For nylig var der nogen der spurgte hvor meget man troede på Jesu opstandelse. Svaret skulle så være på en skala fra 1 til 4, hvor 1 var at man slet ikke troede på Jesu opstandelse, og 4 at man fuldt ud troede på det. I mine øjne var det et fuldstændigt tåbeligt spørgsmål at stille en kristen. For hvis man er kristen tror man på Jesu opstandelse. Hvis man ikke tror på Jesu opstandelse, så er man ikke kristen. Der er ikke nogen skalering her som kan tages hensyn til. Det er et enten eller.
Nu ved jeg godt at diverse liberalteologer (hvad enten de kalder sig emergent church, eller Progressiv kristendom som de kalder sig i dag, o.l.) mener at der skal være plads til tvivle på dette område.
Men sagen er den at hvis ikke Jesus opstod fra de døde, så falder hele kristendommen sammen. Den har ikke et brugbart fundament at bygge på, og ender med at være myte uden frelseskraft. Vi kan med andre ord ikke nøjes med en historisk Jesus som kun levede, og så døde, men ikke opstod. Vi kan ikke nøjes med en Jesus uden også hat have Jesu mirakler. Vi kan ikke nøjes med en Jesus som er mere myte og symboler end reel historie.
En af de problemer der bl.a. opstår når kirkefolk påstår at det er i orden at tvivle på opstandelsen, er at det bliver til en historie som får symbolsk betydning, i stedet for reel betydning. Så bliver det i stedet for en historie om at ”vi må igennem hårde ting, men opstandelshistorien viser at vi nok skal komme igennem det”. Det er jo sådan set i orden at prædike om at vi må igennem livets hårde ting, men det er ikke Jesu opstandelse som man skal bruge til at prædike det budskab. For Jesu opstandelse handler om at Jesus vandt over synden og døden, og viste med sin opstandelse at prisen for vore synder ER betalt.
At David måtte så meget igennem før han blev konge i Israel, kan man bruge til at prædike om at vi må igennem hårde ting, før det bliver godt. At Jakob skulle igennem så meget modgang før det gik godt, kan vi også bruge. Og sådan er der lignende historier i bibelen. Selvom de også viser at selv efter det gik godt, så var der stadig problemer. David fik jo en masse problemer med sine børn, og nogle officerer i hæren. Jakob fik også en masse problemer med hans børn, og var halt resten af livet pga. hans brydekamp med Gud en nat (1. mosebog 32.23-32).
Men hvis vi ikke tror på miraklet at Jesus ifølge flere vidner døde på et kors en fredag, og ifølge flere vidner opstod igen den følgende søndag, så tror vi heller ikke på at bibelen er sand. Hvis bibelen ikke er sand, er der ikke nogen grund til at bruge bibelen. For den fungerer ikke ved at man kan tage noget af den, og fornægte en anden del af den. Enten er den sand, eller også er den ubrugelig. Den hænger tydeligt sammen, og må accepteres som Guds sande ord hvis man er en kristen.

Men hvad nu hvis man mener at være en kristen, og har problemer med at tro på bibelens troværdighed, og tilmed Jesu opstandelse? Hvad gør man så? Skal man så blot vælge at tro blindt på bibelen på trods af at man er i tvivl? Det tror jeg er en rigtig dårlig idé. For den kristne tro er i modsætning til hvad mange påstår, ikke en blind tro. Men hvis man går med disse tvivlsspørgsmål, og tilmed har samvittighedskvaler pga. dem, så er der noget man kan gøre. Søg Gud, og læs i bibelen. Hvis vi kommer til Gud og beder Ham om visdom, og søger I Hans ord, så vil Han også give os det vi beder om. Det ved jeg primært fordi det står i bibelen (Jakob 1.5). Og sekundært fordi jeg selv har oplevet det, og set det samme for andre. Så en ting er at man kan være i tvivl og ikke bryde sig om tvivlen, en anden ting er at være i tvivl og bare acceptere det som et vilkår. Men hvis vi bare accepterer tvivlen som liberalteologerne anbefaler, så kan vi heller ikke regne med frelsen. Men hvis vi har tvivl, og søger Gud om hjælp, så er vi på rette spor. Og så vil Han også hjælpe os igennem den hårde tid med tvivl, og frem til vished. Tjah ligesom Han hjalp David igennem hårde tider med forfølgelse, og som Han hjalp Jakob o.l. vil Han også hjæpe os. Men på sigt, er det ikke meningen at en kristen skal tvivle. Hverken på bibelens troværdighed, Jesu Guddommelighed, død og opstandelse, og dermed også den frelse Han giver dem der vil følge Ham og tilhøre Ham.

