Lige før verden lukkede ned for Corona, var jeg en tur i Firenze med min søn. Så det var skønt at nå at komme lidt ud at rejse mens vi kunne. Årsagen til rejsen var at jeg ville ham noget renæssancekunst og fortælle ham om verdens første multinationale bankvirksomhed som opstod i Firenze. Plus selvfølgelig den helt eminente italienske mad, som både ham og jeg er helt tosset med.
Men en af de første museer vi besøgte var Galleria dell’Accademia, hvor vi skulle se Michelangelos berømte David-statue. Museet har også nogle malerier der viser hvordan kunsten var lige før renæssancen startede og man kan også se hvordan renæssancekunsten kom til at se ud. Men perlen i dette museum er uden tvivl statuen af David.
På gangen man går nedad på vej før man kommer til David, kan man se diverse ufuldendte værker af Michelangelo. Og her forstår man hvad han mente med at han kunne se at David var inde i marmorstenen som han udhuggede den af. For hver af disse ufuldendte værker ligner folk som nærmest ønsker at slippe fri af stenen. Men så har Michelangelo valgt at give op, han syntes ikke rigtig han kunne se hvordan de kunne slippe helt fri. Men så nederst i gangen står det fuldendte værk. David, med blodårer, hår, muskler og fedtdepoter, klare tydelige øjne, og sluppet fuldstændig fri.


Folk kan sige hvad de vil om Michelangelo, men man kan ikke komme udenom at manden var et megatalent og et kunstnerisk geni udover alle grænser. Og hvis man ikke tror mig, så tag til Firenze og kig selv (der er flere andre skulpturer af ham i Firenze).
At se et foto af Davids-statuen og så stå der i virkeligheden kan ikke sammenlignes. Jeg var ganske enkelt målløs. Jeg måtte stå der i lang tid, gå rundt om den, tage billeder, og så stå der igen. Jeg har virkelig aldrig set noget lignende, og jeg har ellers set en del kunst i mit snart 53 år lange liv.

Ikke en tilfældighed
Men om man synes at Michelangelos David er kunst eller ej, så er jeg ganske sikker på at ingen, absolut ingen vil påstå at denne statue er en tilfældighed. Ingen som er ved deres fulde fem, ville påstå at den er opstået af sig selv, eller var et produkt af en dynamit-eksplosion i et marmorstenbrud, hvor den så lige pludselig stod der. Det ville simpelthen være galimatias at påstå sådan noget. Der er ikke nogen tvivl om at denne statue er skabt af et intelligent væsen. Og vi ved tilmed hvad navnet er på denne statuens skaber.
Alligevel vil mange af de samme personer som ikke kunne drømme om at påstå Davids-statuen skulle være en tilfældighed, påstå at denne jord, plantelivet, dyrelivet og ja, selv menneskerne er tilfældigheder som skyldes et ”big bang”. Så folk der kan se at en person står bag en statue som er livløs, vil i samme åndedræt kunne påstå at de selv kun er en brik af tilfældigheder. Og det vil de på trods af at bare en enkelt celle fra vores kroppe er langt mere avanceret end den mest moderne jumbojet. Og at alle disse celler kan sættes sammen til noget så fantastisk og velfungerende som et menneske.
Hvordan kan det være at vi mennesker kan være så kloge på et område, og så dumme på et andet? Måske handler det bare om at vi ikke ønsker at der er en der står bag ved skabelsen.
For hvis der er en der står bag skabelsen, så må vi jo også stå til ansvar for den person. Og inderst inde så tror jeg vi mennesker godt ved, at det ikke vil være så rart at skulle stå til ansvar for den skaber. For vi har nemlig ikke gjort det særlig godt. Vi har alle brudt Guds lov, og vil stå strafskyldig overfor Ham. Den nu afdøde ungdomsrådgiver Tine Bryld, som jo ellers ikke gav sig ud for at være en kristen, sagde engang at hun var ganske sikker på at vi mennesker er født med de ti bud skrevet på vore hjerter. Ellers ville meget af hendes arbejde nærmest ikke give mening (sagt i et kirkeligt radioprogram i halvfemserne på p1). Og hun havde jo ret. Hvad end vi kender bibelen eller ej, hvad end vi kommer fra en vestlig eller østlig kultur m.v. så er der noget i de ti bud der bare vækker genklang igen og igen. Derfor ved vi godt at vi er skyldige. Men fordi vi ikke ønsker at stå skyldige forsøger vi at fjerne Gud fra vores verdensbillede. Hvilket egentlig bare gør os dumme, og ikke vil give os nogen som helst undskyldning på dommens dag. Vi ved godt at der er en Gud bag der hele, og vi skal stå overfor Ham en dag.
Den dag vil vi stå side om side med Michelangelo, Leonardo Da Vinci, Bill Clinton, og Ghita Nørby og en masse andre mennesker som både er kendte og ukendte. Men den dag handler det ikke om hvor kendte vi er hos andre, men om vi er kendt af Gud og var omvendte kristne mens vi boede på denne jord. Dem som afviste Gud og sagde nej til frelsen, for dem vil der kun være fortabelsen. For uden at være genfødt og omvendt, vil der ikke være nogen frelse, og derfor ikke nogen fremtid i Himlen. Så omvend dig mens du kan. For en dag er der ikke længere muligt, og i dag kan du nå det.

