En af de mest sikre ting i livet, er at vi alle skal dø. Guds ord siger det tilmed, når det står at det er menneskets lod en gang at dø og derefter dømmes (hebræerne 9.27). Så vi skal alle dø. Men i det meste af vore liv, lever vi som om vi er udødelige. Men hvad mener jeg så med det?
Vi forbereder os ikke nok på at vi skal dø. Vi planlægger i stedet for hvad der skal ske i vores fremtid. Hvilket hus kunne jeg tænke mig at bo i når jeg engang flytter hjemmefra, og hvorhenne skal det være? Hvilket job vil jeg gerne have? Hvilken ferie skal jeg tage på næste gang? Hvor mange gæster skal vi invitere til vores sølvbryllup? Har jeg penge nok til når jeg skal pensioneres? Og sådan kunne jeg fortsætte. Vi tænker ikke på at gøre os parat til at vi skal dø og derefter dømmes, men i stedet på hvordan vi kan få et godt liv nu, eller i den nærmeste fremtid. Og det er der sådan set ikke noget galt i at planlægge, men disse tanker fylder bare ufattelig nemt alt, alt for meget. Hvilket gør at vi glemmer det vigtigste.

Corona-virussen viser at vore liv, og vores samfund i bund og grund er ekstremt skrøbelige. Vi danskere tror eksempelvis at vi er sikret, fordi vi bor i et skandinavisk velfærdssamfund. Men vel er vi ej. Vi kan ikke bygge vore liv på at vi har ret til sundhedshjælp, pleje, pension og hvad vi ellers mener er rart at have i dette samfund. Der skal ikke meget andet til end et meget lille væsen som en virus (som er mindre end en bakterie) til at vælte læsset. Vores samfunds produktivitet er sat ned i gear, og nogle er allerede blevet fyret pga nedlukninger, mens andre er fyret pga. mangel på efterspørgsel. Dertil vil der være mange konkurser i den kommende tid, selv blandt velfungerende virksomheder. Men de var bare ikke bygget til at kunne holde til at et helt samfund lukkede ned. Så endnu flere vil miste deres arbejde pga. dette. Og alt i alt vil dette betyde at væksten i BNP vil blive negativ, hvilket igen vil betyde stigning i arbejdsløsheden, og dermed færre indtægter til staten, der vil være nødt til at optage lån for at bevare vores nuværende serviceniveau fra statens side. Så nu får vi endnu engang opbygget en stor gæld som samfund.
Vi kan ikke bygge vore liv på en stat som ser stor og stærk ud, men som i virkeligheden er ligeså skrøbelig som tyndt glas. Vi kan ikke bygge vore liv på om vi har en pensionsopsparing der er stor nok (og jeg er ellers tilhænger af at man som kristen har en pensionsopsparing), for den kan miste sin værdi da den er investeret i værdipapirer der kan miste deres værdi. Ja pengene i sig selv kan også blive værdiløse. Jeg kan heller ikke bygge mit liv på at jeg har tid, råd og kræfter til at rejse spændende steder hen i min ferie (noget jeg ellers selv er glad for), for lige pludselig kan det være at jeg mister en af de tre ting. Så jeg ikke længere har tid, eller råd eller kræfter til det. Mister jeg blot en af de tre, så er det slut med fede rejser i ferien. Så mere skulle der ikke til.
Corona-virussen viser os alle at vore liv er meget mere skrøbelige end vi havde regnet med. Og det gælder os alle. Hvad end jeg er rig eller fattig. Højt uddannet eller uden uddannelse, eller hvad jeg nu er, så kan Corona påvirke mig. Men det er der også tusindvis af andre ting der kan. Jeg burde i stedet tænke på om jeg er parat til at dø. For det er jo det eneste jeg kan være sikker på sker for mig. Så når jeg engang skal dø, er jeg så parat til at stå foran min skaber (som også bliver min dommer)? Kan jeg være sikker på Han vil tage imod mig, eller vil han dømme mig for mit liv som jeg ikke har levet som jeg burde? Og hvis jeg kan se jeg har et problem i forhold til at se Ham i øjnene, så burde jeg finde ud af hvordan jeg kan blive parat til at møde Ham.
Alt for få mennesker tænker på dette, men mit håb er at der er flere der kommer til at tænke på dette i disse tider. Døden er så langt mere nærværende i tider som disse, så find ud af om du er parat. For hvad end der er Corona eller ej, så skal vi jo dø. Så hvorfor ikke blive parat til det i god tid? Så er det også sjovere at planlægge de andre ting, for så har man jo det vigtigste på plads.

