At prædike Guds ord, er på den ene side verdens nemmeste opgave, men samtidig også utrolig svær. Det burde være nemt, for det handler i bund og grund, bare om at finde ud af hvad Guds vil sige til os igennem sit ord. Det skal man så fortælle videre til menigheden. Ok det er nok lidt firkantet formuleret, men ikke desto mindre sandt. Der hvor det går hen og bliver svært, er når prædikanten oplever at han har noget at fortælle der er mere interessant end det der står i Guds ord. Det sker desværre alt for tit. Alt for mange gange bliver prædikestolen misbrugt til at fortælle noget som ikke bygger på Guds ord, og heller ikke viser hvad Guds ord siger.
Jeg husker første gang jeg var i en folkekirke lige efter jeg var blevet kristen i 1989. Det var hos min familie i København hvor vi juleaften tog til julegudstjeneste i en gennemsnitlig folkekirke. Jeg så naivt frem til at høre Guds ord, men jeg blev slemt skuffet. Juleevangeliet blev dog læst op, men i stedet for at vise hvad det betød, så læste præsten teksten skævt ind i vores egen tid. Den kom til at handle om at kommuneskatten var så lav at der ikke var råd til at hjælpe dem der havde brug for hjælp. På vejen hjem sagde en af de andre fra familien at det da var en god prædiken. Hvortil jeg svarede som nyfrelst at det syntes jeg ikke, for jeg kunne ikke se hvad kommuneskatten havde at gøre med juleevangeliet. Der var jo intet om hvorfor Jesus blev født, og hvorfor vi havde brug for at Han kom. Det kunne de trods alt godt se. Det kan da godt være kommuneskatten var for lav, men det var ikke det der stod noget om i bibelteksten som blev læst, og derfor blev det til misbrug af prædikestolen.
Som frikirkekristen troede jeg dengang (igen naivt) at man var bedre til at prædike i frikirkerne. Men det samme problem eksisterer der, selvom det ofte bliver vinklet på en måde der sjældent har noget at gøre med skatteprocenter. I frikirkerne i Danmark har alt for mange præster tendenser til at prædike overfladisk pop-psykologi, eller banal livsfilosofi der er tættere på Anthony Robbins end Guds sandheder. Et godt eksempel på en der lever op til dette er Hillsong præsten fra København Thomas Hansen. Det bliver ganske rigtigt sagt på en levende og til tider spændende måde, og respekt for det. Men det er ikke Guds ord der bliver prædiket, men præstens egne meninger og tanker. Og det er lige præcis det der er problemet. Når en præst bruger mere tid på at prædike sine egne meninger og tanker, så har han misforstået prædikantens opgave. Og ikke nok med det, man misbruger prædikestolen til at sætte sin egen dagsorden, i stedet for Guds dagsorden.
Men det er også der der gør det svært at prædike. For har vi ikke noget alle sammen som vi mener der kan være godt at sige til andre? Og det behøver der jo slet ikke være noget galt i. Der kan jo godt være noget pop-psykologi der kan være i orden, ligesom der også kan være ting i det livsstilsguruen Anthony Robbins siger. Det som er galt er at man siger det fra en position som er beregnet til noget der er langt større og vigtigere end pop-psykologi og banale livsstilsmottoer. Derfor er det så såre vigtigt at når man stiller sig op som prædikant, så ved man at man skal lægge sig selv væk, og også sine egne meninger. Når man stiller sig op på en prædikestol så er det som budbringer af Guds ord, og ikke en selv. Hvis man ikke er parat til det, bør man ikke søge at blive prædikant, men finde en anden gerning.

Share on Facebook

 

En af tidens mest fremtrædende vranglærer er NAR. Det står for New Apostolic Reformation, og påstår at kristne skal overtage denne verden og få magten. Det skal bl.a. ske ved at apostle tager magt over dæmoner i storbyer, i politik, økonomi m.v. Det lyder jo rigtig dejligt, men det er ikke en bibelsk lære, og den har stærke rødder til trosbevægelsen. NAR er ikke en gruppe med et tydeligt netværk og hierarki, selvom de fleste mener det er C. Peter Wagner der er overhovedet for den, da det også var ham der var med til at starte NAR-bevægelsen. Selve det at der ikke er et tydeligt netværk og hierarki giver dog nogle problemer. For man kan sagtens finde folk der siger de samme ting som NAR, og gør de samme ting som NAR, men samtidig påstår at de ikke er en del af NAR. Det påstår de netop fordi de ikke anser sig selv for at være en del af ”netværket”.

Det samme problem havde vi for ca. ti år siden, hvor emergent church bevægelsen var på fremmarch. Dengang var der rigtig mange som lod sig kraftigt inspirere af emergent church, og sagde de samme ting som dem og gjorde de samme ting. Men samtidig påstod de samme folk hårdnakket at de ikke var emergente. Men sagen er bare den at hvis det går som en and, og rapper som en and, og spiser som en and, så er det fordi det er EN AND!