Share on Facebook

I den nyere verdenshistorie bliver Albert Einstein ofte anset for at være verdens klogeste mand. Nogle vil måske kun gå med til at han var en af verdens klogeste mænd, men om ikke andet så mener de fleste at han var ekstrem intelligent. Og ja, når man kigger på hans matematiske forståen og hans evner til at se hvordan den fysiske verden er bygget op i verdensrummet, så var han da ret intelligent. Han arbejdede med nogle differentialligninger som jeg ikke fatter, på trods af at jeg er matematiker (okay jeg kunne sikkert godt forstå dem hvis jeg gad bruge tid på det).

Men hvis man ser på det liv Albert Einstein levede, så var han ekstrem uintelligent. Bibelen siger faktisk at Albert Einstein var uden forstand.
Einstein var oprindelig gift med Mileva Maric og boede i Schweiz. De havde tre børn sammen, hvoraf den første døde meget ung (eller blev adopteret væk). Men de havde to sønner som blev voksne. Begge så de op til deres far, selvom det ikke var så meget de så ham. For han havde jo travlt. På et tidspunkt føler Einstein at han er nødt til at tage til Berlin for at arbejde med forskning der. Så han forlod sin kone og sine to sønner, men for at komme tilbage senere, eller få dem til Berlin senere hen.

Men det skulle ikke ske. Einstein startede i stedet en affære med sin egen kusine Elsa Einstein som også boede i Berlin. De var sammen i ret mange år, førend Einstein til sidst erkendte at ægteskabet med Mileva ikke var et ægteskab mere. Med andre ord, Albert Einstein begik ægteskabsbrud med sin egen kusine, og forlod sin kone og hans to sønner. Den ene søn endte sidenhen på et psykiatrisk hospital hvor han døde, den anden blev professor på et universitet i USA, men havde ikke rigtig nogen kontakt med sin far.

Faktisk var den familie Einstein efterlod sig rigtig sørgelig. Einstein valgte forskning og utroskab fremfor at tage sig af sin kone og sine børn. I ordsprogene 6.32 står der følgende:

”Den, der begår ægteskabsbrud, er uden forstand; sådan gør kun den, der vil ødelægge sig selv.”

Ligegyldig hvor faglig dygtig man end er, så viser bibelen at den mand som så mange mennesker ser op til, i virkeligheden var uden forstand.
Der er ting der er vigtigere end succes, penge, anerkendelse o.l. Intelligens ifølge Gud afhænger ikke af IQ, eller faglig dygtighed. Ikke at der er noget galt i at være faglig dygtig, og der er bestemt heller ikke noget galt i at have en høj IQ. Men jeg har mødt folk med en lavere IQ end gennemsnittet som er langt mere intelligente end mange jeg har mødt med en høj IQ. Fordi de tror på Guds ord, og holder sig til det. Folk der igennem hårde og nemme tider har holdt fast i bekendelsen, og ikke bare givet op fordi der kom nogle fristelser eller lidt modstand. Disse folk er er ifølge Gud fuld af forstand. Og er det ikke langt bedre at være fuld af forstand ifølge Gud, end ifølge mennesker?

Share on Facebook

En af de mest sikre ting i livet, er at vi alle skal dø. Guds ord siger det tilmed, når det står at det er menneskets lod en gang at dø og derefter dømmes (hebræerne 9.27). Så vi skal alle dø. Men i det meste af vore liv, lever vi som om vi er udødelige. Men hvad mener jeg så med det?
Vi forbereder os ikke nok på at vi skal dø. Vi planlægger i stedet for hvad der skal ske i vores fremtid. Hvilket hus kunne jeg tænke mig at bo i når jeg engang flytter hjemmefra, og hvorhenne skal det være? Hvilket job vil jeg gerne have? Hvilken ferie skal jeg tage på næste gang? Hvor mange gæster skal vi invitere til vores sølvbryllup? Har jeg penge nok til når jeg skal pensioneres? Og sådan kunne jeg fortsætte. Vi tænker ikke på at gøre os parat til at vi skal dø og derefter dømmes, men i stedet på hvordan vi kan få et godt liv nu, eller i den nærmeste fremtid. Og det er der sådan set ikke noget galt i at planlægge, men disse tanker fylder bare ufattelig nemt alt, alt for meget. Hvilket gør at vi glemmer det vigtigste.