Share on Facebook

Jesus er Gud der blev menneske, Han gik hos os, blev dræbt på et kors, opstod igen og tog tilbage til sin Fader i Himlen. Men vi skal ikke glemme at Han vil komme igen, og når Han kommer, bliver det ikke for at forvandle fem brød og to fisk til et måltid for flere tusinder. Det bliver heller ikke for at helbrede de syge, og det kommer heller ikke nogen bjergprædiken igen. Alt det har vi fået i forvejen, og kan læse om i bibelen. Når Jesus kommer igen bliver det for at skille fårene fra bukkene, og dømme dem som ikke har valgt Jesus som deres Herre og Frelser, og istedet tage Hans folk med sig hjem til Himmelen.

Hvornår Jesus kommer igen, ved vi ikke. Og enhver der forsøger at finde tegn på hvornår det tidsmæssigt sker, vil være på vildspor, for Jesus har sagt at kun Faderen har kendskab til det. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at overse tidens tegn. For Jesus sagde selv at vi skulle våge, fordi vi ikke ved hvornår Han kommer (Mattæus 24.42). Roger Oakland fra www.understandthetimes.org har set på nogen af de tegn som bibelen siger skal ske før Jesus kommer, og som er tegn på at Han snart kommer igen. Jeg har gengivet nogen af dem her groft oversat:

Falske lærere vil bringe vranglære ind, have mange efterfølgere og bringe andre til at forkaste Guds ord (2. Pet. 2,1-2).
Det er meget almindeligt i dag at finde mennesker, som uden videre forkaster Bibelen, fordi de har hørt den udlagt forkert af en falsk lærer.

Disse falske profeter vil være pengegriske og føre smigrende tale (2. Pet. 2,3).
Et voksende antal TV-evangelister er indbegrebet af dette. De fordrejer Skriften, idet de bruger vildledende ord for at gøre dig til en handelsvare.

Evangeliet om Riget skal prædikes i hele verden som et vidnesbyrd for alle folkeslag (Matt. 24,14; Mark. 13,10; Åb. 14,6).
I dag er Bibeldele eller hele Bibelen blevet oversat til over 2.300 sprog og dialekter, hvilket dækker over 90 % af verdens befolkning.

Antikrist vil bruge (falsk) fred for at ødelægge mange (Dan. 8,23-25).
Med alle de problemer, som menneskeheden står overfor, ser masserne efter en ’frelser’, som kan indvarsle fred og fremgang uden moralsk ansvarlighed. Antikrist vil love verden og Israel en sådan fred, hvis de følger ham; men hans hensigter vil være skumle.

Det faktum, at Gud engang lod jorden oversvømme (Syndfloden), vil blive benægtet (2. Pet. 3,5-6).
Der er masser af fossile beviser, som bekræfter Syndfloden, og dog bliver den kategorisk tilsidesat af det meste af den videnskabelige verden, da den var Guds dom over menneskers ondskab.

Der vil forekomme et globalt økonomisk system (Åb. 13,16-17).
Dette var utænkeligt på apostelen Johannes’ tid. Men i dag søger globalister på ethvert trin i regeringer at forene verden. At forbinde verden monetarisk er afgørende for deres mål.

Nationen Israel ville blive født på én dag (Esaj. 66,8).
14. maj 1948 blev Israel en nation.

Jøderne ville begynde at samles i Israel igen (Esaj. 11,11-12; Ezek. 37,21-22; 38,8).
Over 5 millioner jøder er vendt tilbage til Israel i nyere tid! Dette er uden fortilfælde i menneskets historie. Aldrig har en befolkningsgruppe været spredt i hundreder af år til ethvert hjørne af verden for så at vende hjem igen til deres hjemland. Men Gud sagde det, og Han har gjort det for vore egne øjne!

Jerusalem ville være en byrde for alle nationer (Zak. 12,3).
Næsten dagligt rapporterer verdensnyhederne fra striden om Jerusalem. UN, Vatikanet og mange verdensledere ønsker at gøre den til en international by. Men Gud siger, at byen er Hans, og Han har givet den til jøderne for altid (1. Mos. 1,18; 2. Mos. 25,23; 2. Krøn. 6,6). Alle, som forsøger at løfte den, vil rive sig til blods.

Share on Facebook

Jeg har fandt engang ud af at folk som Rick Warren, Stephen Furtick, Jarle Tangstad og mange lignende folk fra de søgervenlige kirker, faktisk kender evangeliet. De er jo ikke ubelæste folk som ikke har nogen indsigt i hvad evangeliet virkelig er. Rick Warren har eksempelvis inviteret nogen af hans kritikere til samtale og dialog med ham. Det har jeg isoleret set respekt for at han tør tage den dialog med hans modstandere. Det er der faktisk noget flere af de andre søgervenlige kirkeledere der burde tage ved lære af.

