som netop fokuserer på menneskers handlinger. For ellers kunne de ganske enkelt ikke skrive under. Så den romerske kirke mener stadig at man ikke er frelst af tro alene. Og hvis man virkelig vil acceptere frelst af tro alene doktrinen, så er de nødt til at trække Trent koncilen tilbage. I den erklærer katolikkerne nemlig at hvis nogen siger man er frelst af tro alene, så er det kætteri. Træk den tilbage så kan man begynde at se på de næste ting der skal gøres noget ved førend man kan begynde et samarbejde.
Her er det næste man kunne gøre noget ved, nemlig den romerske kirke siger at mennesker efter de dør først skal i skærsilden før de kan komme i Himlen, og siger dermed at Jesu offer på korset ikke er nok, i og med at vi selv skal være med til at betale den del som Jesus åbenbart ikke betalte på korset. Ja, jeg ved godt det ikke er sådan de selv fremlægger det, men det er den klokkeklare konsekvens af skærsildslæren. Den romerske kirke ophøjer desuden mennesker som Jesu mor Maria og andre til helgener som man kan bede til og få hjælp af, selvom Bibelen siger man ikke må bede til døde mennesker. Jeg ved at nogle katolikker her siger at det ikke drejer sig om bøn, men det kan de kun sige hvis de har misforstået katolicismen. For jeg kan nemt finde eksempler på ledere i den romerske kirke som siger det er bøn til disse. Eksempelvis fandt jeg en bøn til ”Jomfru Maria” som biskoppen for den region som Pisa ligger i har skrevet. Det er den kirke som hører til det skæve tårn i Pisa i år. Jeg kan måske vise et bilede af den engang. Den var ret interessant at læse. Og der stod tydeligt med store bogstaver:”Prayer to Virgin Mary”. Ret nemt at forstå vil jeg mene. Og sådan kan jeg fortsætte, men det som egentlig er mest interessant ved det nylige besøg af Pave Frans i Lund er dette: At Pave Frans vil besøge det Lutherske Verdenssamfund i Lund uden at den romerske kirke har gjort op med sin teologi, viser at det Lutherske verdenssamfund er en frafalden kirkelig organisation som ikke mener luthersk teologi betyder noget.
De kirker som kan se at det Lutherske verdenssamfund ikke repræsenterer dem, vil forhåbentlig også melde sig ud af denne frafaldne organisation. For hvorfor skulle man være med i en kirkelig organisation som ikke har bibelen som sin autoritet, men hellere vil følge tidsånden?

Share on Facebook

Der er en bestemt form for forkyndelse som går igen mange steder. Uafhængig af kirkeretning kan man ofte støde ind i ”DU KAN” forkyndelsen. En forkyndelse som fokuserer på hvad man er i stand til, og hvordan man komme op af det hul hvor man ikke oplever at man kan. Det er en form for forkyndelse man i udpræget grad oplever hos Hillsong (ja også Thomas Hansen fra Hillsong i København prædiker det her i stor stil), hos Torben Søndergaard og i trosmenigheder. Men det er så sandelig en man også kan opleve i mere traditionelle menigheder, og sågar i folkekirker kan man også høre det.

Umiddelbart er det meget forståeligt at sådan et budskab bliver prædiket. For det er jo et budskab som ved første øjekast lyder rigtig godt. Jeg kan noget, jeg er i stand til noget, og hvis bare jeg tager mig sammen så duer jeg. Så man er i stand til rigtig mange ting, og hvis man lige misbruger et bibelvers, så kan man jo slutte af med at sige ”For jeg formår alt i Ham som giver mig kraft”. Det er en forkyndelse som kan give folk et hurtigt pift i tilværelsen og lige give en lidt ekstra håb.

Men det svarer egentlig til mange af de hollywoodfilm der blev lavet under depressionen. De var også lavet for at give folk håb, selvom de i realiteten kun gav folk et tomt håb. Folk var dengang mere villige til at betale 5 cent for at gå en tur i biografen, i stedet for at bruge pengene på brød. For brødet gjorde at de var mætte en dag, men filmene kunne have budskaber som gjorde at man fik opløftet sit håb de næste 2-3 uger. Typiske film her var dansefilmene med sange som havde fangende omkvæd. Såsom ”Nice work if you can get it, and you can get it if you want”.