Så at påstå man ikke var emergent, når man opførte sig og talte som emergent dengang var bare uærlig snak. Det samme gælder dem som siger de ikke tilhører NAR, men samtidig prædiker NAR-teologi.
En af dem omtalte jeg i sidste indlæg. Det er præsten for Danmarks største frikirke Kirken i Kulturcentret, som ligger i København. For her ikke bare taler man NAR-teologi, nej man inviterer fremtrædende folk fra NAR-bevægelsen til at sprede deres giftige lære. Eksempelvis har man haft Randy Clark som var med til at starte den mærkværdige Toronto-vækkelse, hvor folk havde nogle meget underlige oplevelser med hysterisk grineri, dyrelyde og åbenbaringer som i bedste fald var tåbelige, i værste fald dæmoniske.

For to år siden havde man en af de mest fremtrædende personer fra NAR på besøg. Selveste Bill Johnson fra Bethel Church i Californien. Bill Johnson var en af dem der var med til at godkende den falske profet Todd Bentley. En mand som under en påstået vækkelse i Lakeland drak sig stangstiv, var sin kone utro, og samtidig løj om helbredelser og skadede mennesker både fysisk og åndeligt på scenen til deres møder. Derudover prædiker Bill Johnson selv tydelig NAR-teologi og forvirrer mange kristne med sine budskaber. For han kan lyde rigtig rar og behagelig på en ”kristen” måde. Men det er ikke kristendom han prædiker.

Disse to og mange andre fra NAR-bevægelsen har Jarle Tangstad inviteret og tilmed givet dem en prædikestol at tale fra. Det er virkeligt alvorligt og meget kritisabelt at manden der er leder for Danmarks største frikirke bruger sin indflydelse til at sprede giftig lære fra NAR-bevægelsen.
Men en ting er at Jarle inviterer disse folk og selv prædiker den samme lære. En anden ting er at ingen i Pinsevækkelsen som han er en del af, irettesætter manden. For jeg ved der er ledende folk i pinsevækkelsen som er imod det der sker i Kulturcentret, men ingen tør tale imod det. Det jeg hører er at folk er bange for Jarle. Men spørgsmålet er jo hvem vi skal frygte mest, Gud eller mennesker? Eller nærmere hvem vælger vi at frygte mest, og her er der altså tydeligvis nogen der har valgt at frygte Jarle mere end Gud. Trist.

Share on Facebook

I den sidste udgave af Udfordringen kan man læse at Danmarks største frikirke som har navnet ”Kirken i kulturcentret” vil fusionere med de andre kirker som holder til i bygningen (se link her). Umiddelbart lyder det som en god idé. Det er sådan set bare andre små menigheder som består af diverse etniske grupper (Spanien, Thailand, Fillipinsk m.v.) som man vil fusionere med. Pt. er disse små menigheder mere eller mindre selvdrevne med deres egne ledere. Men ved en fusion vil det blive Jarle Tangstad som vil blive den primære leder, og det er bestemt ikke nogen god idé.

Jarle har været leder for kirken i over 25 år. I den tid har Jarle vist at evangeliet i den kirke fylder mindre og mindre. Men til gengæld har Jarle formået at følge den ene moderne kirketrend efter den anden. Det har han og kirken gjort i håbet om at det ville betyde kirkevækst. Den vækst har været meget meget svær at få øje på. Men det som nok er mest trist er at under Jarle Tangstad, har Danmarks største kirke inviteret den ene falske profet efter den anden. Dermed har Jarle givet plads til giftig vranglære som har vist sig at ødelægge både kristne og kirker. Jeg ved personligt at der er flere i den kirke som har forladt kirken bl.a. pga. dette, men også pga. Jarles lederstil. Jarle er dertil heller ikke særlig god til selv at prædike evangeliet. Jeg tror bestemt at han kender evangeliet, ligesom Rick Warren også gør. Men det er ikke evangeliet der kommer til kende i hans forkyndelse, ligesom det heller ikke kommer til kende i Rick Warrens forkyndelse.

Problemet ved at fusionere disse menigheder ind under Jarles ledelse, er at Jarle bliver deres leder, og han har vist at han ikke formår at være leder for Danmarks største frikirke. Når man inviterer folk som Randy Clark som var med til at starte den falske Torontovækkelse, den okkulte romersk katolske kvinde Vasula Ryden, der angiveligt får mærkværdige beskeder fra gud (men det er ikke bibelens Gud), eller den falske profetinde Sharon Stone (nej, ikke skuespillerinden), så lever man ikke op til sit ansvar som hyrde for kirkens medlemmer. Så er man en lejesvend som mere tænker på sit eget, og ikke på kirkens ve og vel.