Men det som er stærkt bekymrende ved flere af disse samtaler som jeg har læst resumeer af, er at det her viser sig at Rick Warren udemærket ved hvad evangeliet er. For ved disse samtaler har folk spurgt ham om teologiske spørgsmål som han kunne svare ret godt på. Han kender også til vækkelseshistorie, og har læst Jonathan Edwards værker. Han har også fortalt at han godt vidste at uden omvendelse fra sine synder, vil det ikke kunne lade sig gøre at komme ind i Guds rige, fordi han godt vidste hvad det er at blive født på ny (i teologiske termer ihvertfald). Umiddelbart kunne man tro at dette var godt for Rick Warren. Men det er det langtfra. For det at han kender evangeliet, men ikke prædiker det, gør ham dobbelt så skyldig.

En mand som Christian Hedegaard som også prædiker et andet budskab end evangeliet, er ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Hedegaard har vist at han ikke har nogen tilfredsstillende teologisk forståelse. Han kan ikke svare på simple bibelske spørgsmål, ( ja jeg har faktisk stillet ham nogen, og ved om andre der også har). Jeg var ganske enkelt chokeret over de svar han gav. For de viste at den mand som mange har anset for at være en troshelt, har et særdeles ringe kendskab til bibelske sandheder. Hedegaard er skyldig i at prædike et andet evangelium, men ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Rick Warren viser at han er vidende, men skjuler sin værdifulde viden for andre. Det ser ud til at han mener at hans “purpose-driven” eller målrettede liv er mere værdifuld end Guds evangelium.

Dem der kender evangeliet, men vælger at prædike et andet har et meget stort problem. For vi skal ikke glemme at det ikke drejer sig om vores egen kundskab, men hvorvidt vi prædiker det rigtige budskab. Som Paulus skriver til Galaterne:

“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.8-9.

Der står ikke noget om at hvis blot man selv kender det rette budskab, så er det i orden at prædike et andet. Tværtimod står der at det er forkyndelsen som det skal afgøres på. Er forkyndelsen i overenstemmelse med Guds ord, eller lægger den noget til, eller trækker den noget fra? Det er hvad der betyder noget. Frugterne er bestemt også noget en falsk profet kan bedømmes på, men selve den lære som der bliver forkyndt, siger Paulus her er så afgørende, at om så han selv forkyndte et andet evangelium, så ville han være forbandet.
Desværre er der alt for mange forkyndere der kender evangeliet, men vælger ikke at forkynde det. Det ville være bedre for dem slet ikke at stå på en prædikestol. For de vil blive dømt ikke blot for det de forkyndte, men også for det som de ikke forkyndte.

Share on Facebook

Ifølge bibelen, så er der forskel på kristne og ikke-kristne. Ok, vi spiser det samme mad, kører i de samme biler, og går i det samme tøj (til en hvis grad). Men måden vi lever vore liv på, og de værdier vi lever efter, gør at kristne i udgangspunktet er forskellige fra verden.
Men når kirken efterhånden opfører sig fuldstændig ligesom verden, og kirken samtidig bare prøver at få det til at se ud som om det er en god ting, eller noget man bare er nødt til at acceptere, så har vi et problem.
Eksempelvis hører jeg at nogle præster siger at der i dag er ligeså store skilsmisseprocenter i kirkerne som der er for folk der ikke går i kirke. Og dertil er der mange der bliver gengift uden at skilsmissen var bibelsk begrundet.
Når jeg hører sådan noget bliver jeg bekymret og trist. For hvis virkelig en kirke oplever at der er ligeså mange der bliver skilt i den, som man gør ude i verden, så er det mere et tegn på at kirkens medlemmer ikke er kristne.
Forstå mig ret, der kan være bibelske argumenter for at blive skilt, og der vil også være skilsmisser i kirkerne. Men slet ikke på et niveau som er tæt på det niveau man har for hele samfundet. Ægteskabet er noget som kristne er kaldet til at vægte meget højt af Gud. Så højt at man er parat til at gå langt for at opretholde et ægteskab. Desværre er der mange som siger at “de er vokset fra hinanden”, hvortil mit svar er: jamen, så voks dog sammen igen istedet for at gå imod Guds bud. Eller folk siger at de ikke længere er lykkelige i deres ægteskab, hvortil mit spørgsmål er om der noget sted står i Guds ord at ægteskab handler om at være lykkelig? Nej, ægteskabet handler om at ære Gud med sit liv bl.a. ved at ære og elske sin ægtefælle. Det burde medføre at ægteskabet også i mange og gode perioder er lykkeligt. Men det er ikke noget vi er blevet lovet. Tværtimod så siger vi jo også ja til at leve med hinanden i medgang og modgang, når vi giver vore løfter til hinanden. Men det er som om vi har glemt ordet modgang. Selvom vi burde vide at modgang vil komme, nærmest som en naturlov.

Med andre ord er det vigtigt at hvis man er en kristen kirke, at man så også prædiker et klart Guds ord, som viser hvad bibelen siger. Derudover så er det også vigtigt at kirken viser den mener det den prædiker. For ellers bliver det jo bare tomme ord. Hvis en kirke prædiker Guds ord, og viser den mener det, så vil det også medføre at kirkens medlemmer vil leve liv der er anderledes end dem man ser i verden.
Vi skulle nødig blive en del af den negative profeti som Jesus kom med om endetiden.

“Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være.” Mattæus 24.37-39

Share on Facebook

Åbentbart er det en stor nyhed lige nu, at den falske profet Todd Bentley er blevet erklæret diskvalificeret til at tjene som leder indenfor det kirkelige. Det mest bemærkelsesværdige ved denne diskvalificering er at Todd Bentley har vist igennem hans liv, hans mangel på bibelsk forkyndelse, og hans løgnemirakler, at han aldrig har været egnet til at tjene i en kirke.
Han burde hverken have lov til at prædike i en kirke, eller gøre rent i en kirke. For han er slet ikke en kristen, men en ufrelst mand som har brug for at omvende sig fra sine synder. Han er velkommen til at komme i kirke og høre bibelsk forkyndelse, men ikke til at tjene.

At den karismatiske radiovært Michael Brown og andre nu offentligt har diskvalificeret Todd Bentley, er mere med til at diskvalificere dem selv, end Todd Bentley. For det burde de have gjort for mange, mange år siden.
Det er i mine øjne rystende at folk som Michael Brown, Bill Johnson og Rick Joyner i så lang tid har kunne se igennem fingre med Todd Bentleys utallige syndige eskapader, og hans påståede, men falske mirakler. At folk anså den såkaldte Lakeland-vækkelse i 2008 for at være fra Gud, er også helt vanvittigt. Jeg husker at Henri Nissen som er redaktør for den kirkelige avis Udfordringen, skrev ekstremt ukritisk om det der skete dengang. Men da Todd blev afsløret i at havde været fuld under denne vækkelse, og samtidig var sin kone utro med deres barnepige, så blev der nærmest kun skrevet en lille notits om det, istedet for at erkende at intet af det der skete var fra Gud. Hmmm, hvor meget skal der egentlig til for at disse overkarismatiske folk vil erkende hvornår noget ikke er fra Gud? Det er som om de har lagt deres hjerne i formaldehyd, og så bare lade sig styre af disse selvbestaltede profeter som kun har falske budskaber som lyder tillokkende, men er uden indhold.

En mand som jeg synes vinkler Todd Bentley historien skarpt og klart er Todd Friel. Se her hvorfor.

 

se mere om historien her: https://relevantmagazine.com/current/panel-of-investigators-says-todd-bentley-should-be-disqualified-from-ministry-ie/

Share on Facebook

I 1962 fik jazzfolket i Danmark øjnene op for en ung pige på 16 år. På Jazzklubber i Århus kunne man høre hende synge nogle af de smukkeste og sværeste jazzsange. Folk med forstand på jazz var rystet over hendes talent. Hun sang som en kvinde med 50 års livserfaring, men hun var jo kun 16 år og gik vist nok på realskolen dengang. En ting er at synge jazz, en anden ting at synge det smukt og rent. Men at synge teksterne som om det var ens egne tekster, og som om det var noget man selv havde oplevet igennem livet og så alligevel kun være 16 år, ja, det er noget helt usædvanligt. Dengang var Birgit Lystager meget klar i mælet om hendes valg af Jazz. Hun syntes det var mere levende og frit at synge over. Hvorimod at pop ikke gav de samme muligheder for at improvisere ifølge hende. Ja, faktisk sagde pop-musik hende ikke noget. Det var for stift og gav hende ikke musikalsk udfordring. Så mange tænkte dengang at frk. Lystager ville få en lysende fremtid inden for jazz. Hun kunne måske blive Danmarks svar på Monica Zetterlund, eller Ella Fitzgerald.

Det skulle dog ændre sig. Fem år senere begyndte Lystager at indspille pop musik fra dansktop repertoiret. Ikke at der er noget galt med dansktop musik, det kan sådan set være fint nok. Men at gå bort fra jazzen som hun var så eminent til, og i stedet tjene ”de fede penge” på dansktop-musik var lidt som at sælge sin sjæl. Hun fik dog en af dansktoppens største hits med ”Smilende Susie”, og flere med.
Hun vendte nogen gange tilbage til at synge lidt jazz indimellem i halvfjerdserne, men ilden var væk. Hun havde slet ikke den karisma og intensitet over sin sang, som den hun havde før hun gik over til dansk top musikken. Jazzen var død i hende, og var blevet dræbt af den samlebåndsmaskine som dansktop-musikken var i halvfjerdserne.