Det var selvfølgelig rart at gå ud af biografen og have det omkvæd I hovedet hvis man var arbejdsløs og havde brug for et job. Men det var ikke det samme som at man var sikker på et job. Så film der gav håb om en god fremtid, var ikke nødvendigvis det samme som at man fik en god fremtid.

På samme måde kan man heller ikke forvente at ”man kan” bare fordi at en prædikant stiller sig op og siger ”DU KAN”. Tilmed er der en fare i den forkyndelsesform som man ofte ignorerer. Nemlig at folk finder ud af at den ikke virker. For hvad sker der når folk har taget imod budskabet ”DU KAN”, men erfarer at de i virkeligheden ikke kunne?

Når man finder ud af at man ikke var i stand til det som prædikanten ellers så fint havde lovet at man kunne, så kigger folk ofte indad og gør det til ens egen skyld, i stedet for at erkende at det prædikanten sagde blot var en gang pseudohumanistisk selvhjælpsvrøvl med religiøse undertoner.


Hvad siger bibelen?
Bibelen handler ikke om hvad jeg kan, men viser netop at jeg slet ikke kan! Det er der dog en del prædikanter der ikke bryder sig om at prædike over, for det finder de ikke så opmuntrende at fortælle. Men sandheden er at hvis man viser dette, og samtidig er i stand til at vise det som bibelen også viser, nemlig at Jesus ikke blot er i stand til, men at Han også HAR gjort det vi ikke kunne for os, så er det en enorm frihed og velsignelse at finde ud af. For tænk engang at jeg der ikke var i stand til at gøre tingene godt nok. Jeg som prøvede at være en god far, en god ægtemand, en god kristen, en god samfundsborger o.l. jeg er kommet til kort igen og igen. Det kan godt være at andre der ser på mig udefra vil synes at jeg er alt dette, men i virkeligheden kommer jeg til kort den ene gang efter den anden. Det kan også godt være at der er en masse som jeg godt vil, både i kirke, arbejdsliv og privatliv, men jeg når ikke halvdelen af det når det kommer til stykket, på trods af at jeg har lyst til at kunne. Men i stedet for at blive nedslået og ødelagt over at jeg ikke når halvdelen af det jeg egentlig gerne ville, og i stedet for at blive deprimeret over at jeg kommer til kort igen og igen som menneske, så kan jeg glæde mig over at Jesus har gået hele vejen for mig. Han har gjort det jeg ikke kunne, Han har sejret over alle mine svagheder og fejl. Han har vist at der er kun eén bestemt person der er i stand til at kunne det hele, og det er Gud selv, som jo er Jesus. Det giver mig fuld grund til at holde mig til Hans kors og holde fast i at kun pga. Jesu offer på korset og Hans opstandelse kan jeg stå retfærdiggjort overfor Gud. Det skyldes ikke mig selv overhovedet, men kun Ham!

Når jeg finder ud af at Jesus kunne og Jesus kan, og at Han har givet mig del i Hans mægtige sejr over synden og døden. Så behøver jeg ikke længere leve op til en eller anden stor og smart standard som en prædikant der er mere fokuseret på smarte budskaber har sat op. Jeg lever under en ny frihed hvor jeg ikke længere kan gøre mig fortjent til mere, for alt hvad jeg får, det får jeg pga. det Jesus har fortjent. Det er altså ikke min fortjeneste der giver mig det, men Jesu fortjeneste. Det giver mig også en anden drivkraft. For hvor jeg under ”DU KAN” tilgangen gjorde det fordi jeg troede jeg var i stand til det, så kan jeg nu tjene Jesus fordi jeg er taknemmelig og har lyst til det fordi Han frelste mig. Og hvis jeg fejler, så er der plads til det. Jeg kan rejse mig op igen, fordi Han har givet mig nåde til at rejse mig. Så endnu engang rejser jeg mig ikke op pga. mig selv, men pga. Ham som gav mig et nyt liv til at kunne tjene på trods af at jeg ikke ”kunne”. Det er da stort, og en langt bedre forkyndelse end den anden, så hvorfor være så bange for at fokusere på Jesus, det er da bedre end at pumpe ens ego op til noget den ikke er i stand til alligevel.