Corona-virussen viser at vore liv, og vores samfund i bund og grund er ekstremt skrøbelige. Vi danskere tror eksempelvis at vi er sikret, fordi vi bor i et skandinavisk velfærdssamfund. Men vel er vi ej. Vi kan ikke bygge vore liv på at vi har ret til sundhedshjælp, pleje, pension og hvad vi ellers mener er rart at have i dette samfund. Der skal ikke meget andet til end et meget lille væsen som en virus (som er mindre end en bakterie) til at vælte læsset. Vores samfunds produktivitet er sat ned i gear, og nogle er allerede blevet fyret pga nedlukninger, mens andre er fyret pga. mangel på efterspørgsel. Dertil vil der være mange konkurser i den kommende tid, selv blandt velfungerende virksomheder. Men de var bare ikke bygget til at kunne holde til at et helt samfund lukkede ned. Så endnu flere vil miste deres arbejde pga. dette. Og alt i alt vil dette betyde at væksten i BNP vil blive negativ, hvilket igen vil betyde stigning i arbejdsløsheden, og dermed færre indtægter til staten, der vil være nødt til at optage lån for at bevare vores nuværende serviceniveau fra statens side. Så nu får vi endnu engang opbygget en stor gæld som samfund.
Vi kan ikke bygge vore liv på en stat som ser stor og stærk ud, men som i virkeligheden er ligeså skrøbelig som tyndt glas. Vi kan ikke bygge vore liv på om vi har en pensionsopsparing der er stor nok (og jeg er ellers tilhænger af at man som kristen har en pensionsopsparing), for den kan miste sin værdi da den er investeret i værdipapirer der kan miste deres værdi. Ja pengene i sig selv kan også blive værdiløse. Jeg kan heller ikke bygge mit liv på at jeg har tid, råd og kræfter til at rejse spændende steder hen i min ferie (noget jeg ellers selv er glad for), for lige pludselig kan det være at jeg mister en af de tre ting. Så jeg ikke længere har tid, eller råd eller kræfter til det. Mister jeg blot en af de tre, så er det slut med fede rejser i ferien. Så mere skulle der ikke til.
Corona-virussen viser os alle at vore liv er meget mere skrøbelige end vi havde regnet med. Og det gælder os alle. Hvad end jeg er rig eller fattig. Højt uddannet eller uden uddannelse, eller hvad jeg nu er, så kan Corona påvirke mig. Men det er der også tusindvis af andre ting der kan. Jeg burde i stedet tænke på om jeg er parat til at dø. For det er jo det eneste jeg kan være sikker på sker for mig. Så når jeg engang skal dø, er jeg så parat til at stå foran min skaber (som også bliver min dommer)? Kan jeg være sikker på Han vil tage imod mig, eller vil han dømme mig for mit liv som jeg ikke har levet som jeg burde? Og hvis jeg kan se jeg har et problem i forhold til at se Ham i øjnene, så burde jeg finde ud af hvordan jeg kan blive parat til at møde Ham.
Alt for få mennesker tænker på dette, men mit håb er at der er flere der kommer til at tænke på dette i disse tider. Døden er så langt mere nærværende i tider som disse, så find ud af om du er parat. For hvad end der er Corona eller ej, så skal vi jo dø. Så hvorfor ikke blive parat til det i god tid? Så er det også sjovere at planlægge de andre ting, for så har man jo det vigtigste på plads.

Share on Facebook

Jesus er Gud der blev menneske, Han gik hos os, blev dræbt på et kors, opstod igen og tog tilbage til sin Fader i Himlen. Men vi skal ikke glemme at Han vil komme igen, og når Han kommer, bliver det ikke for at forvandle fem brød og to fisk til et måltid for flere tusinder. Det bliver heller ikke for at helbrede de syge, og det kommer heller ikke nogen bjergprædiken igen. Alt det har vi fået i forvejen, og kan læse om i bibelen. Når Jesus kommer igen bliver det for at skille fårene fra bukkene, og dømme dem som ikke har valgt Jesus som deres Herre og Frelser, og istedet tage Hans folk med sig hjem til Himmelen.

Hvornår Jesus kommer igen, ved vi ikke. Og enhver der forsøger at finde tegn på hvornår det tidsmæssigt sker, vil være på vildspor, for Jesus har sagt at kun Faderen har kendskab til det. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at overse tidens tegn. For Jesus sagde selv at vi skulle våge, fordi vi ikke ved hvornår Han kommer (Mattæus 24.42). Roger Oakland fra www.understandthetimes.org har set på nogen af de tegn som bibelen siger skal ske før Jesus kommer, og som er tegn på at Han snart kommer igen. Jeg har gengivet nogen af dem her groft oversat:

Falske lærere vil bringe vranglære ind, have mange efterfølgere og bringe andre til at forkaste Guds ord (2. Pet. 2,1-2).
Det er meget almindeligt i dag at finde mennesker, som uden videre forkaster Bibelen, fordi de har hørt den udlagt forkert af en falsk lærer.

Disse falske profeter vil være pengegriske og føre smigrende tale (2. Pet. 2,3).
Et voksende antal TV-evangelister er indbegrebet af dette. De fordrejer Skriften, idet de bruger vildledende ord for at gøre dig til en handelsvare.

Evangeliet om Riget skal prædikes i hele verden som et vidnesbyrd for alle folkeslag (Matt. 24,14; Mark. 13,10; Åb. 14,6).
I dag er Bibeldele eller hele Bibelen blevet oversat til over 2.300 sprog og dialekter, hvilket dækker over 90 % af verdens befolkning.

Antikrist vil bruge (falsk) fred for at ødelægge mange (Dan. 8,23-25).
Med alle de problemer, som menneskeheden står overfor, ser masserne efter en ’frelser’, som kan indvarsle fred og fremgang uden moralsk ansvarlighed. Antikrist vil love verden og Israel en sådan fred, hvis de følger ham; men hans hensigter vil være skumle.