Der er mange andre falske profeter som Jarle har inviteret, men jeg nøjes med at nævne disse. Her er lidt dokumentation for den del.

Randy Clark:https://udfordringen.dk/2014/04/randy-clark-danmark/

Vasula Ryden:http://www.kirkenikulturcenteret.dk/event/foredrag-med-vassula-ryden-og-ashin-javid

Sharon Stone:http://kirkenikulturcenteret.dk/sharonstone

Share on Facebook
11
Oct

For nogle år siden tabte jeg mig en del kilo. Det gjorde jeg fordi jeg havde for usundt og ikke taget nok hensyn til det min krop kunne overkomme at indtage. Mit BMI var derfor i den forkerte ende af skalaen. Så jeg valgte at ændre på mine spisevaner, og samtidig bevæge mig mere. Efter et stykke tid kom jeg ned på en vægt som svarer til det mit BMI skal ligge på. Men hvorfor var jeg blevet overvægtig? Jo, jeg havde simpelthen vænnet min krop til at spise pommes frites, lyst brød, chokolade, chips og sukkermættede sodavand m.v. Ting som jeg vidste var usunde i forvejen, men fordi jeg spiste mere og mere af dem, opstod der en tilvænning som gjorde at min krop efterspurgte mere og mere af disse varer. Jeg måtte i stedet gøre en indsats for at få nogle bedre vaner, og arbejdede på at få smag for mere sunde fødevarer, dog uden at blive ”religiøs” omkring det. Så i dag, er jeg superglad for fuldkornsbrød (jeg kan nærmest ikke få mig selv til at spise lyst brød). Jeg spiser kun sjældent pommes frites, og chipsindtaget er ret lavt. Til gengæld spiser jeg stadig ost med glæde og laver selv min mayonaise, og har intet problem i at bruge bacon i maden. Men jeg er det man vil kalde normalvægtig i min aldersklasse.

Kirkens problem
At vi mennesker kan vænne vores smagsløg til at efterspørge usunde fødevarer i stedet for de sunde varer er alvorligt nok. Men der er et sted hvor det er langt mere alvorligt. Og det er i kirkerne. For sådan som jeg levede med usunde fødevarer er der i dag mange kirker der lever i med vranglære. De spiser forkert, særlig af for meget amerikansk letfordærvelig ”christianity”, som ikke ser ud til at koste ret meget. Det sniger sig ind og sætter sig som fedt op af de vitale dele af kirken, og det er også der omkostningerne viser sig. Ligesom fedtet havde sat sig rundt om mine tarme, og mine indvolde, har vranglære sat sig på mange af kirkens folk. Men på en måde så de ikke kan se at det skulle være noget galt med det. De siger måske at der kan være problemer her og der, men det nok ikke er så alvorligt. Ligesom jeg selv havde svært ved at se at min fedme var et problem, så har mange kristne svært ved at erkende at vranglære er et problem i dag. Og årsagen er ganske enkel. Som jeg elskede at spise croissanter, stegt flæsk og friturestegte pommes frittes m.v. således elsker mange af disse folk også den vranglære som de i dag spiser gladelig af. De ønsker ikke at give slip på den, fordi den smager godt. Men det er stadig vranglære, og konsekvenserne af vranglæren er så stor at selv verden kan se at disse kirker gør det forkert. Og selv når det sker, vælger mange stadig at holde fast i vranglæren. Hvor ville det dog være rart hvis der var kirker som kunne se at ”vranglærens fedt” som de har hængende på sig, ikke er til gavn, men kun er med til at nedsætte deres effektivitet. I værste fald vil det dræbe dem. De skulle tage og begynde at spise rigtigt i stedet. Ved at spise det som kirken har fået besked på er kirkens mad, nemlig Guds ord. Den bliver vi ikke fedladne af, den holder os i stedet sunde og stærke, og er det ikke meget bedre?

 

Her er lige et eksempel fra et verdsligt satireprogram der ikke har svært ved at se når kirken gør det forkert. Det burde vi faktisk heller ikke have svært ved at se, når selv verden kan se det.

Share on Facebook

Engang spurgte Jesus sine disciple om hvem folk sagde at Han er. Svarene var sådan set positive nok for disciplene havde hørt at folket troede Han var Johannes Døberen, Elias eller en af de andre profeter der var vendt tilbage. Så mange folk troede ganske rigtigt at Jesus var sendt af Gud. Men så er det at Jesus kom med sit berømte spørgsmål: ” Men I, hvem siger I, at jeg er?” i Mattæus 16.15. Hvortil Peter kom med sin ligeså berømte bekendelse: ” Du er Kristus, den levende Guds søn”.