Share on Facebook

Torben er blevet irriteret, for nu hvor han navn endelig er blevet til en artikel på Wikipedia, viser det sig at det ikke var en positiv artikel der kom. Det står jo også i skærende kontrast til det man kan se sker på hans facebookprofil. For der står der kun positive ting om ham, og om hvor mere og mere fantastisk og vildt det er hvad han oplever. Men Torben er jo ikke en person der kan tåle den store kritik, så derfor har han på selvsamme facebookprofil, bedt hans efterfølgere om at hjælpe ham ved at redigere i den artikel så den bliver mere positiv og viser de ”gode” ting Torben mener han står for.

Samtidig er der kommet en kritisk artikel i Nyt Livs blad som er forfattet af bibellæreren Mikkel Vigelius. Det er også en artikel som ikke ligger fingre imellem, og er ret skarp. Hvis man læser begge artikler så ville man som udenforstående godt kunne komme til at konkludere at de begge er meget farvede og måske ligefrem maler Torben værre end han er. For det fremstår slet ikke så positivt som det Torben selv skriver. Men der er en ting som jeg har lagt mærke til ved begge artikler som jeg synes er værd at tænke over: Der står intet faktuelt forkert om Torben, og det er baseret på hvad Torben Søndergaard selv har sagt, skrevet og gjort. Det er godt dokumenteret, med links og henvisninger til hvor man kan finde kilderne fra Torbens egen hånd. Jeg kan derfor anbefale begge (så længe Torbens efterfølgere ikke har manipuleret Wikipedias artikel til det der passer ind i i deres eget billede).

Noget som jeg ved Torben nok ikke bryder sig om ved Wikipedia artiklen er dens gennemgang af hans historie, hvor man kan se at han bl.a. har været i forbindelse med Todd Bentley og Christian Hedegaard, og har været en person som det hedengangne Dialogcentret har haft fokus på. Torben siger ganske rigtigt ofte at han har lavet fejl før, men han er kommet videre og har lært af fejlene. Men hvis man kigger på den historie som Torben har, og sammenligner med det der sker i dag, så er min konklusion at Torben ikke har lært noget, og det er tydeligt at se i Wikipedia artiklen. Det er de samme dårlige ting der sker, det er stadigvæk Torbens åbenbaringer og ideer som er styrende. Der er stadig en ekstrem fokus på Torben og en manglende fokus på Kristus. Torbens historik er med andre ord at prædike ham selv, i stedet for at prædike Kristus. Samt langt mere fokus på helbredelse og mirakler end på evangeliet om Jesus Kristus. Så ja, Wikipedia rammer plet, og det gør Mikkel Vigelius også. Torben er ikke en mand som det kan anbefales at følge, og han skader stadig folks tro med hans lære.

Nogle vil påstå at Torben siger en masse rigtige ting som kirken har brug for, og lige netop dette kommer Mikkel Vigilius også ind på. For djævelen er nemlig god til at både komme med sandheder og deri putte subtile løgne ind som kan påvirke en. Hvad der er en af grundene til at alt for mange kristne falder for Torbens snak. Men det kan man læse mere om på linket her:

Mikkel Vigilius om Torben Søndergaard

Wikipedia om Torben Søndergaard

 

Share on Facebook

Den gratis avis MetroXpress har den seneste tid haft nogle afsløringer af hvad der er sket i de to ekstreme bevægelser Evangelist og Faderhuset. Personlig er jeg ikke så overrasket, men det der kan virke undren er hvor meget forfærdeligt der kan gives plads til, hvis man er en religiøs organisation som er ledt af en enkelt karismatisk person, der påstår at få den ene åbenbaring efter den anden, og dertil overbeviser folk om at han/hun er ledt af Gud.

Der har været en del fokus i avisen på seksuel misbrug, og det er virkelig trist at folk kan opleve den slags og derefter blive virkelig skuffet over det som de har oplevet i en kirke. Det kan være fuldstændig ødelæggende for ens fremtidige trosliv at man er blevet seksuelt forulempet af en ledende person i en kirkelig organisation.

Men noget andet som jeg synes er værd at lægge mærke til er den fokus der har været i de to organisationer på dæmonuddrivelse, og hvordan ofrene for de påståede dæmonuddrivelser i dag fortæller om det. De kan nemlig godt se at det de oplevede ikke var dæmonuddrivelse, men manipulering og magtmisbrug. Bente Boserup som er seniorkonsulent i Børns Vilkår har også tænkt over dette:

”Det er uhyggeligt at tænke på, at der er børn inde i de her lukkede miljøer lige nu. Jeg har tidligere set og hørt børn fortælle om dæmonuddrivelser, og dæmonuddrivelser er altså psykisk vold, hvilket er ulovligt. Det er et overgreb, hvor man fastholder barnet i længere tid mens barnet bliver råbt af, hvilket virker meget voldsomt.” Sagt af Bente Boserup til MetroXpress.