Det faktum, at Gud engang lod jorden oversvømme (Syndfloden), vil blive benægtet (2. Pet. 3,5-6).
Der er masser af fossile beviser, som bekræfter Syndfloden, og dog bliver den kategorisk tilsidesat af det meste af den videnskabelige verden, da den var Guds dom over menneskers ondskab.

Der vil forekomme et globalt økonomisk system (Åb. 13,16-17).
Dette var utænkeligt på apostelen Johannes’ tid. Men i dag søger globalister på ethvert trin i regeringer at forene verden. At forbinde verden monetarisk er afgørende for deres mål.

Nationen Israel ville blive født på én dag (Esaj. 66,8).
14. maj 1948 blev Israel en nation.

Jøderne ville begynde at samles i Israel igen (Esaj. 11,11-12; Ezek. 37,21-22; 38,8).
Over 5 millioner jøder er vendt tilbage til Israel i nyere tid! Dette er uden fortilfælde i menneskets historie. Aldrig har en befolkningsgruppe været spredt i hundreder af år til ethvert hjørne af verden for så at vende hjem igen til deres hjemland. Men Gud sagde det, og Han har gjort det for vore egne øjne!

Jerusalem ville være en byrde for alle nationer (Zak. 12,3).
Næsten dagligt rapporterer verdensnyhederne fra striden om Jerusalem. UN, Vatikanet og mange verdensledere ønsker at gøre den til en international by. Men Gud siger, at byen er Hans, og Han har givet den til jøderne for altid (1. Mos. 1,18; 2. Mos. 25,23; 2. Krøn. 6,6). Alle, som forsøger at løfte den, vil rive sig til blods.

Share on Facebook

Jeg har fandt engang ud af at folk som Rick Warren, Stephen Furtick, Jarle Tangstad og mange lignende folk fra de søgervenlige kirker, faktisk kender evangeliet. De er jo ikke ubelæste folk som ikke har nogen indsigt i hvad evangeliet virkelig er. Rick Warren har eksempelvis inviteret nogen af hans kritikere til samtale og dialog med ham. Det har jeg isoleret set respekt for at han tør tage den dialog med hans modstandere. Det er der faktisk noget flere af de andre søgervenlige kirkeledere der burde tage ved lære af.

Men det som er stærkt bekymrende ved flere af disse samtaler som jeg har læst resumeer af, er at det her viser sig at Rick Warren udemærket ved hvad evangeliet er. For ved disse samtaler har folk spurgt ham om teologiske spørgsmål som han kunne svare ret godt på. Han kender også til vækkelseshistorie, og har læst Jonathan Edwards værker. Han har også fortalt at han godt vidste at uden omvendelse fra sine synder, vil det ikke kunne lade sig gøre at komme ind i Guds rige, fordi han godt vidste hvad det er at blive født på ny (i teologiske termer ihvertfald). Umiddelbart kunne man tro at dette var godt for Rick Warren. Men det er det langtfra. For det at han kender evangeliet, men ikke prædiker det, gør ham dobbelt så skyldig.

En mand som Christian Hedegaard som også prædiker et andet budskab end evangeliet, er ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Hedegaard har vist at han ikke har nogen tilfredsstillende teologisk forståelse. Han kan ikke svare på simple bibelske spørgsmål, ( ja jeg har faktisk stillet ham nogen, og ved om andre der også har). Jeg var ganske enkelt chokeret over de svar han gav. For de viste at den mand som mange har anset for at være en troshelt, har et særdeles ringe kendskab til bibelske sandheder. Hedegaard er skyldig i at prædike et andet evangelium, men ikke nær så skyldig som Rick Warren. For Rick Warren viser at han er vidende, men skjuler sin værdifulde viden for andre. Det ser ud til at han mener at hans “purpose-driven” eller målrettede liv er mere værdifuld end Guds evangelium.

Dem der kender evangeliet, men vælger at prædike et andet har et meget stort problem. For vi skal ikke glemme at det ikke drejer sig om vores egen kundskab, men hvorvidt vi prædiker det rigtige budskab. Som Paulus skriver til Galaterne:

“Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” Galaterne 1.8-9.

Der står ikke noget om at hvis blot man selv kender det rette budskab, så er det i orden at prædike et andet. Tværtimod står der at det er forkyndelsen som det skal afgøres på. Er forkyndelsen i overenstemmelse med Guds ord, eller lægger den noget til, eller trækker den noget fra? Det er hvad der betyder noget. Frugterne er bestemt også noget en falsk profet kan bedømmes på, men selve den lære som der bliver forkyndt, siger Paulus her er så afgørende, at om så han selv forkyndte et andet evangelium, så ville han være forbandet.
Desværre er der alt for mange forkyndere der kender evangeliet, men vælger ikke at forkynde det. Det ville være bedre for dem slet ikke at stå på en prædikestol. For de vil blive dømt ikke blot for det de forkyndte, men også for det som de ikke forkyndte.