Præsterne der endte som Birgit Lystager
Ok, jeg kan som jazz-interesseret være irriteret over at Danmark mistede et talent som Birgit Lystager. Det er jo kun musik. Men det som irriterer mig endnu mere er alle de præster som startede med at være brændende i ånden, og som mente det var vigtigt at prædike Guds ord, men som i dag er faldet for det som giver mest popularitet. Alt for mange præster i dag er som om de er blevet ramt af et Birgit Lystager syndrom. Der var engang hvor de elskede Guds ord, elskede at forkynde det klart og rent. Men i takt med at de steg i graderne, og kunne se at deres netværk og popularitet kunne udvides ved at sige de rette ord til de rette personer, mistede de den sande forkyndelse. Alt for mange gange har jeg set dem udskifte den gode forkyndelse med smarte amerikanske kirkevækstkoncepter som bygger på pop-psykologi og underholdning. Koncepter som tiltrækker mennesker, men er uden ordets sande forkyndelse. De præster som engang turde prædike Guds ord, men som har vendt sig til det nye og smarte, kender jo stadigvæk skriften, og kender evangeliet. Og det er deres største dom. At de kender det, men ikke prædiker det. Det er som om at når de en sjælden gang forsøger at prædike det, så er de som Birgit Lystager forsøg i halvfjerdserne på at synge jazz. Der er ikke længere liv i det. De brænder ikke for det, for de udskiftede Guds ord, med menneskers værk. De har mistet det.

Nåh til dem der godt ville høre Birgit Lystager synge Jazz i sine unge dage, så er det meget svært at finde. Danmarks Radio har nogle live-optagelser liggende fra tredserne, så man kan kun håbe de bliver frigivet engang. Det jeg har hørt af de optagelser er så godt, at jeg nærmest føler mig sømmet fast til muren. På samme måde har jeg hørt gode bibeltro prædikener fra brændende unge forkyndere der ramte, der i dag blot prædiker det samme overfladiske pop-psykologi som de fleste andre.
Der er brug for forkyndere der holder fast i den gode forkyndelse, ligegyldig hvad der end foregår i kirkerne, og hvor meget modstand den sande forkyndelse end vil give.

Share on Facebook

Jeg har nævnt det før, men det er nødvendigt at sige igen. En enhed der ikke bygger på Guds ord, er ikke værd at bygge på. Husk på at de engang forsøgte, at bygge et babelstårn. De var enige, de var en enhed. Men Gud vidste at det ikke var en enhed der kom fra Ham. Det var i deres egen kraft de ville bygge det tårn, og derfor var det tårn en afskyelighed i Guds øjne. Han skabte derfor forvirring iblandt dem, ved at give dem forskellige sprog.

I dag er der mange kristne som efterspørger at det er et ordentligt Guds ord der bliver forkyndt i kirkerne. De undrer sig bare over at det er livsstil, og selvhjælpsprogrammer der bliver prædiket istedet for Guds sande ord.

Disse kristne får besked på at tie stille med deres fundamentalistiske tale. Kan de da ikke se, at det er det her nye smarte der er brug for. Folk går jo glade fra kirke, og nye kommer til (som desværre hurtigt forsvinder igen, da de ikke er blevet rigtig genfødte kristne, men det er der jo ikke noget at sige til, når forkyndelsen mangler et tydeligt evangelium). Dette er den moderne måde at have kirke på. Vi vil være en glad kirke og ikke en mørk kirke. Ja, undskyldninger er der nok af, men hvis det ikke er i overenstemmelse med Guds ord, så er det en afskyelighed i Guds øjne. Og hvis vi ikke vil erkende det, er det fordi vi ikke ønsker at gøre Guds vilje.

Er jeg grov, måske? Men ikke i forhold til Martin Luther, der da han stod foran Kejseren og pavens repræsentanter sagde:

“Cursed be that unity for which the word of God is put at stake”

En udtalelse der var så grov, at han kunne have fået en dødsdom for den. Forbandet være den enhed som ikke bygger på Guds ord. Men velsignet er den enhed som bygger på sandheden, nemlig Guds sande hellige ord. Luther blev anklaget for at skabe splid i kirken, en kirke der havde brug for enhed. Men det var en enhed som ikke byggede på Guds ord, så forbandet var og blev den. Hvilken enhed skal vi bygge på i dag? Er vi kommet så langt, at vi ikke længere har brug for det uforfalskede Guds ord, men kan nøjes med livsstil og selvhjælpsprogrammer? Eller er Gud den samme i går, i dag og til evig tid, og er vi derfor nødt til at tale det samme som Luther, Wesley, Whitefield, Tyndale og Paulus gjorde? Hvad mener du?

Share on Facebook

Et ikon for den karismatiske bevægelse er en prædikant fra det forrige århundrede som hed Smith Wigglesworth (SW). Manden var kendt for at levere mirakler af den vildeste slags. Deriblandt 14 personer som han angiveligt skulle have vækket fra de døde. Når man læser hans biografi, så er den tungt lastet med det ene og det andet mirakel, og det tredje mirakel. Han levede angiveligt et liv som mange karismatikere ønsker de selv lever i. Men måske skulle de tage og klappe hesten og lige vurdere om denne SW virkelig var sendt af Gud, eller reelt set var en vranglærer fyldt med tomme ord.
Alene det at jeg går ud og sætter tvivl om SW troværdighed er i manges øjne tæt på at være kætteri. Hans rygte og navn har udviklet sig til at blive visse karismatikeres svar på en hellig ko. Selvom den er irriterende og lægger sig nogle dumme steder, så skubber man den ikke væk, for det er jo en hellig ko.