Hvis en jøde hørte det blive sagt dengang at Jesus var den levende Guds søn, så ville man forstå at det var det samme som at påstå at Jesus er Gud. For i en jødes øjne var det ikke mindre værd at være Guds søn, end Gud selv. Med andre ord, bekender Peter at Jesus er Gud der er blevet menneske og er kommet ned til os. Den bekendelse får Peter ros for af Jesus. Men det som også er værd at lægge mærke til her er at folket havde ret mange meninger om hvem Jesus var. Og selvom det ikke engang var negative meninger, så var det ikke nogle som kunne hjælpe dem. De havde faktisk et forkert billede af Jesus. For profeterne og Johannes Døberen kunne ikke frelse dem, kun Jesus Kristus.
Alt for mange i dag har også et forkert billede af Jesus. De kan sagtens have et billede af Jesus som en vis mand, en flink mand, en stor filosof, eller en spændende retoriker. Nogle kan tilmed mene at det var Gud der sendte Jesus, men alligevel have et forkert billede af hvem Han er.

Der findes folk i Islam, i jødedommen, ja også i hinduismen og buddhismen som har stor respekt for Jesus, og anerkender Jesus som en vigtig og god person i verdenshistorien. Men hvad nytter det hvis man ikke kan se at ens synder gør at man er skyldig til evig fortabelse, og ikke kan se at den Jesus de respekterer så meget, er den eneste der kan frelse dem?

Nogle gange bliver jeg lidt trist over at høre om folks anerkendelse og respekt for Kristus og for kristendommen, for det hjælper dem ikke noget, medmindre de tager imod Guds frelse og omvender sig fra deres synder. Man er nødt til at nå til erkendelse af at Jesus er den eneste der kan frelse en, og at Jesus ikke bare er en inspirerende eller fascinerende person. Hvis ikke man kan se det, så er ens tro på Jesus ikke noget værd, for det er ikke en frelsende tro. Vi er nødt til at tro på den Jesus som bibelen viser, og det er den samme Jesus som Peter bekender han tror på. Så lad os pege på den sande Jesus, Ham som kan frelse os, og ikke bare en Jesus som lyder klog, eller rar og som de fleste kan lide. Det er så vigtigt at have et sandt og fuldt billede af Kristus, og ikke et halvt som ikke viser hvem Han virkelig er.

Share on Facebook

Der var engang en kvinde fra den karismatiske bevægelse der ringede til mig, og sagde at jeg gjorde det helt forkert. Hun sagde at min metode at forkynde evangeliet på skræmte folk væk. For der var alt for meget synd og Helvede i det, og hvem ville dog høre på det? Hun ville have jeg skulle prædike ligesom hun gjorde. ”En Jesus der elsker dig præcis som du er” var det budskab hun ville levere, selvom hun udemærket godt vidste at det ikke var sandt. Hun vidste nemlig godt at synd er brud mod Guds lov og at straffen var evig dom i Helvede. Men hun var overbevist om at det med forståelsen af at man var en synder, måtte komme efter man var blevet frelst. For sådan mente hun selv at hun var blevet frelst, og så måtte alle andre blive frelst på samme måde som hende. Men hvis Jesus elsker os præcis som vi er, så var det jo ikke nødvendigt for Ham at betale for vore synder på et kors, for så kunne Han jo bare elske os som vi var. Vi skal jo ikke glemme at korset viser at Gud netop ikke kan elske os som vi er, men for at give os sin kærlighed, måtte Han betale vores straf for at kunne fjerne det som adskiller os fra Ham.

Det gider man da ikke høre på!
Kvindens anklage gik på at ingen havde lyst til at høre at man var en synder, eller var på vej til Helvede. Så derfor måtte jeg da stoppe med det, når der ikke var nogen interesse for det. Hun kom også med det sædvanlige angreb som jeg har hørt fra andre før: Hvor mange er blevet frelst igennem det du gør? Her kunne jeg godt have givet hende nogle tal. Men det valgte jeg ikke i denne situation, dels fordi jeg ikke kender de eksakte tal. Der er også nogen jeg ikke ved om de er blevet frelst, eller om det kun var en overfladisk hændelse. Istedet for at give hende tal, spurgte jeg hende om hun dermed mente at det som Jeremias prædikede var forkert. For der var kun en enkelt skriver der ville høre på ham. Resten af befolkningen ville ikke have med ham at gøre. Så hvorfor lavede Jeremias ikke bare sit budskab om, så det lød lækkert i folks øre.