Share on Facebook

Nogle forsøger at få julen til at blive en myte, som handler om en særlig vis person der blev født i Betlehem. Man har forsøgt at gøre det til en romantisk fortælling som er uden indhold, og har langt mere til fælles med brødrene Grimms eventyr. Og hvor gode mange af de eventyr end er, så er der ikke nogen af dem der er sket i virkeligheden. Og heri ligger der en væsentlig årsag. For Jesus blev virkelig født i Betlehem. Gud blev menneske og blev født under nogle vilkår som i dag ville betyde at de sociale myndigheder ville komme og tage Ham. Men så meget fyldte den offentlige sektor ikke dengang.
Jule-evangeliet er ikke en myte, det er sket i virkeligheden. Det sker på et bestemt tidspunkt i historien, og vi ser også at Jesus er en reel og historisk person. Så det spørgsmål man må stille sig selv hvis man ikke er en kristen, er hvem Jesus virkelig er, når Han nu kom til os.

For det er nok det vigtigste budskab. Juleevangeliet må nemlig ikke drukne i romantiske fortællinger med julekrybber, vise mænd fra østerland, æsler der kigger fascinerende på Jesus-barnet etc. etc. Det sande juleevangelium er at finde ud af hvem denne Jesus er og hvorfor han kom. Og her kan der kun være tre muligheder. For Jesus sagde nogle ting der var så vilde, og så ekstreme at enten var Han sindssyg, eller også var Han en løgner, eller også var det sandt hvad Han sagde.

Ikke bare en vis filosof
Ideen om at man kan nøjes med at påstå Jesus var en vis mand, eller en stor filosof, er i bund og grund helt til grin. For det er en nedgradering af det Jesus sagde. For det første sagde han at vi skulle omvende os og tro på Evangeliet (Markus 1,15). Dette skal forstås i lyset af det Han ellers sagde om omvendelse, nemlig at hvis vi ikke omvender os, så vil vi blive straffet i Helvede, hvor der er forfærdeligt at være og både ild og svovl og ingen vand. Med andre Ord, så advarede Jesus imod en dom som venter alle mennesker hvis vi ikke omvender sig. Så Jesus sagde der er et Helvede og at vi skal vende om for at undgå det.

Jesus sagde at kun Han kan frelse os
Jesus sagde ikke at enhver er salig i sin tro. Det er til gengæld en myte, som ikke kan findes i bibelen. Hvis Han havde sagt det så ville det også undergrave bibelens troværdighed. For bibelen viser tydeligt at vi ikke er salige i vores egen tro. Der er kun en tro der gør salig, og det er troen på Jesus Kristus som Gud der blev menneske og ville frelse os. Når Jesus siger i Johannes 14.6 at Han er Vejen, Sandheden og Livet, så siger han samtidig at det KUN er ham der er Vejen. Kun Ham der er Sandheden og KUN Ham som er livet. Han siger ikke, som nogen liberalteologer har gjort det til, at Jesus er en mulig vej, men at der også er andre veje. Nej, det er Kun igennem Jesus Kristus at vi kan finde frelse og betaling for vore synder.

Jesus sagde Han er Gud
Flere steder i bibelen kan man se at Jesus ikke bare var et almindeligt menneske. Han og bibelens tekster viser at Han er Gud der blev menneske. Et af de steder ser vi i Johannes 10.30 hvor Han siger: Jeg og Faderen er ét. Jøderne der hørte Ham sige dette blev så rasende over det at de samlede sten op for at stene Ham. De forstod nemlig fuld ud hvad Han sagde. Han sagde at Han var og er Gud. Det var i mange jøders forståelse blasfemi. Og det ville det også have været i fald Jesus ikke havde ret i dette. Men lige præcis her viste Jøderne også at de tog stilling til en af de tre muligheder om hvem Jesus er. Enten var Han en løgner, eller også var Han sindssyg, eller også talte Han sandhed. De valgte en af de to første her.
Men der var også nogle der kunne se at med de ting Jesus sagde, og gjorde, og den måde Han levede på, og det at Hans profeti om Hans egen korsfærstelse, død, begravelse og opstandelse gik i opfyldelse, betød at Han måtte tale sandhed.
Hvis alt dette gik i opfyldelse, så måtte det også betyde at det Jesus sagde var sandt, og derfor valgte mange også at omvende sig og følge Ham.
Der var der folk der gjorde dengang, og det har folk også brug for i dag. For vi er stadig folk der er på vej mod evig fortabelse hvis vi ikke omvender os og følger Jesus.