Share on Facebook

Ifølge bibelen, så er der forskel på kristne og ikke-kristne. Ok, vi spiser det samme mad, kører i de samme biler, og går i det samme tøj (til en hvis grad). Men måden vi lever vore liv på, og de værdier vi lever efter, gør at kristne i udgangspunktet er forskellige fra verden.
Men når kirken efterhånden opfører sig fuldstændig ligesom verden, og kirken samtidig bare prøver at få det til at se ud som om det er en god ting, eller noget man bare er nødt til at acceptere, så har vi et problem.
Eksempelvis hører jeg at nogle præster siger at der i dag er ligeså store skilsmisseprocenter i kirkerne som der er for folk der ikke går i kirke. Og dertil er der mange der bliver gengift uden at skilsmissen var bibelsk begrundet.
Når jeg hører sådan noget bliver jeg bekymret og trist. For hvis virkelig en kirke oplever at der er ligeså mange der bliver skilt i den, som man gør ude i verden, så er det mere et tegn på at kirkens medlemmer ikke er kristne.
Forstå mig ret, der kan være bibelske argumenter for at blive skilt, og der vil også være skilsmisser i kirkerne. Men slet ikke på et niveau som er tæt på det niveau man har for hele samfundet. Ægteskabet er noget som kristne er kaldet til at vægte meget højt af Gud. Så højt at man er parat til at gå langt for at opretholde et ægteskab. Desværre er der mange som siger at “de er vokset fra hinanden”, hvortil mit svar er: jamen, så voks dog sammen igen istedet for at gå imod Guds bud. Eller folk siger at de ikke længere er lykkelige i deres ægteskab, hvortil mit spørgsmål er om der noget sted står i Guds ord at ægteskab handler om at være lykkelig? Nej, ægteskabet handler om at ære Gud med sit liv bl.a. ved at ære og elske sin ægtefælle. Det burde medføre at ægteskabet også i mange og gode perioder er lykkeligt. Men det er ikke noget vi er blevet lovet. Tværtimod så siger vi jo også ja til at leve med hinanden i medgang og modgang, når vi giver vore løfter til hinanden. Men det er som om vi har glemt ordet modgang. Selvom vi burde vide at modgang vil komme, nærmest som en naturlov.

Med andre ord er det vigtigt at hvis man er en kristen kirke, at man så også prædiker et klart Guds ord, som viser hvad bibelen siger. Derudover så er det også vigtigt at kirken viser den mener det den prædiker. For ellers bliver det jo bare tomme ord. Hvis en kirke prædiker Guds ord, og viser den mener det, så vil det også medføre at kirkens medlemmer vil leve liv der er anderledes end dem man ser i verden.
Vi skulle nødig blive en del af den negative profeti som Jesus kom med om endetiden.

“Som det var i Noas dage, sådan skal det også være ved Menneskesønnens komme. For i dagene før syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noa gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før syndfloden kom og rev dem alle bort. Sådan skal også Menneskesønnens komme være.” Mattæus 24.37-39

Share on Facebook

Åbentbart er det en stor nyhed lige nu, at den falske profet Todd Bentley er blevet erklæret diskvalificeret til at tjene som leder indenfor det kirkelige. Det mest bemærkelsesværdige ved denne diskvalificering er at Todd Bentley har vist igennem hans liv, hans mangel på bibelsk forkyndelse, og hans løgnemirakler, at han aldrig har været egnet til at tjene i en kirke.
Han burde hverken have lov til at prædike i en kirke, eller gøre rent i en kirke. For han er slet ikke en kristen, men en ufrelst mand som har brug for at omvende sig fra sine synder. Han er velkommen til at komme i kirke og høre bibelsk forkyndelse, men ikke til at tjene.

At den karismatiske radiovært Michael Brown og andre nu offentligt har diskvalificeret Todd Bentley, er mere med til at diskvalificere dem selv, end Todd Bentley. For det burde de have gjort for mange, mange år siden.
Det er i mine øjne rystende at folk som Michael Brown, Bill Johnson og Rick Joyner i så lang tid har kunne se igennem fingre med Todd Bentleys utallige syndige eskapader, og hans påståede, men falske mirakler. At folk anså den såkaldte Lakeland-vækkelse i 2008 for at være fra Gud, er også helt vanvittigt. Jeg husker at Henri Nissen som er redaktør for den kirkelige avis Udfordringen, skrev ekstremt ukritisk om det der skete dengang. Men da Todd blev afsløret i at havde været fuld under denne vækkelse, og samtidig var sin kone utro med deres barnepige, så blev der nærmest kun skrevet en lille notits om det, istedet for at erkende at intet af det der skete var fra Gud. Hmmm, hvor meget skal der egentlig til for at disse overkarismatiske folk vil erkende hvornår noget ikke er fra Gud? Det er som om de har lagt deres hjerne i formaldehyd, og så bare lade sig styre af disse selvbestaltede profeter som kun har falske budskaber som lyder tillokkende, men er uden indhold.

En mand som jeg synes vinkler Todd Bentley historien skarpt og klart er Todd Friel. Se her hvorfor.