Jeg spurgte hende om Noa havde grebet det helt forkert an, siden det kun var hans sønner og deres hustruer der blev frelst i arken. For resten af verdens befolkning døde. Kunne Noah ikke have prædiket lidt mere smart og lækkert for dem, så de tog med i arken. Han kunne jo have sagt; kom med i den sjove ark, det bliver en rigtig spændende tur.
Hun ville dog ikke give mig noget svar på disse spørgsmål, for de passede hende ikke. Men jeg er ikke kaldet til at prædike et budskab som er tilpasset menneskers lyster. Jeg er kaldet til at prædike Guds ord. Det skal jeg gøre i tide og i utide. Om det resulterer i menneskers frelse eller ej, er ikke op til mig. Det er op til Gud og det enkelte menneske. Jeg kan ikke i mig selv frelse nogen, derfor kan jeg heller ikke på antallet af frelste argumentere at Gud er med mig. Det kan kun bedømmes ud fra Guds ord, ikke på baggrund af tal.

Hun troede ikke på Helligånden
Men hvorfor skrev jeg så at det var en karismatisk kvinde der kontaktede mig? Er det et problem at hun kom fra den karismatiske bevægelse da? Nej, det behøver der ikke være. For der er mange dejlige kristne i de miljøer. Men hende her som påstod at hun troede på Helligåndens virke, viste med hendes snak at hun netop ikke troede på Helligåndens virke. For hvis hun virkelig troede at Helligånden virker i dag, så burde hun af alle også tro på at det kun er ved Guds Ånds hjælp at folk er villige til at høre evangeliets sande budskab. For hun har jo ret i at menneskeligt set så ønsker vi ikke at vide vi er syndere og fortjener Helvedes straf. Det er da bestemt ikke rart at høre på. Men hvis Gud virker ved sin Ånd, så kan vi netop godt tage imod dette budskab, og Jesus siger det jo selv i Joh. 6.44:

”Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham”

Vi har altså netop brug for at Gud drager ved sin Ånd hvis vi skal være i stand til at tage imod budskabet om frelse fra Jesus Kristus. Desværre mente denne dame ikke at det var Helligåndens opgave, hun mente at det var noget ganske andet Helligånden skulle. Såsom underlige mærkværdige oplevelser som ikke er grundet i bibelen.
Men bibelen viser at Helligåndens opgave er at overbevise om synd, retfærdighed og dom og pege på Jesus, og vores opgave er også at tale om synd, retfærdighed og dom, og pege på Jesus. Så der er god grund til at vores forkyndelse skal være bibelsk også selvom det kan være svær at høre på. For hvis Helligånden samtidig virker så kan det betyde at Gud frelser mennesker. Og er det ikke det vi ønsker?

Share on Facebook

Forestil dig at du er til jobsamtale, fordi du er på udkig efter et nyt job. Samtalen foregår mellem dig og direktøren for den virksomhed som du søger stilling hos, og den forløber sådan her:

Direktør: Goddag, værsgo at sid ned, så skal jeg fortælle dig om vores virksomhed.

Dig: Jo tak skal du have, og tak for at jeg måtte komme til samtale.

Direktør: Vores virksomhed er en rigtig glad virksomhed. Folk er så glade for at være her. Så det er jeg også sikker på at du vil synes.

Dig: Det lyder spændende, hvorfor synes de ansatte det?

Direktør: Uha, det er der rigtig mange årsager til. Vi har sørget for at der er gode vilkår for vore ansatte. De får de bedste stole at sidde i. Der er ovenikøbet Arne Jacobsen møbler i kantinen. Og nu vi er ved kantinen, den er helt fantastisk. Vi har haft ansøgere til vores virksomhed udelukkende fordi de har hørt om vores kantine. Men det er også Claus Meyer vi har ansat til at stå med ansvaret for den afdeling. Du ved ham kokken fra fjernsynet ikke?

Dig: Nå ham, ja ham kan jeg godt huske. Men det lyder da spændende.

Direktør: Jamen du har ikke hørt det bedste endnu. Hver uge kommer der en massør ind til dig og sørger for at løsne op i dine muskler. Du behøver heller ikke længere tænke på tøjvask og indkøb. Det har vi folk til at ordne. Bare tag tøjet med på arbejde, også det der skal kemisk renses, og send din indkøbsseddel til personaleindkøbsafdelingen, så ordner vi også det det for dig. Det er en del af din løn. Nå ja nu vi er ved lønnen, så får vi rigtig gode lønninger herinde. Udover gratis hjemmepc, bredbånd og betalt mobiltelefon, så får du en løn der ligger 25 % over andre i branchen.

Dig: Det lyder jo rigtig godt det her. Jeg kunne godt blive interesseret i at arbejde sådan et sted som her. Men hvad går jobbet egentlig ud på, for det stod der ikke rigtig noget om i jobannoncen?

Direktør: Aarh det skal du ikke tænke så meget over. Det skal du nok finde ud af lidt senere i forløbet. Bare tænk på at du skal have det godt og være en tilfreds og glad medarbejder.

Dig: Men jeg kunne nu godt tænke mig at vide hvad det er for arbejdsopgaver jeg skal påtage mig. Er der eksempelvis noget jeg skal gøre mere ud af end jeg har gjort før på nogen områder? Eller er det et job der er rettet til en som mig?