Nu skal det siges at jeg ikke er imod dæmonuddrivelse, for bibelen viser ganske enkelt at der både før, under og efter Jesu tid har været folk der har været dæmonbesatte, og det kan også findes i dag. Men i isolerede og radikaliserede kirkelige organisationer som tilmed er styret af enkeltstående personer som påstår at have særlig føling med hvad Gud siger, kan det desværre ofte ses at dæmonuddrivelse bliver noget man fokuserer alt for meget på. Når det sker, så kan ret mange ting som man ikke bryder sig om hos folk begrundes med at man er dæmonbesat. Tilmed kan man få andre folk til at tro at det de ser er en dæmonuddrivelse, selvom det reelt set er en følelsesmæssig manipulation der sker. Og så sker det at dem som påstod at de hjalp, og måske endda troede de hjalp i virkeligheden udøvede psykisk vold som Bente Boserup beskriver.

At Evangelist og Faderhuset ikke rigtig kører mere, er desværre ikke det samme som at kunne sige at den slags er stoppet nu. Tværtimod så sker det nu i endnu større grad og fuldstændig åbenlyst hos Torben Søndergaard og hans såkaldte Jesushotel. Torben påstår at det nærmest er normalt at de når de har dåb, oplever at folk skal befries fra dæmoner. Man kan se adskillige videoer som de selv har gjort offentlige hvor dette sker. Jeg ved at medierne allerede nu er begyndt at have fokus på Torben og hans underlige organisation. Der skal heller ikke meget til førend at man vil finde ud af at det vi så hos Hedegaards Evangelist, og Ruth Evensens Faderhus, vil man finde meget mere af på Torbens Jesus hotel. Forhåbentlig uden det seksuelle element. Men når det sker håber jeg at kristne i langt større grad end før vil være i stand til at turde tage afstand fra Torbens metoder, fordi det netop er manipulering af mennesker og misbrug af magt. Desværre ved jeg godt at der igen vil være kristne som er dårligt funderede i skriften som vil have svært ved at skulle afskrive Torben. Men generelt håber jeg at frikirkerne denne gang vil være bedre til at lægge kraftigt og klart afstand til Torben.

Eksempel på manipuleret dæmonuddrivelse:

Det er vigtigt at vi arbejder på at frikirkerne i Danmark stadig har gode vilkår. Det kan vi bl.a. få hvis vi sørger for at opføre os ordentligt og ikke misbruge kirkens folk. Men arbejde med god samvittighed overfor Gud og mennesker og er lydhøre overfor dem som påtaler ting der skal påtales. Den evne har hverken Evangelist, Faderhuset eller Jesushotellet vist. Men så må andre frikirker gøre det, for at vise samfundet at den slags er en ekstremitet som ikke hører til i kirken, og den slags ikke er normalt. For resten ses det ikke i bibelen at man skal råbe af dæmonerne under uddrivelse af dem. Tværtimod er der intet der tyder på dette. Men det øger selvfølgelig det dramatiske element på en måde der gør det nemmere at manipulere folk til at tro der sker noget åndeligt.

Se også disse links: http://sand.omvendelse.dk/torben-sondergaards-video-er-ikke-den-sidste-reformation-5319.htm

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/17022171

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/19483123

 

Share on Facebook

I visse dele af den karismatiske bevægelse er der nogen der mener kristne har fået autoritet over både vind, vejr, økonomi og meget andet. Men argumentationen for dette er ikke skudsikker, da det ofte er baseret på misbrug og tilmed misforståelse af Guds ord. Lad mig give et eksempel. I Lukas 8 har vi følgende begivenhed:

Mens de sejlede, faldt han i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og de tog vand ind og var i fare. De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! Vi går under!« Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. Men han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Forfærdede og forundrede sagde de til hinanden: »Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?