 

se mere om historien her: https://relevantmagazine.com/current/panel-of-investigators-says-todd-bentley-should-be-disqualified-from-ministry-ie/

Share on Facebook

I 1962 fik jazzfolket i Danmark øjnene op for en ung pige på 16 år. På Jazzklubber i Århus kunne man høre hende synge nogle af de smukkeste og sværeste jazzsange. Folk med forstand på jazz var rystet over hendes talent. Hun sang som en kvinde med 50 års livserfaring, men hun var jo kun 16 år og gik vist nok på realskolen dengang. En ting er at synge jazz, en anden ting at synge det smukt og rent. Men at synge teksterne som om det var ens egne tekster, og som om det var noget man selv havde oplevet igennem livet og så alligevel kun være 16 år, ja, det er noget helt usædvanligt. Dengang var Birgit Lystager meget klar i mælet om hendes valg af Jazz. Hun syntes det var mere levende og frit at synge over. Hvorimod at pop ikke gav de samme muligheder for at improvisere ifølge hende. Ja, faktisk sagde pop-musik hende ikke noget. Det var for stift og gav hende ikke musikalsk udfordring. Så mange tænkte dengang at frk. Lystager ville få en lysende fremtid inden for jazz. Hun kunne måske blive Danmarks svar på Monica Zetterlund, eller Ella Fitzgerald.

Det skulle dog ændre sig. Fem år senere begyndte Lystager at indspille pop musik fra dansktop repertoiret. Ikke at der er noget galt med dansktop musik, det kan sådan set være fint nok. Men at gå bort fra jazzen som hun var så eminent til, og i stedet tjene ”de fede penge” på dansktop-musik var lidt som at sælge sin sjæl. Hun fik dog en af dansktoppens største hits med ”Smilende Susie”, og flere med.
Hun vendte nogen gange tilbage til at synge lidt jazz indimellem i halvfjerdserne, men ilden var væk. Hun havde slet ikke den karisma og intensitet over sin sang, som den hun havde før hun gik over til dansk top musikken. Jazzen var død i hende, og var blevet dræbt af den samlebåndsmaskine som dansktop-musikken var i halvfjerdserne.

Præsterne der endte som Birgit Lystager
Ok, jeg kan som jazz-interesseret være irriteret over at Danmark mistede et talent som Birgit Lystager. Det er jo kun musik. Men det som irriterer mig endnu mere er alle de præster som startede med at være brændende i ånden, og som mente det var vigtigt at prædike Guds ord, men som i dag er faldet for det som giver mest popularitet. Alt for mange præster i dag er som om de er blevet ramt af et Birgit Lystager syndrom. Der var engang hvor de elskede Guds ord, elskede at forkynde det klart og rent. Men i takt med at de steg i graderne, og kunne se at deres netværk og popularitet kunne udvides ved at sige de rette ord til de rette personer, mistede de den sande forkyndelse. Alt for mange gange har jeg set dem udskifte den gode forkyndelse med smarte amerikanske kirkevækstkoncepter som bygger på pop-psykologi og underholdning. Koncepter som tiltrækker mennesker, men er uden ordets sande forkyndelse. De præster som engang turde prædike Guds ord, men som har vendt sig til det nye og smarte, kender jo stadigvæk skriften, og kender evangeliet. Og det er deres største dom. At de kender det, men ikke prædiker det. Det er som om at når de en sjælden gang forsøger at prædike det, så er de som Birgit Lystager forsøg i halvfjerdserne på at synge jazz. Der er ikke længere liv i det. De brænder ikke for det, for de udskiftede Guds ord, med menneskers værk. De har mistet det.

Nåh til dem der godt ville høre Birgit Lystager synge Jazz i sine unge dage, så er det meget svært at finde. Danmarks Radio har nogle live-optagelser liggende fra tredserne, så man kan kun håbe de bliver frigivet engang. Det jeg har hørt af de optagelser er så godt, at jeg nærmest føler mig sømmet fast til muren. På samme måde har jeg hørt gode bibeltro prædikener fra brændende unge forkyndere der ramte, der i dag blot prædiker det samme overfladiske pop-psykologi som de fleste andre.
Der er brug for forkyndere der holder fast i den gode forkyndelse, ligegyldig hvad der end foregår i kirkerne, og hvor meget modstand den sande forkyndelse end vil give.

Share on Facebook

Jeg har nævnt det før, men det er nødvendigt at sige igen. En enhed der ikke bygger på Guds ord, er ikke værd at bygge på. Husk på at de engang forsøgte, at bygge et babelstårn. De var enige, de var en enhed. Men Gud vidste at det ikke var en enhed der kom fra Ham. Det var i deres egen kraft de ville bygge det tårn, og derfor var det tårn en afskyelighed i Guds øjne. Han skabte derfor forvirring iblandt dem, ved at give dem forskellige sprog.

I dag er der mange kristne som efterspørger at det er et ordentligt Guds ord der bliver forkyndt i kirkerne. De undrer sig bare over at det er livsstil, og selvhjælpsprogrammer der bliver prædiket istedet for Guds sande ord.