Direktør: Du behøver slet ikke tænke i de der baner. Du skal nok finde ud af det med indholdet når du engang er startet. Det er helt normalt at folk først finder ud af det senere.

Dig: Ja det kan godt være, men det er da unormalt at man ikke har et eller andet billede af hvad det er man skal arbejde med. Jeg kan da ikke starte i en virksomhed, udelukkende på baggrund af at folk er glade.

Direktør: Hvorfor ikke det, er du ikke lidt snæversynet nu?

Dig: Nej jeg prøver bare at være realistisk. Jeg synes at det med frynsegoderne lyder rigtig godt. Men hvis jeg finder ud af at arbejdsopgaverne ligger langt fra mine kompetencer, så vil jeg jo ikke blive tilfreds, og heller ikke jer.

Direktør: Vil du have jobbet eller ej?

Dig: Ikke hvis du ikke kan fortælle mig hvad jobbet indeholder.

Direktør: Jamen det er dig der siger nej til dit livs mulighed.

Dig: Det er meget muligt, men jeg er så realistisk at jeg godt vil vide hvad præcist det er jeg siger ja til!

Er det sådan vi prædiker
Og her stopper samtalen. Det lyder måske som en skør jobsamtale, men den måde som direktøren her forsøgte at sælge et job, er desværre den samme måde mange kristne forsøger at sælge kristendom på. Vi fokuserer kun på det man kan kalde frynsegoderne. Vi glemmer at fortælle kernebudskabet i evangeliet. Ja flere vælger endda at undgå kernebudskabet da man er bange for det skræmmer folk væk. Vi vil hellere sige: Du bliver lykkelig med Jesus. Men vi vil ikke sige: Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, for at undgå Guds vrede. Vi vil hellere sige: Jesus kan helbrede dig. Men vi vil ikke sige at Jesus vil frelse dem fra evig smerte i Helvede, hvis de giver deres liv til Ham. Er der noget at sige til at dem der begynder at komme i kirkerne hurtigt forsvinder igen. De har fået en dårlig varebetegnelse for hvad kristendom er, og hvis varebetegnelsen ikke lever op til det man leverer, så bliver folk slemt skuffede. Vi tror ikke at folk vil høre det sande uforfalskede evangelium, så vi giver dem et andet budskab end det bibelske.
Men hvis vi vil have folk bliver overgivne kristne, og vil have at de kommer i kirken fordi de kan se det er godt for kristne at mødes om Jesus, så er vi nødt til at fortælle folk hvorfor de har brug for at omvende sig fra deres synder og bede Jesus om at frelse dem. Hvis vi kun giver dem overfladiske budskaber som folk ikke kan bygge deres liv på alligevel, så er vi ikke bedre end direktøren her som kun ville fokusere på frynsegoderne i stedet for kerneproduktet. Lad os istedet give folk det vigtigste budskab bibelen har, og det er evangeliet om frelse til syndere.

Share on Facebook
22
Aug

De fleste mennesker i Danmark opfatter ikke sig selv som syndere. De fleste af os synes jo, at vi er gode mennesker. Specielt når vi sammenligner os med naboen eller hende på arbejdet, der altid bagtaler andre eller ham Peter Madsen, der sidder i fængsel for et mord begået på en ubåd. Vi kan jo altid finde nogen der er værre end os selv, og det må jo så betyde at vi er gode nok. Eller hvad?

For at finde ud af, om man er et godt menneske, er det ikke godt nok at sammenligne sig selv med andre mennesker. Vi er nødt til at sammenligne os selv med Guds lov. Den kan vi se i “De ti bud”.

De ti bud er Guds standard for, hvordan et menneske skal leve. Hvis man har overholdt dem alle, så er man god nok til at komme i himmelen, hvis ikke er man ifølge bibelen en synder, og så er man dømt til helvede som er det sted hvor der er evig pine, evig straf og intet håb om at komme ud derfra. Så find ud af, om du er god nok til at komme i himmelen, eller om du er dømt til evig fortabelse i helvede.

Budene
Lad os prøve at gennemgå nogle af budene. Der står i de ti bud, at du ikke må lyve. Har du nogensinde løjet? Hvis du har, er du så ikke en løgner? Jamen, tænker du måske, det er da ikke så alvorligt at lyve engang imellem. Men bibelen siger, at alle løgnere skal dømmes til evig ild (Åb. 21.8).

Der står også, at du ikke må stjæle. Har du nogensinde stjålet? Det er lige meget, om det er en stor eller lille ting, du har stjålet. Hvis du har stjålet, så er du en tyv. Narrh, tænker du måske, det var jo lang tid siden, jeg gjorde det, det er jo ikke noget, jeg gør mere. Desværre er du stadigvæk skyldig – en morder er stadig en morder, selvom det er ti år siden, han har begået mord. Ligeledes er det også med tyveri. Så har du stjålet, så er du en tyv.