Tre ting er gode at lægge mærke til her. Hvem fik stormen til at lægge sig? Det gjorde Jesus. Hvem er Jesus? Han er Gud der er blevet menneske, og Han har magt over elementerne. Hvad gjorde disciplene? De undrede sig over hvem Han var siden storm og sø adlød Ham. Det er altså en begivenhed som viser hvem Jesus er, og Hans autoritet over denne verden. Kun Gud har denne autoritet.
Men nogen har misbrugt budet om at vi skal gøre det samme som Jesus, til at vi også skal ændre vejret o.l. og gøre det med vores “åndelige magt”. Forstå mig ret, kristne må godt bede Gud om godt vejr, og bede Gud om at skåne os under orkaner o.l. Det er der intet galt i, men at påstå vi har magt til at ændre vejret og andre naturfænomener er helt forkert.

Hvis det virkelig skulle være sandt at kristne har fået den samme autoritet som Jesus til dette, hvorfor ser vi så ikke nogle begivenheder i bibelen der dokumenterer at det skulle være normalt? En af de absolut mest betydningsfulde apostle var Paulus. Han burde have stor tro, kende Gud og kende til hans evne og begrænsninger som kristen. Han var jo på et tidspunkt udsat for et voldsomt uvejr da han i fangenskab var på vej til Rom over middelhavet. Det kan vi læse om i apostlenes gerninger 27.18-20:

” Eftersom vi var hårdt presset af stormen, begyndte de næste dag at kaste last over bord.  Og den tredje dag kastede de egenhændigt skibsudrustningen ud. I flere dage sås hverken sol eller stjerner, og det var stadig hårdt vejr. Til sidst svandt ethvert håb om vores redning.”

Vi ser senere at passagererne og besætningen kommer frelst i land, men båden går tabt pga det enorme uvejr som de er i. Et uvejr der er så voldsomt at de nærmest mister håbet. Kun Paulus har håb og giver det håb videre til de andre hvor han fortæller hvordan Gud vil redde dem.
Det bemærkelsesværdige ved denne begivenhed er at vi på intet tidspunkt læser om at Paulus stillede sig frem og bød stormen om at lægge sig. Om nogen skulle kunne gøre det, i fald denne lære var rigtig, så var det da Paulus. Men nej det gjorde han ikke. Noget andet bemærkelsesværdigt her, er at den samme som skrev Lukas evangeliet, er den samme som skrev apostlenes gerninger. Det er ret vigtigt at tage med her. For det betyder at hvis det virkelig var således at det at Jesus fik stormen til at lægge sig, betyder at vi skal gøre det samme. Så må man stille sig selv spørgsmålet; hvorfor hverken Lukas (som var med på båden) eller Paulus ikke gjorde det samme.

Svaret er meget enkelt. Lukas og Paulus var ikke Gud, det er kun Gud der har den autoritet. Lukas og Paulus har bedt til Gud, og bedt Ham om hjælp i deres nød. Men at byde stormen at lægge sig, var ikke deres opgave. Det havde de fattet, selvom de nok havde været langt mere “karismatiske” end mange af vor dages karismatikere.
Spild ikke din tid med at tage autoritet over dit og dat, men bed til Gud og hold dig til Ham. Og hvis du skal tage autoritet over noget, så gør det kun der hvor bibelen viser der er hjemmel for det. Og det gælder altså ikke for vejret. Forresten den bedste måde du kan få autoritet over din økonomi (som nogen også hævder vi kan få) er ved at være fornuftig i den måde vi bruger pengene på. Det råd gælder både for kristne som ikke kristne og kræver ikke stor tro. Kun sund fornuft.

Share on Facebook

Igennem min tid i det kirkelige landskab er der en ting som har smertet mig igennem alle årene jeg har været kristen. Det er hvor mange pastorer og prædikanter som bruger så meget tid på deres tjeneste, at de i virkeligheden lever i synd ved at forsømme både deres hustru og børn. Det er noget jeg har set i både den ene og den anden slags kirker. Det er altså ikke noget man kan sige kun er et problem for nogle bestemte kirkeretninger, eller har noget at gøre med vranglære eller ej. Nej det er noget som man kan se finder sted indenfor alle kirkeretninger. Ok, det er af naturlige årsager ikke et problem for den romersk katolske kirke, da dens præster ikke må være gift og derfor heller ikke har børn. Men det er et ubibelsk krav at sætte til sine præster, foruden alle de andre ubibelske elementer som den romersk katolske kirke bygger på. Men det er en helt anden sag. Og inden det bare bliver kritik, så vil jeg gøre opmærksom på at jeg også selv har syndet på dette område, og at jeg mens det skete bevidst forsøgte at bagatellisere at det var et problem.