Men ok, lad os kigge på hvad der er galt. For det første er der teologien. Flere steder så viste SW en slående mangel på sund bibelsk teologi. I stedet var der fokus på oplevelser. Nogle af de oplevelser er lidt langt ude, som dengang han ifølge sin selvbiografi fandt ud af at han var besat af en ond ånd. Så uddrev han den selv og konkluderede derefter at kristne godt kan være besat af onde ånder. Hvilket er i uoverenstemmelse med bibelsk funderet teologi. En kristen kan ikke både have Kristus og en ond ånd. Kristus og de onde ånder kan ikke ”bo i samme hus”. Enten er bor Kristus i en, eller også bor der en ond ånd, eller også er der ikke noget andet end en selv. Der er kun de tre muligheder.
En anden ting som også mangler, er forkyndelsen af evangeliet. Han påstod ellers selv at han efter at have helbredt folk så gav dem evangeliet, og så blev de frelst. Men jeg har i min gennemgang af hans selvbiografi, optagelser fra folk der har mødt ham personligt, og ved at se på flere af hans nedskrevne prædikener endnu ikke kunne finde konkret forkyndelse af evangeliet. Fokus er på tro og mirakler, og så noget mere tro. Bare tro lidt mere og lidt hårdere så skal der nok ske noget. Hmmm har jeg ikke hørt den før?

Falske profetier
Men så er der også de falske profetier. Profetier der vel at mærke ligner dem vi hører i dag fra folk der går i SW fodspor. To kendte personer som lærte SW at kende og som fik stor indflydelse i den karismatiske bevægelse var Lester Sumrall og David Du Plessis.
Lester Sumrall blev en markant stemme i trosbevægelsen, mens David Du Plessis i en periode var højtstående i pinsevækkelsen, indtil han blev sat ud på et sidespor bl.a. pga. hans samarbejde med den romersk katolske kirke.
Begge to var både inspireret af SW, og var blevet profeteret over af samme. Profetierne var det sædvanlige som man kan høre komme ud af selvbestaltede profeters munde i dag. Gud vil bruge dig til noget stort, og der skal komme en mægtig vækkelse udover den ganske jord som vil overgå alle andre vækkelser igennem kirkehistorien. Og Gud vil bruge dig mægtigt i denne vækkelse.
Jep den har vi hørt før. For resten så kom den konkrete verdensomspændende vækkelse aldrig. Der har været vækkelser rundt omkring i verden siden dengang, men slet ikke en verdensomspændende en som den SW talte om. Både Du Plessis og Sumrall skulle ellers have oplevet dette ifølge profetien. For det skulle ske i deres levetid. Men nu er begge døde og borte, og der er ikke sket noget.
Dertil kan det også iagttages at de to herrer Sumrall og Du Plessis ikke var kendte for at prædike bibelsk teologi, men talte om følelser og oplevelser. Du Plessis valgte kategorisk at være blind overfor den vranglære som den romersk katolsk kirke står for. Han mente det handlede mere om at få karismatik ind i den romerske kirke, end det handlede om at få dem til at forstå evangeliet. Tungetale blev mere afgørende end end evangeliets klare forkyndelse. På den måde blev Du Plessis en af bannerførende for det økumeniske arbejde, som desværre er blevet normen i mange karismatiske menigheder i dag.

En højere åbenbaring
Lester Sumrall valgte at gå ind i trosbevægelsen, hvilket nærmest var et naturligt skridt at tage efter SW. Hans argumentationer for dette var bl.a. at Lutheranere sad fast i det 15 århundrede, mens metodister sad fast i det 17 århundrede. Men at man måtte følge med efterhånden som kristendommen ”udviklede” sig. Igen var det en argumentation han havde fra SW. Men også en du ser hos folk i dag. Torben Søndergaard fra The Last reformation siger lignende ting, og gør dermed sig selv til en person der har højere åbenbaring og viden end eksempelvis Martin Luther og John Wesley, fordi de kom fra en anden tid. Torben Søndergaard er for resten selv inspireret af SW. Da han i sin tid startede op med hans ”Oplev Jesus” organisation, var den eneste bog som man kunne købe på deres hjemmeside som ikke var skrevet at netop Torben selv, en bog om netop SW. I dag kan man vist kun købe bøger af Torben selv igennem Last reformation. Men der har altså været et tidspunkt hvor man kunne købe fra andre. Og den der kom igennem nåleøjet var så en om SW.