Vi har alle brug for at erkende at Jesus ikke kun er en historisk person. Men at Han også er Vejen, Sandheden og Livet. Vi har brug for at erkende vores egen synd og vores behov for Jesu frelse. Vi kan ikke nøjes med at se Ham i julekrybben, vi har brug for at se at Han bøjede sig helt ned til os fra det himmelske. Han valgte at blive født under vilkår som ikke var en konge værdig, selvom Han var en konge. Han valgte at komme til os, selvom vi ikke ønskede Ham. Han kom fordi Han elskede os, og for at frelse os. Hvis folk vil tro han blot var en vis mand, eller en dygtig filosof, så har de ikke fundet frelse i Kristus, for de har kun fundet en dårlig kopi af Jesus. Så lad os tro og erkende at Han er den Han siger Han er, og det betyder vi er nødt til at forholde os til det Han sagde dengang. For det Han sagde dengang, siger Han også i dag.

”Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvender jer og tro på evangeliet” Markus 1,15.

Share on Facebook

Da Jesus blev korsfæstet blev han hånet af folk. Nogle af dem der hånede Ham havde sandsynligvis været med til at hylde ham nogle få dage før, da Han kom ridende på et æsel. Men det var slut nu. Nu var de vrede, og de var skuffede. Han var ikke den Messias de havde ventet. De havde håbet på en der kom og hjalp dem på en helt anden måde end Jesus gjorde, hvilket vi kan se i Mattæus 27.39-42:

“Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham.

Læg specielt mærke til det sidste de siger “lad Ham nu stige ned fra korset, SÅ vil VI tro Ham”. Spotterne her viste hvad det var for en gud de ønskede. En gud der gjorde det som de ville have. De ville ikke have en Gud som de skulle underlægge sig. Som de skulle omvende sig til. Nej, de ville have en som adlød dem, for ellers ville de ikke tro på ham. Det var jo deres krav. Gør hvad VI siger og vi vil tro på dig.

Men når de viste at deres ønske var en gud der underlage sig dem, så viste de også at de ønskede at være deres egne guder. Guder der ikke havde brug for den sande og eneste Gud. Sådan er vi mennesker forresten også i dag. Masser af moderne mennesker siger “jamen hvad skal jeg med Gud, hvad har Han nogensinde gjort for mig, eller hvad kan Han gøre for mig?” De siger med andre ord at de ikke vil have Gud, hvis Han ikke gør et eller andet bestemt for dem. Uden at ænse at det er Ham der holder dem igang, Ham der har sørget for at de er til. Ham der har sørget for at de kan spise og drikke og have fællesskab med hinanden. Men taknemmelighed vil de ikke vise. De vil have mere, og vil have at Han skal underordne sig dem. Hvis Jesus kom i dag i stedet for dengang, så ville det samme ske. Vi ville slå Ham ihjel, fordi Han ikke passer ind i vores eget billede af gud. Vi vil hellere have en gud som gør at vi har det rart og ikke behøver omvende os fra os selv.

Men Han kom alligevel. Selvom Gud vidste at vi ikke ville tage imod Ham. Selvom Gud vidste at vi ville vende ryggen til Ham, så kom Han alligevel, og fuldførte sit værk på korset for at vi måtte få mulighed for at undgå Hans vrede. En vrede som for dem der har omvendt sig og lever med Jesus, ikke længere er tilstede. Men for dem der hellere vil leve deres egne liv, og have deres egne guder, er det kun Guds vrede der venter. Så hvilken Gud har du? Vil du have en gud der er skabt i dit eget hjerte, eller den Gud der har åbenbaret sig i skriften igennem Jesus Kristus?

Share on Facebook

Alt for mange mennesker i dag, har en forkert opfattelse af hvad en far er. Det kan dels skyldes vore egne oplevelser med vores far, eller måske bare det at vi har manglet en far. Enten pga. skilsmisse, eller pga. han arbejdede for meget, eller overså en, eller måske døde tidligt. Det kan være rigtig hårdt at mangle en far i sin opvækst, hvad enten han manglede på den ene eller den anden måde. Men så er der også dem som har haft en far som de har kendt, men som bare ikke har fungeret som en ordentlig far. Også det kan være hårdt. For vi mennesker har brug for en far, og har brug for at have et sundt faderbillede.