Disse kristne får besked på at tie stille med deres fundamentalistiske tale. Kan de da ikke se, at det er det her nye smarte der er brug for. Folk går jo glade fra kirke, og nye kommer til (som desværre hurtigt forsvinder igen, da de ikke er blevet rigtig genfødte kristne, men det er der jo ikke noget at sige til, når forkyndelsen mangler et tydeligt evangelium). Dette er den moderne måde at have kirke på. Vi vil være en glad kirke og ikke en mørk kirke. Ja, undskyldninger er der nok af, men hvis det ikke er i overenstemmelse med Guds ord, så er det en afskyelighed i Guds øjne. Og hvis vi ikke vil erkende det, er det fordi vi ikke ønsker at gøre Guds vilje.

Er jeg grov, måske? Men ikke i forhold til Martin Luther, der da han stod foran Kejseren og pavens repræsentanter sagde:

“Cursed be that unity for which the word of God is put at stake”

En udtalelse der var så grov, at han kunne have fået en dødsdom for den. Forbandet være den enhed som ikke bygger på Guds ord. Men velsignet er den enhed som bygger på sandheden, nemlig Guds sande hellige ord. Luther blev anklaget for at skabe splid i kirken, en kirke der havde brug for enhed. Men det var en enhed som ikke byggede på Guds ord, så forbandet var og blev den. Hvilken enhed skal vi bygge på i dag? Er vi kommet så langt, at vi ikke længere har brug for det uforfalskede Guds ord, men kan nøjes med livsstil og selvhjælpsprogrammer? Eller er Gud den samme i går, i dag og til evig tid, og er vi derfor nødt til at tale det samme som Luther, Wesley, Whitefield, Tyndale og Paulus gjorde? Hvad mener du?

Share on Facebook

Et ikon for den karismatiske bevægelse er en prædikant fra det forrige århundrede som hed Smith Wigglesworth (SW). Manden var kendt for at levere mirakler af den vildeste slags. Deriblandt 14 personer som han angiveligt skulle have vækket fra de døde. Når man læser hans biografi, så er den tungt lastet med det ene og det andet mirakel, og det tredje mirakel. Han levede angiveligt et liv som mange karismatikere ønsker de selv lever i. Men måske skulle de tage og klappe hesten og lige vurdere om denne SW virkelig var sendt af Gud, eller reelt set var en vranglærer fyldt med tomme ord.
Alene det at jeg går ud og sætter tvivl om SW troværdighed er i manges øjne tæt på at være kætteri. Hans rygte og navn har udviklet sig til at blive visse karismatikeres svar på en hellig ko. Selvom den er irriterende og lægger sig nogle dumme steder, så skubber man den ikke væk, for det er jo en hellig ko.

Men ok, lad os kigge på hvad der er galt. For det første er der teologien. Flere steder så viste SW en slående mangel på sund bibelsk teologi. I stedet var der fokus på oplevelser. Nogle af de oplevelser er lidt langt ude, som dengang han ifølge sin selvbiografi fandt ud af at han var besat af en ond ånd. Så uddrev han den selv og konkluderede derefter at kristne godt kan være besat af onde ånder. Hvilket er i uoverenstemmelse med bibelsk funderet teologi. En kristen kan ikke både have Kristus og en ond ånd. Kristus og de onde ånder kan ikke ”bo i samme hus”. Enten er bor Kristus i en, eller også bor der en ond ånd, eller også er der ikke noget andet end en selv. Der er kun de tre muligheder.
En anden ting som også mangler, er forkyndelsen af evangeliet. Han påstod ellers selv at han efter at have helbredt folk så gav dem evangeliet, og så blev de frelst. Men jeg har i min gennemgang af hans selvbiografi, optagelser fra folk der har mødt ham personligt, og ved at se på flere af hans nedskrevne prædikener endnu ikke kunne finde konkret forkyndelse af evangeliet. Fokus er på tro og mirakler, og så noget mere tro. Bare tro lidt mere og lidt hårdere så skal der nok ske noget. Hmmm har jeg ikke hørt den før?

Falske profetier
Men så er der også de falske profetier. Profetier der vel at mærke ligner dem vi hører i dag fra folk der går i SW fodspor. To kendte personer som lærte SW at kende og som fik stor indflydelse i den karismatiske bevægelse var Lester Sumrall og David Du Plessis.
Lester Sumrall blev en markant stemme i trosbevægelsen, mens David Du Plessis i en periode var højtstående i pinsevækkelsen, indtil han blev sat ud på et sidespor bl.a. pga. hans samarbejde med den romersk katolske kirke.
Begge to var både inspireret af SW, og var blevet profeteret over af samme. Profetierne var det sædvanlige som man kan høre komme ud af selvbestaltede profeters munde i dag. Gud vil bruge dig til noget stort, og der skal komme en mægtig vækkelse udover den ganske jord som vil overgå alle andre vækkelser igennem kirkehistorien. Og Gud vil bruge dig mægtigt i denne vækkelse.
Jep den har vi hørt før. For resten så kom den konkrete verdensomspændende vækkelse aldrig. Der har været vækkelser rundt omkring i verden siden dengang, men slet ikke en verdensomspændende en som den SW talte om. Både Du Plessis og Sumrall skulle ellers have oplevet dette ifølge profetien. For det skulle ske i deres levetid. Men nu er begge døde og borte, og der er ikke sket noget.
Dertil kan det også iagttages at de to herrer Sumrall og Du Plessis ikke var kendte for at prædike bibelsk teologi, men talte om følelser og oplevelser. Du Plessis valgte kategorisk at være blind overfor den vranglære som den romersk katolsk kirke står for. Han mente det handlede mere om at få karismatik ind i den romerske kirke, end det handlede om at få dem til at forstå evangeliet. Tungetale blev mere afgørende end end evangeliets klare forkyndelse. På den måde blev Du Plessis en af bannerførende for det økumeniske arbejde, som desværre er blevet normen i mange karismatiske menigheder i dag.