Der står i de ti bud, at du ikke må begå ægteskabsbrud/utugt. Men Jesus siger, at bare man har kigget på en anden med lyst, så har man begået utugt i sit hjerte og står ligeså skyldig overfor Gud, som hvis man reelt set havde dyrket utugt.
Selvom der er flere bud, så tror jeg at alle der har læst det her, kan se at de har brudt Guds bud. Der skal ikke meget til førend det bliver tydeligt at se vi alle har overtrådt Guds hellige lov, men selvom vi alle har gjort det, så står vi personlig til ansvar overfor Gud. Vi kan ikke bare sige; Jamen det er der så mange andre der også har gjort”. At overtræde Guds lov er alvorligt.

Et andet ord for synd
Det græske ord for synd er hamartia (det nye testamente er skrevet på græsk). Hamartia kan udover synd også oversættes til fornærmelse, krænkelse og lovovertrædelse. Der er nogle præster, der fejlagtigt siger, at harmatia skal oversættes til at ramme ved siden af. Ligesom hvis man spiller dart, og så rammer ved siden af skiven. Men det er det græske ord hamartano, der betyder dette. Hamartano er ganske rigtigt hamartias grammatiske rod, så de er i familie med hinanden. Men synd er ikke kun at ramme ved siden af. Synd er at fornærme og krænke Gud og at overtræde hans lov.

Det er præcis derfor at synd er meget alvorligt i Guds øjne. Når vi synder, overtræder vi Guds lov og fornærmer ham ved at signalere, at hans lov ikke betyder noget. Vi gør med andre ord os selv til Gud, hvilket også er en overtrædelse af hans lov, for vi må ikke have andre guder end Ham.

Hvad skal jeg så gøre?
Hvis du godt kan se, at du er en synder i Guds øjne, og at du står skyldig overfor ham. Så er du nødt til at omvende dig og tro på, at Jesus Kristus døde for dine synder på korset. Du kan ikke nøjes med at tro på, at Jesus døde for dig, du kan heller ikke nøjes med at bede Jesus komme ind i dit hjerte. Du er nødt til at omvende dig fra dit eget liv, som er et oprør imod Gud. Har du svært ved at gøre dette, så er det fordi du ligesom jeg har brug for hjælp til at omvende dig, og den der vil hjælpe os er Gud selv. Så vi har brug for at omvende os, fordi vi er syndere og forbrydere overfor Gud, og vi har tilmed brug for at Gud hjælper os dermed. Så kom til Ham mens du kan, Han er en kærlig og nådig Gud som vil frelse og omvende os hvis vi vender om til Ham og erkender vore synder.

Share on Facebook

Ifølge historien blev Danmark ”kristnet” af Harald Blåtand, da han blev overbevist af et guddommeligt mirakel udført af præsten Poppo. Det siges at Harald Blåtand havde brug for et mirakel til at overbevise ham om at den kristne Gud var bedre end de nordiske, og dengang troede man på at man ved at bære jernbyrd, kunne vise at Gud eller guderne var med en. Jernbyrd bestod i at man med sine bare hænder bar en klump rødglødende jern, og derefter skulle man vise sine hænder frem. Hvis der så ikke var sår, så var det et mirakel og man havde ret, men hvis man fik betændte sår, så havde man uret. Legenden siger at Poppo ikke viste tegn på at være blevet brændt af den rødglødende jernklump, og derfor lod Harald Blåtand sig døbe og erklære danerne kristne.
Ja, smuk historie, lidt ligesom et eventyr faktisk. Men der mangler noget, og så er historien tilmed symptomatisk for visse dele af kirkelivet i dagens danmark. For intetsteds i historiebøgerne hører vi om at præsten Poppo skulle have antydet hvad synd er for noget, og slet ikke noget om at syndens løn er døden og hvis vi dør uden Gud er der kun fortabelsen i vente for os. Intet sted i historien hører vi noget om at Harald Blåtand burde omvende sig fra sin synd og give sit liv til Jesus Kristus. Vi hører om noget så simpelt som et mirakel, og ved ikke engang om historien er sand eller ej. Om den er det er sådan set også sagen ligegyldig, for det var ikke Guds ord der overbeviste Harald Blåtand, men noget andet. Nogle mener det var politiske og økonomiske årsager der overbeviste Harald, og det er der bestemt også noget der tyder på.