Jeg er selv far for tre børn. Jeg bruger tid med dem, jeg snakker med den, legede med dem dengang de havde den alder, tager på ture med dem, laver mad med dem, beder med dem, og læser i Guds ord for dem etc. Men jeg fejler også som far. Hvis jeg eksempelvis har travlt med andre ting der skal gøres, og føler mig presset, så kan det godt få den følge at jeg ikke viser den respekt, eller giver den tid til børnene som jeg burde give. Så med andre ord, jeg fejler også i rollen som far. Jeg forsøger at være en god far, men ved jeg fejler, og derfor skal jeg selvfølgelig være parat til at give børnene en undskyldning hvis jeg skylder dem det.
Så jeg lever ikke fuldt ud op til det at være en god far, selvom jeg virkelig ønsker og forsøger at være det. Så hvad nu? Hvad gør vi så når der er så mange der ikke har en far, eller har en far der forsømmer dem, eller når der er nogen der har en far der forsøger at være en god far, men fejler i det alligevel? Betyder det at vi bare skal være ligeglade med det at have et ret faderbillede? Overhovedet ikke.

Fader vor
Jesus indleder verdens mest kendte bøn med ordene. ”Vor Fader” eller ”Fader vor” som der stod i den gamle oversættelse og deraf navnet på denne bøn. Fader vor er en bøn til Gud, hvor Jesus viser at hvis vi tilhører Ham, og er Hans børn, så er Gud i Himmelen vores Fader. Og her er der tale om en Fader som ikke fejler, som ikke svigter, som ikke er for hurtig til vrede, eller har for travlt til at høre på mig, eller tage sig af mig. Den kristnes faderforhold er unikt, og er det faderforhold som enhver far burde forsøge at leve op til, men som vi samtidig også må erkende at vi aldrig når til i vor menneskelige kraft.

Skuffelser
Desværre har mange kristne på grund af deres oplevelser med deres egen far, ofte svært ved at få deres faderforhold til Gud til at fungere. Mange kristne har faktisk svært ved at kalde Gud for deres far, netop fordi de har et forkert billede af hvordan forholdet mellem et barn og sin far skal være. Jeg ved at for nogen kan det faktisk være en hel kamp at overvinde sig selv til at kalde Gud for Far. Men bare det at overvinde det, og sige Far til Gud, er noget helt specielt. Tænk på at vi som før var det som Jesus kalder djævelens børn, har fået nåde til at blive Guds børn, og at vi tilmed må kalde Ham FAR. Det er stort.
Den bedste måde at finde ud af hvordan Gud er som Far er nemt: Læs i din bibel og bed Gud og om at vise dig hvilken Far Han er for dig. Hvis vi beder den bøn til Ham, så vil Han også vise os det når vi søger Ham i Hans ord. Det er nemlig en bøn Gud ikke vil afvise, for Han ønsker at være Far for os. Særlig når vi søger Ham i bøn, og søger at finde ud af hvad Han allerede har sagt til os i sit ord.

Share on Facebook

Livet er nogen gange hårdt, og nogen gange nærmest uudholdeligt. Personligt har jeg det som regel meget godt, men indimellem har jeg også haft både korte og lange perioder hvor jeg har set min egen svaghed og magtesløshed og spurgt “hvorfor Gud?”. Jeg ved om andre kristne som har gået igennem lignende ting, og jeg kender folk som har gennemgået langt værre ting end jeg har oplevet. Ting som man af naturlige årsager må undre sig over sker, fordi det kan være rigtig svært at se Guds vilje i det.

Jeg kender folk som har mistet deres ægtefælle i en ung alder, og er efterladt tilbage med små børn. Jeg kender folk som har mistet deres børn på den ene og anden forfærdelige måde, og folk som har mistet en af forældrene mens de var børn. Døden kan komme og hente os, når vi mindst venter det, og det er en voldsom måde at blive skilt fra dem vi elsker. I en sådan situation, står man med det store spørgsmål “Hvorfor Gud?”.

Har stadig Jesus
En kvinde som havde mistet sin mand, sagde at hun havde dog ikke mistet klippen. Hun havde stadig Jesus. Det er en vigtig sandhed for os kristne, at om alt andet falder, så har vi stadig Jesus som vores klippe at holde os til. Om alt andet forsvinder som sand imellem vore hænder, så har vi en klippe at holde fast i. Job opgav ikke sin tro, selvom han mistede alt hvad han havde (hvis man ser bort fra hans kone, som anbefalede ham at forbande Gud og dø). Jobs tro og den ære han gav til Gud under hans trængsel viser at en kristne går igennem hårde tider. Men den viser også at det er afgørende vigtigt er at vi stoler på Gud, og giver Ham ære under hårde såvel som gode tider. Jobs tro betød ikke at han troede det var hans egen skyld det som skete. Hvilket det jo heller ikke var. Nogen af hans venner som kom for at trøste ham, påstod faktisk at det skyldtes ham selv, at det var Guds straf over ham, eller at der var synd i hans liv siden det skete. Job var klogere. Dårlige ting sker også for Guds børn, og bare fordi man er kristen, behøver man ikke have krav på et liv uden modstand. Jobs tro på Gud var dyb og rodfæstet, og det skal en kristens tro også være!