Men hvad med miraklerne?
Men tilbage til SW. Var der virkelig så mange mirakler som han påstod? Tjah ikke en eneste af de såkaldte 14 opvækkelser fra de døde er dokumenteret. Kun påstået. Det samme gælder med dem som han helbredte for både det ene og det andet. At de blev helbredt er igen noget han påstod, og har sagt til andre. Og tilsyneladende har han formået at sige det med så stor overbevisning at folk har stolet blindt på ham.
Det betyder ikke at jeg afviser at Gud helbreder i dag. Tværtimod. Men en ting er at folk påstår helbredelser finder sted, noget andet er at man også kan dokumentere dette. Og det er slet ikke ubibelsk at dokumentere en helbredelse hvis den har fundet sted. Jesus bad selv flere af dem han helbredte om at få deres helbredelse dokumenteret.

Men SW havde en teologi der var ekstrem mangelfuld, og der var så vidt jeg kan se ikke nogen reel bibelsk funderet forkyndelse fra ham. Men mere end der ligner det man i dag kan høre fra folk som Jens Garnfeldt, Todd Bentley og ja Torben Søndergaard.
Så spørgsmålet er om de historier man i dag spreder om SW, ikke bygger mere på myter om ham, end det bygger på sandheden om ham? Og kristendommen skal netop IKKE bygge på myter, men på sandhed. Bibelen er sand, og de historier vi læser i den, er ikke myter, men sande. Dem kan vi stole på. Men at have et ønske om at leve som SW gjorde, når det reelt set ikke var det liv han virkelig levede, kan være ødelæggende for folks tro. Jeg har mødt alt for mange kristne der ville ønske de levede det liv med mirakler som SW påstod at gøre. Men de har aldrig formået at føre det ud i livet. Nogen tror at de ved at lytte til en mand som Torben Søndergaard kan leve den slags liv. Men alt for mange er blevet skuffet over at finde ud af at det var mere facade end det var sandhed. Det liv Torben påstår at leve, er jo i virkeligheden meget langt fra det han i virkeligheden lever. Hvilket adskillige af dem der har arbejdet sammen med ham før har fortalt. De så at der var langt mellem det påståede liv, og det liv Torben reelt levede. Og det samme gælder også med denne Smith Wigglesworth. Den form for liv er en myte. Gud gør mirakler, men det er ikke miraklerne i dag vi skal bygge vores liv på, men på det mirakel at Gud oprejste sin søn fra de døde efter at Han havde sonet vore synder. Min tro skal ikke være afhængig af hvor mange jeg ser blive helbredt via bøn, eller hvor mange jeg oprejser fra de døde. Min tro skal bygge på den sandhed Gud har vist mig igennem sit ord. For det er langt mere troværdigt end mænd der påstår at leve et mirakuløst liv, som de ikke er i stand til at dokumentere, men kun påstå at de lever i.

Frugten af Smith Wigglesworth
For resten så forudsagde Lester Sumrall at Jesus ville vende tilbage i 1999. Det skete som bekendt ikke, så derfor kan vi nu konkludere at Lester Sumrall var en falsk profet. Og ikke en man bør lytte til, heller ikke nu hvor han er død.
David Du Plessis endte med at godkende de ”åbenbaringer” fra jomfru Maria som hun angiveligt gav til nogle i den romerske kirke. Han kunne ikke se der skulle være noget galt med dem, og endte sine dage med at tro på at nye åbenbaringer tilsyneladende var ligeså gyldige som den bibelens sandhed. Frugten fra SW er ikke nødvendigvis så god som folk har gjort den til.