Men det største problem her er at legenden her bilder folk ind at det skal være den slags mirakler der overbeviser folk om kristendommen. Det er en historie som nærmest kunne være blevet fortalt af vor tids diverse ”mirakelmagere. For de fokuserer heller ikke på at give folk et klart Guds ord som leder til omvendelse. Nej, de tror det er mirakler der skal overbevise folk om at tro på Jesus. Men de glemmer de vigtigste mirakler, hvis det endelig er at de vil bruge mirakler til dette. De bruger nemlig ikke megen tid på at omtale miraklet at Gud blev menneske og bøjede sig helt ned til os, vandrede med os, blev dømt uskyldigt til at dø en forbryders død på et kors, og der sonede vore synder, og fordi Han var syndfri og Guds søn, opstod fra de døde på tredjedagen og viste at Han har brudt dødens og syndens magt. Det mirakel er langt mere værd at se på, end at en hovedpine eller en smerte i knæet forsvinder kortvarigt (hvilket ikke engang er et mirakel).
Forstå mig ret, jeg har intet problem i at vi beder for syge, for det er bibelsk, og jeg tror også på at Gud helbreder i dag, for jeg har set det, og det er også bibelsk. Men jeg tror ikke på at det er den slags mirakler vi skal bruge til at overbevise folk om hvorfor de må give deres liv til Jesus. Vi har brug for at prædike Kristus for dem, så de kan se hvem Han er og hvorfor de har brug for at give deres liv til Ham. Ellers får vi kun falske omvendelser som Harald Blåtands og andre som valgte kristendommen af de forkerte årsager. Lad os prædike Guds ord så når folk giver deres liv til Kristus, så gør de det af de rigtige grunde, og ikke de forkerte. Lad os prædike Guds ord som Guds ord er, og ikke som vi selv ønsker det er.

Share on Facebook

Jeg har en drøm, og det bedste ved den drøm er, at jeg ved den kan gå i opfyldelse. Nogle vil nok mene at det er en umulig drøm, men det er også en umulig drøm for mennesker. Men det er heller ikke mennesker der vil fuldføre drømmen, selvom mennesker er en del af drømmen.

Min drøm er at Gud vil rejse kristne i dette land som ikke vil acceptere dårlig forkyndelse, som ikke vil acceptere kompromisser med Guds ord på vigtige kernepunkter i bibelen, og som har et brændende ønske og lyst til at forkyndelsen som er i kirken peger på Jesus Kristus, og viser Ham som den eneste og sande frelser!
Min drøm er at kirker vil vende tilbage til dette, og de steder hvor kirken ikke vil dette, at der så vil blive startet kirker de steder som vil det sande evangelium, så sande kristne kan have bibelske samlingssteder.

Er det en stor drøm? Ja, vel er det så, men jeg ved at Gud er større end den drøm, og at Han og kun Han er i stand til at lade den drøm gå i opfyldelse. Ikke fordi det er min drøm, men fordi det er en drøm som er i overenstemmelse med Guds vilje. Derfor kan jeg også bede til Gud om at det må ske, og det kan jeg faktisk bede om af et rent hjerte. Det er ikke alle mine bønner som jeg kan være sikker på er af et rent hjerte (der kan være egoisme inkluderet selvom jeg ikke altid vil indse det), men den her kan jeg være sikker på er det. Og det er dejligt.

Opfyldelsen af drømmen betyder ikke at alle dårlige kirker vil blive fjernet, nej de vil altid være der, for så længe vi er på denne side af livet, vil der også være folk som ikke vil sandheden, men vil vælge en dårlig religiøs kopi af kristendom. Men jeg tror ikke på at det er Guds vilje at folk som virkelig elsker ham skal stå uden kirke. Guds folk skal ikke stå udenfor fællesskabet med Kristi Legeme som er kirken. Derfor tror jeg på at Gud vil sørge for at rejse kirker op som vil Ham. Kirker som har lederskaber som er ydmyge og tør indrømme deres fejl offentligt, og som forstår at det handler om at give Jesus Kristus ære. Det handler ikke om kirkens ære, eller om pastorens ære eller sågar kirkens netværks ære. Der er kun en bestemt person hvis ære betyder noget, og det er Gud!

Jeg drømmer dagligt om dette, og det er en langt større drøm end Martin Luther Kings (selvom den også var god).
Er du parat til at drømme om det samme, og er du parat til at bede Gud om at opfylde den drøm? For jeg ved at det er en drøm som har Guds velbehag, og den drøm ser jeg frem til at se går i opfyldelse. Nogen steder er det allerede startet. For der findes gode kirker hist og her som pibler frem. Kirker der er fyldt med fejl her og der, men ikke desto mindre kirker der ønsker at fokusere på Kristus alene, og ikke gå på kompromis med dem der prædiker et andet evangelium. Så denne drøm er mere end en drøm bare for 2018. Nej, det er en drøm som jeg ønsker skal gælde i meget lang tid. Ja faktisk til Herren Jesus kommer igen og henter sin brud. Drømmer du også?

Share on Facebook