En overfladisk tro på Gud vil ikke hjælpe når der kommer trængsler og modstand. En tro som bare er baseret på at det er fedt at gå i kirke og synge sange med pop og rock rytmer. Den kan heller ikke bygge på overfladiske prædikener som handler om at tro på sig selv, eller at finde sit formål med livet. En tro som ikke er baseret på Guds ord, og ikke viser hvem Gud er, kan ikke hjælpe os her. Men en tro som er baseret på sandheden, og gør at man ved hvem Gud er, og ved hvad Han har gjort på Golgatas kors i vores sted, er en tro der kan hjælpe os når vi oplever modstand.

Det betyder ikke at vi får alting forklaret. For hvordan skulle jeg dog kunne forklare at det var godt at man mistede sin hustru i en dødsulykke, eller at barnet døde af en uhelbredelig sygdom, eller mistede sit job på det mest forfærdelige tidspunkt o.l.? Det er jeg ikke istand til at forklare, og nogen gange tror jeg kun man gør skade ved at forsøge at forklare det. Hvad vi har brug for at forklare er at Guds kærlighed og nåde er den samme hvad enten vi oplever ørkenvandring, eller oaser.

Share on Facebook

At der overhovedet er brug for at stille overskriftens spørgsmål, viser at kirken i dag er kommet på vildspor. Rigtig mange kirker i dag har nemlig integreret yoga som en del af kirkens aktiviteter. Det ser man eksempelvis hos Dansk Oase og nogle Baptistkirker m.fl. Der er dog mindst en Baptistkirke i Danmark som siger klart fra overfor yoga, og det er Give Baptistkirke. Pastor Jan Áki Andreasen underviste for nylig om hvorfor yoga ikke hører til i kirken, og reelt set er afgudsdyrkelse som Bibelen advarer om. Det forklarer han meget fint ved at vise hvad yoga i virkeligheden er og er designet til.

Noget Jan ikke lige når at komme ind på i videoen, er at yoga er noget hinduer bruger til at brænde karma af. Normalt brænder man jo de døde i Indien bl.a. for at brænde karma af. Men hindupræster bliver ikke brændt (afhængig af hvilken form for hinduisme de tilhører) for de har jo brændt karma af i forvejen igennem yoga. Mange guruer i Indien fatter heller ikke de forklaringer som vestlige folk har for at dyrke yoga. For det er de færreste hinduer der dyrker yoga for at blive smidig, komme i bedre form, eller lære at trække vejret bedre o.l. De gør det for at brænde karma af, og opnå Nirvana hurtigere.

Ikke desto mindre så et yoga en hedensk måde at tilbede på, og det vil det fortsætte med at være ligegyldigt hvor meget man end pakker det ind i smarte ord.

Men hør Jan Áki Andreasen undervise i hvorfor yoga ikke har sin gang i kirken her.

 

Share on Facebook

Den opmærksomme læser ville måske lægge mærke til at jeg skrev gud med lille g i overskriften, og ikke med stort som man bør gøre når det er bibelens Gud der er tale om. Men det skyldes at den gud som den amerikanske celebrity-pastor taler om, ikke er den samme Gud som vi læser om i bibelen.
Furtick er en præst som der er nok problemer med i forvejen. Han prædiker ikke evangeliet, men om sig selv (ligesom Torben Søndergaard o.l. også gør). Han samarbejder med folk der ikke tror på den treenige Gud men er oneness pentacostals. Dertil deler han gerne sin platform med folk fra både New Apostolic Reformation samt trosbevægelsen (som nogen gange er det samme). Og sådan kunne jeg sådan set fortsætte. Det er faktisk helt utroligt hvad den mand siger og gør, og samtidig slipper afsted med at sige. Men pga. en vis portion karisma så falder folk for det han siger, på trods af at det ofte er noget vrøvl.
Men tilbage til overskriften. I 2016 holdt Furtick en prædiken hvor han delte et to-minutters klip på facebook. I det klip konkluderede han at ”Gud brød loven for kærlighed”. Hans forståelse viser når man hører hele forkyndelsen som klippet stammer fra, at Furtick mener at Gud brød sin egen lov, da han valgte at tilgive mennesker. Hvis man ser klippet hvor han gentager dette igen og igen (og også har sagt det i andre steder) så er det tydeligt at Furtick gør et ret stort nummer ud af dette. Dertil mener han det stadig, for det er ikke en video der er blevet fjernet, men en han selv har lagt ud, og ligger der stadig efter fire år.