Når man er i tjeneste for Herren, kan man meget nemt komme til at overse vigtigheden af at være en god ægtemand og god fader i forhold til at tjene i menigheden med forkyndelse, vejledning, strategiudvikling, planer o.l. Alt sammen er ting der er vigtige, men det har ikke været, og vil aldrig være Guds vilje at hvis en mand er gift, og har børn at man så skal tilsidesætte sine familiære forpligtelser, tværtimod. Hvis en mand er gift, så har man et ansvar overfor sin hustru og sørge for at hun ikke føler sig forsømt. Har man også børn, så er ens vigtigste opgave at sørge for at opdrage dem godt, og vise dem kærlighed ved at bruge tid med dem. Det er altså ikke nok bare at holde bibelandagter sammen med dem og så lade konen sørge for resten her. Hvilket jeg ved om nogen der har gjort og tilmed er stolte af det, trist. Det er heller ikke nok bare at lade andre passe børnene, hvis det går hen og bliver et mønster at det er andre der bruger tiden på børnene i stedet for forældrene. Hvis man ikke kan se at man har tid til både at forberede prædikener og være sammen med sine børn, så må man vælge forkyndelsen fra eller skære ned på den del, ellers er det hykleri. At der kan være afgrænsede perioder hvor man er nødt til at vælge forberedelsen kan være helt i orden, men når det går hen og bliver et mønster for ens liv, så lever man i synd!

Jeg ved at John MacArthur de første ca tyve år han var pastor i Grace Community Church LA, ikke tog ud og prædike andre steder. Han havde simpelthen ikke tid fordi børnene var små og boede hjemme. Derfor var det vigtigst for ham at der udover hans fuldtidsarbejde som pastor også var den tid der var brug for til at være sammen med familien. Først da børnene var flyttet hjemmefra, mente han at det var ok for ham at komme ud og prædike andre steder. Det er en tilgang som jeg synes er forbilledlig. Han kunne nemt have tænkt at Gud ville velsigne andre med god forkyndelse ved at sende ham ud, og at det måtte være vigtigere end børnene som ”konen vel nok kunne tage sig af”. Han kunne også sagtens have tænkt at det var godt for hans ”karriere” at komme ud og prædike andre steder og at Gud jo måtte ønske en ”god karriere” for ham. Men i stedet valgte han at prioritere sin familie og kirke først, og ikke være påvirket af mulighederne for at ”dyrke sin karriere” eller hvad man nu kan kalde det.

Livet er fuld af valg og prioriteter. Det ved jeg både som kristen og økonom. Fordi ressourcerne er begrænsede, så er man nødt til at vælge hvad man vil bruge både sin tid og sine penge på. Nogen har flere penge end andre, og derfor bør man acceptere at nogen folk har mere end andre. Men hvad angår tid, så har vi alle sammen kun 24 timer i døgnet. Hvis man så tilmed har en familie at tage sig af, så SKAL en del af den tid gå med at være sammen med familien og sørge for dem. Det er ikke engang et valg, det er en pligt som kristen familiefar (eller mor) at sørge for det.

Paul Washer fortalte dengang han var i Danmark for en del år siden, at dette gjaldt for alle kristne. Man kunne ikke bare sige, at fordi man havde en stor og vigtig tjeneste at det så kunne bruges som undskyldning for at misligholde sin familie i ”tjenestens hellige navn”. Eksemplet han brugte til at illustrere dette var fra anden mosebog hvor Moses er på vej tilbage til Ægypten for at få israelerne ud af slaveri.

“I et herberg undervejs overfaldt Herren ham og ville slå ham ihjel. Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: »Nu er du min blodbrudgom!«  Så slap Herren Moses. Det var den gang, hun brugte ordet blodbrudgom om omskærelsen.” Anden Mosebog 4.24-26.