En højere åbenbaring
Lester Sumrall valgte at gå ind i trosbevægelsen, hvilket nærmest var et naturligt skridt at tage efter SW. Hans argumentationer for dette var bl.a. at Lutheranere sad fast i det 15 århundrede, mens metodister sad fast i det 17 århundrede. Men at man måtte følge med efterhånden som kristendommen ”udviklede” sig. Igen var det en argumentation han havde fra SW. Men også en du ser hos folk i dag. Torben Søndergaard fra The Last reformation siger lignende ting, og gør dermed sig selv til en person der har højere åbenbaring og viden end eksempelvis Martin Luther og John Wesley, fordi de kom fra en anden tid. Torben Søndergaard er for resten selv inspireret af SW. Da han i sin tid startede op med hans ”Oplev Jesus” organisation, var den eneste bog som man kunne købe på deres hjemmeside som ikke var skrevet at netop Torben selv, en bog om netop SW. I dag kan man vist kun købe bøger af Torben selv igennem Last reformation. Men der har altså været et tidspunkt hvor man kunne købe fra andre. Og den der kom igennem nåleøjet var så en om SW.

Men hvad med miraklerne?
Men tilbage til SW. Var der virkelig så mange mirakler som han påstod? Tjah ikke en eneste af de såkaldte 14 opvækkelser fra de døde er dokumenteret. Kun påstået. Det samme gælder med dem som han helbredte for både det ene og det andet. At de blev helbredt er igen noget han påstod, og har sagt til andre. Og tilsyneladende har han formået at sige det med så stor overbevisning at folk har stolet blindt på ham.
Det betyder ikke at jeg afviser at Gud helbreder i dag. Tværtimod. Men en ting er at folk påstår helbredelser finder sted, noget andet er at man også kan dokumentere dette. Og det er slet ikke ubibelsk at dokumentere en helbredelse hvis den har fundet sted. Jesus bad selv flere af dem han helbredte om at få deres helbredelse dokumenteret.

Men SW havde en teologi der var ekstrem mangelfuld, og der var så vidt jeg kan se ikke nogen reel bibelsk funderet forkyndelse fra ham. Men mere end der ligner det man i dag kan høre fra folk som Jens Garnfeldt, Todd Bentley og ja Torben Søndergaard.
Så spørgsmålet er om de historier man i dag spreder om SW, ikke bygger mere på myter om ham, end det bygger på sandheden om ham? Og kristendommen skal netop IKKE bygge på myter, men på sandhed. Bibelen er sand, og de historier vi læser i den, er ikke myter, men sande. Dem kan vi stole på. Men at have et ønske om at leve som SW gjorde, når det reelt set ikke var det liv han virkelig levede, kan være ødelæggende for folks tro. Jeg har mødt alt for mange kristne der ville ønske de levede det liv med mirakler som SW påstod at gøre. Men de har aldrig formået at føre det ud i livet. Nogen tror at de ved at lytte til en mand som Torben Søndergaard kan leve den slags liv. Men alt for mange er blevet skuffet over at finde ud af at det var mere facade end det var sandhed. Det liv Torben påstår at leve, er jo i virkeligheden meget langt fra det han i virkeligheden lever. Hvilket adskillige af dem der har arbejdet sammen med ham før har fortalt. De så at der var langt mellem det påståede liv, og det liv Torben reelt levede. Og det samme gælder også med denne Smith Wigglesworth. Den form for liv er en myte. Gud gør mirakler, men det er ikke miraklerne i dag vi skal bygge vores liv på, men på det mirakel at Gud oprejste sin søn fra de døde efter at Han havde sonet vore synder. Min tro skal ikke være afhængig af hvor mange jeg ser blive helbredt via bøn, eller hvor mange jeg oprejser fra de døde. Min tro skal bygge på den sandhed Gud har vist mig igennem sit ord. For det er langt mere troværdigt end mænd der påstår at leve et mirakuløst liv, som de ikke er i stand til at dokumentere, men kun påstå at de lever i.

Frugten af Smith Wigglesworth
For resten så forudsagde Lester Sumrall at Jesus ville vende tilbage i 1999. Det skete som bekendt ikke, så derfor kan vi nu konkludere at Lester Sumrall var en falsk profet. Og ikke en man bør lytte til, heller ikke nu hvor han er død.
David Du Plessis endte med at godkende de ”åbenbaringer” fra jomfru Maria som hun angiveligt gav til nogle i den romerske kirke. Han kunne ikke se der skulle være noget galt med dem, og endte sine dage med at tro på at nye åbenbaringer tilsyneladende var ligeså gyldige som den bibelens sandhed. Frugten fra SW er ikke nødvendigvis så god som folk har gjort den til.

Share on Facebook