Kan Gud bryde loven?
Men hvad er konsekvensen lige af at sige Gud brød loven? Tjah det ændrer fuldstændig på at Gud er retfærdig, og gør i stedet Gud uretfærdig. Bibelen er meget klar på hvem Gud er. Gud er kærlighed, Gud er dommer og Gud er retfærdig bare for at nævne nogle ting ved Gud, som vi kan være helt sikre på. Dvs. at Gud kan ikke være en uretfærdig dommer, men at Han er en retfærdig dommer.
Evangeliet viser at Gud ikke bare kunne se igennem fingre med vores synd. Han var ganske enkelt nødt til at straffe synd, ellers var han ikke retfærdig. Men samtidig er Gud også kærlig, og ønsker ikke at sende mennesker til Helvede som jo er skabt til Satan og hans dæmoner. Men hvis vi pga. vores synd er djævelens børn, så vil vi også ende det samme sted som ham. Men i stedet for at bare lade os gå fortabt, så sendte Gud sin egen søn, for at dø/straffes i stedet for os. Jesus er det stedfortrædende soneoffer. I og med at Jesus selv er Gud, var Han også værdig til at tage hele straffen på sig, fordi Han er så meget mere værd end alle mennesker tilsammen. Men den der straffede Jesus var samtidig Gud selv. Det ses jo at Jesus blev knust på korset af Guds vrede. Han døde ikke en langsom kvælningsdød som korset normalt var for dem der hang der. Men i stedet blev han knust af Gud og døde. Så Gud udøvede sin straf mod os, på Hans egen søn. Derved kunne Gud dømme synden retfærdigt, og ikke uretfærdigt. Så Guds retfærdige dom over os, tog Gud selv på sig, så vi kunne gå fri. Dermed viser bibelen os at Gud både er kærlig, retfærdig og en dommer.
Men at påstå at Gud brød loven, gør Gud til en uretfærdig gud. Og det er reelt set vranglære. Det skaber tilmed et billede af gud, som gør at vi ikke kan være sikre på det bibelen siger om Gud mere. For hvis bibelen siger Gud er retfærdig, og vi så ifølge Furtick ser at gud er uretfærdig i og med at han brød loven, så mister bibelen sin troværdighed, og vi ved ikke længere hvem Gud er. Men heldigvis er bibelen troværdig, og Stephen Furtick er ikke troværdig.
Men selvom det er tydeligt forkert at Gud brød loven, og selvom Furtick også andre steder har vist at han er tættere på at være modalist (er imod treenighedslæren), så er der stadig mange der flokkes om ham. Han er jo karismatisk, og dygtig til at få folk i en særlig stemning. Og desværre betyder den slags mere for nogen kirkefolk, end det der står i bibelen.
Og sandheden er at jeg på trods af hvor meget vrøvl jeg har set folk falde for igennem tiden, så er jeg alligevel overrasket over at nogen kan sige god for en mand som Furtick. For hans mønster har vist at han ikke er værd at følge, og heller ikke værd at høre på.

Her er videoen hvor han siger det. Og du kan finde den oprindelige video på facebook her:https://www.facebook.com/watch/?ref=search&v=1093531844001563&external_log_id=6f71584f-6d36-4380-94fb-f86d7b72445f&q=stephen%20furtick%20broke%20the%20law

Share on Facebook

For nylig prædikede jeg i Give Baptistkirke. Her talte jeg udfra Mattæus 5.13 hvor Jesus siger:

“I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.”

Desværre forstår vi tit bibelen udfra den tid vi lever i. Så salt har ikke den samme værdi og betydning som det havde på Jesu tid. Men hvad sker der hvis vi forsøger at forstå hvad Jesus siger udfra den tids forståelse af salt? Og hvad mente Jesus egentlig med at hvis saltet mister sin kraft så duer det kun til at trampes ned af mennesker? For det er da en lidt underlig ting umiddelbart at sige. Dette og mere kommer jeg ind på i denne prædiken.