Share on Facebook

For otte år siden afholdt Frikirkenet den såkaldte Frikirkenetsdag, som man brugte til at samle penge ind til deres organisation. Til det formål havde man lavet en video, som jeg dengang kommenterede på i videoen nedenfor. Det som jeg kritiserede Frikirkenetsdagen for var den totale mangel på Jesus. Noget som kendetegner rigtig meget af Frikirkenets aktiviteter dengang. Men spørgsmålet er så hvordan det går med Frikirkenet i dag.
Tjah der sker faktisk ikke ret meget. Deres hjemmeside er næsten gået i stå, hvilket jo sådan set er en god ting. For der stod ikke ret meget der var bibelsk baseret i forvejen. Men en masse om strategier, pop-psykologi, kirke og politik, m.v. Dertil er deres bladmagasin Domino også lukket, hvilket er mindst ligeså godt. Den var fyldt med anbefalinger af vranglærere som Rick Warren, Brian McLaren m.fl. og det sædvanlige pop-psykologi, som Frikirkenets folk åbenbart synes er mere fascinerende end Guds ord.
Det var ellers meningen at Frikirkenet skulle være en stor positiv røst fra særlig frikirkelivet i den danske presse. Man satsede på at man i fællesskab kunne skabe masser af positiv omtale af frikirkerne ved hjælp talsmænd og professionel journalistik. Det har man bare ikke set ret meget af. I stedet for har der været diverse små slag i luften som de færreste har lagt mærke til, samt forsøg på damagecontrol når der har været negative historier om nogle frikirker. Eksempelvis var man meget langsom til at håndtere alle de problemer der var med Christian Hedegaard, hvor der gik rigtig lang tid inden man turde melde noget ud der. Det samme var problemet med Torben Søndergaard. Men ret skal være ret, da Torben Søndergaard endelig af TV2 blev eksponeret, var udmeldingen fra Frikirkenet dog ganske klar. Så respekt for det, de muligvis havde lært af historien.
Det som Frikirkenet fokuserer mest på i dag, er primært lederskab. Frikirkeleder, er nærmest blevet synomym med Frikirkenet. Det ville være en god ting, hvis man der lærte lederne at blive bedre til at prædike evangeliet om Jesus Kristus som det mest naturlige i verden. For det burde være det mest naturlige at prædike fra en prædikestol. Men det kan man åbenbart ikke finde ud af. I stedet inviterer man folk fra Hillsong der heller ikke prædiker evangeliet, eller andre folk udefra som er ledere for store kirker. Det er som om at man håber at hvis man får besøg af en pastor fra en kirke der har haft stor vækst, så kunne det smitte af på frikirkerne i Danmark. Det er en tendens man har kørt med i omkring 25 år eller mere, men vi har ikke set at det har givet pote nogen steder. Så måske man snart finder ud af at invitere nogen der prædiker bibelen i stedet for bare at komme fra en stor smart kirke?
Mit håb er et Frikirkenet vil nedlægge sig selv, og give frikirkerne frihed til at prædike evangeliet. For lige nu er det som om at kirker der er med i Frikirkenet er bange for at prædike evangeliet. Jeg har i hvert fald svært ved at finde nogen der gør det.

Share on Facebook

Det var grundlæggeren af Frelsens hær William Booth der sagde; ”Den største fare ved det tyvende århundrede vil blive religion uden Helligånden, Kristendom uden Kristus, tilgivelse uden omvendelse, frelse uden vækst i ånden, politik uden Gud, og Himlen uden Helvede”.

Desværre har Williams Booths profeti vist sig at passe. I dag er mange kirker glade for at der ikke bliver talt om negative ting i kirken. ”Vi er en positiv kirke, der fokuserer på det gode i livet” siger de stolt. Men kirker der taler sådan har slet ikke fattet hvem Gud er, og slet ikke hvem Jesus er. De er fortabte, fordi de prædiker et halvt evangelium. De vil hellere være smarte og have moderne kirker, med lækker teknologisk udstyr, der kan vise de kirkefremmede, at de er en moderne kirke der følger med tiden. (Forstå mig ret jeg har ikke noget imod Powerpoint og god lyd, men ofte er det det der er fremtrædende frem for en ordentlig forkyndelse).

Samtidig beklager de samme kirker sig over at Guds ord ikke ser ud til at virke, som det gjorde engang. De begrunder det med at vi lever i en ny tid, og at verden er hård. De tager fejl. Vi i vesten lever aldeles ikke i en hård verden. Vil de have en hård verden, så tag til Nordkorea. Det er det hårdeste land at være kristen i, i hele verden. Grunden til at det Guds ord de taler ikke virker, er at det ikke er Guds ord de prædiker. De prædiker deres egne ord. De tager det ud af skriften som de ikke kan lide, og lægger det til som de godt kan lide.

Sagt på en anden måde, de bøjer Guds ord. Men hvis vi bøjer et sværd, vil det så ikke miste sin brugbarhed? Selvfølgelig vil det det, og det er også det der sker når kirker vælger at vrage dele af skriften, og kun fokusere på ”den positive del”. Eller den del der kan lyde smukt, men ikke koster noget at forkynde.

Vil du opleve at Guds ord er skarpere end noget tveægget sværd, der trænger igennem sjæl og ånd, som der står om i Heb. 4.12. Så brug Guds ord som Guds ord er!

Læs hvordan de gamle evangelister talte ordet. Læs Charles Spurgeon, John Wesley, Martin Luther, Paulus, men allermest Jesus Kristus. Du vil lægge mærke til at der er en ting der går igen. Det var et klart og tydeligt evangelium der blev forkyndt. Ikke et halvt evangelium, men et helt evangelium, med fokus på både det positive og det negative. Både Himlen og Helvede, tilgivelse og omvendelse. De prædikede sandheden og holdt ikke ubekvemme sandheder tilbage.

Lad dig ikke forføre af moderne kristendom, for alle forsøg på at gøre kristendom moderne har været mislykkede. De så måske smarte ud dengang, men de døde igen og igen. Det er kun den sande kristendom der har sejret. Den som ikke fokuserer på at være smart, men på at forkynde det fulde og sande Guds ord.

Share on Facebook