På den tur er Gud en nat ved at slå Moses ihjel, hvorefter hans hustru tager Moses søn og omskærer ham. Umiddelbart en historie i bibelen som jeg indtil da havde haft meget svært ved at forstå. Men da Paul Washer tog det frem gav det for første gang mening for mig. Moses havde ikke sørget for at opdrage sin søn i troen på Gud. Dette viste sig symbolsk i at han ikke havde omskåret sin søn. Han havde forsømt sin egen søn, fordi han var så fokuseret på Guds store plan, at han havde glemt Guds plan og opgaver for familiefædre. Først da sønnen var omskåret stoppede Guds vrede og Moses blev ikke slået ihjel af Gud. Det er en historie som viser meget kraftigt at hvis vi ikke varetager vores hverv som familiefar eller mor, så lever vi reelt set i oprør imod Gud. Vi kan komme med nok så mange påstande om at vi jo forsømmer dette hverv for at vi kan gøre noget der er større. Men hvor vil det dog være trist og sørgeligt hvis man en dag i det kirkelige landskab er kendt som en der har gjort det godt i det kirkelige, men bag kulisserne har forsømt familien på en måde der gør, at børnene har vendt sig totalt imod Gud fordi de så hykleriet inde bag familiens fire vægge.
Ikke sådan at forstå at hvis ens børn har vendt sig imod Gud, at det så pr. definition er forældrenes skyld. Men der er altså tilfælde hvor børn har vendt sig imod Gud, netop fordi de har set forældrenes hykleri og har ikke kunne acceptere de høje bekendelser udadtil, som ikke har vist sig at fungere indadtil i familien. Hvis kærlighed kun er noget man snakker om når man står på en prædikestol eller er sammen med kirkens folk, men ikke er noget man viser sammen med sin familie ved at bruge tid sammen med dem, så er det ikke kærlighed. Og heller ikke noget der gør at ens børn vil få lyst til at søge Gud.

For resten så blev man vel heller ikke gift og fik børn fordi man ikke ville være sammen med dem. Man blev vel gift fordi man ønskede at være sammen med sin ægtefælle, og man fik vel børn fordi man ønskede at være noget for dem. Og når så Gud kræver af en at man bruger tid på sin familie og viser dem kærlighed, så er der vel egentlig ikke rigtig nogen argumenter for ikke at bruge tid med familien.

Share on Facebook

Jeg har en mistanke om, at en af årsagerne til at så mange kirker er kommet væk fra den sunde lære, bl.a. har at gøre med vores søgen efter lykke. Istedet for at søge Guds ansigt, søger vi vores egen lykke. Det gør vi i en grad, der gør at vi endda taler om at vi har ret til at være lykkelige. Lykken er blevet til et krav. Men når lykke bliver til et krav, er det ikke længere en gave.

En af årsagerne til at vi fokuserer så meget på retten til at være lykkelig, tror jeg har at gøre med, at vi har fokuseret for meget på de modsatte ting. Vi har gået fra en grøft til en anden grøft. Eksempel: For 50 år siden talte man så vidt jeg er orienteret, meget om at vi skulle være parate til når Jesus kom. Desværre blev det nogen steder nærmest brugt som en trussel mod menigheden. Personlig har jeg intet imod at man bruger talen om Jesu tilbagekomst til at opmuntre til et liv tæt på Gud. Jeg har heller ikke noget imod at man bliver opfordret til at teste sig selv om man er i troen. For det står der i bibelen at vi skal. Men vi kan selvfølgelig komme til at overfokusere på det, så det går hen og bliver usundt. Det tror jeg skete da vi brugte Jesu tilbagekomst som en trussel, og gjorde det i et omfang som fjernede fokus på andre vigtige områder af forkyndelsen.

Vi blev trætte af at høre om vi nu også var parat. Så da der kom nogen og talte til os om at kristne godt måtte være lykkelige, så ville vi hellere høre på dem. For det lød mere positivt. Der er da heller ikke noget problem, at kristne er lykkelige. Men det skal jo være en lykke der er bygget på, at vi er frelst fra vores synd. Det skal ikke være en lykke der er baseret på at Jeg vil være lykkelig”. For så handler det pludselig om mig istedet.
Men vi har brug for både at høre om lykken i Kristus og om at vi skal være parate til når Jesus kommer igen, foruden at høre evangeliet, om Guds storhed, kærlighed og magt etc. Men hvis vi skal kigge på den kristnes lykke, så er det en lykke der adskiller sig markant fra denne verden.

Den kristne har sin lykke i Kristus. Ikke i sig selv, og ikke i de ydre ting som penge, hus, stor bil og stor fladskærm fra Panasonic. Hvis en kristen har en sand glæde og lykke som kan holde til modstand, så er det fordi den kristne glæder sig over at Jesus Kristus har frelst ham eller hende, og ens synd er betalt og sonet, og at man har fået evigt liv i Himlen hos Gud. Og det er værd at være lykkelig over. Både når livet er hårdt, og når det er nemt!

Share on Facebook