Share on Facebook

Noget som undrer, og irriterer mig, er misforståelsen om at man ikke må være kritisk hvis man er en kristen. For hvor står det lige henne i bibelen at man skal lægge hjernen hen på hylden, og bare sige ja og amen til alt hvad man hører præsten sige? Hvis det virkelig var sådan, så ville der ikke have været en reformation, der ville heller ikke have været en John Wesley, og heller ikke nogen frikirker bare for at nævne nogen. Alle tre eksempler var reaktioner på at der var noget ved den daværende kirke som var dybt problematisk. Derfor var man nødt til at gøre noget, og sige noget.
Den del har Torben Søndergaard og hans disciple kun fattet sådan ca. halvdelen af. For de mener selv at de har ret til i stor stil at kritisere store dele af de etablerede kirker, og påstå at de kirker gør det forkert. Det kan man tydeligt se er tilfældet i Torben Søndergaards bøger (som ”Den sidste reformation”, og i hans spillefilmslange youtube-video ”The last reformation”. Der bliver der godt nok ikke lagt fingre imellem, og jeg skal love for at størstedelen af kirker får voldsom kritik. Meget af kritikken er sådan set rigtig nok (ikke alt), men der er alligevel et problem. For Torben Søndergaard mener åbenbart at have fået nøglen til hvordan man skal holde kirke, og derfor har han så ret til at kritisere alle andre for at gøre det forkert. Og det samme gør store dele af hans efterfølgere også. Men lige præcis der knækker filmen så.
For hvad sker der når man kritiserer Torben, eller hans bevægelse ”The last reformation”? Ja, så er der ikke grænser for hvilken ugudelig person man er, siden man kan finde på at sige noget negativt om Torben. Det er nærmest som at kritisere Gud selv, at være kritisk over for Torben. Her er hvad en skrev på facebook til en person der ikke anså Torben for at være sendt af Gud:

”Du er en ubehagelig person er du klar over hvad du gør, det er Jesus du forfølger. Torben Søndergaard tjener Gud. Frygter du ikke, har du ikke gudsfrygt i dit liv at komme med sådanne udtalelser vi ved godt hvor det stammer fra. Hvorfor lader du mørket få plads i dit liv. Gid du må få Guds tilgivelse hvis du har noget imod nogen har du et problem bitterhed og det æder en op slut fred med Torben Søndergaard og Gud”

Og her er hvad en skrev til mig fordi jeg er kritisk over for Torben:

”Jeg synes du skulle holde op med at skyde på Torben søndergård. Kalder du dig virkelig kristen og dømmer din broder, du er virkelig ussel. Han redder mennesker og du sviner man til må gud tilgive dig når du står for dommen.”

Den her tilgang til hvordan man modtager kritik, eller giver kritik, er jo fuldstændig forfejlet. For hvis man kan være kritisk overfor andre, skal man også være åben overfor at andre er kritisk overfor en selv. Ellers er det hykleri. Og hykleri er ikke kristeligt.

Dansk Oase kan godt finde ud af det
Mange ved at jeg ikke er nogen tilhænger af kirkebevægelsen Dansk Oase. Mest pga. de har åbnet op for både okkulte tilbedelsesmetoder og diverse liberalteologers mærkværdige ideer. Men der er en ting ved Dansk Oase som jeg har kæmpestor respekt for. De skriver selv at de ønsker at være en kirke i dialog, og at de ønsker at samtale med folk om diverse uenigheder. Det er der såmænd også andre kirkebevægelser der skriver de gør. Men Dansk Oase går længere end de andre. For de viser i deres handlinger at de faktisk mener det. De er virkelig villige til at debattere uenigheder, og de er tilmed i stand til at gøre det fuldstændig åbenlyst og i offentligheden. Her tror jeg mange godt kunne lære noget, hvad end man er en konservativ kristen (som jeg selv) eller er en fanatisk tilhænger af folk som Torben Søndergaard, Rick Warren, Bill Johnson, Hillsong etc.
Dansk Oase har på dialog-feltet vist at de kan ”walk the talk”! Dertil har de flere gange vist at de har masser af selvironi, hvilket jeg kun synes er superfedt. Så tak til Dansk Oase for at være forbilleder på det punkt!
Her er Torben Søndergaard og hans efterfølgere desværre det modsatte af forbilleder. De er skræmmebilleder. Hvis de mener de har ret til at kritisere både den ene og den anden kirke, så åbner de også op for at de selv må kritiseres. Medmindre de mener de er ”så hellige” at det svarer til at gå imod Gud (ja, det ved jeg godt at flere af dem nok mener, men det er stadigvæk ret arrogant at tænke sådan).
I stedet for at blive skør og komme med latterlige argumenter, som at man er ussel fordi man kritiserer Torben, eller forfølger Jesus med ens udtalelser imod Torben, så burde man i stedet vurdere om der er noget af kritikken som er reel. Men det er der desværre ikke plads til i de kredse, for det er godt nok som om de ofte har valgt at lade være med at tænke selv, og lade Torben gøre det arbejde for dem. Og det er ikke sundt for nogen som helst.
For resten så mener jeg ikke at jeg har dømt ”en broder” som en kritiker af mig skrev. For jeg anerkender slet ikke Torben Søndergaard som en kristen, men som en vranglærer der fører folk væk fra Kristus. Han bilder folk ind at han leder til Kristus, men i realiteten er det Torben selv han leder dem til. Foruden en masse vranglære som slet ikke er bibelsk. Torben er blevet irettesat mange gange igennem tiden af sande kristne, og det har vist sig igen og igen, at Torben ikke tager imod nogen formaning. Han står ikke til ansvar for nogen, og kan ikke erkende sine fejl, og har tilmed udøvet kvaksalveri (hvilket er dokumenteret), og kvaksalveri er en forbrydelse og ubibelsk. Men det kan man læse mere om her:

http://sand.omvendelse.dk/hvordan-satte-jesus-folk-i-frihed-og-helbredte-uden-at-vaere-en-kvaksalver/

Share on Facebook

Da Torben Søndergaard sidste år risikerede at blive anklaget for kvaksalveri valgte han at ”flygte” til USA. Der lever han i dag som påstået kristen flygning fra Danmark. Manden kender desværre ikke forskel på at flygte pga. ens tro, eller flygte pga. brud på loven. Kvaksalveri er nemlig ulovligt i Danmark.
Om ikke andet, så har Torben så forsøgt at få hans organisation The Last Reformation til at køre videre ovre i USA. Det har han så forsøgt på forskellige måder, og det viser sig at der også findes naive, godtroende folk i USA som vil tro på enhver manipulerende løgner der stiller sig op på en sæbekasse. Det er i hvert fald hvad der er sket for Torben Søndergaard. Folk følger ham også der, men vi slipper dog for at høre ham her i Danmark.

Til et af Torbens helbredelsesmøder for nylig (og nej, Torben har stadigvæk ikke vist nogle dokumentationer for at de helbredelser der angiveligt sker i hans videoer skulle være ægte) kom der så en voldsom storm, der gjorde at folk og udstyr blev skadet. Og i videoen som han har udsendt må jeg give ham ret i, at det ser meget voldsomt ud. Men som sædvanlig skal Torben gøre et større nummer ud af det, og få det til at se ud som om dette bare er endnu et angreb på hans person og tjeneste. For Torben påstår helt firkantet og soleklart at stormen er et dæmonisk angreb på deres møder. Og da jeg læste det, måtte jeg endnu engang tage mig til hovedet og spørge mig selv om hvornår vanviddet dog finder en grænse hos Torben?
For intet steds i bibelen ser jeg at djævelen skulle kunne styre vejret. Jeg finder kun steder som viser at det er Gud der styrer vejret, og ikke nogen andre. Hvilket man bl.a. kan se af Jeremias 51.16 og Job 26.
Vi finder ikke nogen steder hvor det er djævelen der får ansvaret for vejret. Ikke engang da Paulus er ved at lide skibbrud under en storm, og de alle er ved at dø. Der ser vi ikke Paulus give djævelen ansvaret for dette uvejr, men han beder til Gud. Heller ikke da Jesus sover i båden hvor disciplene er bange pga. uvejret ser vi djævelen skulle være skyld i dette. I stedet ser vi at Jesus får stormen til at holde inde.
Hvis Torben virkelig er så ledt af Gud som han påstår at være, hvorfor bød han så ikke den storm som væltede deres møde, om at holde inde? Hmmm.
Manden er ufattelig langt ude med alle de påstande han kommer med. Men det allerværste er dog ikke alt det han siger og påstår som er enten direkte lamt, eller direkte dæmonisk. Det allerværste er at der er folk der falder for det han siger og følger ham, på trods af at det er åbenlyst galimatias hvad han siger. Ok jeg ved at Torben på mange måder har været nødt til at bilde sig selv ind, at det han gør er rigtigt. Det er der også mange af hans forhenværende støtter der siger om ham. Men det er måske også det der er med til at gøre ham så overbevisende over for nogle mennesker. For det virker jo til at han selv tror på det han siger. En mand som Benny Hinn tror formentlig ikke selv på det han prædiker. Han gør dettilsyneladende bare for egen vindings skyld og er en god manipulator. Men Torben tror selv på at han gør det rette, og den overbevisning smitter åbenbart andre, også selvom den er tydeligt forkert.
Torben burde erkende at det er Gud der styre vejret, og hvis der var nogen der angreb deres kampagne med en storm, så var det ikke djævelen. Måske er det et tegn på at han skal omvende sig i stedet for.

Her er videoen. På dens youtube-side kan man se kommentarerne som desværre mest er en støtte til Torben. De negative kommentarer bliver som regel også hurtigt fjernet hos Torbens sociale kanaler. Hans arbejde tåler jo desværre ikke kritik.

Share on Facebook